Skærpede fronter i slaget om miljø og klima
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
EU-parlamentsvalget og den grønne trepart har trukket skillelinjerne i kampen om grøn omstilling skarpere op.
Stærkt modstridende holdninger til grøn omstilling og klima- og miljøproblemerne trådte tydeligt frem ved tre forskellige arrangementer lørdag den 6. april – den første rigtige, lune forårsdag i Danmark oven på en rekordvåd marts med oversvømmelser af marker, haver og veje. På selve dagen var togtrafikken mellem Silkeborg og Herning afbrudt på grund af brud på en jernbanedæmning forårsaget af de store regnmængder, mens der i Tyskland blev målt op til 30 varmegrader, hvilket er langt over normaltemperaturen først i april.
Klimaforandringerne er til at mærke, ligesom iltsvind i danske farvande vidner om alvorlige miljøproblemer. Klima og miljø blev derfor op til såvel EU-parlamentsvalget som den grønne trepart et centralt emne, der gav en stadig mere hed og heftig debat, hvor fronterne blev trukket stærkt op.
På en kvægopdrætters gård i Fløjstrup uden for Randers samledes denne lørdag en flok på imod 1.500 til CO2-rally arrangeret af Danmarksdemokraterne med øl, pølser og rodeotyr samt brandtaler af Inger Støjberg, der kraftigt afviste CO2-afgifter på landbruget. Længere sydpå i Jylland overværede omkring 1.000 mennesker begravelsen af Vejle Fjord, hvor der ikke er meget liv tilbage. Og i festsalen på Arbejdermuseet i København samledes omkring 100 klimabekymrede under overskriften ”Mennesker før profit” til en konference om den globale uligheds betydning for ikke mindst miljø og klima.
Fælles for de tre arrangementer var, at de rummede en bred blanding af mænd og kvinder i alle aldre; men ellers var der ganske stor forskel på deltagerkredsen de tre steder.
Begravelse af Vejle Fjord
Bredest var deltagerkredsen ved begravelsen af Vejle Fjord, der blev arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace. Begravelsen blev indledt med nogle ord fra journalist og forfatter Carsten Jensen. Selv om det kunne opfattes som naturstridigt at begrave en fjord, var der alvor bag det symbolske arrangement, som også rummede en ”vandpåkastelse”, hvor en gennemsigtig kiste fyldt med grumset vand blev stedt til hvile. Og fjordbunden virker mange steder både inderst ved Vejle og ved udmundingen stendød efter årtiers udledning af kvælstof, hvor 82 procent stammer fra landbruget.
Ligesom mange andre danske farvande er Vejle Fjord plaget af det værste iltsvind set i mange år. Der er derfor langt mellem de fisk, der kan fanges i fjorden, selv om den tidligere var kendt som et sted, hvor folk kom fra hele landet for fiske havørreder. Ikke blot fjorde og vige lider af iltsvind. Det gør i øget omfang og stadig tidligere på året også en del af havet omkring Danmark.
Såkaldt fedtemøg i form af trådformet algevækst suger ilten ud af vandet – og i år tidligere end nogensinde. Allerede midt i juni til gene for både lystfiskere og badegæster ved blandt andet Køge Bugt, i Nordsjælland og på Djursland. Årsagen er efterårets og vinterens store nedbørsmængder i kombinationer med landbrugets kvælstofudledninger samt stigende havtemperaturer.
Fejlslagen omstilling af landbruget
Omstillingen af landbruget som helhed til en mere grøn produktion er indtil videre slået fejl. Dansk landbrug har kun reduceret sine miljø- og klimabelastende udledninger med 0,1 millioner tons CO2 svarende til en procent af landbrugets udledninger, viser en rapport udgivet i maj i år fra tænketanken Concito. For at få del i EU´s landbrugsstøtte skal landmændene ellers leve op til ni grønne krav. De er dog så lempelige, at de mest har karakter af symbolpolitik og ikke er ”udformet på en måde, så de giver en større klima- eller miljøeffekt”, konstaterede professor Carsten Daubjerg på DR´s hjemmeside (29.5.24).
De ni grønne krav fra EU karakteriserer også flere landmænd som helt almindelig fornuftigt landmandskab, som det læres på landbrugsskolen, og har i Danmark været såvel praksis som gældende regler gennem mange år.
Den fejlslagne nedbringelse af landbrugets udledninger er derfor en væsentlig årsag til det iltsvind, der i efteråret nåede sit højeste niveau i 20 år. Kun fem ud af 100 danske vandområder er i god miljøtilstand. Hovedårsagen er ifølge eksperter landbrugets udledninger af kvælstof og andre næringsstoffer, der i Vejle Fjord udgør 82 procent af udledningerne.
Begravelsen af Vejle Fjord samlede en bred skare af naturvenner og andre, der i arbejde eller fritid oplever konsekvenserne af iltsvind på grund af landbrugets udledninger, der trods politiske intentioner om herom kun er blevet reduceret minimalt og derfor er et centralt element i den grønne trepart.
Blandt talerne ved begravelsen af fjorden var den lokale præst Sarah Kragh Dedieu, der i sit indlæg tog udgangspunkt i Skabelsesberetningen i Bibelen og pegede på menneskenes ansvar for, at naturen har det bekymrende skidt.
Til rally hos Støjberg
Med en noget anden indfaldsvinkel var bekymring også den underliggende tone ved rallyet i Fløjstrup, selvom der ikke ligefrem herskede begravelsesstemning. Der var tværtimod lagt op til en festlig familieeftermiddag med en blanding af underholdning og politik i amerikansk stil a la Trump. Anledningen til arrangementet var ellers alvorlig nok, mente arrangører og deltagere. Det handler om landbrugets fremtid, som de føler truet af kommende CO2-afgifter. Skilte med teksten ”Bevar dansk landbrug” var blevet udleveret til mange af deltagerne, som ivrigt viftede med dem, mens Inger Støjberg udløste sin galde over de ”de privilegieblinde” fra de københavnske saloner og kaldte rallyet en ”kæmpe hyldest til danske landmænd og til de produkter, der bliver produceret”.
Inger Støjbergs syn på afgifter blev slået klart fast med ordene, at det vil være ”tudehamrende tosset af indføre CO2-afgift i Danmark som det eneste land i verden”. Ifølge hendes opfattelser er dansk landbrug allerede i gang med en grøn omstilling og ”et af de mest klimabevidste og klimadygtige i verden”, hvilket står i kontrast til de fortsat store udledninger dokumenteret af blandt andet rapporten fra Concito.
At det vil gå ud over dansk landbrugs konkurrenceevne, hvis danske landmænd skal gå forrest med at opfylde klimakrav, står i modstrid med, at EU´s ni grønne krav som forudsætning for landbrugsstøtte i princippet gælder alle landbrug i EU, uagtet at kravene i praksis er så lempelige, at effekten er stærkt begrænset.
Kravet fra de venstreorienterede og grønne partier i EU-parlamentet – og i Danmark de fleste partier – op til parlamentsvalget er skærpede miljøkrav, hvilket Danmarksdemokraterne stærkt har vendt sig imod. Også med det argument, at skrappere krav vil fordyre fødevarepriserne og dermed især ramme forbrugere med lave indkomster.
Inden Støjberg gik på talerstolen, havde andre af partiets politikere givet deres opsange til storbymenneskene, her iblandt spidskandidaten til EU-parlamentsvalget Kristoffer Storm. Han lancerede den tanke, at ønsket om en CO2-afgift stammer fra ”nogle DJØF´er, der ikke spiser bøffer”.
Land contra by
Mens der blev gumlet grillpølser og drukket særligt til lejligheden brygget øl, købt merchandise og på rodeotyren konkurreret om en airfryer, uddelte Støjberg autografer og fik sig en snak med nogle af de fremmødte Mange af dem arbejder i, med eller for landbruget eller har på anden vis tilknytning til landbruget og bor uden for de større byer. Og skillelinjen i holdningen til CO2-afgifter på landbruget går netop i forhold til, hvor man bor.
Ifølge en undersøgelse lavet for Berlingske Tidende er et flertal af indbyggerne uden for de fire største byer imod en afgift. Det er netop dette vælgersegment, som Danmarksdemokraterne går efter at høste og som i stor udstrækning var repræsenteret på rallyet, lød vurderingen i TV2 News fra kommentator Hans Engell. Ud over dem, der i forvejen har stemt på partiet, har mange af deltagerne formodentlig tidligere stemt på eller været medlemmer af enten Venstre eller Dansk Folkeparti.
Danmarksdemokraterne ser i konkurrence med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance et potentiale i de vælgere, der benægter eller betvivler, at klimaforandringer er menneskeskabte, opfatter truslerne som overdrevne og maner til besindighed. Formålet med rallyet, der dagen efter blev gentaget på Sjælland, var derfor klart at profilere partiet i almindelighed og i særdeleshed op til EU-parlamentsvalget, hvor partiet gik efter at få et mandat, hvilket da også lykkedes.
Sammen med den europæiske højrefløj
Det er partiets hensigt at indgå i én af højre-grupperne i det nyvalgte parlament. Kristoffer Storm har peget på partigruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der blandt andet rummer Italiens Brødre, spanske Vox, det tidligere polske regeringsparti PiS og Sverigesdemokraterne, der tilkendegav at de ville byde Danmarksdemokraterne velkommen i gruppen. Den kan måske også komme til at rumme det ungarske regeringsparti Fidesz, hvilket Sverigesdemokraterne vil sætte sig imod.
Det ungarske parti og dets leder, premierminister Viktor Orban, opfattes nemlig af også en del af højrefløjen som værende for kontroversiel. Ved en konference i april for den yderste højrefløj i Europa var Orban da også meget skarp i mælet og anklagede ledelsen af EU for at have fejlet, ligesom ”den grønne omstilling har fejlet, landbrugspolitikken har fejlet”.
Hvordan højrefløjen, der for de fleste partiers vedkommende lægger afstand til tyske AfD, vil gruppere sig i det nye parlament er uklart. En uges tid før parlamentsvalget forlød det derfor fra Inger Støjberg, at det ikke længere var så sikkert, at Danmarksdemokraterne ville gå efter at blive optaget i ECR, men ville overveje muligheden af at tilslutte sig den store kristendemokratiske gruppe EPP, hvor danske Konservative har siddet. Fra Kristoffer Storm lød dernæst i en melding til Altinget (d. 4.6.24), at partiet ville se, hvordan grupperne så ud efter valget; men efterfølgende har partiet dog tilsluttet sig ECR.
Selv om Støjbergs rally først og fremmest rummede tilhængere og fans, var der også mødt nogle rent nysgerrige op. Blandt dem nogle statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet, der til tv fortalte, at de med et glimt i øjet var blevet truet med tæsk af én af Støjbergs trofaste tilhængere, der dog ikke gjorde brug af truslen, som var ment i sjov.
Ulighed i globalt perspektiv
Tørre verbale tæsk blev der til gengæld uddelt ved konferencen i Arbejdermuseet, hvor en forsamling af hovedsagelig studerende og akademikere hørte oplæg om klima og ulighed i et globalt perspektiv. Konferencen var i samarbejde med Transform Denmark arrangeret af Global Aktion og bød på oplæg af eksperter fra forskellige dele af verden. De gav hver især deres perspektiv på årsagerne til en stigende global ulighed, der betyder, at 85 af verdens rigeste mennesker nu ejer lige så meget som de fattigste 3,5 millioner mennesker. En voksende del af verdens rigdom koncentreres hos en mindre gruppe mennesker, mens de mest udsatte og sårbare af verdens befolkning lider under hungersnød, fattigdom, klimakatastrofer og krig.
Lebohang Pheko fra det sydafrikanske planlægningsorgan og forsker i Trade Collective pegede i sit indlæg på, at den vestlige verdens handelspolitik som en udløber af fortidens kolonialisme øger uligheden og skaber en magtmæssig ubalance mellem nord og syd. Derfor bør der arbejdes for at opnå global retfærdighed, som også må indebære, at klimaproblemer skabt i nord ikke går ud over befolkningen i syd. Hun kritiserede dog også, at nogle klimaaktivister fokuserer for meget på dyr og planter – og glemmer den lokale befolkning.
Vasna Ramasar, der er lektor ved Lunds Universitet efterlyste, også mere global retfærdighed og pegede på, at de 10 rigeste procent af verdens befolkning står for halvdelen af CO2-udledningerne og betegnede EU´s planer for grøn omstilling som ”grøn kolonialisme”. Mere markante klimainitiativer bliver efter hendes opfattelse bremset af både højrefløjen og fagforeninger, der frygter for tab af job.
Nyliberalismen som årsag til ulighed og en falsk grøn omstilling gik igen i flere af indlæggene, blandt andet fra professor i sociologi ved Johannesburg Universitet, Patrick Bond. Kultursociolog Didem Aydurmus, der betegner sig som økosocialist og er tilknyttet Rosa Luxembourg Stiftung i Tyskland rettede en skarp kritik imod store fødevareproducenter som Knorr, der deklarerer deres produkter som bæredygtige, selv om det slet ikke holder stik. Samtidigt er fødevarer steget i pris, så forældre i også Tyskland må gå sultne i seng for at få råd til mad til deres børn.
I USA såvel som en del europæiske lande lever stadig flere mennesker af ernæringsmæssigt usund mad, da der i lokalområder ikke findes andet end butikker og spisesteder med junkfood. Hun klandrede tillige fødevareindustrien for at skabe et kunstigt behov for klimabelastende produkter som kaffe og chokolade, ligesom hun langede ud efter landbrugslobbyen, der i Tyskland har opnået statsstøtte til mælk i skolerne, selvom kvægdrift belaster klimaet.
Den imperiale levemåde
Den globale ulighed opfatter Didem Aydurmus som udtryk for den imperiale levemåde – et begreb udviklet af de to forskere Ulrich Brand og Markus Wissen fra henholdsvis Østrig og Tyskland og beskrevet i en bog udgivet på oprindeligt tysk, men i år også trykt i en dans8k udgave (Den imperiale levemåde, Forlaget Solidaritet) . I begrebet ligger, at den vestlige levevis baseret på et højt materielt forbrug sker på bekostning af og udnyttelse af den øvrige verden. Begrebets centrale ide er, at hverdagslivet i de kapitalistiske centre i vesten kun er mulig på grund af sociale relationer og relationer til natur andre steder i verden gennem ubegrænset adgang til arbejdskraft og naturressourcer.
Produkter fremstillet af – ofte billig – arbejdskraft og naturelementer fra det globale Syd overføres til det globale Nord, samtidigt med at den imperiale levemåde presser nogle strukturer ned over det globale Syd. Som eksempel nævnes i bogen tomater dyrket af migrantarbejdere i Californien til det nordamerikanske marked eller af illegale arbejdere i Andalusien til det europæiske marked. Et andet eksempel er billig østeuropæisk arbejdskraft på tyske slagterier, som – kunne det tilføjes – også står for at slagte omkring halvdelen af de danske svin, mens danske slagterier lukkes.
I bogen peges der på, at netop kødproduktionen er øget voldsomt i løbet af de seneste årtier. Mængden af kød per person globalt er i dag det dobbelte af for to generationer siden, samtidigt med at jordens befolkning er mere end fordoblet. I 1961 forbrugte tre milliarder mennesker i gennemsnit 23 kilo kød per person, hvilket i 2014 var steget til, at syv milliarder mennesker hver især forbrugte 43 kilo, men meget ulige fordelt – i Europa 80 kilo og i Nordamerika 116 kilo per person. På verdensplan var klodens samlede kødproduktion steget fra 71 til 331 millioner tons, og forventes af FN´s fødevare- og landbrugsorganisation FAO at være steget til 465 tons i 2050.
Det industrialiserede landbrug
Væksten i kødproduktion er opnået gennem en industrialisering af landbruget, hvilket er en central komponent i den imperiale levemåde. Men samtidigt med at levestandarden derigennem er blevet hævet, er dyrevelfærden blevet forringet og den miljø- og klimamæssige belastning øget markant. Udover udledning af CO2 i form af blandt andet metangas fra køerne bruges der også meget energi i den industrialiserede landbrugsdrift. Produktion af en kalorie fjerkrækød kræver fire gange så meget energiinput, svinekød 14 gange så meget og oksekød 20-40 gange så meget energiinput. Det industrialiserede landbrug i det globale Nord forudsætter, at meget foder til den animalske produktion i form af blandt andet soja importeres fra det globale Syd, hvilket er energikrævende og miljøbelastende, men tillige fører til voldsom skovhugst og fremmer en monokultur.
En vigtig pointe om den imperiale levevis er, at den er dybt indlejret i de politiske institutioner, økonomien, kulturen og mentaliteten, men udleves uden at der tænkes særlig meget over, hvor mange af produkterne kommer fra og de negative aftryk på de sociale og miljømæssige forhold i producentlandene. Liberaliseringen på verdensplan af økonomi og handel har været den politiske ramme for den imperiale levevis med en landbrugsaftale indgået af verdenshandelsorganisationen WTO i 1995 som afsæt. Denne aftale, der udtrykker den nyliberalistiske politiks mål om fri konkurrence på tværs af landegrænserne, har ifølge FAO ført til, at mellem 20 og 30 millioner landmænd har mistet deres jord og sammen med migrantarbejdere udgør en reservehær for det industrialiserede landbrug.
Mens de store koncerner inden for fødevareindustrien, biotech-branchen, transport- og distributionsvirksomheder og detailhandelen scorer store gevinster på det globale, industrialiserede landbrug, og de økonomisk bedre stillede dele af befolkningen nyder glæderne ved den imperiale levemåde, er millioner af mennesker i både syd og nord taberne. Det viser, at markedet ikke er bedst for omfordeling og en mere retfærdig verden, understregede feministisk aktivist Emma Holten i én af konferencens paneldebatter, som også drøftede, hvad der kan gøres for at bekæmpe den globale ulighed – udover som ved konferencer ligesom denne at gøre de globale problemer mere tydelige i lokale kampe.
Forbindelse af klimakamp med andre kampe
Paneldeltagerne kom dog ikke med særligt klare bud på eller en nøgle til, hvordan klimakampen forenes med andre kampe – som for eksempel kampen imod offentlige nedskæringer, kvinders rettigheder eller faglige kampe. Der blev talt om aktiviteter som klimamarcherne, der i en række byer i Europa samler tusindvis af deltagere – senest set en uge før EU-parlamentsvalget. Nævnt blev også klimaaktivisters mere spektakulære aktioner i form af blandt andet blokader, der skaber opmærksomhed, men måske ikke altid opbakning til klimakampen – til tider nok snarere øget polarisering.
Bekymringen for klimaet er der stadig blandt mange mennesker, især når vildt vejr igen slår til som i begyndelsen af juni med voldsom hede i Indien og oversvømmelser i flere tyske delstater, hvilket fra ministerhold blev forbundet med klimaforandringerne. Bekymringen for klimaudviklingen har været størst blandt de unge, men er nu faldende. I Dansk Ungdoms Fællesråds demokratianalyse fra 2023 svarede 18 procent af de adspurgte mellem 16 og 25 år, at de havde ”købt eller fravalgt bestemte varer af politiske, etiske eller klimamæssige grunde”, mens det i 2020 var næsten dobbelt så mange, nemlig 32 procent. I en undersøgelse gennemført af Arla Fonden for nylig svarede 20 procent af de adspurgte folkeskoleelever i 6.-8. klasse, at de fandt det vigtigt, at de og deres familie gjorde noget for at leve miljø- og klimavenligt. Da samme spørgsmål blev stillet i 2020, mente 43 procent, at det var vigtigt. Ved forårets prøvevalg for folkeskoleelever blev Liberal Alliance det største parti – et parti der ikke vægter grøn omstilling særlig højt.
Også i andre europæiske lande vil unge i stigende grad stemme på højreorienterede partier. Ifølge undersøgelsen ”Unge i Tyskland” fra april i år er AfD det mest populære parti i Tyskland blandt unge under 30 år. Ved parlamentsvalget i Holland i efteråret var Geert Wilders parti PVV det parti, der tiltrak flest stemmer blandt vælgere under 34 år, nemlig 17 procent. Både Italiens Brødre og National Samling i Frankrig var de partier, der ved dels parlamentsvalg og dels præsidentvalg i 2022 trak flest stemmer blandt vælgere under 35 år. Når højrefløjen vælgermæssigt i øvrigt i store dele af Europa er i fremmarch og slår sig op på at være imod skærpede miljøregler og klimaafgifter, er det en alvorlig udfordring for klimabevægelsen, der i Danmark har lænet sig meget op af, at klimaindsatsen skal føres via forstærket EU-regulering.
Hidtil har en sådan regulering ikke haft den store effekt, fordi kravene bliver udvandet efter pres fra en stærk landbrugslobby og en højrefløj, for hvem kampen imod klimaafgifter er blevet en mærkesag, der kan trække stemmer og også får midterpartier til at slække på kravene til nedbringelse af landbrugets klimabelastning.
Fremgang for højrefløjen
Valget til EU-parlamentet ser ikke ud til at ændre billedet. Ganske vist gik højrefløjen i form af nationalkonservative partier ikke helt så stærkt frem som forudsagt i meningsmålinger og gik endda tilbage i Sverige og Finland. Og midterpartierne i form af den kristeligt demokratiske, den liberale og den socialdemokratiske gruppe har fortsat flertallet; men i spillet om valg af kommissionsformand kan Meloni få en nøglerolle, der vil blive brugt til at få politisk indflydelse. Samtidigt frygter midterpartierne for stemmetab ved kommende national-, regional og lokalvalg, hvor de vil være under pres fra højrepartierne på blandt andet spørgsmålet om at pålægge landbruget CO2-adgifter.
I Danmark kan resultatet af EU-parlamentsvalget opfattes sådan, at begge fronter i miljø- og klimakampen vandt. SF havde profileret sig stærkt som et grønt parti, overhalede Socialdemokratiet som det største parti og vandt tre pladser i parlamentet, mens den grønne gruppe, som SF indgår i, dog samlet tabte 18 pladser. Også Enhedslisten og De Radikale, der i valgkampen profilerede sig som grønne, fik hver en plads, mens Alternativet som også et grønt parti ikke blev repræsenteret i parlamentet. Tilsammen fik disse fire partier hver tredje af de afgivne stemmer. Dertil kan til en vis grad lægges stemmer afgivet på regeringspartierne og De Konservative, der angiver at støtte grøn omstilling, hvilket også gælder en del af disse partiers vælgere.
Grøn omstilling blev et vigtigt emne i valgkampen. En analyse foretaget af Infomedia af 200 debatindlæg i landsdækkende, regionale dagblade og lokalaviser fra partiernes spidskandidater og yderligere to til tre toneangivende kandidater viser, at miljø, klima og grøn omstilling indgik i hvert tredje indlæg og var det mest behandlede emne i disse medier. Klimabevægelsen gjorde også en massiv indsats for at pege på, hvilke partier og kandidater der var mest grønne med opfordringer til at lade det være afgørende for, hvor krydset sattes.
Netværk for grøn omstilling af landbruget
Selvom ungdommens engagement i grøn omstilling synes vigende, er en del unge i spidsen for miljø- og klimaaktiviteter – og får skubbet andre i gang. Inspireret af Den Grønne Ungdomsbevægelse er der etableret et netværk kaldet Levedygtigt Landbrug, der rummer 85 bedrifter såvel økologisk som konventionelt drevne og af vidt forskellig størrelse – lige fra Gram Slot, der er leverandør til Rema 1000, til den nordsjællandske restaurant Rabarbergården, der dyrker afgrøder til eget brug.
Fælles for netværket er, at de går ind for CO2-afgifter, en reduceret husdyrproduktion til fordel for øget plantebaseret produktion samt en grøn og strukturel omstilling. Landbruget er ”fanget i det system, der går under betegnelsen det agroindustrielle kompleks, og som fastholdes af støttesystemer i EU og USA”, lød udsagnet i Information (19.6.24) fra Harald Krabbe, ejer af Frederiksdal Gods og medlem af netværket. Modstand mod omstilling af landbruget er ikke gavnligt, hedder det i netværkets holdningsdokument, hvilket signalerer et klart modspil til organisationen Bæredygtigt Landbrug. Denne organisation rummende en række store gårdejere er stærk modstander af afgifter på landbruget og har tætte kontakter til Danmarksdemokraterne.
Også de klimaskeptiske partier, der kæmpede med hinanden om vælgernes gunst, vandt i den forstand, at både Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance hver vandt en plads i EU-parlamentet – og tilsammen fik hver femte stemme. Dertil kan føjes, at nogle af de vælgere, der har stemt på Venstre, De Konservative eller Socialdemokratiet formodentlig deler en skeptisk holdning over for klimakrav til landbruget.
Valgresultatet i store træk stemmer overens med en undersøgelse foretaget af Climact, er forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Ifølge undersøgelsen går 50 procent af de adspurgte ind for en CO2-afgift på landbruget, mens halvt så mange, nemlig 25 procent er imod. Modstanderne af en afgift næver i undersøgelsen to argumenter. Det ene er, at kødproduktionen så blot flytter til andre lande uden at give nogen global klimaeffekt og blot vil føre til indføre mere import af kød. Forhandlinger mellem EU og flere latinamerikanske lande vil da også med den såkaldte Mercosur-aftale åbne for øget import til EU af oksekød fra disse lande, men er endnu ikke afsluttet.
Færre økologiske landbrug
Det andet argument, som også Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti peger på, er at en række dagligvarer vil blive dyrere – og discountorienterede danskere er ret prisfølsomme. Mange lavindkomstgrupper har heller ikke fået indhentet det efterslæb, som inflationen har skabt og presser den daglige økonomi, hvilket afspejles i de fortsat lange køer til hjælpepakker ved jul og påske.
En del husholdningers betrængte økonomi trækker også spor i afsætningen af økologiske varer, der taber terræn med følger for de økologiske producenter. Færre hektar landbrugsjord dyrkes økologisk, i takt med at, antallet af økologiske landbrug er faldet med over tre procent svarende til 135 færre økologiske landbrug det seneste år. Fra 2022 til 2023 faldt det økologiske produktionsareal med 6.500 hektar.
Den faldende afsætning af økologiske fødevarer sker samtidigt med lukningen af Irma, der gennem årene har været frontløber for og haft den største andel af økologiske varer på hylderne. Lukningen af Irma blev af COOP begrundet med en hårdt trængt økonomi, der nu forsøges reddet ved at lukke energiselskabet OK ind som medejer af COOP-koncernen. En kapitalindsprøjtning fra OK på to milliarder skal gøre COOP konkurrencedygtig og lønsom, hvilket ikke vil ”få konsekvenser på strategien om grøn transformation”, har COOP lovet på sin hjemmeside. COOP-kæden 365 Discount blev lanceret som butikker med grønne produkter til lave priser, men kæmper med stort underskud. Allerede nu oplever kunder i 365-butikkerne, hvoraf nogle tidligere var Irmabutikker, at der er langt mellem de økologiske varer. Personalets forklaring er, at de oppe fra får meldt ud, at der skæres ned i det økologiske sortiment.
Da de økologiske landmænd i april satte deres køer på græs, lød det fra flere, at det måske blev sidste gang, at børnefamilierne kunne tage på landet og se køerne danse forårskåde ud på marken. Økologisk Landsforening udtrykte stor bekymring for fremtiden og især for, hvordan økologerne vil blive ramt af en CO2-afgift, da økologisk drift udelukker anvendelse af kemiske stoffer, der kan nedbringe køers udledning af metangasser. Derfor er tilliden til en fremtid for økologisk drift faldende, oplever landsforeningen.
Tilbagegangen for økologiske fødevarer kunne politisk modvirkes ved en differentieret moms, der gjorde økologiske produkter billigere. Ligesom differentieret moms kunne sænke prisen på plantebaserede fødevarer, hvilket COOP 365 som et markedsføringsfremstød en uge i den forgangne vinter gennemførte ved at fratrække momsbeløbet på frugt og grønt. Differentieret moms som i mange andre europæiske lande er hidtil blevet afvist fra politisk hold, men regeringen har dog nu sat et embedsmandsudvalg til at se på mulighederne, herunder hvilke rammer de gældende EU-regler sætter.
Hvem skal nu betale for den grønne omstilling? Det er også det store spørgsmål i den grønne trepartsforhandling, der føres mellem regeringen og Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF og Kommunernes Landsforening. Den grønne trepart skal være afsluttet inden udgangen af juni måned og er blevet ført bag hermetisk lukkede døre.
Ifølge kommissoriet for treparten skulle den kun omhandle CO2-udledningernes påvirkning af klimaet; men klimaminister Lars Aagaard har i et interview med Politiken tilkendegivet, at landbrugets kvælstofudledninger også skal indgå, hvilket der synes at være en stigende forståelse for – ikke mindst i lyset af det omfattende iltsvind og nok også tilskyndet af, at halvdelen af befolkningen støtter afgifter på landbruget.
Så mens fiskene i danske farvande gisper efter ilt, og mennesker andre steder i verden gisper af varme, er den varme kartoffel i Danmark at finde en form for grøn omstilling, der er såvel miljø- og klimamæssig som økonomisk og social bæredygtig.
Kilder:
Ulrich Brand og Markus Wissen: Den imperiale levemåde, Forlaget Solidaritet, 2024
Altinget, Nature, K-Forum, DR, TV2, Politiken, Information, Kristeligt Dagblad
Læs mere:
Rapport fra Aarhus Universitet om iltsvind i danske farvande:
https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/vaerste-iltsvind-i-20-aar
Landbrugsstyrelsens rapport om udviklingen i dansk landbrug: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Statistik/Statistik_over_oekologiske_jordbrugsbedrifter_2023.pdf
Nature om EU´s landbrugsstøtte til kødproduktion:
https://www.nature.com/articles/s43016-024-00949-4.epdf
Levedygtigt Landbrug, holdningsdokument:
https://www.levedygtigtlandbrug.dk/
.