Finanslovsaftalen øger uligheden
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
Regeringens finanslovsaftale med De Konservative tilgodeser hovedsageligt de økonomisk bedre stillede og afhjælper kun i begrænset omfang udfordringerne for de økonomisk hårdest trængte borgere
En aftale om finansloven for 2026 faldt hurtigere end sædvanligt på plads, da regeringen og De Konservative fandt sammen herom til forundring og forargelse for de øvrige partier i Folketinget. De havde hver især kun været til et kort møde med finansministeren, da regeringens finanslovsforslag blev fremlagt i august, og følte sig derfor holdt uden for indflydelse på næste års finanslov. Det står derfor klart, at regeringen på forhånd havde besluttet sig for en snæver finanslovsaftale kun med De Konservative - med det dobbelte formål at splitte de blå partier og sende en advarsel til de røde partier.
Med valget af De Konservative som den eneste finanslovspartner sender statsminister Mette Frederiksen et signal til venstrefløjen om, at den ikke skal gøre sig de store forhåbninger om at komme ind i varmen efter det kommende Folketingsvalg og blive parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk regering eller ligefrem indgå i en regering, hvilket SF især går efter. Og da nok slet ikke hvis SF ved kommunalvalget medvirker til at vippe Socialdemokratiet af tronen som overborgmester i København. Enhedslisten vil også få svært ved at opretholde ønsket om et rødt flertal, når Socialdemokratiet har valgt at indgå en finanslov, der er mere blå end rød. Det Radikale Venstre skal nok heller ikke føle sig alt for sikker på at komme med i en ny socialdemokratisk ledet regering, da partiet opfattes som for kritisk og uberegnelig.
Den snævre finanslovsaftale kan ses som et forvarsel om, at ikke mindst Mette Frederiksen agter at gå efter endnu en regering hen over den politiske midte efter folketingsvalget. En sådan bredt sammensat regering vil formodentlig kræve inddragelse af De Konservative, da de tre nuværende regeringspartier står til betydelig vælgermæssig tilbagegang i alle meningsmålinger og derfor næppe vil opnå mandater nok ved folketingsvalget til at fortsætte den nuværende regeringskoalition.
Den konservative partileder Mona Juul afviser ganske vist, at finanslovsaftalen med regeringen skal ses som tegn på, at hendes parti vil gå med i en kommende regering sammen med Socialdemokratiet. Og hun fastholder officielt ligesom Venstres leder Troels Lund Poulsen, at målet er en borgerlig regering efter valget. Hun deltog da også i det såkaldte borgerlige konvent, hvor hun i Fredericia i august stod på podiet sammen med partilederne fra de øvrige blå partier for at markere sammenhold på den borgerlige fløj med henblik på at overtage regeringsmagten. Hendes deltagelse i dette selskab virkede dog ikke helhjertet, og såvel De Konservative som Venstre ser formodentlig en række udfordringer i en borgerlig regering baseret parlamentarisk på Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som ustandseligt vil presse regeringen.
Selv om De Konservative uden for en regering vil kunne profilere sig som ægte borgerlige i konkurrence med især Liberal Alliance, vil indgåelse i en regering sammen med de tre nuværende regeringspartier kunne genskabe et godt forhold mellem De Konservative og Venstre, der ofte har indgået i regering sammen. De Konservative vil også forvente at kunne få større indflydelse inden for end uden for en regering. Mona Juul har da også peget på, at der er sat en række konservative fingeraftryk på finanslovsaftalen, der som udgangspunkt baserer sig på det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde i august. Begejstret har hun udbasuneret, at regeringen har givet indrømmelser for 1,3 milliarder kroner, hvilket er meget for et parti med så forholdsvis få mandater i Folketinget.
Indrømmelser til De Konservative
Blandt indrømmelserne er, at en forhøjelse af afgifterne for el-biler bliver udskudt et år. Det kan af e konservative udlægges som bevis på, at partiet tænker grønt. Ifølge eksperter fra autobranchen vil det givetvis også øge salget af både nye og brugte elbiler. Bilforhandlerne er i alt fald ovenud glade. ”Branchen jubler”, lød budskabet på hjemmesiden for bilimportørernes brancheorganisation Mobility. Men mange af de nye elbiler vil være store, tunge SUV´er, der øger sliddet på vejene og dermed omkostningerne til vedligeholdelse af veje. Afgiftslettelsen vil hovedsageligt være til gavn for de økonomisk bedre stillede, der har råd til at købe de større, dyrere el-biler.
Mens elbilejere tilgodeses, afsættes der ikke flere penge til styrkelse af den kollektive trafik. Selv om ledende kommunalpolitikere fra Socialdemokratiet op til kommunalvalget har talt for billigere takster eller delvis gratis kollektiv transport, hvilket de enkelte kommuner vil have svært ved at gennemføre i større omfang uden statslige tilskud. Og selv om dele af jernbanenettet ifølge en rapport fra Bane Danmark er så nedslidt, at togstrækninger risikerer at måtte lukkes helt eller delvist, hvis der ikke bevilges flere midler til renovering af banerne.
En anden indrømmelse er, at beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde udvides, så en senior kan modtage fradraget fem år før pensionering i modsætning til nu, hvor det er to år før pensionering. Fradraget øges samtidigt med 8,5 procent fra næste år og med 10 procent fra 2030. Selv om det udvidede beskæftigelsesfradrag vil gælde alle seniorer inden for den omfattede aldersgruppe, vil det fortrinsvis komme højere uddannede med ikke-nedslidende arbejde til gode. Mange med hårdt, fysisk eller psykisk nedslidende arbejde er nødt til at forlade arbejdsmarkedet, inden de er nået den alder, hvor fradraget kunne motivere dem til at fortsætte med at arbejde. Eller sagt med andre ord af formanden for 3F, Henning Overgaard: ” Fradraget hjælper dem, der kan blive – ikke dem, der ikke kan, hvilket er mange af mine medlemmer”. Han frygter, at fradraget vil føre til, at milliarder bruges uden nævneværdig effekt. Men lavere skat på arbejde har altid været et centralt konservativt ønske, som nu delvist imødekommes.
En anden traditionel konservativ tanke er, at børn i højere grad skal kunne passes hjemme af forældrene. Et lille skridt i den retning indgår også i finanslovsaftalen, idet der afsættes midler til en øget informationsindsats om mulighederne for hjælp til, at forældre udnytter ordningerne om børnepasning i eget hjem, hvor den ene af forældrene får et offentlig tilskud til selv at passe børnene. Inden for et næsten tilsvarende emnefelt fik De Konservative tilføjet en ny mærkesag på finansloven, nemlig sorgorlov til forældre med mindreårige børn. De vil få ret til 12 ugers betalt orlov, hvis deres partner dør. Denne nye rettighed bygger på et borgerforslag fra 2023 stillet af en kvinde, der mistede sin mand og sad tilbage med to mindre børn.
Endnu et konservativt fingeraftryk er, at der i finansloven afsættes 150 millioner kr. til, at private boligejere kan søge om tilskud til klimatilpasning. Det er ikke endnu aftalt nærmere, hvem der kan komme i betragtning til et sådant tilskud – beboerne i en stuelejlighed i midtbyen i Vejle eller villaejeren ved Dragør Sydstrand?
Finansieres via råderum og besparelser
De forskellige konservative fingeraftryk på finansloven finansieres primært via det økonomiske råderum, hvorfra der hentes 2,4 milliarder kroner, men ligesom også de øvrige øgede udgiftsposter på finansloven i form af blandt andet afgiftslettelser via besparelser på statens udgifter, hvor der skaffes 800 millioner kroner.
Besparelserne omfatter omlægning, beskæring eller bortfald af en række opgaver i statslige ministerier og styrelser, heriblandt opgaver vedrørende grøn omstilling såvel som inden for uddannelse og kultur. I for eksempel Energistyrelsen ophører vedligeholdelsen af Klimakompasset og der sker en reduktion af udrulningen af grøn varme, mens Digitaliseringsstyrelsen skal skære ned på grønne initiativer - og i øvrigt også på digital inklusion. I Fødevarestyrelsen skal der gennemføres en ”effektivisering og nedskalering af bevillingsfinansierede forvaltnings- og kontrolopgaver”.
På det Kongelige Bibliotek medfører opgavebortfald og effektiviseringer blandt andet reducerede åbningstider og mindre bemanding, reduktion af materialekørsel, sidestilling af kønsforskningsservice med de øvrige fagområder, nedlæggelse af et bibliotek i Gothersgade i København, lukning af erhvervsservice hos Nota Bibliotek, der giver adgang til tusindvis af lydbøger til mennesker med læsehandicap, og lukning af en it-platform til pædagogisk udvikling.
Opgavebortfald I Rigsarkivet indebærer, at blandt andet alle frivillige, der arbejder med affotograferinger, fra årsskiftet ikke længere vil være tilknyttet Rigsarkivet. Det er ca. 50 frivillige, der med et slag ”smides på porten”, og det selvom de reelt ikke er nogen - eller i hvert fald kun en beskeden - omkostning for Rigsarkivet, som foreningen Danske Slægtsforskere har skrevet i et nyhedsbrev til sine medlemmer.
På kulturområdet rammes også opdateringen af Den Danske Ordbog, der redigeres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og ud over statslige midler også er blevet finansieret af Carlsbergfondet, hvis bevilling udløber. Et enigt kulturudvalg i Folketinget anbefalede derfor, at der via finansloven skulle sikres en bevilling til fortsat drift og opdatering af ordbogen, da den er en ”vital del af vores sproglige infrastruktur”. Den anbefaling er ikke blevet fulgt ved indgåelsen af finanslovsaftalen, og ordbogens fremtid er derfor usikker.
For Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er fremtiden ikke blot usikker – der er slet ikke nogen fremtid. På dagen for offentliggørelsen af finanslovsaftalen fik instituttets ledelse og 80 medarbejdere besked om, at det som led i aftalen nedlægges d. 1. juli næste år, og alle medarbejdere afskediges. "Det kommer bag på mig, at man nedprioriterer analyser og evalueringer, samtidig med at man reformerer hele uddannelsessystemet," udtalte bestyrelsesformand Else Sommer til Altinget. Instituttets arbejde skal fremover løses af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der får styrket sin bevilling.
Else Sommer er skeptisk over for, om instituttets opgaver kan løftes fuldt ud af Vive og giver over for Altinget udtryk for, at nedlæggelsen vil betyde et markant tilbageslag for indsigt i uddannelse: ”Man afvikler viden, der er opbygget gennem 25 år”. Også medarbejderne på EVA er forundrede over lukningen. ”Vi er ikke kolde hænder bag et skrivebord – vi er ude i daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser for at indsamle og formidle viden, der skaber helt håndgribelige resultater i praksis og lovgivning,” siger supplerende tillidsrepræsentant Line Gade McGee til Akademikerbladet. Hun frygter, at lukningen vil betyde, at store reformer – som den nye ungdomsuddannelse EPX – ikke bliver fulgt op af uafhængige evalueringer.
Der vil formodentlig fra flere sider blive fremsat kritik, når ophævelsen af lov om Danmarks Evalueringsinstitut skal i høring, før den kan vedtages. Ud over besparelsen på analyse og evaluering skal Børne- og Undervisningsministeriet spare yderligere i departement og styrelser frem mod 2030.
De finanslovsfastsatte besparelser rammer også blandt andet Familieretshuset, hvor øget digitalisering og indførelse af kunstig intelligens (AI) skal erstatte sagsbehandlere, selv om der på flere områder er lange sagsbehandlingstider. Øget digitalisering i form af AI skal også på Skatteministeriets område erstatte et større antal medarbejdere, idet der ifølge finansloven lægges op til nedlæggelse af omkring 270 stillinger. Overdreven tro på at it-baseret automatisering kunne erstatte medarbejdere var ellers årsagen til, at skatteforvaltningen gennem flere har haft store vanskeligheder med at inddrive skat og modvirke omfattende skattesvindel. Men sporene fra fortidens fejltagelser og gentagen stærk kritik fra Rigsrevisionen af ineffektive it-løsninger i skatteforvaltningen skræmmer ikke finanslovspartierne fra at ordinære samme medicin, som tidligere har vist sig katastrofal at indtage.
Ingen afgiftslettelser på fødevarer
Den snævre finanslovsaftale kan for nogle borgere betyde forringelser. Til gengæld vil hovedparten af borgerne i forskellig grad kunne drage nytte af de afgiftslettelser, som indgik i regeringens finanslovsudspil og nu er konfirmeret af De Konservative som part i finanslovsaftalen. Begge parter bryster sig derfor af nu at komme de økonomisk trængte danskere til undsætning.
Alle danske husstande får da også gavn af, at elafgiften de næste to år sænkes til 0,8 øre pr. kilowatt-time, men vil især være mærkbar for husstande i større boliger med el-bil, varmepumpe, flere computere, mange lamper og et arsenal af køkkenmaskiner. En pensionist, studerende eller lavtlønnet deltidsansat i en lille bolig med kun et begrænset udvalg af elektrisk drevet udstyr vil ikke opnå nær den samme gevinst ved denne midlertidige afgiftslettelse.
Nedsættelse af egenbetalingen for daginstitutionsplads fra 25 procent til 21,3 procent af institutionernes udgifter vil ligeledes primært gavne middel- og højindkomstfamilier, da forældre med lav indkomst har hel eller delvis friplads. En husstand med en samlet årlig indkomst under 646.500 kr. kan søge om friplads.
Afgiftssænkningerne på chokolade og slik samt kaffe vil også komme alle til gode; men det er dog begrænset, hvor meget af den type luksusvarer mange vil efterspørge og have råd til. Disse tiltag til lettelse af en presset husholdnings-økonomi har da heller ikke vakt den store jubel, men snarere forundring. Ernæringseksperter og tandlæger har påpeget, at afgiftslempelser på disse varer ikke er til gavn for folkesundheden. Den folkelige begejstring er heller ikke stor. Ifølge en måling foretaget for TV2 er kun 15 procent af de adspurgte positive over for nedsættelsen af afgifterne på chokolade og slik, mens 80 procent hellere så billigere grønsager.
Blandt store dele af befolkningen hersker bekymring over de stærkt stigende fødevarepriser, der har fået endnu et hop opad efter indførelsen af emballageafgiften i begyndelsen af oktober. Ifølge 3F er de stigende fødevarepriser “uden sammenligning” det, der giver danskerne og især 3F-medlemmer de største økonomiske bekymringer. Derfor undrer det 3F-formand Henning Overgaard, at finansloven kun fjerner afgiften på slik, chokolade, kaffe og elektricitet. ”Det sænker jo ikke fødevarepriserne nede i supermarkedet. Vi har selv foreslået en fuld finansieret sænkelse af fødevaremomsen. Vi kan forstå, at det administrativt ikke kan lade sig gøre næste år, men havde så håbet, der kunne findes en alternativ vej med samme effekt”, lyder hans kommentar. 3F havde ellers udarbejdet en række forslag, der kunne have sikret de laveste indkomster flere penge imellem hænderne; men de er ikke kommet med i finanslovsaftalen.
Formanden for Faglige Seniorer, Mette Kindberg, er på samme spor: ”Det hjælper ikke pensionister eller andre på overførselsindkomster, at kaffe og chokolade bliver lidt billigere. Det er luksusvarer. Det, der betyder noget, er, om man har råd til mælk, grønt og kød.” Netop borgere på forskellige former for overførselsindkomster er hårdt ramt af prisstigningerne på dagligvarer. Det viser en rapport udarbejdet af Rockwool Fondens analyseenhed i oktober i år.
Flerårig forringelse af købekraften
Rapporten viser, at personer på overførselsindkomster er sakket bagud sammenlignet med lønmodtagerne, der generelt set har indhentet det tab af købekraft, der blev skabt af høj inflation i årene efter 2020. Det betyder samlet set, at mens lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings statistik er steget 19,1 procent siden 2020, er overførselsindkomsterne kun steget 10,9 procent. Årsagen er, at den årlige justering af satserne for overførselsindkomster sker bagudrettet med to års forsinkelse fratrukket 0,3 procentpoint, der indbetales som en obligatorisk pensionsopsparing for overførselsindkomstmodtageren. Den forsinkede og lavere regulering betyder, at modtagere af overførselsindkomster er længere tid om at indhente tabt købekraft.
De seneste års kraftige prisstigninger på mad og dagligvarer har ramt alle forbrugere, men især pensionister og lavindkomstgrupper. Rockwool Fondens beregninger viser, at prisen på et gennemsnitligt indkøb af dagligvarer er steget med godt 30 procent siden 2020, mens det samlede forbrugerprisindeks kun er steget omkring 17 procent. For en gennemsnitlig dansk husstand udgør mad omkring 11 procent af forbruget, men for pensionister er andelen betydeligt højere, da de har et mindre rådighedsbeløb. Derfor mærker de i højere grad prisstigningerne i dagligdagen.
En fremskrivning foretaget af Rockwool Fondens analyseafdeling af den reale, forbrugerpriskorrigerede udvikling af overførselsindkomster viser, at købekraften for ydelsesmodtagere må forventes at stige de kommende år og i 2029 indhente den siden 2020 tabte købekraft. Lønfremgangene på det private arbejdsmarked de senere år medfører en relativt høj stigning af de nominelle overførselsindkomstsatser i 2026. Herefter forventes mere moderate stigninger, som medfører, at overførselsindkomst-modtageres købekraft i 2029 er tilbage på samme niveau som i 2020. Mange års udhuling af overførselsindkomsterne vil dog gøre, at modtagerne af disse sammenlignet med folk i beskæftigelse vil have forholdsvist få penge at gøre godt med. Det vil især gælde de mennesker, der ikke har tjent op til en arbejdsmarkedspension af en vis størrelse eller store dele af livet har stået uden for arbejdsmarkedet. Særlig hårdt ramt vil være de kontanthjælpsmodtagere, der som følge af kontanthjælpsreformen er havnet på den lave minimumssats på omkring 6.800 kroner om måneden.
Også arbejdsløse på dagpenge mærker, at de efter en fyring går væsentligt ned i indkomst, selvom en del efterhånden har tegnet en lønforsikring eller via deres fagforening er omfattet af en kollektiv lønforsikring. Selv om beskæftigelsen er høj, og visse brancher mangler arbejdskraft, er arbejdsløsheden stigende. I perioden fra 1. januar til 30. september i år er der varslet 11.764 afskedigelser, mens der i hele 2024 var 8.792. Store virksomheder som Novo og Ørsted er i gang med omfattende fyringsrunder; men også andre private virksomheder gennemfører personalereduktioner. I løbet af det seneste år er antallet af medarbejdere i Danfoss faldet med 1.500 og i COOP med 800 ifølge Jyllands-Posten. En række virksomheder, der eksporterer til USA, forventer også afskedigelser som følge af den told, som præsident Trump har lagt på udenlandske varer.
Også i den offentlige sektor skæres der ned på personalet. Ifølge finanslovsaftalen nedlægges 830 stillinger i staten i løbet af 2026, ligesom kommuner og regioner nedlægger især administrative stillinger. Over de næste par år skal i alt omkring 4.000 stillinger i den offentlige forvaltning nedlægges, hvilket kan ske såvel ved naturlig afgang som ved afskedigelser. Hovedparten af de afskedigede vil nok ikke følge regeringens tanker om at tage job i pleje- og sundhedssektoren eller i andre sektorer med mangel på arbejdskraft, herunder byggeriet. De kan i stedet for risikere at ende i langtidsarbejdsløshed og i værste fald ryge ud af dagpengesystemet efter to års ledighed. Stadig flere vil derfor komme i en økonomisk klemt situation på grund af de høje dagligvarepriser.
Regeringen afviser lavere fødevaremoms
Fra både 3F, Faglige Seniorer, Ældresagen og flere andre organisationer har lydt krav om indførelse af en differentieret moms som modvægt til de høje fødevarepriser. Samme budskab har lydt fra flere politiske partier – og også fra Mona Juul på det konservative landsrådsmøde i september, men er ikke blevet en del af finanslovsaftalen. Især Socialdemokratiet og Venstre har været meget afvisende, mens Moderaterne har udtrykt lidt større forståelse for en differentieret moms. Problemet er dog ifølge partiets finansordfører Charlotte Bagge Hansen, at det vil tage for lang tid at komme i mål med det, da det vil tage to til tre år at gennemføre en omstilling af it-systemerne til at håndtere en differentieret moms.
Samme argument ligger angiveligt til grund for de to øvrige regeringspartiers modvilje over for en differentieret moms. Det kan opfattes som en noget søgt forklaring i betragtning af, at Danmark er ét af de mest digitaliserede lande og tre gange af FN er blevet udnævnt til verdensmester i digitalisering. Alle øvrige EU-lande er i stand til at håndtere differentieret moms, selv om de ikke er lige så langt fremme i den digitale udvikling som Danmark. Og dagligvarekæden Coop 365 har i flere omgange i en uge uden det store besvær kunnet reducere prisen på frugt og grønt med 20 procent svarende til en fjernelse af momsen. Det mest reelle i begrundelsen med vanskeligheder med at omlægge it-systemerne er måske, at der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet og kompetencer til stede med de personalenedskæringer, som regeringen ifølge finanslovsaftalen sætter i værk i skatteforvaltningen.
Lige så afvisende har regeringen og et flertal i Folketinget været over for et forslag fra Faglige Seniorer om en Fair Pension, hvor folkepensionen ikke reguleres med to års forsinkelse, men følger den aktuelle lønudvikling. Faglige Seniorer mener, det er på tide, at politikerne ser på det forslag igen.
De høje prisstigninger på fødevarer og den sene regulering af overførselsindkomster kan blive et vigtigt spørgsmål i valgkampen op til det kommende Folketingsvalg. Oppositionen på begge sider af regeringen vil have et godt kort på hånden, og den i forvejen hårdt pressede regering med dårlige meningsmålinger vil derfor have godt brug for at få De Konservative med på vognen for at kunne bevare regeringsmagten.
Det, der skal kunne samle de fire partier, er et ønske om at holde yderfløjene uden for indflydelse på især den økonomiske politik. Derfor rummer finanslovsaftalen en række lunser til middelklassen ud fra et håb om, at den vil kvittere med at stemme på ét af de fire partier. Taberne er de mindrebemidlede dele af befolkningen, som bliver spist af med nogle ubetydelige småforbedringer i deres økonomi, som hurtigt kan ædes op af nye prisstigninger. Finanslovsaftalen indeholder ikke et værn imod prisstigningerne, der rammer socialt skævt, men vil tværtimod øge uligheden i Danmark.
Kilder:
Finansministeriet: Aftale om finanslov for 2026, Rockwool Fondens analyseenhed, 3F, Faglige Seniorer, DM/Akademikerbladet, Altinget, Politiken, Jyllands-Posten