Magt og milliarder til Musk
Verdens rigeste mand sikrer sig med tætte forbindelser til Donald Trump og europæiske højrefløjspartier både politisk indflydelse og plejer egne økonomiske interesser.
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
HK´s formand Anja C. Jensen har de seneste år kørt landet tyndt i en rød Tesla - ofte beklædt med fagforeningslogo og slagord. Forbundsformanden har været glad for sin Tesla, men satte den alligevel til salg. Beslutningen herom faldt efter det amerikanske præsidentvalg, hvor Donald Trump vandt godt hjulpet af verdens rigeste mand, direktøren for Tesla-koncernen Elon Musk. For en fremtrædende fagforeningsleder måtte det være slut med at køre Tesla. For Musk er kendt for at være en benhård arbejdsgiver og stærk modstander af fagforeninger.
Trump har gjort Musk til en nær samarbejdspartner, der har fået til opgave at omlægge og beskære USA´s centraladministration, de føderale ministerier og styrelser. Sammen med en anden milliardær, Vivek Ramaswanny, skal Musk stå i spidsen for et effektiviseringsministerium kaldet Department of Government Efficiency. Det kan forkortes til Doge, hvilket associerer til den populære kryptovaluta Dogecoin, som Musk har investeret mange penge i. Valget af Trump fik værdien af de forskellige kryptovalutaer til at stige stærkt.
Målet for det nye ministerium bliver at ”afmontere regeringsbureaukrati, fjerne unødvendige regler, skære ned på offentlige udgifter og omstrukturere føderale styrelser”. Bureaukratiet skal pilles fra hinanden på en måde, der vil ”sende chokbølger gennem systemet”, har Musk udtalt. Og Ramaswanny har talt om at ”deportere” tusindvis af centraladministrationens medarbejdere ud i landet, da en række opgaver skal overflyttes til delstater og kommuner blandt andet inden for undervisningsområdet, så Undervisningsministeriet vil kunne lukkes helt.
Udover udflytning af medarbejdere kan mange også se frem til en fyreseddel. Musk har meldt ud, at der i alt skal spares 2.000 milliarder dollars i de føderale ministerier og myndigheder, hvilket er 30 procent af hele statsbudgettet, selvom centraladministrationen kun udgør 23 procent af det samlede statslige budget. Hvis et så stort beløb skal spares, vil der også skulle skæres kraftigt i føderale myndigheder som FDA, der har ansvaret for sundhed og fødevarer, og forbundspolitiet FBI.
Selvom en række kommentatorer betvivler muligheden for at gennemføre så store omlægninger og besparelser, har Musk af Trump fået betroet opgaven med henvisning til, at han har stor erfaring med at effektivisere i private virksomheder. Da Musk i 2022 overtog det sociale medie Twitter og omdøbte det til X, gennemførte han en omfattende rationalisering, der betød fyring af 6.000 medarbejdere. Han er i det hele taget kendt for at være en benhård arbejdsgiver, hvilket de ansatte i Tesla også mærker. Nok er mange Tesla-medarbejdere relativt godt lønnet, men kravene til de ansatte er store med forventning om et højt arbejdstempo og stor villighed til at arbejde over. Og faglig organisering er ilde set.
Nej til fagforeninger
I 2017 blev flere arbejdere på en Tesla-fabrik i Californien fyret for offentligt at have kritiseret sikkerheden på arbejdspladsen og for at have forsøgt at skabe opbakning blandt kollegerne til at organisere sig fagligt. En af de fyrede lagde sag an imod Tesla for ulovlig afskedigelse og fik medhold ved den føderale appeldomstol, der dømte Tesla til at genansætte arbejderen og udbetale ham tabt løn. Samme domstol dømte også Tesla for at have overtrådt den amerikanske arbejdsmarkedslovgivning i et forsøg på at bekæmpe fagforeninger gennem truende opslag på X fra Elon Musk.
Bilarbejdernes fagforening – The United Auto Workers – har i flere år forsøgt at tegne overenskomst på virksomhedens amerikanske fabrikker, men uden held. Musk er hårdnakket afvisende og har erklæret sig ”uenig i ideen om fagforeninger”. Han afviser konsekvent at indgå overenskomst med fagforeningerne – også i de lande, hvor det ellers er normen på arbejdsmarkedet. Da Tesla etablerede sig i Sverige, lød der en direkte ordre om at afvise indgåelse af overenskomst med det svenske metalarbejderforbund for mekanikerne.
Derfor har Musk og Tesla i mere end et år været i konflikt i Sverige med fagforbundet IF Metall. Uden en overenskomst står mekanikerne hos Tesla uden en række forsikringer og rettigheder, der indgår som en del af overenskomsten. Derfor ønsker de helt grundlæggende retten til at organisere sig, men ønsker også forbedringer på flere områder.
Selv om Tesla for mange er en attraktiv arbejdsplads, er hverdagen på Tesla-værksteder knap så herlig, og personaleomsætningen stor. Arbejdsmiljøet halter i forbindelse med blandt andet håndtering af kemikalier og gentagne brud på arbejdsmiljøforskrifterne, ligesom der ikke foregår en systematisk arbejdsmiljøindsats, og mekanikernes helbredstilstand ikke kontrolleres. Dertil kommer et ofte omfattende overarbejde, der kan være belastende og ikke lønnes tilstrækkeligt. Sammen med manglende pensionsindbetaling går en mekaniker derfor årligt glip af omkring 20.000 kroner, som ville have været sikret med en overenskomst.
Svenske Tesla-mekanikere i strejke på andet år
Konflikten for at opnå overenskomst påbegyndtes med en varslet strejke på 10 Tesla-servicecentre og værksteder i Sverige i oktober 2023 og har nu varet i mere end et år uden udsigt til en snarlig afslutning. Reaktionen fra Musk var på X at kalde strejken for sindssyg.
IF Metall stævnede i november 2023 for tredje gang Tesla for brud på den svenske medbestemmelseslovs bestemmelser om arbejdsgivernes informationspligt over for de ansatte. Da forbundet uden held havde forsøgt forhandlinger med Tesla om sikring af den lovpligtige information, bragte forbundet derfor sagen for retten med krav om erstatning.
Med henblik på at styrke kampen for overenskomst har IF Metall varslet sympatiaktioner på virksomheder, der rundt om i hele Sverige udfører arbejde for Tesla, enten i form af arbejdsnedlæggelse eller blokade. Disse aktioner får tilslutning fra 12 andre fagforbund, der inden for deres brancher gennemfører sympatiaktioner i form af strejker eller blokader, hvilket indebærer at visse arbejdsopgaver ikke udføres.
De 12 fagforbund spænder vidt – lige fra elektrikerne til musikerforbundet og omfatter også det store forbund for offentligt ansatte, Kommunal. IF Metall forsøger også at skabe en bred opbakning til strejken med opfordringer til at vise sin sympati med klistermærker og streamers med sloganet ”I Sverige kører vi kollektivt”, gennem indlæg til pressen og sociale medier samt ved at deltage som strejkevagt.
Også fra udlandet bakker faglige organisationer op om de svenske Tesla-arbejderes kamp. 3F i Danmark besluttede i december 2023 efter anmodning fra IF Metall at etablere en sympatikonflikt. Den betyder, at danske havnearbejdere og chauffører ikke modtager og transporterer Tesla-biler, der skal til Sverige. Da svenske havnearbejdere blokerer for modtagelse af Tesla-biler, var der forlydender om, at bilerne skulle leveres via Danmark, hvilket den danske sympatikonflikt forhindrer. Sympatiaktionen betyder, at Tesla ikke kan få leveret biler, hverken fra Esbjerg, hvortil biler er kommet fra Shanghai, eller fra Gedser, hvortil de er kommet fra den tyske Tesla-fabrik i Brandenburg.
På det nordiske arbejdsmarked er der nogle aftaler, som arbejdsgiverne må overholde – så ”selvom man er en af de rigeste i verden, kan man ikke bare lave sine egne regler”, lød det fra formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, i en pressemeddelelse i forbindelse med iværksættelsen af sympatikonflikten.
Ligesom i Sverige er der ikke overenskomst for mekanikerne på de syv danske Tesla-værksteder med omkring 150 ansatte. Kun på de frie værksteder, der er autoriserede til at servicere Tesla-biler, er der overenskomst med Dansk Metal. Da 3F etablerede sympatikonflikt var der i metalarbejderforbundet overvejelser om at varsle konflikt for at opnå overenskomst på de danske Tesla-værksteder. Og en dialog blev indledt med både IF Metall i Sverige og IG Metall i Tyskland, da Dansk Metal helst så en koordineret indsats for at lægge mest muligt pres på Tesla. Ifølge forbundets næstformand René Nielsen var det vigtigt med et grundigt forarbejde, så ”det er helt inden for skiven af den danske model”, lød meldingen fra næstformanden til DR og FDM´s medlemsblad.
”Det er en længere proces at tegne en overenskomst, som kræver dialog med både virksomheden og vores medlemmer”, forklarede René Nielsen i december 2023 i netmediet Pio Pio, hvor han bedyrede sin fulde opbakning til 3F´s sympatikonflikt. Forbundet satte sin lid til, at et møde i begyndelsen af 2024 med repræsentanter for Teslas HR-enhed kunne bane vejen for en overenskomst, hvilket indtil videre ikke er kronet med held, selv om der er fremsendt krav om overenskomst. Dansk Metal satser derfor på, at det skal lykkes for det stærke tyske IG Metall at indgå overenskomst på Tesla-fabrikken i Brandenburg med en overenskomst i Danmark i kølvandet.
Heller ikke for IG Metall er det dog lykkedes at forhandle en overenskomst hjem på fabrikken i Grünheide i delstaten Brandenburg. Fabrikken producerer årligt mere end en kvart million el-biler og beskæftiger 11.500 ansatte, hvoraf mange er udenlandske arbejdere, der ikke er særlig interesserede i hverken en overenskomst eller i at organisere sig fagligt.
IG Metall er derfor i gang med en vanskelig organiseringsindsats for at skabe afsæt for en overenskomstforhandling og mener, at det er op til arbejderne på fabrikken at beslutte, hvornår det er rette tid. Delstatens økonomiminister Jörg Steinbachr er varm tilhænger af indgåelse af en overenskomst, der ”vil give mange fordele til begge sider” og opfordrer til, at parterne bliver enige om det eller i det mindste indleder en drøftelse herom. Indgåelse af overenskomst med Tesla ser dog ud til at have lange udsigter, da det for Musk er en principsag at modsætte sig kollektive aftaler og faglig organisering.
Mens Musk er erklæret og indædt modstander af fagforeninger, er Trump mere tvetydig i sin holdning. Trump har i sin valgkamp appelleret til arbejderne og talt om et historisk samarbejde mellem erhvervslivet og arbejderbevægelsen. Til posten som arbejdsminister har han udpeget det republikanske kongresmedlem Lori Chavez-DeRemer, der har et positivt syn på fagforeninger. Dette valg har udløst ros fra lederen af det store transportarbejderforbund Teamsters, Sean O´Brien, der deltog som gæstetaler på Republikanernes kongres i juli.
Andre er dog mere skeptiske over for arbejdsministerens muligheder for at tilgodese fagbevægelsens interesser. ”Hun vil skulle trænge igennem et lag af præsidentielle rådgivere for at opnå noget, og de vil være meget uvillige til at støtte arbejderinteresser”, vurderer professor i arbejdsmarkedsforhold ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) Thomas Kochan i en udtalelse til magasinet The Economist den 21. december 2024. Så både den amerikanske og europæiske fagbevægelse må nok se frem til en hård kamp for at sikre faglige rettigheder på arbejdspladser ejet af Musk.
Flirt med den europæiske højrefløj
Ikke blot med sin kamp imod fagforeningerne kaster Elon Musk skygger over Europa. Politisk flirter han med den yderste højrefløj og har givet sin verbale opbakning til Alternative für Deutschland (AfD), som han op til forbundsdagsvalget i februar 2025 på X har betegnet som den eneste redning for Tyskland. Han fulgte op kort før nytår med et indlæg i avisen Welt an Sonntag, hvor han skrev, at AfD er det parti, der kan lede landet til en fremtid, hvor ” økonomisk velstand, kulturel integration og teknologisk innovation ikke blot er ønsker, men virkelighed”. Han afviste i indlægget, at AfD er højreekstremistisk med det argument, at partiets leder Alice Weidel´s kvindelige samlever er fra Sri Lanka, så det ”lyder da ikke som Hitler”!
Hans støtte blev entusiastisk hilst velkommen af partiets leder og kanslerkandidat, Alice Weidel, mens andre tyske politikere kaldte det utidig indblanding i valgkampen. Tyske politikeres vrede over Musk steg yderligere, da han efter terrorhandlingen ved julemarkedet i Magdeburg den 20. december kaldte den tyske forbundskansler Olaf Scholz et udueligt fjols, der straks burde gå af som kansler. I sin nytårstale frabad kansleren sig udenlandsk indblanding i tysk politik, og gruppeformand for SPD Rolf Mützenich beskyldte i Der Spiegel Musk for at ”krydse en grænse mellem venligt sindede stater” og for at bringe forholdet mellem USA og Tyskland i fare.
Den tyske forbundspræsident Frank-Walther Steinmeier fik også læst og påskrevet af Musk, der nytårsaften kaldte præsidenten for en ”antidemokratisk tyran”, fordi han havde advaret om indflydelse udefra i den tyske valgkamp.
Den borgerlige kanslerkandidat Friedrich Merz fra CDU tog også hurtigt afstand fra Musk´s indblanding i den tyske valgkamp og kunne ikke erindre, at der nogensinde tidligere i de vestlige demokratiers historie havde været en lignende indblanding fra et venligsindet land. Han mindede om, at AfD havde været den største modstander af etableringen af en Tesla-fabrik i Tyskland. Hans partifælle, Dennis Radtke, der er medlem af EU-parlamentet, kaldte ligefrem Musk for en ”trussel mod demokratiet”.
Musk derimod mener, at hans store investeringer i Tyskland giver ham ret til at blande sig i tysk politik, hvilket hentyder til blandt andet Tesla-fabrikken i Brandenburg – en af delstatens største arbejdspladser. Han roser AfD for at ville begrænse overdreven regulering og for at ville sænke skatterne og gennemføre deregulering, hvilket af Trump og Musk også er sat på den politiske dagsorden i USA.
Gennemførelse af sådanne initiativer vil være til direkte økonomisk gavn for Musk, der med sine udmeldinger kan bidrage til at åbne dørene for højre-populistiske partier. Derfor er han også i færd med at opbygge et samarbejde med britiske Nigel Farage og hans parti Reform UK, der ved efterårets britiske valg med 24 procent af stemmerne opnåede det næst højeste antal stemmer kun overgået af Labour, men i kraft af det britiske valgsystem kun fik fem pladser i Underhuset.
Musk har angiveligt lovet Farage en donation på op imod 1 million dollars, hvilket Farage dog benægter. Han indrømmer dog i følge BBC, at Reform UK ved et besøg på Donald Trumps private bolig Mar-a-Lago i Florida var i dialog med Musk om donationer; men der blev ikke nævnt noget beløb. Musk er åben over for at give økonomisk støtte, hvis det kan ske lovligt via Musk-ejede firmaer i Storbritannien, lød det fra Farage.
En massiv økonomisk indsprøjtning fra Musk kan give Reform UK muligheden for ved et kommende valg at profilere sig stærkt og trække stemmer fra et svækket, splittet og skandaleombrust konservativt parti, men måske også trække stemmer fra Labour, som det i et vist omfang lykkedes for Farage med sit tidligere parti UKIP. Reform UK står som det næst stærkeste parti i 98 valgkredse, hvoraf mange er udkantsområder med et spinkelt flertal til Labour, der i rollen som nyt regeringsbærende parti er kommet uheldig fra start på flere områder.
Musk har også skabt opmærksomhed og bred harme i Storbritannien ved at opfordre til løsladelse af højreekstremisten Tommy Robinson, der er fængslet for foragt for retten og er kendt for voldelig optræden samt stærkt racistiske udtalelser. Netop racistiske udtalelser betød, at Robinson fik lukket sin konto på Twitter, men fik den åbnet igen, da Musk overtog og ændrede Twitter til X. Reform UK har erklæret sig uenig med Musk i opfordringen til at løslade Robinson, hvilket har kølnet forholdet mellem Musk og Farage, som ”ikke har det, der skal til”, skrev Musk den 5. januar på X.
Musk har også opfordret premierminister Keir Starmer til at gå af og kong Charles til at opløse parlamentet med henblik på nyvalg, fordi Starmer efter hans opfattelse som tidligere chef for anklagemyndigheden gjorde for lidt i forhold til at stoppe en serie tilfælde af bandebaseret seksuelt misbrug af børn og ifølge Musk ikke ville retsforfølge voldtægtsmændene, hvilket Starmer og Labour har afvist.
Også til det italienske højrefløjsparti Italiens Brødre og dets leder, premierminster Giorgina Meloni, har Musk endda ret tætte forbindelser. Han deltog som gæst på partiets landsmøde i 2023, hvor han udtrykte støtte til tankerne bag Meloni´s migrationspolitik. Meloni og Musk har offentligt beskrevet deres store respekt for hinanden, og de tilsyneladende nære relationer mellem de to har også ført til antydninger i medierne af, at de ligefrem har haft en affære, hvilket begge har benægtet.
Musk var hurtigt ude og give sit besyv med, da en domstol i Rom underkendte den italienske regerings beslutning om at placere og drive et modtagelses- og hjemsendelsescenter for illegale immigranter i Albanien. Dommen faldt kort tid efter, at det første hold immigranter var blevet sendt til det nyoprettede center, men omgående af domstolen blev beordret sendt retur til Italien, hvilket også skete til stor irritation for Meloni og hendes regering. ”Disse dommere må fjernes”, lyd kommentaren fra Musk i et opslag på X. Italiens præsident, Sergio Mattarella, reagerede med en meddelelse om, at Italien som et demokratisk land forstod ”at passe på sig selv og på sin forfatning.” Meloni har også en ret tæt kontakt med Trump, som hun kort efter nytår besøgte i Mar-a-Lago. Hendes ambition er at blive det centrale politiske bindeled mellem USA og EU.
Stort potentiale for samarbejde med højrefløjen
Der er potentiale for et yderligere samarbejde mellem Musk og europæiske højrefløjspartier. Geert Wilders, der er formand for det hollandske Frihedsparti som ved det seneste valg med knap hver fjerde stemme blev det største parti, hilste på X entusiastisk Trump velkommen som præsident med ordene ”Aldrig stoppe, altid blive ved med at kæmpe og vinde valg”! Også Frihedspartiet i Østrig blev med 29 procent af stemmerne ved sidste års parlamentsvalg landets største parti, står i meningsmålinger til op imod 40 procent af stemmerne og kan få en nøglerolle i forhandlingerne om dannelse af en ny regering.
Også i flere østeuropæiske lande står højrenationale partier stærkt og er regeringsbærende i Slovakiet og Ungarn. Sverigesdemokraterne er parlamentarisk grundlag for den svenske regering med betydelig indflydelse på landets politik. I Norge står Fremskridtspartiet til at blive landets største parti ved et kommende valg til Stortinget, mens de nationalkonservative i Danmark er fordelt på Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne samt et par nye små partier og står til omkring hver femte stemme i meningsmålingerne. Musk har i et enkelt opslag på X svinget pisken over Danmark med en beskyldning om, at statistik over voldsforbryderes etniske oprindelse er blevet undertrykt ved at oplysninger herom er blevet karakteriseret som racistiske.
Mere forbeholden i udtrykt støtte til Trump er Marine Le Pen, der går efter at vinde det næste præsidentvalg og derfor anslår en mere moderat linje med også et noget afmålt velkommen til Trump, da valgresultat forelå. Også i det nyvalgte EU-parlament er højrefløjen blevet styrket og går efter øget indflydelse med en række mærkesager, der indholdsmæssigt matcher politikken hos Trump og Musk.
Det har vakt debat og kritik, at Musk blander sig i politik til fordel for yderligt gående højrefløjspartier i Europa; men kun fremtiden kan vise, om det stemmemæssigt er til gavn eller skade for disse partier, ligesom det er usikkert, hvordan det vil påvirke hans økonomiske interesser og kommercielle aktiviteter i Europa. Indirekte kan effekten være, at midterpartierne – de borgerlige og socialdemokraterne – for at dæmme op over for højrefløjens fremmarch indoptager en del af højrefløjens mærkesager som blandt andet en strammere flygtninge- og indvandrerpolitik og - med afsæt i Draghi-rapporten om den svigtende konkurrenceevne i EU - gennemførelse af en omfattende deregulering, der vil matche netop de politiske initiativer, som Musk har på sin ønskeseddel.
Den bastante fremfærd fra Musk kan dog møde modstand i en del af de europæiske landes befolkninger. En meningsmåling viser, at 55 procent af briterne ønsker et forbud imod, at velhavende udlændinge kan donere større beløb i støtte til politiske partier i Storbritannien. Når det drejer sig specifikt om Musk, gav 66 procent af de adspurgte udtryk for, at han ikke skulle have nogen indflydelse på britisk politik – selv blandt Reform UK-vælgere var 51 procent imod at lade Musk få indflydelse på landets politik.
X mister brugere
Modviljen over for Musk har også vist sig i form af, at X har mistet annoncører og brugere i såvel USA som en række andre lande. Frafaldet begyndte allerede, da Musk overtog Twitter og omdannede det sociale medie til X, men tog for alvor fat op til og under det amerikanske præsidentvalg. Nogle steg af på grund af forargelse over, at Musk donerede over 100 millioner dollars med henblik på at få Trump valgt og gennem alliancen med Trump opnå politisk indflydelse. Nogle syntes også, at Musk var hurtig til at skifte holdning fra at være dybt bekymret over klimaforandringerne til ikke at anse dem for at udgøre noget særligt problem – formodentlig for at tilpasse sine synspunkter til hvad Trump mente, nemlig at klimaproblemerne er fup!
Især var mange utilfredse med, at X i stedet for at være en platform for ytringsfrihed, som Musk begrundede sit opkøb med, udviklede sig til et personligt talerør for Musk og megafon for Trump – fyldt med fordrejede, fejlagtige og falske informationer, der er blevet set over 17 milliarder gange i følge en undersøgelse foretaget af Centre for Countering Digital Hate. Det er mere end dobbelt så mange visninger som for samtlige valgannoncer på X. Centeret skønner, at det ville koste 24 millioner dollars at gennemføre en politisk kampagne med lige så mange visninger, som Musk selv har fået.
Musk´s egen konto på X opnåede en markant forøgelse af synlighed sammenlignet med andre profiler i månederne op til præsidentvalget, viser en undersøgelse udført af forskerne Timothy Graham og Mark Andrejevic fra Queensland University of Technology (QUT). Undersøgelsen påviser en klar skævhed til fordel for ikke blot Musk, men også en række republikanske konti, som opnåede en uforholdsmæssigt højt antal visninger sammenlignet med demokratiske profiler. Ifølge forskerne tyder det på, at der er sket en algoritmisk justering med henblik på at fremme Trump-siden i valgkampen.
Mange af Musk´s opslag på X indeholdt falske påstande. Blandt disse var ifølge CNN blandt andet, at demokraterne importerede vælgere ved at flyve millioner af migranter ind i USA, så de i svingstaterne kunne stemme på Kamala Harris. Mindst 87 opslag fra Musk i 2024 bragte påstande om præsidentvalget, som fakta-check har påvist som værende forkerte eller vildledende.
Musk har også via X promoveret en af ham medfinansieret kampagne til fordel for valget af Trump. Reklamer blev målrettet udvalgte vælgergrupper i svingstater, hvor Kamala Harris blev fremstillet forskelligt afhængig af målgruppens religiøse baggrund. I områder med mange jødiske vælgere blev Harris fremstillet som propalæstinensisk og i områder med mange arabisk-palæstinensiske vælgere som proisraelsk.
I stedet for at fremme demokratiet har Musk misbrugt sit ejerskab af og kontrol med X til at udsprede misinformation og konspirationsteorier samt undertrykke ytringsfriheden, lyder kritikken fra blandt andet Trevor Timm, der er direktør for The Freedom of the Press Foundation og betegner Musk som en hykler, der ikke understøtter, men tværtimod stækker ytringsfriheden.
Også det britiske mediehus The Guardian er stærkt kritisk over for X, der anklages for at sprede højreorienterede konspirationsteorier og racisme. X kaldes et ”giftigt medie”, som af Musk bruges til at sætte politiske dagsordener. Derfor vil The Guardian ikke længere være på X. Det samme har en del annoncører og endnu flere personer med en konto på X besluttet sig for; men Musk behøver ikke at sove uroligt om natten af den grund. Det er kun en mindre andel af de daglige angiveligt 250 millioner brugere af X, der har sagt farvel og skiftet til især det sociale medie Bluesky, der efter valget af Trump har fået 700.000 nye brugere i fortrinsvist USA og Storbritannien.
Lukrative kontrakter med regeringen
Selv om Musk mister indtjening på frafaldet fra X, er det i en mindre størrelsesorden for verdens rigeste mand, der samtidigt kan glæde sig over, at makkerskabet med Trump giver penge i kassen – i milliardklassen. Musk sikrede sig allerede i 2021 – under Biden-regeringen – til sin raket- og rumfartsvirksomhed SpaceX en kontrakt på knap tre milliarder dollars med det amerikanske rumfartsagentur NASA om udvikling af teknologi til transport af astronauter til Månen. Denne kontrakt er blevet fulgt op af en supplerende kontrakt til lidt over en milliard dollars. Betalingen er knyttet til nogle aftalte milepæle, og det vurderes, at de to kontrakter indtil nu har indbragt Musk mellem 700 og 800 millioner dollars årligt.
Fra både offentlige og private kunder har SpaceX en høj indtjening, der i 2024 forventes at blive på omkring 3,5 milliarder dollars på blandt andet opsendelse af bemandede rumfartøjer. Musk har med SpaceX været i stand til at effektivisere transport i rummet på en måde, så omkostningerne er bragt markant ned; men det er ikke noget, der kommer kunderne ret meget til gode – de betaler fortsat dyrt for rumrejser, citerer fagmediet SpaceNews unavngivne rumfartseksperter for at mene.
Da SpaceX stort set ikke har nogen konkurrenter, kan firmaet selv fastsætte prisen. SpaceX har næsten monopol på opsendelse af rumraketter i USA – 88 ud af 93 opsendelser i 2024 fra rumfartscentrene Cape Canaveral og Kennedy Space Center i Florida stod SpaceX for. Største konkurrent på verdensplan er Kina, der gennemførte 68 ud af i alt 259 opsendelser i 2024 og også er langt fremme med rumfartsteknologi. Hvis eller når konkurrenter dukker op, er indtjeningen hos SpaceX dog så høj, at prisen vil kunne sænkes, samtidigt med at der vil være et klækkeligt overskud at indkassere.
Musk har også indgået milliardkontrakter med forsvaret om udvikling af systemer til krigsførelse i rummet og har et tæt samarbejde med det amerikanske forsvar. Også på andre felter kan der for Musk være penge at hente gennem politiske beslutninger. Han har foreslået at standse udrulningen af bredbåndsnet i landområderne og i stedet for lægge op til trådløse kommunikationsløsninger, der oplagt vil kunne leveres af hans eget Starlink, som leverer satellitbårne internettjenester.
Der hersker næppe tvivl om, at der i Trumps nye periode som præsident vil blive indgået flere milliardkontrakter med SpaceX. Med dette firma har Musk placeret sig i en position, hvor der er næsten fuld garanti for milliardindtægter en række år frem i tiden – også hvis Trump på et tidspunkt fyrer ham og afbryder samarbejdet, hvilket ikke er et utænkeligt scenarie.
Politiske kommentatorer i og uden for USA mener, at spørgsmålet ikke er, om alliancen mellem Trump og Musk holder; men hvor længe den holder. Begge de to herrer er uforudsigelige, har stærke meninger og er store egoer, der gerne selv vil bestemme. Selv om Musk for tiden både politisk, forretningsmæssigt og privat er tæt på Trump med egen suite i Mar-a-Lago og nytårsaften samme sted med Trump-familien, kan uenighed og et brud mellem de to i løbet af de næste fire år med Trump i præsidentstolen være en ikke usandsynlig mulighed.
Musk behøver dog næppe at frygte for, at han ligesom russiske oligarker risikerer at komme ulykkeligt af dage ved at falde ud ad et vindue, hvis han kommer på kant med præsidenten. Tværtimod vil han på X kunne sværte Trump godt og grundigt til vel vidende, at et socialt medie som X har stor påvirkningskraft.
På vej imod oligarkvælde
Den sammenblanding af politiske beslutninger og økonomiske interesser, som samarbejdet mellem Trump og Musk kan indebære, vækker bekymring i flere kredse. En situation, hvor den ledende aktionær i en kommunikationsvirksomhed både har en særlig indflydelse på præsidenten og tillige er ansat til at effektivisere regeringsapparatet og samtidigt kan få så mange kontrakter med regeringen, er aldrig set før, lød det kritisk i The Guardian den 30. november fra Blair Brown, der er telekommunikationsanalytiker hos New Street and the Brooking Institution: ”Det er en usædvanlig situation. Det er uden fortilfælde”.
For nok har der historisk været rigmænd som Rockefeller og Ford, der havde stor indflydelse på den siddende præsident, ligesom flere røverbaroner – ejere af jernbaneselskaber og store industrivirksomheder - for 125 år siden ligefrem havde medlemmer af regeringen på deres lønningsliste. Situationen nu kan ligne, men er måske også anderledes i kraft af de digitale kommunikationsmedier. Som en replik til Musk´s indlæg i Welt am Sonntag beskrev den tyske forfatter Georg Diez i et indlæg på Zeit Online den 30. december med titlen Feudalismen er tilbage situationen således:
”Den kommende verdens herskere kommunikerer direkte til folket, de køber deres egne medieplatforme, de har ikke brug for omveje eller gamle mediefiltre, de bruger de magtfulde podcastere, som for længst har nået et langt større publikum end næsten alle traditionelle medier. De dyrker en medielogik, der er designet til dominans, og Musk er den mest konsekvente af dem”.
Tech-milliardærer på vej til at overtage staten?
Samme bekymrede toner lyder fra professor ved Washington and Lee University og regeringsrådgiver Joshua Fairfield. Musk´s aktivistiske brug af X under valgkampen er ”begyndelsen på en techno-autoritær kapitalisme”, siger han i et interview med Politiken den 6. januar og peger på, at ”tech-milliardærer er ved at overtage staten”.
Mange af de amerikanske oligarker, der har tætte kontakter til Trump og får indflydelse på de politiske beslutninger gennem blandt andet udpegning til forskellige poster, er netop tilknyttet tech-industrien. Det er ikke blot Musk og hans kompagnon i effektviseringsministeriet, Vivek Ramaswanny, men gælder også den af Trump udpegede ambassadør til Danmark, Ken Howery. Han var sammen med blandt andet Elon Musk med til at grundlægge den multinationale virksomhed PayPal, der håndterer onlinebetalinger og var under Trumps første præsidentperiode ambassadør i Sverige.
Howery tilhører den såkaldte PayPal-mafia, der også inkluderer medstifteren af og tidligere direktør i virksomheden Peter Thiel. PayPal-mafiaen har enten stiftet eller haft afgørende indflydelse på en række vigtige tech-virksomheder som blandt andet Tesla, LinkedIn, Space X og You Tube. Thiel og Musk har arbejdet sammen, men i perioder ikke været de bedste venner. Thiel fik på et tidspunkt en bestyrelse til at fyre Musk, mens han var på bryllupsrejse, men har senere investeret i SpaceX og den ligeledes Musk-ejede virksomhed Neuralink. Han har også været involveret i projekter om blandt andet overvågning samt ansigtsgenkendelse og leveret systemer til såvel militæret som politiet, herunder det danske politi. Ligeledes har han været investor, sponsor eller rådgiver for virksomheder og personer med etisk problematiske forretningsmodeller eller politisk yderliggående holdninger.
Thiel har også selv gjort sig bemærket med ret kontroversielle synspunkter. Han skrev i 2009 et essay med titlen The Education of a Libertarian, hvori han gav udtryk for ikke længere at tro på, at demokrati og frihed er forenelige. Ligeledes har han argumenteret for, at private selskaber i udgangspunktet er bedre drevet end regeringer, fordi der kun er en enkelt, der i sidste ende skal træffe afgørelserne. Ligesom flere andre i kredsen omkring PayPall står har for meget liberalistiske synspunkter og har støttet højrefløjspolitikere. Ved midtvejsvalget i 2022 donerede han 65 millioner til valgkampen for J.D. Vance, som var en tidligere forretningspartner – og nu er Trumps vicepræsident.
Thiel støttede helt fra starten Donald Trump som præsidentkandidat og var én af hovedtalerne ved den republikanske partikongres i 2016. Her sagde han, at selv om han ikke var enig med Trump i alt, var han sikker på, at Trump kunne rette op på USA's dårlige økonomi. Og han indså, at Trump havde gode chancer for at vinde, ligesom der kunne blive meget af vinde for ham selv ved et valg af Trump. Og det har en række andre iværksættere og ledere inden for tech-industrien også satset på og ser ud til at få gevinst ud af.
USA er ved at udvikle sig til et oligark-vælde, hvor rigmænd med Musk i spidsen scorer kassen. Udover lukrative milliardkontrakter får Musk via Trump også direkte indflydelse på politiske beslutninger i USA og indirekte via forbindelser til europæiske højrepartier også i Europa, så lovgivning kan tilpasses hans økonomiske interesser og blandt andet slække arbejderrettigheder og stække fagbevægelsen.
De mange milliarder og den store magt til Musk vækker bekymring og kritik også hos en del af brugerne af produkter fra Musk´s virksomheder, men efterlader dem samtidigt i et moralsk dilemma. Mens det er nemt og omkostningsfrit at skifte X ud med Bluesky, er det ikke helt så nemt at skifte sin Tesla ud med en anden el-bil, hvilket i alt fald kan blive dyrt. I stedet for at gøre som HK´s formand og sætte Teslaen til salg finder flere Tesla-ejere på andre måder til at markere deres utilfredshed med Musk.
Tegneren og forfatteren Anders Morgenthaler er blandt Danmarks over 72.000 Teslaejere, hvilket han ikke længere er så stolt af, da han forbinder Tesla med ”noget misogynt, racistisk og konspirationsteoretisk”. Han har derfor kreeret et klistermærke med teksten ”Elon Sucks” lige til at sætte i bagruden på en Tesla. Målet er at få solgt 1.700 af disse klistermærker. Flere hundrede af dem er da også blevet afsat til Tesla-ejere, der således kan vise deres foragt for Musk og dulme den dårlige samvittighed over at køre Tesla.
Kilder:
FH, 3F, IF Metall, Politico, The Economist, Euro News, The Independent, The Guardian, Zeit Online, BBC, ZDF, Politiken, Netavisen Pio, Space News, Kommunikationsforum
Læs mere:
IF Metall om Tesla-konflikten i Sverige:
https://www.ifmetall.se/aktuellt/tesla/
Det amerikanske præsidentvalg:
https://kritiskrevy.solidaritet.dk/2024/11/19/trumps-triumf-bygger-paa-utilfredse-arbejdere/