Kritisk Revy

FE-skandalen: Nu er den der, nu er den der ikke - kaninen der blev væk

Af Jens Hansen

En tryllekunsters grad af succes hænger nøje sammen med hans eller hendes evne til at aflede publikums opmærksomhed fra det, der egentlig foregår – ”keine Hexerei, nur Behändigkeit”. Og i FE-sagen er der i sandhed brug for stor behændighed, for hvad foregik der på FEs lyttecentral på Amagers sydspids, som fik Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at reagere så voldsomt. Og hvad var årsagen til, at en kommissionsdomstol – med hemmeligt mandat – et år senere pure frikendte FEs ledelse? Venstrefløjen i Folketinget skal passe gevaldigt på ikke at blive snydt af vilde kaniner.

Efter at højesteret underkendte anklagemyndigheden i sagerne mod Lars Findsen, tidligere chef for FE, Claus Hjorth Frederiksen, tidligere forsvarsminister (V), og en unavngiven embedsmand, går diskussionen videre i det, der betegnes som århundredets efterretningsskandale i Danmark. Interessen er nu efterhånden helt centreret om de retssikkerhedsmæssige aspekter af sagen og hvem i stats- og regeringsapparatet, der gjorde hvad, noget der naturligvis er vigtigt (se Preben Wilhelms skarpe ”Måske skulle man omdøbe FE-skandalen til PET-skandalen. For det er jo der, problemet virkelig er”), men som også, hvis det alene er det, der fokuseres på, risikerer at fjerne opmærksomheden fra sagens kerne, noget regeringen - især Socialdemokratiet – og efterretningstjenesterne formentlig synes yderst belejligt. Andre igen har valgt at fokusere på mediernes rolle i sagen, f.eks. Lea Korsgård på Zetland med kommentaren ”Her er den oversete skandale i FE-sagen: Pressens spegede rolle” fra 14. november. Også her gælder faren for afledning.

Sagens kerne: Formodning om alvorlige ulovligheder i FE

Denne kerne er: At en whistleblower i sommeren 2020 på baggrund af sit arbejde på FEs lyttestation (kabler og satellit) og tekniske hovedkvarter Strandagergård på Amager – tidligere hovedlyttestation for det nu nedlagte Forsvarets Central Radio – og indsamlet materiale mente, at der foregik så alvorlige ulovligheder, at vedkommende henvendte sig til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). TET mente, at oplysningerne fra whistlebloweren havde en så alvorlig en karakter og var af en sådan substans, at man adviserede regeringen om sagen og gav den en uge til at reagere på den pressemeddelelse, man så senere udsendte.

Den opfattelse må regeringen have delt, eftersom forsvarsminister Trine Bramsen næsten omgående – 19. august 2020 - suspenderede de øverste chefer i FE, herunder topchefen Lars Findsen. Og så alligevel, for Findsen mener at kunne huske¹, at Bramsen - da hun suspenderede ham - sagde, at hun godt vidste, at han og de andre FE-chefer, der blev suspenderet, ikke havde gjort noget, men at hun skulle kunne ”tælle til 90”, dvs. hun og regeringen var bange for, at sagens kerne – de påståede ulovligheder – kunne få nogle af regeringens støttepartier (EL, SF) til at stille ubehagelige spørgsmål i Folketinget eller endog bruge det til et stormløb.

Når det kunne komme så vidt, skyldes det TETs hidtil uhørt skarpe formuleringer, her citeret fra pressemeddelelsen:

• ”At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

• At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

• At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område. ​​ 

• At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.

​​ 

• At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.” ​​ 

Regeringen følte sig voldsomt i klemme, og da det drejede sig om en socialdemokratisk mindretalsregering, hvis første prioritet på det sikkerhedspolitiske område er, at der ikke må komme så meget som et A4-ark mellem USA og Danmark (Mette Frederiksen), skyndte man sig at få nedsat en kommissionsdomstol med hemmeligt mandat - og hvis domspræmisser også var hemmelige, men som et år senere pure frifandt de suspenderede FE-chefer. Det er sagens andet hovedpunkt, som vi kommer tilbage til.

Som i Frankfurt, således også på Amager

Læser man pressemeddelelsen nøje, sammenholder den med en lignende sag i vores naboland Tyskland og den almene viden efter Snowdens omfattende afsløringer om det amerikanske National Security Agency (NSA) samt især de meget detaljerede oplysninger DRs hjemmeside, Berlingske og Berlingske Weekendavis bragte, så tegner der sig dette billede:

I 1980erne opdager NSA (eller får at vide af Danmark), at et eller flere fiberoptiske kabler - der bl.a. transporterer datatrafik til og fra Rusland og Kina - passerer dansk territorium (formodentlig via Amager). Det vil være et scoop af rang, hvis man kan overvåge og lytte med på den trafik. Der indgås derfor en aftale mellem daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Clinton-regeringen om, at Danmark tillader tapning (formentlig med det pågældende teleselskabs samtykke), mens USA via NSA leverer hard- og software og får adgang til kablet med henblik på indhentning af data. Vigtigheden for USA af kabelsamarbejdet understreges af, at da Clinton som præsident besøger Danmark i  ​​ ​​ ​​​​ , er det blandt andet for at sige tak for samarbejdet.

Således foregår FRAs (Försvarets Radioanstalt) aflytning af teletrafik i Sverige. Den centrale funktion er FRAs opstilling af søgebegreber (’selectors’), der sker i overensstemmelse med svensk lovgivning (de røde kasser øverst til venstre). Søgebegreberne anvendes derefter til at indstille filtre (’Filtrering’). Samme overordnede metode anvendes af FE (fra ”FRA-lagen”).

Den fysiske tapning foregår formentligt et eller andet sted i det københavnske område (Amager?) hvor det pågældende teleskab har et knudepunkt (point-of-presence) eller på en IX (Internet eXchange)², de knudepunkter hvor teleselskaberne udveksler trafik. Det sidste er måske det sandsynligste, det var i hvert fald sådan det foregik i Frankfurt, Tyskland. Fra tappestedet føres trafikken til Sandagergård, hvor den behandles.

Skematisk oversigt over NSA samarbejdsoperationer vedrørende indhentning. Den centrale funktion er den sorte kasse, filtret (’Protective filter’), hvor søgebegreberne filtreres. Som det ses benytter NSA sig af partnerlandet til at overvåge trafik til og fra mål i og udenfor Europa, men må ikke overvåge mål i partnerlandet. Dette sker derfor i den anden ende af den overvågede forbindelse.

FE søger at forhindre TET, der har arbejdet med sagen siden 2014, i at få indblik i operationen og lægger hindringer i vejen for tilsynet eller vildleder det direkte. En nævenyttig ansat – den senere whistleblower - mener, der foregår noget mistænkeligt og begynder at samle materiale og går til sine foresatte med sine mistanker. Der indledes en intern undersøgelse (operation Dunhammer) i 2015 - og tilsyneladende er det først her FE finder ud af, at USA benytter sig af sin adgang til aflytningen til at spionere mod f.eks. danske ministerier og firmaer, europæiske politikere, andre landes borgere og virksomheder. På daværende tidspunkt er Claus Hjorth forsvarsminister og prøver at få TET fra at grave videre i sagen.

NSA skal forelægge FE de såkaldte ’selektorer’ (søgebegreber), man ønsker at benytte ved indhentningen. FE skal så sammenholde ønskerne med dansk lovgivning og sige nej eller ja til NSA. Desuden skal FE påse, at systemerne indeholder filtre (eller at disse aktiveres), således at uberettiget og ulovlig indhentning forhindres. Hvorvidt man har vendt det blinde øje til, ukritisk har sagt ja eller at NSA simpelthen har indbygget en bagdør i indhentningssystemet eller en kombination af disse vides ikke. Men givet det tætte forhold på politisk plan, som Danmark har til USA, er det vel ikke utænkeligt, at FE som sin tyske søsterorganisation, BND, har set igennem fingre med NSAs kreative ønsker. Det er formodentlig forklaringen på TETs anklage: ”At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område”.

Samarbejdet mellem BND og NSA om overvågningen af den tyske IX i Frankfurt. Søgebegrebsfiltreringen kaldes her ’DAFIS’ og indstilles efter tysk lovgivning (G-10).

Først efter hjemsendelsen af FEs ledelse bliver det kendt, at det handlede om et kabelsamarbejde om indhentning af data. Det sker i artikler i medierne, der indeholder så detaljerede oplysninger, at de kun kunne stamme fra insidere. Desuden lader tidligere forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen i december 2021 i programmet ”Lippert” på TV2 News munden løbe og bekræfter, at der er tale om et kabelsamarbejde, noget der indbringer ham en tiltale for uberettiget at røbe statshemmeligheder. Hjorth fortæller, at alle forsvarsministre ved tiltrædelsen skriver under på at have set aftalen med NSA, der opbevares i et pengeskab på Kastellet FEs hovedkvarter³.

PET og anklagemyndigheden mistænker Lars Findsen for at stå bag lækagerne og indleder en massiv og total overvågning af ham. Samtidigt sender regeringen PETs og FEs chefer på turne til medierne for at advare dem om, at også videregivelse af hemmeligheder er strafbart – noget der af disse mediers redaktioner opfattes som grov intimidering. At anklagerne mod Findsen handlede om netop kabeltapningen, har Lars Findsen netop i skrivende stud (8. november) på TV2 News’ ”Lippert” bekræftet. ​​ 

Lars Findsen bliver naturligvis vred over at blive ofret, når han og FE efter egen opfattelse blot har handlet i overensstemmelse med de instrukser - som TET ikke har fået at se – som vekslende regeringer har udstedt (de kan i øvrigt sagtens være mundtlige). Regeringen er nu tvunget til at nedsætte en kommissionsdomstol med hemmeligt mandat naturligvis, og i mellemtiden begynder lækagerne i medierne af oplysninger, der næsten kun kan stamme fra folk med indgående kendskab til forholdene i FE. Hvem er det, der lækker? Vi ved det ikke, men så vidt vides bor den, der oprindeligt gjorde TET opmærksom på mulige ulovligheder, whistlebloweren, fredeligt i en landsby på Sjælland. Havde man haft mistanke til vedkommende, så sad vedkommende for længst i buret.

Så det må være en eller flere andre. I hvert fald mener PET (og dermed regeringen), at det må være Lars Findsen - og man sæter ind med den mest massive personovervågning i nyere tid. Kan det, der ser ud som massivt overkill, hænge sammen med, at Lars Findsen i sin tid på efterretningstjenesternes højeste poster startede processer, hvis formål det var at åbne tjenesterne og gøre dem klare til det 2100 århundredes helt anderledes udfordringer end dem, Den kolde Krig bød på, og dermed internt fik skabt sig stærke fjender?

Både Claus Hjorth og Findsen har mere end antydet, at beslutningerne om at tiltale dem, har deres udspring i statens og regeringens højeste embeder – Hjorth har nævnt Barbara Berthelsen, statsministeriets departementschef, og Findsen lod meget sofistikeret for nylig Søren Lippert lægge sig ord i munden, der mere end antydede, at det i hans tilfælde skulle være statsministeren. Rigtigt er det, at det i sager om statens hemmeligheder er justitsministeren, der beslutter, om der skal rejses tiltale – og omvendt om tiltale skal frafaldes. Men det er nærmest utænkeligt, hvis ikke både statsministeren, regeringens sikkerhedsudvalg og embedsmændenes ditto skulle have været involveret i en så alvorlig beslutning som suspensionen af FEs øverste ledelse. Dens slags overlader man ikke til en tilfældig forsvarsminister, Trine Bramsen.

Mellem alvorlige anklager og pure frifindelse – hvad skete der lige her?

Lad så tage fat på sagens andet hovedpunkt, der er afledt af sagens kerne, nemlig den for menigmand helt uforståelige uoverensstemmelse mellem TETs alvorlige anklager og kommissionsdomstolens pure frifindelse et år senere. Hvordan kan et uafhængigt tilsyn fremsætte så alvorlige anklager, hvorefter en hemmelig kommissionsdomstol frifinder den selv samme tjeneste? Det er der kun en logisk forklaring på. Nemlig, at FE med regeringens stiltiende accept (”vi vil ikke høre noget”) eller ligefrem vidende har skjult oplysninger for TET vedrørende de instrukser, FE arbejder efter. Det peger på følgende handlingsforløb:

TET offentliggør sine alvorlige anklager på baggrund af bl.a. de instrukser, man har kendskab til eller er blevet forevist og handler derfor pligtopfyldende og i god tro, da man går til regeringen og en uge efter udsender sin pressemeddelelse. Hvad der er sket i den mellemliggende tid vides ikke, for regeringen kunne jo have brugt tiden til at berolige TET for at dæmpe sagen ned. Muligvis har regeringen været stejl - måske i den tro at man kunne intimidere TET til at stikke piben ind - og afvist det hele, hvorefter TETs formand dommer Kistrup har følt sig tvunget til at offentliggøre de alvorlige anklager. Da offentliggørelsen har fundet sted, tvinger det regeringen til at handle, og man nedsætter kommissionsdomstolen, der pure frifinder FEs hjemsendte ledelse.

Regeringen forsøger nu at aflede opmærksomheden fra sagens kerne og dens forsøg på at omgærde undersøgelseskommissionens arbejde med et tykt lag hemmelighedskræmmeri. Det er derfor spændende, om Enhedslisten og SF er i stand til at holde fokus på kernen i sagen - og undlade at falde for regeringens taskenspillerkunster, der minder om tryllekunstneren, som får folk til at se andre steder hen end der, hvor det foregår.

Hvor er kaninen?

Georg Metz skriver i sin ugentlige, sarkastiske klumme i Information 10. november: ”Hele historien skal nu undersøges. Det tager en helvedes tid: formentlig så længe, at der i mellemtiden kommer andre sager på bordet, og interessen i en aktuelt kritisk stemt offentlighed mindskes. De ansvarlige kan ånde lettet op.” Karavanen drager videre, som man siger.

Så EL og SF (og hvem der ellers vil være med): Pas på! Vift røgsløret væk, kig stift på tryllekunstneren og ikke på kaninen, hold fast i sagens kerne og forlang maksimal åbenhed i undersøgelsen:

• TETs alvorlige anklager om ulovligheder ved indsamling af data gennem kabelsamarbejdet med NSA og udlevering af data til NSA (”formodet spionage på forsvarsministeriets område”) kun er blevet undersøgt af en hemmelig domstol med hemmelig arbejdsgang

• At TET er blevet bevidst vildledt og løjet for, fordi man har bildt TET ind, at det sæt instrukser - man har vist tilsynet - var fuldstændigt, mens FE i virkeligheden har arbejdet efter et andet sæt, nemlig de rigtige instrukser