Regeringsændringerne i Ukraine – gammel vin på nye flasker
Af Sotsialnyi Rukh (Den sociale Bevægelse i Ukraine)
Oversat fra engelsk, On Government Change, Sotsialnyi Rukh, 6. september 2024
De nylige regeringsændringer i Ukraine er ikke udtryk for, at regeringen ændrer sin neoliberale kurs eller formindsker oligarkernes indflydelse. Kritisk Revy bringer her den ukrainske Sociale Bevægelses udtalelse om regeringsrokaden.
De personudskiftninger, der for nylig er sket i det ukrainske regeringskabinet under sloganet ”Genstart”, viser, at det neoliberale system gennemgår en dyb krise og er ude af stand til at rette op på sine fejl. Fornyelsen af omkring halvdelen af regeringens ansigter (hovedsageligt mindre betydningsfulde personer) blev ikke fulgt op af diskussioner om nødvendigheden af at ændre den nuværende kurs i samfundsspørgsmål. Og uden yderligere uddybning står dette klart: Privatiseringen i stor skala af økonomien fortsætter, oligarkerne bibeholder deres indflydelse i de strategiske industrigrene (herunder energi), statens sociale funktioner udvandes, og almindelige mennesker [vil fortsat] bære krigens byrder.
Den slags omrokeringer styrker ikke regeringens legitimitet og kan ikke skjule kløften mellem dem, der arbejder for landet og dem, der sidder i regeringskontorerne. At udpege nye ministre og fyre deres forgængere giver ikke folket nogen reel mulighed for at få indflydelse på beslutningstagningen, fordi alle de nyudnævnte på den ene eller den anden måde er en del af det politiske system, der i mange år har arbejdet under oligarkernes indflydelse.
Ændringerne på ministerposterne er ikke en fornyelse, men blot kosmetiske forandringer, der ikke løser de grundlæggende problemer. Alle nye bølger af omrokeringer viser, at der ingen virkelige rotationer finder sted i regeringen. Regeringen er lukket land for de arbejdere – sygeplejersker og minearbejdere, jernbanearbejdere og lærere – der uden hensyn til virksomhedsejerne, kunne gøre modstand mod den kapitalistiske egoisme, der har ført Ukraine ind i en blindgyde.
Arbejderne mærker alle som en krigens uretfærdighed og rædsler, og det er grunden til, at de er fast besluttet på at skabe forandringer, der tjener samfundsflertallets interesser: At afskaffe udlandsgælden og beskatte luksus, at beslaglægge ulovligt anskaffet rigdom, som eksporteres, og indføre andre forholdsregler for at fylde lønfondene, udvikle samfundets infrastruktur og gøre landet sikrere. Kun arbejdernes selvorganisering inden for en radikal afoligarkiserings og socialiserings rammer kan give stødet til virkelige forandringer. Kun mennesker fra arbejderklassen kan befri landet og tilføre politik en ny kvalitet.
Den sociale Bevægelse erklærer, at kun arbejdere, der står sammen, og som er hærdet i klassekonflikter, vil gøre det muligt for os at opbygge en retfærdig stat, hvor ikke blot den parasitære elites repræsentanter, men alle har en stemme i politik.