Turistinvasion truer trivslen
I både København og flere steder i provinsen breder sig en træthed blandt lokale beboere over den stærkt stigende turisme, der griber forstyrrende ind i hverdagen
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
”Jeg får lyst til at spytte på turisterne!” Så skarp lød en kommentar fra en frustreret lokal beboer, da Indre By Lokaludvalg i København i slutningen af august holdt et borgermøde om den stadigt voksende turisme, der især berører beboerne i det indre København og på Christianshavn. Mange af dem er efterhånden ved at have fået nok, fordi turiststrømmen i stadig flere af årets måneder påvirker deres hverdag og markant har ændret livet og atmosfæren i de indre dele af hovedstaden. Tivolisering kaldes det af nogle af disse bydeles faste beboere, der ustandseligt har turister omkring sig og føler, at bydelen mere og mere indrettes efter turisterne på bekostning af de lokale borgere.
Dagligvarebutikker, specialbutikker, værksteder og andre former for service til den lokale befolkning forsvinder på grund af dyre huslejer på også erhvervslejemål og erstattes af souvenirbutikker, caféer og fastfood-restauranter, der ofte er del af en kæde. De høje huslejer har blandt andet ført til, at den næsten 150 år gamle isenkramforretning Møller & Mammen i Gothersgade har måttet flytte til et andet sted i Indre By, og Slagteren på Kultorvet, hvor butikken har ligget i 135 år og holdt kvalitetskrav samt gamle håndværkstraditioner i hævd, er rykket til Østerbro. Kombinationen af bestandigt stigende huslejer og færre faste kunder, der på grund af de høje boligpriser i området er flyttet eller ikke har råd til at handle i butikken, gjorde det umuligt at få forretningen til at løbe rundt. Det hjalp ikke meget, at mange turister lagde vejen forbi butikken for at tage fotos og måske gøre lidt småindkøb af danske specialiteter.
Souvenirbutikker rykker ind
Da slagteren forlod Kultorvet, blev lokalerne sammen med nabobutikkens lokaler overtaget af en souvenirbutik som blot er én af mange butikker med salg af souvenirs til turisterne. Alene på Strøget kan der tælles mindst 25 souvenirbutikker, ligesom souvenirbutikker også er dukket op i flere af de andre større gader i det indre København, mens der bliver stadig færre dagligvarebutikker – såvel specialbutikker som supermarkeder.
Mange af souvenirbutikkerne indgår i kæder, der med tilstrækkelig kapital i ryggen er i stand til at betale de høje huslejer. Èn af disse kæder ejes af Oliver Kostovski, der angiver de stigende huslejer og en ændret butikssammensætning som årsager til det ændrede butiksmønster. ”Når endnu en historisk butik lukker, bliver det samtidigt synligt, at markedskræfterne i stigende grad definerer, hvem der kan være i området”, udtalte han til mediet Københavnliv (10. december 2025). Til samme medie fortalte Jan Jensen, som ejer en anden kæde af souvenirbutikker, at huslejeniveauet er lige så højt for dem som for andre; men de klarer det takket være et stort kundeflow og lange åbningstider. Netop det er lokale beboere ikke så begejstret for, da det giver mere støj og uro om aftenen.
I forvejen må mange af bydelens beboere leve med larm og uro fra de mange barer og caféer, der i stigende tal er kommet til, i nogen grad også har erstattet tidligere mere traditionelle spisesteder og ofte er del af en dansk eller udenlandsk kæde. Erhvervsorganisationen Horesta har opgjort, at kæden Joe & The Juice i alt i hele København har knap 50 enheder efterfulgt af Espresso House, Buzz Cph og McDonalds med hver 30-35 enheder.
På mange af disse fastfood-restauranter foregår en del af serveringen ligesom på flere andre spisesteder udendørs, hvilket giver en del trængsel og alarm på fortovene. Det kan være svært for forbipasserende at komme frem – især med rollator, barnevogn og rullekuffert eller i kørestol. Kommunen har prøvet at skærpe reglerne for udeservering, men indtil videre uden større held. Indre By Lokaludvalg har derfor foreslået, at parkeringsvagterne skal kontrollere, om reglerne for placering af borde og stole på fortovene overholdes.
Trængsel på fortove og cykelstier
De mange turister forøger trængselsproblemerne ikke blot på fortovene, men også på cykelstierne. En del af turisterne vælger at se byen på cykel; men mange af dem er ikke vant til at cykle og kender ikke færdselsreglerne. På de i forvejen særligt i myldretiden overfyldte cykelstier udgør de en fare for både sig selv og andre cyklister, der føler sig utrygge. En del ældre borgere giver derfor udtryk for, at de ikke længere tør cykle i København.
En del af cyklerne udlejes af hotellerne, der angiveligt giver en kort introduktion til deres cyklende gæster, men også er klar over, at det ofte går ind af det ene øre og ud af det andet igen, som det blev refereret på et borgermøde arrangeret af lokaludvalget. Derfor ønsker udvalget, at det gøres obligatorisk med en kort test på en app i forståelse af færdselsregler og cykelkultur, inden turisterne slippes løs på cykelstierne.
Også andre køretøjer til befordring af turister skaber trængsel og til tider farlige situationer. Antallet af turistbusser er steget i årenes løb. De store – som regel dieseldrevne – busser fylder op i gaderne og skaber trafikpropper, men også til tider kaotiske situationer på fortove og cykelstier, når passagerer læsses af og på uden hensyn til de forbipasserende.
En del af busserne parkerer også i kortere eller længere tid på andre steder end de særlige parkeringsområder for turistbusser. Et medlem af Indre By Lokaludvalg har på én af sommerdagene observeret ikke mindre end 14 turistbusser trodse et parkeringsforbud ved Kongens Nytorv. Nogle busser lægger også turen ad gader, der ikke er beregnet til den slags kørsel - til gene eller ubehag for lokale borgere. Deltagere ved bisættelser fra Marmorkirken har følt det upassende at blive knipset af fotoivrige turister fra øverste etage af dobbeltdækkerbusser, når rustvognen og de sørgende forlod kirken. Også andre kirker i Indre By og Christianshavn oplever, at turister trænger sig på, når der er bryllupper eller begravelser, så det kan være svært at skabe ro og tryghed om de kirkelige handlinger.
Regler om korttidsudlejning overtrædes
Trængsel oplever mange lokale beboere også på deres trappeopgange, fordi korttidsudlejning via Airbnb eller ferielejligheder er vokset massivt, ligesom en del lejligheder fungerer som skyggehoteller. Ifølge lovgivningen må boliger højest udlejes 70 dage om året som Airbnb; men den regel overtrædes i stigende grad, og det er ikke ualmindeligt at op til halvdelen af lejlighederne i en ejendom bruges til Airbnb-udlejning i kortere eller længere perioder i løbet af et år. Der er derfor et mylder i ejendommen af forskellige mennesker, som typisk i to til tre dage har lejet sig ind og i større eller mindre grad tager hensyn til de øvrige beboere.
De oprindelige beboere oplever, at der kan være larm til langt ud på natten, og at affald ikke sorteres korrekt med kontroverser til følge. Beboere har også oplevet, at der ofte blev ringet på deres dørtelefon af Airbnb-gæster, som ville lukkes ind; men det fænomen er ikke længere så udbredt efter opsætning af nøglebokse, der til gengæld skæmmer de ofte ældre bygningers facader.
I flere ejendomme er såvel lejligheder som erhvervslokaler omdannet til ferielejligheder – ofte uden de nødvendige tilladelser. Det gælder blandt andet en ejendom i Kattesundet, hvor lokaler godkendt til butik eller kontor i stedet er blevet indrettet som boliger til korttidsudlejning. En klage blev i 2024 indsendt til Københavns Kommune, der endnu ikke har taget stilling til klagen. Også i flere andre tilfælde er klager over eller ansøgninger om tilladelse til indretning af boliger med henblik på korttidsudlejning under en langvarig sagsbehandling i kommunen.
Ved også større projekter omgås tilladelser givet af kommunen. Et projekt går på at omdanne Grundtvigs Hus, der i årevis har lagt lokaler til kulturelle og politiske arrangementer, til sammen med naboejendommen The Corner – boligselskabet KAB´s tidligere hovedkontor – til hotel. Ved den politiske behandling af projektet fremgik ikke, at kontorlokaler skulle ombygges til hotel. Politikerne godkendte i 2024 alene en ændring af bygningens højde; men i maj 2025 godkendte forvaltningen uden politisk forelæggelse og uden partshøring ombygning til hotel med den begrundelse, at anvendelsen som hotel er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. På lignende vis har forvaltningen uden politisk inddragelse godkendt, at et parkeringshus i Nyrupsgade omdannes til hotel under henvisning til, at det gav kommuneplanen mulighed for.
Flere større kontorejendomme er under omdannelse eller kan forventes omdannet til hotel, blandt andet den tidligere politistation på Halmtorvet og det tidligere hovedkontor for Arbejdernes Landsbank ved siden af Hovedbanegården. Forvaltningen har derudover udarbejdet en liste på en halv snes adresser i Indre By, hvor det vil være muligt at etablere hotel eller hotellejligheder.
Skyggehoteller i vækst
Udover de officielle, store hoteller findes en voksende underskov af skyggehoteller, hvor pengestærke bagmænd ved hjælp af stråmand står for korttidsudlejning af lejligheder, hvoraf flere er ombyggede lokaler, som egentlig ikke egner sig til boliger og derfor heller ikke er lovlige. Antallet af disse skyggehoteller, hvor udlejning sker via 60 forskellige platforme med Airbnb og Booking.com, som de største er ukendt; men Jyllands-Posten har i København fundet frem til 170 sådanne skyggehoteller, som avisen har opsøgt. På dørskiltet stod et som regel udenlandsk navn og de, der åbnede døren var da også udlændinge, men bare nogle helt andre – nemlig turister fra USA, Australien, Kina og mange andre også europæiske lande.
Det er uvist, hvor mange gæster der indlogerer sig på såvel skyggehoteller med danske eller udenlandske bagmænd som boligejere med mere begrænset udlejning af deres egen lejlighed. Et fingerpeg kan dog fås ved at se antallet af bookinger på Airbnb. I København er der årligt mellem 20.000 og 23.000 bookinger, hvoraf 2-3.000 i forskelligt omfang er på mere end de årligt tilladte 70 dages udlejning og omkring 100 på halvdelen af årets dage, men ganske få på alle årets dage. Det systematiske misbrug og den store indtjening ligger antageligt hovedsageligt blandt de boliger med et meget stort antal bookinger. Hvem der står bag kan umiddelbart være vanskeligt at finde ud af, da bagmændene ofte deler deres virksomhed op i forskellige enheder med hver sit navn.
Et kneb til at omdanne til korttidsudlejning er, at kapitalstærke investorer opkøber en ejendom og forsøger at sælge eller udleje til så høj en pris, at ingen interesserede melder sig på banen. Derefter ombygges erhvervslokaler eller boliger til korttidsudlejede ferieboliger. Den fremgangsmåde er brugt i mindst et tilfælde, hvor et dansk familieforetagende med hovedaktiviteten på et helt andet område baseret på udviklings- og produktionsvirksomhed flere steder rundt i verden investerede i korttidsudlejning.
Omfanget af korttidsudlejning synliggøres af de mange nøglebokse, der sættes op på en række bygninger rundt om i København og nu også har fundet vej til Aarhus, hvilket har fået byens borgmester til at reagere, da Jyllands-Posten kunne berette om et større skyggehotel i bydelen Aarhus Ø.
Politikere varsler handling
Det om sig gribende omfang af ulovlig udlejning blev også taget op i valgkampen ved kommunalvalget. Alle de opstillede partier i København udtrykte ønske i lidt forskellig udgave om et politisk indgreb over for misbruget af Airbnb og oprettelsen af skyggehoteller. Enhedslisten slog til lyd for etablering af et kommunalt korps, der skal opsøge og kontrollere, om der foregår ulovlig korttidsudlejning. Et flertal i Borgerrepræsentationen har tilsluttet sig forslaget om et sådant kontrolkorps-
Også på regeringsniveau reageres der på de lovløse eller i alt fald lovmæssigt uigennemskuelige forhold vedrørende korttidsudlejning. Ifølge den nuværende lovgivning kan myndighederne kræve at få udleveret information om en udlejer, hvis der er mistanke om udlejning i mere end 70 dage. Men ifølge en pressemeddelelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen er hverken udlejer eller udlejningsplatforme forpligtet til at udlevere disse oplysninger med de gældende regler.
Regeringen har derfor på baggrund af det store fokus på det mangelfulde lovgrundlag præsenteret et udspil til opstramning af reglerne og håndhævelsen af dem. Udspillet lægger op til en lovbestemt oplysningspligt, så udlejningsplatforme, ejere og udlejere forpligtes til at udlevere relevante oplysninger til tilsynsmyndigheden om blandt andet udlejeren og udlejningsaktiviteten. Der skal også kunne gives påbud til udlejningsplatforme om at blokere for bookinger eller fjerneannoncer, når udlejningsloftet er nået.
Regeringen ønsker tillige at hæve bødestørrelserne for de udlejere, som ikke overholder reglerne, og samtidig gøre det muligt at give bøder til udlejningsplatformene, hvis de ikke efterkommer påbud fra tilsynsmyndigheden om at blokere udlejningskalenderen. I dag ligger bødestørrelsen i et spænd på mellem 5.000 til 25.000 kroner; men regeringen har i sit udspil ikke angivet en fremtidig størrelse på bøder. Endelig lægger regeringen op til at give landets kommuner mulighed for at overtage tilsynet med overholdelse af udlejningslofterne.
EU på banen med boligplan
Den massive strøm af turister til storbyer og deraf følgende ulovlig korttidsudlejning, der bidrager til at skabe mangel på boliger for de lokale beboere og stigende boligpriser, er en udfordring, som også er kommet på dagsordenen i EU. Antallet af korttidsudlejninger er ifølge EU-Kommissionen steget med 93 procent i perioden 2018-2024. Kommissionen mener, at det har været med til at presse boligmarkederne i Europa. I nogle af de mest besøgte områder anslås det, at mindst 20 procent af boligmassen bruges til korttidsudlejninger.
EU-Kommissionen vil i den kommende tid formulere nogle mere konkrete værktøjer til at håndtere korttidsudlejningerne som del af en større EU-boligplan, der skal imødegå, at boligpriserne i EU i løbet af de seneste ti år er steget med 60 procent og derved har skabt en boligkrise med to millioner boligløse, men også hæmmer EU´s konkurrenceevne ved at gøre arbejdskraften mindre mobil.
Boligplanen blev præsenteret 16. december af energi- og boligkommissær Dan Jørgensen (S), der oplyste, at reglerne for korttidsudlejning skal strammes op, men ikke vil indebære et forbud mod Airbnb. EU-Kommissionen vil derimod i 2026 fremlægge en rammelovgivning, der kan forsyne de lokale myndigheder med målrettede midler til inden for de rette proportioner at håndtere korttidsudlejning – især i områder med en presset boligsituation.
De kommende regler skal skabe større synlighed gennem blandt andet deling af data mellem platformsudlejere og myndigheder. Reglerne skal også bidrage til, at hoteller, herberger og andre af de egentlige udlejere ikke påføres ublu konkurrence fra korttidsudlejere, der unddrager sig de gældende regler. Det kommende regelsæt skal godkendes af EU´s ministerråd, hvor der kan opstå uenighed om, hvor meget reglerne skal skærpes. Nogle regeringer ønsker ikke at stramme reglerne for meget, da korttidsudlejning til turister opfattes som en vigtig indtægtskilde.
Blåvandborgere trætte af turister
Massiv tilstrømning er ikke kun et storbyfænomen, men opleves også andre steder i Danmark. Der kan være trængsel i gaderne i Skagen, når et krydstogtskib lægger til, og gæsterne derfra blander sig med de mange andre inden- og udenlandske turister, der på en god sommerdag besøger Jyllands nordligste by. Især på den jyske vestkyst er turistinvasionen voldsom og begyndt at gå ud over de lokale beboeres trivsel, hvilket der via medierne især blev sat fokus på med Blåvand som eksempel.
Om vinteren bor der 300 indbyggere i Blåvand, men i højsæsonen om sommeren besøges byen dagligt af 30.000 turister ifølge Varde Kommune. Og antallet af overnattende gæster er på fem år steget med 17 procent og var i 2024 oppe på 5.5 millioner overnatninger ifølge turistorganisationen VisitDenmark. Den store turistinvasion er mange af de lokale indbyggere efterhånden blevet grundigt trætte af.
Det er ikke til at komme frem i byen, naturen bliver ødelagt, og trafikken går i stå. Sådan lyder udsagn til medierne fra byens borgere, der ligesom områdets sommerhusejere oplever voldsom trængsel på fortovene, mangel på parkeringspladser, køer på både veje og i butikkerne. Ikke kun de lokale vestjyder er ved at blive turisttrætte, men også flere af dem, der gennem mange år har haft sommerhus på egnen og ellers bor andre steder i landet. Nogle sommerhusejere har dog selv bidraget til at tiltrække flere turister ved at udleje deres ofte moderniserede og udvidede sommerhus i kortere eller længere perioder, hvilket kan være en gylden indtægtskilde.
Også tyske turister, der i årevis har ferieret i Blåvand, er ved at være trætte og har til DR udtalt, at turismen har taget overhånd og ødelægger hyggen.
Hotelprojekt på Fanø i modvind
Mange tyske turister tager til Danmark for at nyde fred og ro samt naturen, der med en så omfattende turisme slides ned. Netop sliddet på naturen er blevet et stridspunkt på Fanø. Striden går på planer om etablering af et større hotel på øen med det formål at tiltrække flere turister og skabe arbejdspladser. I august 2023 vedtog byrådet på øen nemlig en udviklingsplan, der åbner for etablering et op til næsten 11 meter højt hotel med 200 enheder i form af værelser, lejligheder og hytter i Rindby midt på øen. I dag ligger der en campingplads på grunden; men ejeren vil gerne sælge grunden til et hotelbyggeri, og en investor er også på banen og har via en arkitektkonkurrence fået udarbejdet en projektbeskrivelse.
Modstandere af planen mener, at et hotel i den størrelse vil skade øens natur, som de i forvejen oplever som nedslidt. ”Der er i forvejen slid på naturen. Man kan se, at folk går op og ødelægger klitten. Det bliver jo endnu værre, hvis der kommer flere turister. Vi skal jo helst sørge for, at øen også er der til næste generation”, lød argumentet fra Birgitte Schack Rasmussen i et interview med DR.
Det var oprindeligt en enig kommunalbestyrelse, der nikkede ja til hotelplanen; men sidenhen har Enhedslisten skiftet holdning, da partiet med kommunalbestyrelsesmedlem Lasse Harder Schousboes ord er blevet klogere og bekymret over det stigende turistpres. Også SF og Alternativet har erklæret sig som modstandere af projektet, mens der fra Konservative er blevet foreslået en folkeafstemning om sagen. En endelig godkendelse af det udarbejdede projekt til etablering af hotellet er endnu ikke blevet givet.
Tilhængerne af projektet mener, at det vil gavne øens udvikling og økonomi. De læner sig op af, at VisitDenmark anslår, at turismen giver en omsætning på omkring en milliard kroner årligt på Fanø, hvilket svarer til 39 procent af øens budget. Derfor var et flertal i det nu afgåede byråd fortalere for et hotelbyggeri, der kan give flere turister.
Godt for den kommunale økonomi
Turismen som en god indtægtskilde bruges ofte som argument for, at der skal tiltrækkes gerne endnu flere turister til Danmark og i provinsen kan bidrage til at holde en række mindre samfund i live og modvirke affolkning. Ved sommerens mediefokus på de mange turister i Blåvand var kommentaren fra daværende borgmester i Varde Kommune, som Blåvand hører under, Mads Sørensen da også, at turiststrømmen var godt for kommunens økonomi og beskæftigelsen. Han anså ikke de mange turister i Blåvand for et problem, men udtalte til DR, at ”det er lidt forkælet at sige, at vi har masseturisme”.
Repræsentanter for Dansk Folkeparti og Liberal Alliance udtrykte sig til DR enig med borgmesteren, mens repræsentanter for SF og Socialdemokratiet var mere forstående over for problemet og fandt det uheldigt med så mange mennesker på et så lille område, da det slider på både natur og veje. Deres opfattelse var, at turismen burde spredes mere ud over hele kommunen, men de anså også turismen som en vigtig del af kommunens økonomi. Anja Schmidt Hallum Hansen, der var SF´s spidskandidat ved kommunalvalget, indrømmede over for DR, ”at vi er på den, hvis vi ikke har turismen i Varde Kommune.” Mads Sørensen, der er tidligere minkavler, genopstillede ikke til borgmesterposten og blev ved kommunalvalget afløst af en anden Venstrepolitiker.
Indtægter giver turismen da også og ikke mindst til en række investorer, der går efter lukrative indtægtskilder og i nok mindre grad tænker på konsekvenserne for den lokale befolkning. Investeringer i aktiviteter i turistområder er dog ikke altid en guldgrube. I Liseleje, Højby Sjælland og Grenaa har restauranter i den lidt dyrere ende med plads til omkring 100 gæster i månedsvis stået tomme med et Til salg-skilt i vinduet uden at kunne tiltrække en ny ejer.
Masseturisme på samlebånd, som krydstogtturisme er udtryk for, giver heller ikke den helt store omsætning i de byer, hvor de store krydstogtskibe lægger til. De er flydende hoteller, hvor mange af gæsternes måltider bliver indtaget. Med kun nogle få timer i land, bliver det ofte kun til et let måltid i en fastfood-restaurant, køb af lidt souvenir og måske billet til besøg i en seværdighed. De store penge bliver det sjældent til.
Mange lavtlønsjob i turisterhvervene
Turisterne gavner også beskæftigelsen lyder et argument til fordel for mere turisme; men hovedparten af jobbene er til en lav løn, ofte på deltid og i ret løse ansættelser – en del uden et fast aftalt ugentligt timetal. Derfor består arbejdskraften inden for de turistrettede erhverv og virksomheder i høj grad af unge, der ved siden af studierne har et deltidsjob eller tager et sabbatår eller to. Mange af de øvrige ansatte er udlændinge. En analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark viser, at antallet af udenlandske arbejdere i Danmark er fordoblet siden 2008 og i dag udgør 15 procent af den samlede arbejdsstyrke. Specielt inden for servicefagene er mange med udenlandsk baggrund blevet ansat.
I København arbejder over halvdelen af den udenlandske arbejdskraft inden for handel, hotel og restaurationer samt transport. Disse erhverv beskæftiger flere udlændinge end danskere og er den sektor med flest udlændinge efterfulgt af rengøringsbranchen. Inden for alle disse områder er knap halvdelen af den udenlandske arbejdskraft fra lande uden for EU, EØS og Schweitz.
På de københavnske hoteller er stort set alle stuepiger og rengøringsmedarbejdere kvinder med udenlandsk baggrund og fra vidt forskellige lande, hvilket giver udfordringer både i den daglige arbejdstilrettelæggelse og den faglige organisering; men i kraft af en stor indsats fra både ledelse og 3F er disse udfordringer ved at være overvundet på de større, overenskomstdækkede hoteller. Hovedparten af chaufførerne på turistbusser og Hop on Hop off-busserne er ligeledes udlændinge ansat på væsentligt ringere løn- og arbejdsvilkår end chaufførerne ved Movia og de øvrige trafikselskaber.
I provinsen er andelen af udenlandsk ansatte i turisterhvervene lidt mindre, men udgør dog en betydelig del af arbejdsstyrken. En del ukrainske kvinder, der er flygtet fra krigen i hjemlandet, er beskæftiget i hoteller og restauranter og har derved fundet en vej ind på det danske arbejdsmarked. Især i provinsen er ansættelse i turisterhvervene ret sæsonbetonet og derfor for mange ikke en helårsbeskæftigelse, mens turisme i København i stigende omfang udvides til at være helårsbetonet.
Turisme hele året rundt
Selv om tilstrømningen af turister er størst om sommeren, ses der stadig flere turister i byens gader hele året rundt, hvor blandt andet julemarkeder lokker og krydstogtsæsonen derfor blev udvidet med ti juleanløb i december. Det nye år indledes med det første anløb allerede d. 2. januar og i alt fem anløb i januar. Det stigende antal anløb i vinterperioden kan opfattes som et forsøg på at sprede turisterne ud over en større del af året, men betyder reelt en forøgelse af turiststrømmen. Samlet set vil antallet af anløb i Københavns og Malmøs havne drevet af CMP for perioden mellem oktober 2025 og april 2026 nå 88 mod 64 i samme periode sidste år – en stigning på 37,5 procent. København alene står for 67 anløb, en vækst på 31,4 procent i forhold til året før.
Også andre aktører inden for turisme med VisitDenmark og Wonderful Copenhagen arbejder for at få endnu flere turister til at sætte kursen imod Danmark. Alt tyder derfor på, at turiststrømmen vil vokse yderligere, medmindre verdensøkonomiens udvikling eller geopolitiske kriser i en uforudsigelig verden begrænser rejselysten. Tværtimod kan krige og klimaændringer betyde, at stadig flere turister finder ved til Danmark og det øvrige Norden, der opfattes som trygge og sikre steder at tage på ferie i.
Selvom både udspillene fra den danske regering og EU-Kommissionen om korttidsudlejning hilses velkommen af såvel Dansk Erhverv med medlemsvirksomheder inden for turistbranchen og beboerforeninger i København forventes udspillene ikke at få den helt store praktiske betydning. Det afgørende er håndhævelsen af såvel de nuværende som kommende regler, ligesom en række andre forhold skal inddrages for at skabe en bæredygtig turisme.
Såvel beboere i det indre København som i Blåvand og på Fanø oplever på lidt forskellig vis, at turismen har taget overhånd med negative konsekvenser for deres trivsel, men også for natur, miljø og klima. Fælles for dem er, at de er udsat for, at fritidslivet kommercialiseres og turismen industrialiseres som led i den udvikling af en markedsøkonomi, hvor nye markeder løbende opsøges for at skabe afkast til investorer, uden hensyn til konsekvenserne for mennesker og miljø. Utilfredsheden med masseturismens invasion i nogle områder af Danmark og andre lande afspejler en frustration over og kritik af, at snævre økonomiske interesser i for høj grad får frit spil.
Overturisme, som det kaldes i flere europæiske storbyer, lurer forude. Derfor bliver det påtrængende med som efterlyst af både Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlem på Fanø og Indre By Lokaludvalg at få igangsat en debat om, hvilken form for turisme vi ønsker og kan leve med. Skal det være masseturisme eller kvalitetsturisme? Skal de lokale beboere spytte på turisterne eller byde dem velkommen med åbne arme?
Kilder:
Indre By Lokaludvalg, Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen, By-, Land- og Kirkeministeriet, EU-Kommissionen, Horesta, SMVDanmark, Lager & Transport – Logistikmagasinet, Københavnliv, Jyllands-Posten, DR