Kritisk Revy

Organiseret jagt ​​ = kommercialiseret ​​ naturødelæggelse

Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.

Anmeldelser af Thorkild Ellerbæk : Jagt i Danmark – de seneste 100 år, ¹​​ Kerstin Ekman : Ulvespring, ² ​​​​ og DR1: Ørnedræberne.³

I de seneste år er jagt i Danmark i stadig højere grad blevet kommercialiseret, og store jordbesiddere, primært godsejere, udbyder jagt til leje på årsbasis til såkaldte konsortier, eller til dagjagt – typisk fasanjagt, hvor prisen for at nedlægge en af de fasaner, jordejerne har udsat til formålet, oftest nærmer sig de 400 kr. stykket. For at sikre at bestandene af udsatte fasaner og hjortevildt er til rådighed, når der blæses op til jagt, fører jordejerne en ofte ulovlig kamp mod rovdyr og rovfugle, som også jager disse dyr. Den kommercialiserede jagt fører på denne måde til en forringelse af naturlige miljøer, som overfyldes med opdrættede fasaner og dådyr, mens truede rovdyr og rovfugle forsøges udryddet.

I to bøger og en tv-serie, som alle udkom i 2022, beskrives denne pervertering af jagten ud fra flere forskellige vinkler.

Thorkild Ellergaard : Jagt i Danmark – de seneste 100 år

I bogen Jagt i Danmark beskriver Throrkild Ellergaard, som selv har et langt liv som jæger bag sig, hvordan jagten i Danmark har udviklet sig, siden landets første jagtlov blev vedtaget i 1922, og hvordan holdningen til jagt har ændret sig.

Jagtloven af 1922 havde til formål at begrænse antallet af jægere i Danmark, fordi mange dyre- og fuglearter på det tidspunkt var blevet reduceret drastisk på grund af den uregulerede jagt. Forslaget til Jagtloven, som blev vedtaget næsten uden ændringer, var skrevet af repræsentanter for de tre foreninger, Dansk Jagtforening, Dansk Ornitologisk Forening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Loven foreskrev, at alle, som ønskede at gå på jagt , skulle ​​ anskaffe sig et jagttegn og ​​ i 1967 blev det besluttet, at man for at kunne erhverve et jagttegn, skulle gennemgå et jagtkursus.

I vore dage er der imidlertid igen mange af de dyre- og fuglearter, der jages i Danmark, som er truede, og grunden er, ifølge Thorkild Ellergaard, en grådighed, der truer jagtens fremtid. Ikke grådighed blandt almindelige jægere, men hos landbrugere og de jord- og skovejere, som udlejer jagtretten til deres jorder. De industrialiserede landbrug har med brug af pesticider, tørlægning af vådområder og monokultur ødelagt livsbetingelserne for bl.a. agerhøns og mange af de vadefugle, som tidligere udgjorde ​​ en væsentlig del af de fugle, som jægere omtaler som ”jagtbare”.

Sideløbende hermed er der vokset en givtig forretning frem omkring udlejning af jagtretten hos de jord- og skovejere, som på års- eller dagsbasis udlejer jagtretten på deres ejendomme. For at sikre dyr at jage på disse jord- og skovarealer, udsætter udlejerne af jagtretten i stor stil bl.a. fasaner, som er opdrættet på specialiserede fasanfarme. Disse fasaner kan jægerne så få lov til at skyde efter for ca. 400 kr. pr. affyret skud – uanset om dyret bliver ramt eller der er tale om en forbier. Udsættelsen af disse fasaner- som egentlig kan betragtes som en invasiv art - fører naturligt nok til en skævvridning af dyrebestanden i de pågældende naturområder, og denne skævvridning forstærkes yderligere af, at udbyderne af jagtretten opfatter alle rovdyr og rovfugle, som lever af fasaner, som skadedyr. Især duehøge og ræve forsøger man at bekæmpe – ofte med ulovlige midler. Alle danske rovfugle er fredede, så det giver sig selv, at det at nedlægge duehøge er ulovligt. Hvor der i de senere år har været fremgang i bestanden af de fleste arter af rovfugle i Danmark, er duehøgen - som især jager skovduer og fasaner - imidlertid i tilbagegang.

Også den langsomt voksende nytilkomne bestand af havørne i Danmark efterstræbes af jægerne. Der har således ​​ i de senere år været flere tilfælde, hvor havørne er fundet døde, fordi de har spist af forgiftede ådsler. En problematik Danmarks Radio har taget op i tv-serien Ørnedræberne, som jeg vil komme tilbage til.

I områder hvor det mest er hjortevildt, der udgør jagtobjekterne, er jægerne især fjendtlige over for den voksende bestand af ulve i Danmark, som i parentes bemærket også er fredede. Biologer, der studerer den danske ulvebestand, har svært ved at forklare, hvordan det kan gå til, at der hvert år sporløst forsvinder så mange ulve i Danmark. Kun en enkelt gang blev drabet på en fredet ulv registreret, fordi en ulveinteresseret var i færd med at optage en film af ulven, i samme øjeblik som den blev ramt af et dræbende skud, der på filmen tydeligt ses blive affyret fra en parkeret bil i nærheden. Da personen fra bilen blev fundet, fik han frataget sit jagttegn, men blev kun idømt en betinget dom.

Også i Sverige er der blandt jægere et voldsomt had til ulve, og Kerstin Ekmans bog Ulvespring behandler denne problematik.

Kerstin Ekman : Ulvespring.

Hovedpersonen i Kerstin Ekmans bog Ulvespring er en pensioneret forstkandidat og skovbestyrer, som før han blev pensioneret administrerede et større skovområde omkring den lille svenske landsby, hvor han bor. Han ejer også selv en mindre skov, er formand for den lokale jagtforening og hovedansvarlig for at arrangere elgjagter i området for jagtforeningens medlemmer. På grund af alder trækker han sig fra posten som formand.

En dag på en tur i skoven får han på afstand øje på en hanulv, der netop har nedlagt et rådyr. Han bliver betaget af den smukke ulv, som han vælger at kalde Højben, og i den følgende tid følger han ulvens spor og forestiller sig, hvordan den bevæger sig rundt i området for at finde en flok eller en mage.

Han bliver så optaget af ulven, at han spøgende siger til sin kone, at han føler at han sommetider nærmest er på ”ulvespring” – det svenske udtryk , som Kerstin Ekman har brugt som bogens titel, og som beskriver hvordan et menneske, som vi kender det fra udtrykket ”varulv”, i perioder forvandles til ​​ ulv.

Sideløbende med hans optagethed af ulven ​​ sker der en forandring i hans opfattelse af naturen. Han fortryder, at han i sit arbejde med skoven har gjort den mere strømlinet og kunstig i stedet for at lade den udvikle sig efter naturens egne love. Når han læser sine gamle jagt-dagbøger, kan han ikke længere opfatte sine mange jagtbytter som dyr, han har ”nedlagt” eller ”skudt”. Nu fremstår de for ham som dyr, han har ”myrdet”.

En dag opdager han, at Højben er blevet dræbt - og drabet er forsøgt skjult, ved at ulveliget er blevet brændt.

Herefter skifter romanen karakter og bliver til en kriminalroman. I overensstemmelse med hans nye opfattelse af dyredrab som ”mord”, bliver det nu magtpåliggende for ham at finde frem til ”morderen”, og bogen handler herefter – som alle kriminalromaner – om at opklare et mordmysterium og finde frem til gerningsmanden.

Han melder drabet på ulven til den lokale landbetjent, men går derefter igang med sin egen private opklaring af mordet. Han finder ud af, at en person med en snescooter må have jaget ulven og slået den ihjel med et slag i kraniet med et isbor, af den slags man i Sverige bruger,når man fisker på tilfrosne søer.

Hvordan dette mordmysterium slutter, vil jeg ikke røbe her, men det er helt tydeligt, at fortællingen trækker på en episode der for nogle år siden fandt sted i Sverige. To mænd på snescootere forfulgte en ulv, og da de indhentede den, slog de den ihjel med et tørt stykke træ. De blev begge dømt til to års fængsel.

DR: Ørnedræberne

Ulvespring udvikler sig til en ren kriminalhistorie, hvor et mord skal opklares og en morder findes. Serien Ørnedræberne, som blev sendt på DR1 i 2022, ​​ er også bygget op som en krimi, hvor et mysterium omkring forgiftning af 5 havørne på Tåsinge skal opklares og den skyldige findes. Krimi - perspektivet understreges af, at DR’s journalist i opklaringen arbejder sammen med Jens Møller Jensen, som er tidligere drabschef fra Københavns Politi og var hovedmanden bag opklaringen af ”Ubådssagen” – Peter Madsens drab på ​​ den svenske journalist Kim Wall.

Konkret handler serien om giftdrabet på fem havørne, som findes på Tåsinge, ikke langt fra Valdemar Slot, som – under ledelse af slottets skytte - arrangerer forskellige former for jagt på godsets jorder.

De forgiftede havørne blev alle fundet i nærheden af ​​ havørnefamiliens rede, og da de blev sendt til obduktion på Landbohøjskolen, kunne man der konstatere, at de var forgiftet med Carbofuran, som er så giftig, at en knivsspids kan slå et voksent menneske ihjel.

En DNA-analyse af havørnenes maveindhold viste, at det kød som var blevet forgiftet og brugt til at lokke havørnene med, var rådyrkød, noget som normalt ikke findes i en almindelig husholdning, men er umiddelbart tilgængeligt i et jagtmiljø, hvor der også jages råvildt.

I den mest afslørende scene i serien fortæller en person med kunstigt forvrænget stemme, som erklærer at have erfaring med brug af denne gift på uønskede fugle, at der i dette tilfælde var tale om, hvad han kalder ”en amatør”. Efter hans opfattelse afsløres det af, at så mange fugle på en gang er blevet forgiftet. Normalt vil en ”ikke-amatør”- og det må jo så være en professionel, som han tydeligvis nok ville kalde sig selv - rette sit giftangreb mere målrettet mod en eller nogle få uønskede fugle.

Ledelsen på Valdemar Slot afviste at kende noget til giftdrabene, og det lykkedes ikke journalisten og den tidligere drabschef at finde frem til hverken gerningsmand eller beviser. Drabschefen, som selv i sin fritid er jæger, mener, det er nødvendigt at oprette, hvad han kalder en ”fauna-politistyrke”, der som opgave skulle have at finde frem til personer, som begår forbrydelser mod fredede dyrearter som ulve og havørne og forbrydelser mod faunaen mere generelt.

Kommercialiseret jagt og naturbeskyttelse

Man kan diskutere, om de hyper-kommercialiserede jagtformer, som dominerer jagten i Danmark, kan eksistere sammen med beskyttelse af naturen. Er det rimeligt, at naturområder og de dyr og planter der findes her, skal tilpasses den kommercielle jagts behov for udsætning af jagtobjekter og kamp mod rovdyr og rovfugle, der opfattes som konkurrenter til den kommercielle jagt.

I en situation hvor behovet for forbedring af biodiversitetog ​​ forøgelse af områder med urørt skov og naturområder i det hele taget, er der behov for etablering af den politistyrke, som Jens Møller Jensen efterlyser – en fauna-politistyrke, som kan efterforske og retsforfølge ulovlige drab på ulve, havørne og andre fredede og truede arter.

​​