Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 33. Ansvarshavende redaktør : Peer Møller Christensen

 

Udskriv artiklen

 

For Trump og milliardærvennerne er personlig berigelse vigtigere end amerikansk samfundsøkonomi

Af Jørgen Lindgaard Pedersen

Der var i dagbladet Børsen ​​ 27. marts 2025 en meget interessant artikel med et interview af Jens Søndergaard, dansk uddannet økonom og gennem mange år beskæftiget i en stor global kapitalforvaltningsvirksomhed, Global Capital. Inspirationen for Søndergaards overvejelser er tanker fra en af præsident Trumps nærmeste økonomiske rådgivere, Stephen Miran.

Hovedideen er, at kilden til USA’s økonomiske problemer især landets afindustrialisering skal findes i, at den amerikanske dollar er blevet alt for dyr. I dag ligger kursen overfor den danske krone på 6,74 kr. (4. april) og takket være kronens fastlåsning til Euro er kursen mellem dollar og Euro også fast, men med et tilladt udsving på +/- 2,5% omkring centralkursen på 7, 46 kr. Over de sidste tre årtier har dollarkursen imidlertid svinget meget fra omkring 5 til 12 kr. Uanset disse svingninger har den amerikanske fremstillingsindustris andel af værditilvæksten og beskæftigelsen været konstant faldende. Samtidig har servicesektoren, der omfatter alt fra film og underholdning til forskning, finanssektor og it-ydelser, været relativt voksende. Det tyder altså ikke på, at det er kursudviklingen på dollars, der er vigtigst for skiftet fra fremstillings- til serviceerhverv; den samme udvikling kan jo også iagttages i alle andre udviklede lande. Men ikke desto mindre er det projektet for Trump og hans rådgivere, at prisen på dollars opgjort i DKK skal ned fra de nuværende 6,70 (7.april) til f.eks. 5,00 kr.

Uagtet dette så er der selvfølgelig grund til at se nærmere på betydningen af det forhold, at den amerikanske dollar er verdens reservevaluta. Her vil jeg starte med at undersøge det forhold, der vedrører den ekstremt store amerikanske statsgæld.

 

Den amerikanske statsgæld

Den amerikanske stat - altså forbundsstaten, ikke de 50 enkeltstater - har gennem mange år kørt med årlige underskud. Disse underskud er blevet dækket ved salg af amerikanske statsobligationer til indenlandske og udenlandske købere, som herved yder forbundsstaten lån. Et par tal siger noget om størrelsesordenen:

USAs forbundsstatslige gæld (i mia. dollars)

Pr. 30. 9. 2024 35.500

Pr. 30. 9. 2023 ​​ 33.200

Gældsvækst 2023 – 2024 USD mia.

2.300

Renter 2023 – 2024 ​​ USD mia.

1.127

Hvem ejer disse tilgodehavender på amerikansk statsgæld 1. 4. 2024 (i mia.dollars)?

Japan ​​ 1.100

Kina  ​​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​​​​ 749

Andre store udenlandske ejere af amerikansk statsgæld er

Storbritannien

Luxemburg

Men det skal dog nævnes at den amerikanske centralbank, The Fed, ejer statsobligationer for 6.000 mia. USD.

Politisk set er den amerikanske statsgæld ømtålelig, fordi den gennem flere årtier er vokset, uanset regeringens politiske farve. Det siger noget om specielt Republikanernes politiske hykleri, fordi deres krav om balancerede offentlige budgetter ikke gælder, når de skal ud at købe vælgere. Især er gælden siden Covid–19-epidemien blevet udsat for de stærkt stigende rentesatser. Det gør naturligvis en stor forskel, om der skal betales 0,5 % i rente af 35.500 mia. USD, altså ca. 180 mia. USD eller 4 % af samme beløb, altså ca. 1.400 mia. USD. Med et folketal på 340 mio. indbyggere er statsgælden nu i runde tal på 10.000 USD pr. indbygger og renten 400 USD pr. indbygger pr. år. Hvis vi ser på gæld og renter for arbejdsstyrken, de beskæftigede og de arbejdsløse, som udgør halvdelen af befolkningen, så er situationen værre med en statsgæld på 20.000 USD og en rentebyrde på 800 USD for hvert medlem af arbejdsstyrken. Dvs. hver voksen beskæftiget og arbejdsløs amerikaner skal betale omkring 5.400 kr. i renter af statsgælden i år og endnu mere de kommende år, hvis udviklingen fortsætter.

 

Hvad vil Trump gøre ved gælden?

Nogle få måneder før præsidentvalget den 6. november 2024 holdt Trump en tale på den amerikanske kryptovalutabranches årsmøde. Her lovede han at gøre USA til centrum for verdens kryptovalutaer. Dette er interessant, fordi han tidligere har været skeptisk overfor kryptovalutafænomenet. I en bisætning spurgte han retorisk, om det ikke ville være en god idé, hvis folk, der ejede amerikanske statspapirer kunne vælge at få deres tilgodehavende udbetalt i kryptovaluta i stedet for dollars. Med stigende priser på kryptovaluta ville folk naturligvis overveje dette.

Lad os starte med at se på en situation, hvor ejerne af statspapirerne får udbetalt deres tilgodehavender i dollars, som aftalt ved købet af papirerne. Vi erindrer, at det er projektet, at dollarkursen skal ned fra den nuværende til en gættet størrelse på 5 kr. For udenlandske ejere af amerikanske statsobligationer vil dette betyde, at de vil få mindre i deres hjemlands valuta (f.eks. 5,00 kr. i stedet for fx 6,70 kr.). Det vil være fornuftigt for disse udlændinge at beholde de modtagne dollars og bruge dem i amerikansk økonomisk aktivitet i stedet for at hjemtage beløbet i kroner. Men herved øges udbuddet af dollars til køb af danske kroner jo ikke og dollarkursen bringes ikke ned. Som svar herpå har nogle Trump rådgivere foreslået, at udlændinges dollarbeholdninger skal pålægges en afgift på måske 1 % samtidig med at de pålægges et krav om at købe amerikanske statsobligationer med 100 års løbetid uden at modtage renter heraf.

Heroverfor står en endnu mere fantasifuld idé, der er foreslået af nogle af Trumps rådgivere. Når de nuværende statsobligationer udløber, tilbydes ejerne, at de som et alternativ til at modtage dollars kan modtage et tilsvarende beløb i kryptovaluta. Selv om prisen på kryptovaluta opgjort i dollars er meget svingende, så har den over lidt længere tid været stærkt stigende. Hvis ejerne af disse kryptovalutaer er professionelle, kan de beholde dem et stykke tid og sælge dem med gevinst. Når prisen senere falder, kan de igen købe op med spekulation for øje.

De private ejere af kryptovalutafirmaer kan afhængig af deres forretningsmodel bestemme udbuddet af deres valuta samt opkøbe deres valuta hos ejerne af disse. Herved kan de opnå profit, dels ved udstedelse af deres kryptovaluta, dels ved køb og salg af denne.

Blandt ejerne af disse kryptovalutaselskaber er på det seneste ikke mindst Trump-familien, idet præsidenten og hustruen har hver deres selskab og deres to sønner er medindehavere i hver deres selskab. Men milliardærkliken omkring præsidenten som f.eks. Musk er også involveret i kryptofirmaer. Det private er så sandelig blevet politisk! Det har været nævnt på det allerseneste, at præsidentfamilien siden valgsejren samlet har tjent 400 mio. USD på kryptovalutaudstedelse og handel. Denne private begærlighed ligger i direkte forlængelse af præsidentens embedsmisbrug fra sin første periode, hvor han fik lodset udenlandske gæster ind på sine hoteller.

Hvis præsidentfamilien og milliardærerne kan få statsgældens 35.500 mia. USD ført over i krypto, så er der skabt nogle få ekstremt rige dynastier svarende til det, Rockefeller-familien og de få andre bank-, stål- og jernbanefamilier gjorde under USA's Gilded Age 1877 – 1896, der er Trumps inspiration. De danske gullaschbaroner 1917 -1920 er de rene filantroper sammenlignet med deres amerikanske forbilleder.

Den amerikanske kontrarevolution under Trump kan ende med en parodi på den ovenfor nævnte forgyldte epoke for 150 år siden. Men den kan lige så vel ende i et bredt oprør fra den brede befolkning i alliance med den overvejende del af det amerikanske erhvervsliv, som ikke får del i tyvekosterne fra indfrielsen af den ekstreme amerikanske statsgæld.

Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål at stille, om toldeffekterne eller kryptoeffekterne er de vigtigste for Trump og hans nærmeste milliardærvenner plus rådgivere. Vi kan allerede nu se, at der er et begyndende oprør i gang i det republikanske parti mod toldkrigen. Det er efter min mening et sandsynligt fremtidsscenarie, at Trump trækker noget i land, når det gælder toldsatserne mod at få friere spil, hvad angår kryptovalutaerne. Hans milliardærvenner vil sikkert også være tilfredse med dette, fordi de fleste af dem er lige så begærlige på egne vegne. Når det viser sig, at toldpolitikken desuden skaber mere inflation og arbejdsløshed, får Trump dermed et alibi for prioritering af kryptovalutaer.