Sommerhuset – fra fornøjelse til forretning
Med over 200.000 sommerhuse i Danmark ændres landskaber og boformer, men der skabes også nye indtægtskilder og investeringsobjekter.
Af Peter Raben, medlem af redaktionen af Kritisk Revy
I weekender og ferier strømmer danskerne i sommerhus – ejet eller lejet. Der er over 200.000 sommerhuse i Danmark, hvilket giver en af Europas største udbredelser af sommer- og fritidshuse. Hver tyvende dansker ejer et sommerhus, og omkring halvdelen af befolkningen har på den ene eller anden måde adgang til et sommerhus. Og sommerhusene besøges ikke kun om sommeren, men bruges i stigende omfang hele året rundt.
Sommerhuse er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Konger, adel og topembedsmænd havde tilbage i tiden lystslotte og herregårde, hvor de især i sommerhalvåret begav sig hen for at slippe ud af det tætbefolkede og beklumrede København. Først i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte andre befolkningsgrupper og ikke mindst det voksende borgerskab i de største byer at opføre sommerhuse – som regel tæt på skov og strand.
Det allerførste egentlige sommerhus blev opført tæt på Vesterhavet i 1867 ved Søndervig Strand og enkelte sommerhus blev også anlagt rundt om ved kysten i Nordsjælland. Den første lidt større udstykning til sommerhusgrunde fandt sted i 1890´erne ved Horneby Sand nær Hornbæk i en klitplantage ejet af staten, der i 1886 begyndte at sælge ud af parceller liggende mellem plantagen og klitområdet. Parcellerne blev købt af velstående medlemmer af det københavnske borgerskab som blandt andet overretssagfører, kancelliråd og fuldmægtig i Krigsministeriet H. C. Plockross, der var inspireret af sommervillaer ved den italienske Amalfikyst.
I løbet af få år blev der bygget en række sommervillaer på disse parceller, der blev landets første sommerhusområde, hvor landliggere fra København færdedes side om side med de lokale fiskere og landmænd, der både undrede sig over og tjente penge på at betjene deres nye naboer med en hel anden livsform og kultur. Ikke mindst undrede de lokale sig over landliggernes begejstring for at tage havbad, der var en del af det daglige landliggerliv.
Sommerhuse breder sig langs kysterne
Omkring århundredeskiftet opstod sommerhusområdet andre steder i Nordsjælland, på Bornholm og flere steder på den jyske vestkyst, blandt andet Skagen, Løkken og Blåvandshuk samt på Fanø. Mange af disse var lidt mindre end de første villalignende huse i Nordsjælland og lå ofte tæt sammen som større eller mindre kolonier på grunde, der var for sandede til at kunne dyrkes. Det var fortsat de økonomisk bedrestillede fra hovedstaden og de større købstæder, der havde råd til og mulighed for at blive sommerhusejer.
Arbejderne og de mindre selvstændige erhvervsdrivende havde hverken penge eller fritid til at have sommerhus og satsede i stedet på at anskaffe sig en kolonihave, der ofte lå i udkanten af en større by. I de samme år som sommerhusområderne dukkede op flere steder i landet, var der også vækst i oprettelsen af kolonihaveforeninger, som på mange måder antog karakter af at være den fjerde streng i den ellers trestrengede arbejderbevægelse bestående af parti, fagbevægelse og kooperation, men aldrig formelt blev en del af arbejderbevægelsen. Det var dog arbejderbevægelsens kultur, der med vægt på et stærkt fællesskab prægede kolonihaverne. De blev organiseret i foreninger og et landsdækkende forbund, som fastsatte rammer og regler for kolonihavefolkets udfoldelse. Sommerhusfolket var derimod mere individuelt orienteret, og selv om der også blev snakket over hækken, holdt man sig mere for sig selv og dyrkede familielivet frem for det store fællesskab.
Sommerhusene blev en del af det bedre borgerskabs mondæne badebyer, som også rummede restauranter, hoteller og pensionater, hvor man mødte hinanden selskabeligt og til tider også for at tale forretning, som det blev skildret i TV2-serien Badehotellet. Den pæne sommeridyl kom borgerskabet ikke til at beholde for sig selv - for arbejderne ville også have ret til at holde ferie.
Kravet om ret til ferie blev rejst over for arbejdsgiverne af fagbevægelsen ved overenskomstforhandlinger og også som politisk krav. I 1938 vedtoges en ferielov, der gav alle arbejdere omfattet af en overenskomst ret til to ugers ferie om året. Fagbevægelsen oprettede Dansk Folkeferie, der skulle skaffe overnatningsmuligheder for de mange arbejdere, som ville en tur hjemmefra og ud til sand og vand for at nyde sommeren; men anden verdenskrig satte en midlertidig bremse på planerne om feriebyer, hoteller og vandrehjem.
Teltlejre og bræddehytter
En del arbejdere gik efter at få et sommerhus eller i første omgang eventuelt blot et sted, hvor de kunne slå et telt op og bo om sommeren. Syd for København fra Hvidovre til omkring Karlslunde oprettede langs Køge Landevej nær Køge Bugt en række lejre, hvor københavnske arbejderfamilier boede i telt i en stor del af sommermånederne – ikke blot i de to ferieuger. Dem, der skulle på arbejde, cyklede så til og fra arbejdspladsen i som regel København. Om vinteren kunne teltet opmagasineres hos en lokal købmand eller landmand; men med årene begyndte en del at udskifte teltet med i første omgang et primitivt bræddehus, der siden blev bygget om og udvidet.
Sideløbende hermed var der allerede i 1920´erne sket udstykning af grunde til såkaldte lysthuse, hvilket blev til såkaldte havebyer som for eksempel Ny Hvidovre, hvor en parcel kunne købes for 1.500 kroner. Disse bebyggelser blev nærmest en blanding af en kolonihave og et sommerhus beboet i sommerperioden af de bedre stillede dele af arbejderklassen, faglærte håndværkere og funktionærer.
En del af disse lysthuse var ligesom de første sommerhuse bygget af de forhåndenværende søm, herunder store fragtkasser fra Ford og General Motors samlefabrikker i Sydhavnen i København. På grund af bolignød i København blev en del af sommerhusene til helårsboliger, hvor familier boede under meget primitive forhold også om vinteren, hvilket også gav en del konflikter med sogneråd, som ikke var interesseret i at få en befolkningsvækst på den måde. Med tiden blev tilflytterne accepteret som borgere i kommunen, ligesom de små og primitive huse efterhånden blev afløst at større huse, som blev lovliggjort som helårsboliger. Sommerhusbebyggelserne udviklede sig med tiden til parcelhuskvarterer, så der i Hvidovre i dag kun er omkring 250 sommerhuse. Samme udvikling har der været i de øvrige kommuner langs Køge Bugt.
Da en række arbejdspladser i 1930´erne gjorde lørdagen til halv arbejdsdag – og for de heldige til hel fridag – opstod ikke blot syd for København, men også flere andre steder i landet såkaldte weekendbyer. Det var blandt andet på Vejlby Fed ved Aarhus, Maglehøj Strand ved Nakskov og i Kerteminde, hvor en del odenseanere købte en grund ved Kerteminde Nordstrand. Det var i cykelafstand fra Odense, hvis man ikke ville tage toget eller var blandt de meget få med bil. Disse weekendhytter lå på små grunde og kunne ikke ligesom kolonihaver bruges til at dyrke grønsager, men var udelukkende beregnet på at dyrke badelivet.
I Randers tog mange i en årrække om søndagen et særligt badetog, der med få stop kørte til og fra Grenaa Havn, som ligger med kort afstand til en flere kilometer lang badestrand. Disse endagsture til Kattegats bølger inspirerede en del til at bygge sommerhus ved Grenaa Strand – mange af dem små og primitive. De bedre aflagte borgere fra både Randers og Grenaa anlagde dog lidt større huse i selve klitrækken med god udsigt over Kattegat, og trods senere naturfredningsbestemmelser ligger de fleste af disse huse der stadig, ligesom et større sommerhuskvarter er kommet til i baglandet. Badetoget er ophørt for længe siden og blev afløst af en rutebil med endestation tæt på stranden; men den er også ophørt for flere år siden.
Afhængig af bilen
Så ligesom mange andre steder transporterer de fleste sommerhusgæster sig nu med bil til og fra sommerhuset – også selv om der i et vist omfang er kollektiv trafik i nærheden. Det er tilfældet i det store sommerhusområde ved Saksild Strand, hvor mange fra Aarhus i 1950´erne og fremefter fik sommerhus og ikke mindst i Odsherred, der er Danmarks største sommerhusområde. Med kollektiv trafik tager rejsen mellem København og sommerhusområderne i Odsherred typisk lidt over to timer, mens rejsen med bil efter etableringen af en motortrafikvej i Odsherred omkring halvanden time – uden for myldretid på hverdage. Indkøb betyder ofte også afhængighed af en bil, da der kan være langt fra sommerhuset til nærmeste dagligvarebutik. Mens afstanden i Grenaa er på omkring en kilometer og i Odsherred tre til fire kilometer, er der slet ikke nogen butik i området ved Saksild Strand.
I de seneste 50 år er udbredelsen af sommerhuse steget kraftigt i takt med, at ikke blot lønningerne er steget, men også den samlede husstandsindkomst i forbindelse med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. I slutningen af 1940´erne var der omkring 10.000 sommerhuse i Danmark, men i årene derefter steg antallet hurtigt til omkring 100.000 i 1960érne og fulgtes af en markant vækst i de følgende årtier, så der i dag er omkring 230.000 sommerhuse. Det betyder dog ikke, at et sommerhus er hver mands eje. Statistikken viser, at flertallet af sommerhusejerne også er parcelhusejere.
Sommerhusejere tilhører i i stor udstrækning middelklassen og den bedst lønnede del af arbejderklassen. Borgere med små indkomster er der langt imellem blandt sommerhusejerne. De har i højere grad en koloni- eller nyttehave, men har måske mulighed for at låne eller billigt leje et sommerhus en uge eller to. En del større virksomheder og nogle fagforeninger ejer sommerhuse, som til en relativ overkommelig pris tilbydes ansatte eller medlemmer.
Nogle kan også have arvet et sommerhus, der ofte er gået i arv fra generation til generation og er blevet et fast holdepunkt og samlingssted for en del familier igennem årtier. Ja, nogle sommerhuse fremstår næsten som tidslommer. Der er i årenes løb kun sket mindre ændringer i huset, hvor meget bohave er bevaret og ikke skiftet ud, men medvirker til stabilitet i en tid, hvor forandring ellers næsten er den eneste konstant. Dog sker der også på dette felt en markant udvikling i disse år. Mange ældre sommerhuse ombygges eller rives ned og erstattes af nye og ofte større huse, der mere ligner små parcelhuse med alle nutidens faciliteter end de oprindelige sommerhuse.
Det andet hjem
For stadigt flere er sommerhuset blevet deres andet hjem, hvor en del af tiden tilbringes året rundt ikke blot til afslapning og som fritid, men også til arbejde. Især under og efter Covid-pandemien er udbredelsen af hjemmearbejde i kraft af også digitalisering øget, så hele eller dele af arbejdet kan udføres fra sommerhuset og forstærker tendensen til at gøre sommerhuse større og forsyne dem med alle de faciliteter, som hører et moderne hjem til.
En medvirkende årsag til forandringen af sommerhusområderne i retning af parcelhuskvarterer et tillige, at pensionister i højere grad bor i deres sommerhuse og en del steder får permanent bopæl på sommerhusadressen. Denne tilflytning af nye borgere giver flere kommuner udfordringer, da pensionisterne har krav på at modtage hjemmehjælp, hvilket i en tid med mangel på SOSU-assistenter og -hjælpere giver en kommune som Odsherred store problemer med at skaffe arbejdskraft nok til at levere hjemmehjælp til både de hidtidige borgere i kommunen og de nye, der bor i sommerhus enten en del af året eller hele året.
En anden udfordring for såvel kommunalforvaltning og politikere som for en del borgere er etableringen af meget store sommerhuse. Sommerhuse er i stigende grad ikke blot til fritid og fornøjelser, men også forretning. På både Vestkysten og i Nordsjælland bygges kæmpesommerhuse, der kan rumme op til 20-30 overnattende personer, hvilket kan give en række gener for naboerne og gå ud over naturen. Der kan være meget støj fra de mange både voksne og børn i de store huse og meget biltrafik til og fra. På grunden er eventuelle tidligere bygninger revet ned, ligesom mange træer og buske er ryddet og måske erstattet af raftehegn, så det tidligere naturpræg forsvinder og området ændrer karakter.
Sommerhusområdets hidtidige beboere har i flere tilfælde klaget til kommunen over de store huse uden at få medhold, som det for eksempel var oplevelsen ved en klage til Halsnæs Kommune, selv om de ansvarlige politikere i DR måtte indrømme, at store sommerhuse ikke helt var etableret efter hensigten og godkendelsen af byggeriet.
Formelt er de store huse ejet af enkeltpersoner, der dog ofte blot er stråmænd for investorer, der spekulerer i at bygge store fritidsboliger til udlejning, mens de formelle ejere kun i begrænset omfang selv benytter huset. Bag stråmændene står virksomheder, der tjener godt på at opføre og udleje de store sommerhuse – en ganske lukrativ forretningsmodel.
Også en hel del sommerhusejere har fundet ud af, at der kan tjenes penge på at udleje deres sommerhus, hvilket har taget fart og er blevet systematiseret. Oprindeligt skete udlejningen via annoncer i aviserne, de lokale turistbureauer eller personlige netværk i form af familie, venner, kolleger og naboer samt med internettets opdukken gennem opslag på sociale medier. En væsentlig del af udlejningen foregår i dag gennem udlejningsbureauer, der med brochurer og på hjemmesider henvender sig til både indenlandske og udenlandske kunder og fungerer som formidlere af udlejning af sommerhuse.
Gode penge at tjene
Udlejningsbureauerne opstod i 1970´erne og 80´erne, hvor antallet af sommerhuse steg stærkt. Der er i dag en snes større eller mindre bureauer, der hver formidler udlejning af op til 30-40.000 sommerhuse i skarp konkurrence med hinanden, men også med mulighed for en pæn indtjening, hvilket også tiltrækker udenlandske investorer.
Den indiske milliardær Ritesh Agarwal opkøbte i 2019 Danmarks største og ældste udlejningsbureau DanCenter – og ejer i dag tillige Danland, HH Udlejning, Admiral Strand Feriehuse og Poolhuse.dk. Ejerskabet af disse bureauer, der primært opererer på den jyske vestkyst, forløber dog ikke helt gnidningsløst. En del både udlejere og lejere af sommerhuse føler sig dårligt behandlet. Udlejere oplever, at spærrede perioder, hvor de selv vil bruge sommerhuset, ikke respekteres, ligesom de modtager fejlbehæftede eller forsinkede afregninger. Udlejere har også været udsat for, at deres hus fortsat stod til udlejning på DanCenters hjemmeside, selv om kontrakten herom var udløbet. Lejere oplever at møde til sommerhuse, der ikke er ledige eller ikke er rengjort efter det seneste hold gæster, men kommer også ud for at blive afkrævet for store beløb, få tilsendt uberettigede rykkere og modtage trusler om inkasso.
Udlejere såvel som lejere har haft svært ved at komme i kontakt med DanCenter, da finansafdelingen ligesom HR-enheden er outsourcet til Indien, så kontakt er foregået via et callcenter i Indien via mail oversat af Google Translate. Senere er et callcenter blevet oprettet i Danmark; men flere lokale danske medarbejdere er blevet afskediget og afløst af indere, hvilket skaber sprogproblemer i kundekontakten. Udlejere oplever også, at der på DanCenters hjemmeside optræder positive anmeldelser fra personer, der aldrig har boet i det pågældende sommerhus,
Feriehusudlejernes Brancheforening har forsøgt at gå i dialog med DanCenter om virksomhedens vanskeligheder ved at leve op til branchens etiske standarder; men virksomheden har meldt sig ud af brancheforeningen og i stedet for indmeldt sig i Dansk Industri. Utilfredse kunder har reageret på virksomhedens forretningsmetoder med oprettelse af Facebook-gruppen ”Aldrig mere DanCenter”, der opnåede 1700 medlemmer, inden den blev lukket og erstattet af flere forskellige grupper om oplevelser med DanCenter; men alle er blevet lukket på grund af mange falske anmeldelser, der indeholdt positive fremstillinger af DanCenter.
Indisk milliardær på banen
Danske sommerhuse er kun én ud af mange investeringer, som Ritesh Agarwal står bag inden for især hotel- og fritidshusområdet. Han begyndte sin forretningskarriere som 19-årig med at sætte penge i fem hoteller i Guargaon i Indien og udvidede hastigt sit imperium med investeringer i og opkøb i en række lande af virksomheder, der står for hoteldrift og udlejning af fritidsboliger. Den driftige unge inder fik også æren af tidligere i år at deltage i et møde med Elon Musk, der havde inviteret en række indiske topforretningsmænd til et møde på StarX-basen i Texas. De to drøftede forskellige emner, og Musk fik en invitation til den store Hindu festival Maha Kumbh Mela!
Ritesh Agarwal er dog ikke den eneste udenlandske investor i dansk sommerhusudlejning. Ifølge mediet Erhverv+ udlejes 20.000 danske sommerhuse af udenlandske firmaer. Sommerhusudlejning er derfor blevet big business; men også for den enkelte sommerhusejer kan der være penge i udlejning af især veludstyrede, godt vedligeholdte huse, hvilket er med til at hæve prisen på sommerhuse. Den gennemsnitlige pris på et sommerhus er i dag to millioner kroner, hvilket kan dække over et ret stort spænd. Et sommerhus til under en million er dog en sjældenhed, mens huse afhængig af størrelse, stand og sted kan komme op i priser på over fem millioner kroner. I Løkken er det dyreste sommerhus sat til salg for 18 millioner kroner.
Interessen for at erhverve sig et sommerhus er steget i de seneste år. I første kvartal af i år steg salget med 24 procent, og i det første halvår af i år blev der solgt i alt 5.380 sommerhuse, hvilket er det største antal siden 2020. Den stigende efterspørgsel har presset priserne op med 40 procent inden for det seneste år, men skaber også et pres for at udvide områderne med sommerhuse, hvilket skaber dilemmaer.
Nogle af de nuværende sommerhusområder ligger i områder, der udsættes for oversvømmelser på grund af klimaforandringer, mens andre er truet af, at havet æder sig ind på kysterne. Det forstærker presset for at lade sommerhusene indtage nye områder, hvoraf de fleste på nuværende ligger som natur, hvilket der er for lidt af i Danmark. Ønsker om nye sommerhuse støder derfor til tider på modstand fra lokale beboere, som det er tilfældet på Bornholm. Kommunalbestyrelsens beslutning om at tillade bygning af ti nye sommerhuse på den sydlige del af øen har medført protester fra borgere, der frygter for konsekvenserne for naturen.
Udvidelse af sommerhusområder kan netop støde sammen med naturfredningsinteresser, hvilket ikke er nogen ny interessekonflikt. Allerede i 1930´erne rejstes debatten om at sikre naturen imod en for stor udbygning af sommerhusområderne med krav om beskyttelse af strandene. I 1937 vedtoges en naturbeskyttelseslov, der indførte en 100 meters strandbeskyttelseslinje, hvilket førte til en række sager om ulovligt placerede huse ved blandt andet Kerteminde Nordstrand.
Efter ofte årelange stridigheder endte det i en række kommuner med, at mange ulovligt placerede sommerhuse fik lov til at blive liggende. Lovgivningen er i årenes løb blevet skærpet, men ved lovændringer i 2008 og 2017 er der åbnet mulighed for, at kommunerne kan give tilladelse til flere udstykninger i tilknytning til allerede eksisterende sommerhusområder. Så antallet af sommerhuse vil givetvis stige i de kommende år, samtidigt med at eksisterende huse moderniseres eller erstattes af nye, større huse.
Sommerhuse var i begyndelse et privilegium for det bedre borgerskab og blev efterhånden udvidet til også den bredere befolkning, men stadig med en social slagside. I en tid med stigende ulighed, er der mange mennesker, som ikke har råd til og mulighed for hverken at eje eller leje et sommerhus og på den måde komme nær skov og strand.
Kilder:
Line Vestergaard Knudsen: De første sommerhuse, Aarhus Universtietsforlag, 2022
Greve Museum
Østjyllands Museum, Grenaa
DR Kontant
TV2 News, Kristeligt Dagblad, Information