Tyskland er stadig delt
Forskellene mellem øst og vest i det genforenede Tyskland er voksende og afspejler sig også på det politiske felt.
Af Peter Raben, medlem af redaktionen af Kritisk Revy
Tyskland vandt ikke EM i fodbold i juni til stor skuffelse for værtsnationens mange fodboldfans. Nogle tyskere var dog særligt skuffede over EM i det hele taget, nemlig mange borgere i det tidligere Østtyskland. De følte sig endnu en gang behandlet som andenrangs borgere i det genforenede Tyskland.
Kun ganske få af fodboldkampene fandt sted i de østlige delstater. Ud af i alt 51 kampe fandt kun fire sted i øst - alle fire i Leipzig. Den officielle forklaring på det beskedne antal kampe var, at bortset fra Leipzig var der ikke i det tidligere DDR fodboldstadions, der opfyldte kravene fra Det europæiske fodboldforbund UEFA til blandt andet antal siddepladser. Af mange østtyskere blev det set som udtryk for, at det genforenede Tyskland ikke har prioriteret at investere i de fem nye delstater, som det tidligere DDR blev benævnt. De følte sig endnu en gang bekræftet i, at de gyldne løfter fra vestlige politikere ved genforeningen ikke blev holdt.
Det blomstrende landskab, som daværende kansler Helmut Kohl havde lovet østtyskerne, blev ikke til noget. Tværtimod visnede produktionsvirksomheder i stort tal væk – likvideret af den forhadte Treuhandanstalt, der lukkede eller privatiserede næsten alle de store offentligt ejede fabrikker, hvor mange DDR-borgere havde deres arbejdsplads. Og de tilbageblevne virksomheder reducerede efter at være kommet på private hænder arbejdsstyrken, mens kun få nye virksomheder og arbejdspladser kom til.
Flugten mod vest
I årene efter genforeningen endte tusindvis af østtyskere derfor som arbejdsløse, hvilket trak et spor af social og økonomisk utryghed efter sig og stadig sætter sit præg på de østlige delstater. En del især unge og yngre østtyskere har derfor søgt lykken i det tidligere Vesttyskland, hvor det har været lettere at få job, da størsteparten af de store virksomheder ligger i vest. Mens befolkningstallet af blandt andet den årsag er steget i det tidligere Vesttyskland til i dag knap 70 millioner, er det er faldet i det tidligere Østtyskland til nu cirka 14 millioner.
Siden genforeningen har omkring to millioner forladt det tidligere østtyske område, hvilket er nogenlunde det samme antal mennesker, som forlod DDR i perioden fra 1950 til 1961, hvor Berlinmuren blev rejst. Begge udrejsebølger har i høj grad omfattet borgere med en akademisk, professionsfaglig eller faglært baggrund, mens lavere uddannede og ufaglærte oftere blev tilbage i øst. Dette dræn forsøgte DDR at opveje ved at satse massivt på uddannelse af de unge; men en del af dem har efter genforeningen valgt at drage mod vest, hvilket også afspejler sig i en forskellig alderssammensætning i øst og vest. Gennemsnitsalderen er to år højere i øst end i vest. Denne aldersforskel har været konstant de seneste 20 år i modsætning til situationen lige ved genforeningen, hvor befolkningen i Østtyskland i gennemsnit var et år yngre end i Vesttyskland.
Også de økonomiske nøgletal taler deres tydelige sprog. Lønningerne i det tidligere Vesttyskland er i gennemsnit 20 procent højere end i det tidligere Østtyskland, når Berlin ikke regnes med. Den store lønforskel kan til dels forklares med, at hovedparten af industrien ligger i vest, mens øst er præget af mindre virksomheder og landbrug, hvor lønniveauet traditionelt er lavere end i de større industrivirksomheder. Også inden for uddannelse og boligforhold er der væsentlige forskelle, og befolkningen i de østlige delstater har fornemmelsen af en stigende ulighed, hvor de halter stadig mere bagud i forhold til de vestlige delstater - oplever en øget ubalance.
Ifølge en meningsmåling gennemført af magasinet Stern sidste år, mener seks ud af ti tyskere, at forskellene mellem øst og vest fylder mere end de ting, der forener dem. Det er flere end set i tilsvarende målinger de seneste 15 år. Så tyskerne i øst og vest glider i stigende grad fra hinanden, hvilket også sker på det politiske plan.
Store politiske forskelle
I de vestlige delstater – bortset fra bystaten Hamburg – er de borgerlige unionspartier CDU/CSU vælgermæssigt størst, mens det højre-nationalistiske AfD er størst i de østlige delstater. En nu splittet venstrefløj er større østpå end vestpå. Både stemmetallene fra valget til EU-parlamentet og en række meningsmålinger tegner dette billede, som også viser stærk tilbagegang for Socialdemokraterne (SPD) i hele Tyskland. Ifølge disse målinger står AfD ved de kommende delstatsvalg i tre af de østlige delstater til at få mindst hver fjerde stemme.
Venstrefløjspartiet Bund Sahra Wagenknecht (BSW) står til knap hver femte stemme, mens Die Linke, som BSW er udspaltet fra, kun tegner til at få ganske få procent af stemmerne – og dermed til formodentlig at miste ministerposter i delstatsregeringerne, heriblandt Bodo Ramelows post som ministerpræsident i Thüringen. Til gengæld kan BSW måske komme ind i varmen. Det hårdt trængte SPD med også dårlige meningsmålinger i øst og få fremmødte til vælgermøder lægger op til at lukke BSW ind i koalitionsregeringer for at holde AfD væk fra regeringsdeltagelse.
En meningsmåling gennemført i slutningen af juli viser, at i Sachsen står AfD til 30 procent og BSW til 15 procent af stemmerne. I Thüringen vil 29 procent gå til AfD og 20 procent til BSW. I begge delstater holdes valget d. 1. september. I Brandenburg, hvor valget foregår senere i september, tegner AfD ifølge samme måling til at få 24 procent og BSW 17 procent af stemmerne. Ved EU-parlamentsvalget i juni fik AfD knap 16 procent af stemmerne og BSW lidt over 6 procent samlet set i Tyskland, hvilket illustrerer hvor relativt forskelligt stemmerne falder i det østlige Tyskland sammenlignet med Tyskland som helhed.
Hvis AfD i én – eller flere – af delstaternes landdag opnår mindst 30 procent af pladserne vil partiet kunne benytte sig af en regel om mindretalsbeskyttelse, der vil kunne blokere for udnævnelse af nye dommere.
Imod krig og oprustning
Den 1. september er årsdagen for starten på anden verdenskrig med Nazitysklands angreb på Polen – og markeres derfor også som en særlig antikrigs-dag, der har fået fornyet betydning med krigen mellem Rusland og Ukraine. Især mange i det tidligere Østtyskland nærer stor bekymring over denne krig. Tre ud af fire østtyskere frygter tysk inddragelse i en militær konflikt, viser dette års sikkerhedsrapport fra Allenbach Instituttet og afspejler, at der i de østlige delstater er en betydelig modvilje over for Tysklands støtte af Ukraine med levering af militært udstyr og materiel, blandt andet Leopard-kampvogne.
Ekstra bekymring har det vakt – også i et vist omfang i de vestlige delstater – at USA på et NATO-topmøde i juli annoncerede udstationering af langtrækkende Tomahawk-missiler på baser i Tyskland. De vil kunne nå mål i Rusland, hvilket den socialdemokratiske gruppeformand Rolf Mützenick i forbundsdagen har betegnet som bekymrende. Forbundskansler Olof Scholz opfatter dog ikke udstationering af missilerne som en optrapning af konflikten med Rusland, mens den tidligere formand for SPD Sigmar Gabriel derimod udtrykte frygt for, at Tyskland og Centraleuropa bliver slagmarken. SPD har besluttet sig for at støtte udstationeringen af missilerne, selv om der var modstand imod beslutningen fra især en del østtyske partimedlemmer, herunder et par delstatsministre.
Fra Sahra Wagenknecht var meldingen ganske klar: ”En stemme på BSW skal være et markant signal om diplomati og fred og imod amerikanernes og regeringens raketplaner”. BSW såvel som AfD har markeret sig som stærke modstandere af Tysklands ensidige opbakning af Ukraine og talt for, at krigen skal afsluttes via forhandlinger frem for via militær optrapning. På både dette og flere andre felter har de to partier været bedre end de øvrige partier til at forstå og opfange den utilfredshed og utryghed, der ulmer i store dele af den østtyske befolkning.
Opbakning til AfD fra både unge og ældre
Især AfD har været hurtige til at forbinde sig med det bondeoprør, der gik over hele Tyskland i vinter- og forårsmånederne, men har også vundet opbakning i en del af ungdommen. Ifølge undersøgelsen Unge i Tyskland har AfD i løbet af de seneste to år fordoblet opbakningen blandt tyskere under 30 år, så hver femte vil stemme på partiet, der er det mest populære parti blandt de unge.
AfD har været dygtige til at nå de unge via Tik-Tok og andre sociale medier, men også til at udnytte de unges manglende tiltro til den siddende koalitionsregering og venstrefløjens evne til at sikre økonomisk og social tryghed. En holdning de også deler med mange ældre østtyskere, der oplever regeringen som værende fjernt fra den hverdag, som borgerne befinder sig i. ”Når kansleren og hans ministre taler på tv, er det så videnskabeligt, at jeg må hente min fremmedordbog”, lød det i et avisinterview med en 88-årig pensioneret håndværker, der mente, at AfD taler, så det kan forstås. Han bakker derfor op om AfD, men har tidligere stemt på Die Linke.
At hente frafaldne vælgere tilbage til venstrefløjen er blandt de erklærede mål for BSW. Partiet vil forsøge at trække stemmer væk fra AfD, der har hentet en del proteststemmer fra utilfredse vælgere, som tidligere har stemt på enten SPD eller Die Linke og dette partis forgænger PDS, som delvist var en efterfølger til det tidligere østtyske kommunistparti, SED. Ifølge meningsmålingerne ser det ud til, at det i et vist omfang vil lykkes BSW at få held med denne stemmejagt. I al fald er AfD gået tilbage sammenlignet med meningsmålinger nogle måneder tilbage i tiden, hvor partiet tegnede til at opnå op imod hver tredje østtyske stemme. En medvirkende årsag til tilbagegangen er dog formodentlig også flere kritiske mediehistorier om ledende AfD-medlemmers tætte forbindelse til og samarbejde med nynazistiske kredse samt fremtrædende partimedlemmers brug af ord og begreber hentet fra den nazistiske fraseologi.
Krav om forbud mod AfD
Ikke mindst spidskandidaten i Thüringen, Björn Höcke, har gjort sig bemærket med en retorik, der ligger tæt op ad gamle nazistiske fraser. Han betegnes af den tyske efterretningstjeneste som ekstremist, og anklagemyndigheden har rejst tiltale imod ham for i en tale af have brugt det forbudte nazistiske slogan ”Alt for Tyskland”, der i 1930´erne blev brugt af stormtropperne SA. Han har også vakt opmærksomhed ved at tale om Tysklands tusindårige fremtid, hvilket minder om Hitlers vision om Tyskland som et tusindårsrige, ligesom han har kaldt et holocaustmindesmærke i Berlin for et ”skændselens monument”.
Udtalelserne fra Höcke har affødt protester og en onlinebaseret underskriftindsamling med titlen ”Forsvar for demokratiet. Stop Höcke!”. Mere end halvanden million tyskere har skrevet under på at fratage Höcke retten til at stille op ved valget til landdagen i Thüringen med henvisning til den tyske forfatning artikel 18, der gør det muligt af begrænse grundlæggende rettigheder for personer, som ”kæmper mod den frie demokratiske grundorden”.
Ikke blot tvetydige udtalelser om synet på fortidens nazisme, men også nogle AfD-medlemmers relationer til nutidens nazister og højreekstremister har vakt bekymring hos både myndigheder og borgere. Ikke mindst afsløringen af et hemmeligt møde, hvor blandt andet fire højtstående medlemmer af AfD lagde planer for udvisning af millioner af tyske statsborgere med indvandrerbaggrund med det formål at opnå et etnisk og kulturelt rent Tyskland. Den ene af deltagerne fra AfD var Roland Hartwig, der arbejdede som rådgiver for Alice Weidel, den ene af formændene i AfD. Hun og den øvrige ledelse afviste at have kendskab til det hemmelige møde, men blev modsagt af René Springer, der er medlem af Bundestag valgt i Brandenburg. På det sociale medie X skrev han, at der ikke var tale om en hemmelig plan, men et løfte om at ”sende udlændinge tilbage til deres hjemland. Millioner af dem”. Roland Hartwig blev efter afsløringen afskediget fra sin stilling som rådgiver.
Denne og flere andre episoder, hvor AfD-medlemmer har indgået i samarbejde med nynazistiske eller højreradikale kredse, har rejst krav om at forbyde AfD. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ipsos for avisen Die Welt, er 42% af tyskerne tilhængere af at forbyde AfD og lige så mange imod. Der er dog betydelige forskelle mellem holdningerne i de vestlige og østlige dele af Tyskland. I vest støttes et forbud af 45 procent, mens det kun er 31 procent i øst, hvor lidt over halvdelen er imod. Flest tilhængere af et forbud findes blandt de adspurgte, der stemmer på De Grønne, SPD og Die Linke, nemlig to ud af tre.
Også forbundsregeringen overvejer et forbud; men at gennemføre et forbud vil være en vanskelig og langvarig proces, der ikke vil kunne afsluttes hverken inden delstatsvalgene i de østlige delstater eller næste valg til forbundsdagen i 2025. Det er også usikkert, om der retsligt vil være belæg for et forbud imod partiet som sådan, mens det måske vil være nemmere at forbyde enkeltpersoner at indtage parlamentariske poster, hvilket er én af årsagerne til forsøget på at forhindre Björn Höcke i at blive valgt i Thüringen. Det ser dog ikke ud til at lykkes i denne omgang; men han blev til gengæld i juli ved landsretten i Halle dømt til at betale en bøde på 16.900 euro for sin ulovlige udtalelse om alt for Tyskland – anklagemyndighedens krav om otte måneders frihedsstraf blev dog ikke fulgt.
Og måske opnår Höcke slet ikke så godt et valg, som han selv og AfD håber på. Begejstringen for Höcke er ikke enorm – ikke en gang blandt Afd-vælgere. En meningsmåling lavet af Forsa for radio- og tv-stationen RTL viste, at kun 28 procent af disse mener, at han vil være bedre end den nuværende ministerpræsident for delstaten, Bodo Ramelow fra Die Linke – og af samtlige vælgere er det kun seks procent, der finder Höcke bedst.
Faldende opbakning til AfD
Opbakningen til AfD er nok også kølnet lidt under indtryk af de store demonstrationer, der i vintermånederne samlede tyskere i såvel vest som øst til manifestation af bekymring over fremgangen for AfD. Op imod en million mennesker gik på gaden i cirka 120 større og mindre byer – lige fra 1.000 på ferieøen Sild til 25.000 i Dresden, 50.000 i Hamburg og 100.000 i Berlin. Björn Höcke har afvist disse tal på deltagere som stærkt overdrevne og hævdet, at luftfotos af demonstrationen i Hamburg var manipulerede. De opgivne tal er dog baseret på politiets skøn og er måske endda for små. I alle byer med demonstrationer deltog langt flere end forventet, og ifølge iagttagere var det andre mennesker end dem, der ellers typisk går i demonstration. I Erfurt i Höckes højborg Thüringen deltog næsten 10.000 i en demonstration, ligesom der i flere andre byer i de østlige delstater var demonstrationer med fra et par hundrede til flere tusinde deltagere.
Selv om kritikken af AfD de seneste måneder har været skarp, ser partiet fortsat ud til at blive det største ved valgene i de østlige delstater, hvilket er blevet betegnet som historisk af Tino Chrupalla, der er den ene af partiets to formænd. Meget tyder dog også på, at vælgertilslutningen har kulmineret og er udfordret af især BSW, som politisk ligger på linje med AfD på spørgsmålet om Ukrainekrigen, der bekymrer mange i det tidligere DDR.
Uanset udfaldet af de tre delstatsvalg i det østlige Tyskland ser den økonomiske og militære støtte til Ukraine ud til at blive reduceret fremadrettet. I regeringens forslag til finanslov for 2025 lægges op til at halvere støtten fra otte milliarder til fire milliarder euro i 2025 samt en yderligere beskæring på en halv milliard i 2027. Hovedårsagen er, at den tyske regering i kraft af forfatningens såkaldte gældsbremse er pålagt at sikre balance i de offentlige finanser og derfor er nødt til at gennemføre generelle besparelser på de offentlige budgetter. I den tyske trepartiregering, der er præget af intern strid, er der uenighed om, hvor meget der skal spares på støtten til Ukraine. Især partiet De Grønne er imod at spare, mens SPD synes at være mere indstillet på at skære i støtten – nok også med skæven til, at partiet er trængt på dette spørgsmål fra både højre og venstre ved delstatsvalgene i det tidligere Østtyskland.
Udfaldet af delstatsvalgene vil ikke ændre på, at der går et skel både økonomisk, socialt, politisk og mentalt mellem vest og øst i det genforenede Tyskland. Ikke blot når det gælder store sportsbegivenheder, men også på mange andre felter oplever østtyskere at blive overset – føler sig som andenklassesborgere. Berlinmuren faldt for snart 35 år siden med en efterfølgende genforening, men Tyskland er fortsat et delt land.
Kilder:
DR, TV-2 News, ZDF, DPA, Flensborg Avis, Die Welt, Information, Correctiv.org
Læs mere:
https://kritiskrevy.solidaritet.dk/2024/01/27/bondeoproer-presser-traengt-tysk-regering/
https://kritiskrevy.solidaritet.dk/2024/01/05/hoejrefloejen-paa-fremmarch-i-europa/