Kritisk Revy

Produktivitetsvækst og markedsdominans – to kilder til forøget profit

Af Jørgen Lindgaard Pedersen

Med udgangspunkt i Novo Nordisks enorme indtjeninger på slankemedicin beskrives den ekstraordinære profits kilder - nemlig produktivitetstilvækst eller markedsdominans via patenter og de modsvar, den kræver.

Profit fra produktivitetsvækst

Hvordan er NovoNordisk i de sidste par år blevet Europas mest værdifulde selskab? Jo, det har udviklet et par vægttabsprodukter. Men er det i sig selv en forklaring på, at et mellemstort europæisk medicinalselskab er blevet så meget mere værd? Nej, det skyldes, at det internationalt, statsligt understøttede patentsystem garanterer et monopol i op mod tyve år. Og et monopol sikrer en profit, der ligger over den normale.

Fra Adam Smiths Nationernes Velstand, der udkom i 1776, til og med den moderne mainstreamøkonomis fødsel med de såkaldte marginalister¹ omkring 1870 var det alment accepteret, at profitten stammede fra kapitalen. En profitforøgelse stammede følgelig fra forbedringer i teknologi, der var indlejret i produktionsapparatet. Selv om Marx i 1867, hvor Kapitalens 1. bind udkom, mente, at profitten stammede fra arbejdet, så delte han den dominerende opfattelse blandt tidens økonomer, nemlig at indførelse af ny teknologi var afgørende for produktivitetsvækst og øget profit.

Forestillingen blandt mainstreamøkonomer i denne periode var for det første, at virksomhedsejerne kunne vælge mellem et stort antal eksisterende teknologier. Hvis det relative prisforhold mellem arbejdskraft og kapital - altså forholdet mellem timeløn og rentefod ændrer sig således, at arbejdskraft bliver relativt dyrere end kapital - så vil det være fordelagtigt at erstatte arbejdskraft med kapital. For det andet vil en stigende produktionsmængde gøre det billigere pr. produceret enhed at skifte til en teknologi med relativt højere faste omkostninger, som er afskrivningerne på maskiner og bygninger i forhold til driftsomkostningerne, der udgøres af lønningerne til timelønnede arbejdere, plus omkostningerne til råstoffer samt energi.

Profitten tilfalder de virksomheder, der er de første til at tilpasse sig de nye relative priser, eller anskaffer sig teknologi, der giver de nye lavere enhedsomkostninger ved højere produktionsomfang. Gennemsnitsvirksomhederne får ingen profit, men blot en normalforrentning af deres investerede kapital.  ​​ ​​​​ 

I moderne økonomi er det sædvane, at frembringelsen af ny teknologi via opfindelse, innovation og spredning betragtes som en økonomisk aktivitet med forarbejdning af viden ved hjælp af intellektuel kapacitet samt laboratoriefaciliteter og prøveanlæg. Men der er ikke tale om masseproduktion, kun en enkeltstyks-frembringelse af opfindelsen. Når opfindelsen først er frembragt, er dens kopiering meget billigere, ja måske gratis.

Profit fra markedsdominans  ​​​​ 

Det var først i slutningen af 1800-tallet, at enkelte økonomer for alvor undersøgte det forhold, at der også kunne tjenes store penge ved at opnå en dominerende placering på markedet. En dominans, der opstod ved at en virksomhed kunne hindre konkurrenter i at etablere sig på det pågældende marked. Et berømt eksempel har vi med jernbanernes udbredelse. Især i USA så vi i 1880’erne, at der i visse regioner blev anlagt flere jernbanelinjer tæt ved hinanden. Resultatet blev, at ingen af selskaberne tjente penge. Typisk endte det hele med, at et af selskaberne opkøbte de andre, nedlagde nogle af disse og etablerede et lokalt monopol. Alternativt overtog staten jernbanedriften og skabte et statsligt monopol.

Erobring af kolonier opfyldte det samme behov nemlig at etablere et sikkert afsætningsmarked for kolonimagtens virksomheder, samtidig med at disse fik adgang til billige råstoffer og arbejdskraft. Altså markedsdominans på såvel output- som input-siden.

Perioden fra 1880’erne og frem til 1. verdenskrigs udbrud 1914 var kendetegnet ved stigende monopolisering i Europa og USA. Ikke alene inden for de ledningsbaserede teknologier som jernbaner, telegrafi, telefoni og elektricitet. Men også mere bredt i erhvervslivet i industrielle forarbejdningserhverv omkring landbruget som sukker, mejeriprodukter og slagterier. I Danmark var C. F. Tietgen den drivende person i denne udvikling, ofte ved at sammenlægge mindre virksomheder til store markedsdominerende - hvor ordet ”forenede” tit indgik i den store nye virksomheds firmanavn, f.eks. DFDS, De Forenede Dampskibsselskaber.

Den landbrugsejede andelsbevægelses indkøb, forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer var den anden centrale kraft i skabelsen af monopoliserende erhverv. Den danske arbejderklasse som repræsenteret ved parti og fagbevægelse var ikke alt for kritisk over for denne udvikling. Dels fordi den repræsenterede en kamp mod godsejervældet med Estrup som konseilspræsident² i det meste af perioden 1866 – 1901, dels fordi det var de engelske forbrugere, der måtte betale monopolprisen.  ​​​​ 

Det skal nævnes, at en vigtig forudsætning for at der kunne etableres markedsdominans var, at efterspørgslen var forholdsvis uelastisk, dvs. at den mængdemæssige efterspørgsel kun gik svagt tilbage, når prisen på det pågældende gode blev forhøjet.

Den sikre effekt af øget markedsdominans var, at profitten voksede. Vel at mærke, hvis den kun fandt sted inden for dele af erhvervslivet. Hvis vi tænker os, at der skete en generel stigning i markedsdominansen, så er nettoresultatet ubestemt, fordi priserne på inputs – altså de varer og tjenesteydelser, der medgår til produktionen - jo også stiger. Med den samtidige faglige organisering på arbejdsmarkedet i slutningen af 1800-tallet på arbejdsmarkedet blev resultatet fordelingsmæssigt ubestemt.

Patentsystemet – ny teknologi såvel som markedsdominans ​​ 

Det moderne patentsystem fik efter 1760’erne sit gennembrud med industrialiseringen i Storbritannien og på det europæiske kontinent i sidste halvdel af 1800-tallet. Formålet var fra begyndelsen dobbelt: Et at beskytte opfinderens opfindelse mod andres kommercielle udnyttelse, to at give offentligheden indsigt i opfindelsens karakter på et detaljeret, teknisk niveau.

Men hvorfor er patentsystemet af betydning for produktivitetsudvikling? Svaret er at finde i det forhold, at en kapitalist kun vil bruge væsentlige ressourcer på at udvikle en ny teknologi, hvis han kan få dækket sine omkostninger ved teknologiudviklingen samt dækket sin risiko. ​​ Hvis konkurrenter blot kan kopiere hans udviklede opfindelse og innovation, så vil den førstnævnte kapitalist ikke bruge sine egne ressourcer på at udvikle opfindelser og innovationer.

Et patent kan gives til ejeren af en ny teknisk opfindelse. En opfindelse er en nyskabelse, noget der ikke tidligere har været kendt. Det kan være et produkt eller en proces til frembringelse af et produkt eller en ydelse. Opfindelsen skal demonstrere sin ydeevne i princippet, men ikke nødvendigvis i masseproduktion. Opfindelsen skal være teknisk i sin karakter. Dvs. den skal have en fysisk karakter og eller bestå i udnyttelse af naturlove. Den må ikke bestå i samfundsmæssige opfindelser som en ny salgsmetode f.eks. salg af et gode på afbetaling. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at et patent ikke kan tildeles for opdagelsen af en ny naturlov. Eksempelvis var uran gennem århundreder kendt som et materiale, der blev brugt i fremstilling af glas eller keramik med henblik på at frembringe orange eller gule farver. Da madame Curie i 1897 opdagede, at uran også udsendte radioaktive stråler, var det en opdagelse, ikke en opfindelse. Matematiske nyskabelser anses ligeledes for at være opdagelser og ikke opfindelser. De kan således heller ikke patenteres. Endelig skal det erindres, at en patenterbar teknisk opfindelse skal repræsentere noget reelt nyt og ikke blot en kosmetisk forandring af noget hidtil kendt. Denne opfindelseshøjde er ikke simpel at bestemme. Da det danske medicinalfirma Lundbeck opfandt andengenerationslykkepiller, blev de godkendt som patentværdige i Danmark, men ikke i Sverige, hvor patentmyndighederne ikke fandt, at de havde tilstrækkelig opfindelseshøjde.

Et tildelt patent har i Europa en gyldighedsperiode på tyve år fra indsendelsesdatoen for patentansøgningen og under forudsætning af løbende fornyelsesansøgninger. I USA var varigheden tidligere sytten år fra udstedelsesdatoen. I dag er den amerikanske lovgivning den samme som den europæiske, altså tyve år fra ansøgningsdatoen. Bemærk, at et patent ikke tildeles med uendelig levetid. Levetiden er et kompromis mellem patentindehaverens interesser i en lang beskyttelsestid og samfundets interesse i at begrænse, men ikke fjerne patentmonopolets varighed.

Samfundsinteressen søges desuden varetaget ved, at patentbeskrivelsen skal offentliggøres, før afgørelse om der kan tildeles patent. Dels for at eventuelt krænkede interessenter kan gøre indsigelse, dels for at den benyttede viden kan anvendes af andre potentielle opfindere i forskning, men ikke bruges kommercielt.

Der foreligger en omfattende litteratur, der søger at vurderes patentinstitutionens økonomiske værdi for samfundet. I sidste halvdel af 1800-tallet var der en betydelig antimonopolistisk bevægelse i Europa og USA. I Nederlandene ophævede politikerne faktiske patentsystemet og genindførte det først efter 1. verdenskrigs ophør. Og Schweiz forsinkede indførelsen af et patentsystem indtil begyndelsen af 1900-tallet. Konklusionen af en undersøgelse af fjernelsen af patentsystemet i Nederlandene viste, at antallet af opfindelser og innovationer ikke formindskedes i tidsrummet, men at opfindelsesområderne i nogen grad skiftede til områder, hvor nye opfindelser bedre kunne hemmeligholdes.

Et aktuelt eksempel på betydningen af patentinstitutionen også for producenter som brugere har vi med semaglutid, (GLP-1), der er en syntetisk version af et hormon, der findes naturligt i kroppen. Det dæmper appetitten og resulterer i et væsentligt vægttab. NovoNordisk, der kom først med opfindelsen af den syntetiske version, fremstiller produktet i en udgave kaldet Ozempic til brug af diabetes 2-patienter ​​ og en version kaldet Wegovy til andre overvægtige personer, der ikke er syge, men blot ønsker vægttab. NovoNordisks amerikanske konkurrent på insulinområdet, Eli Lilly, har udviklet sin egen version af semaglutid under navnet Mounjaro til diabetes 2-patienter og til ikke - diabetes 2 patienter en under navnet Zepbound.

Novo Nordisk forventes med disse produkter at øge sin profit for 2024 til £ 15,3 milliarder eller omkring kr. 120 milliarder. Novo Nordisk-patentet udløber i de kommende år. I Kina udløber patentet på semaglutid i 2026. Når dette sker, vil der etableres et udbud fra forskellige virksomheder blandt andet kinesiske, som vil presse prisen stærkt nedad, og de ekstreme profitter vil forsvinde. Men patentet på Ozempic udløber først i 2031.

Et alternativ til patentering kan være hemmeligholdelse

Der findes tilfælde, hvor opfinderen af et nyt produkt eller en ny proces ikke ansøger om patent. Det kan skyldes, at det vurderes, at det er umuligt eller meget dyrt at sagsøge krænkere. Eksempelvis har Coca-Cola ikke patenteret sit produkt, men satser i stedet på, at kun meget få personer kender opskriften. Hemmeligholdelse er imidlertid ikke gratis. Virksomheden skal sikre sig loyalitet fra de nøglemedarbejdere, der kender opskriften, typisk ved at gøre disse til medejere eller betale dem store bonusbeløb.

En mulig reform af patentsystemet?

Så længe patentsystemet har eksisteret, altså de sidste par hundrede år, har der været ført en debat om det overhovedet bør eksistere. Hvis der gives et positivt svar herpå, så står diskussionen om dets forskellige konkrete erfaringer. Især om dets gyldighedsperiode. Hvorfor lige tyve år fra indlevering af patentansøgning? Og bør levetiden være den samme for alle opfindelser på forskellige teknologiske områder? Sagens kerne er, at profitten fra og de foretagne investeringer i innovationen, altså den første produktion i industriel skala, skal indtjenes fra tildeling af patentet til dets udløb. Det skal erindres, at profitten først indtjenes, når den ny viden, der er indeholdt i patentet på en produktionsproces eller et produkt, inkorporeres i en produktion i industriel skala, altså i et betydeligt omfang. Det er det, der kaldes en innovation første gang den finder sted og ellers diffusion, når det gælder de efterfølgende direkte kopier eller versioner.

Det skal dog erindres, at et patent kan være værdifuldt for dets indehaver ved ikke at blive anvendt. Her er formålet at fortsætte indtjening på en tidligere benyttet teknologi ved at hindre at en ny, mere effektiv teknologi bliver ibrugtaget i industriel skala. Det så man f.eks. i USA, hvor de store olieselskaber i mellemkrigsårene opkøbte sporvejsselskaberne og nedlagde dem for at få sat gang i de benzin- og diseldrevne busser. Her var der dog ikke patenter involveret.

Modsvar til monopolprofitter ​​ 

Hvis det er et politisk ønske at gribe ind mod monopolprofitterne, vil det mest effektive sikkert være at skærpe virksomhedsbeskatningen, herunder at gøre den progressiv. Denne skærpelse må suppleres med foranstaltninger til øget konkurrence. Det er svært, når medier, politikere og den brede offentlighed dyrker medicinalvirksomheder og deres produkter som velgørenhed.

Det kan undre, at partier som Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, som er medvirkende til at tilføre store ressourcer til universitetsforskning, ikke stiller krav til, at det offentlige får en vis andel af de patentbetingede profitter i industrien, ikke mindst i medicinalindustrien. Da Trustkommissionen i 1950erne ville undersøge profitforholdene i medicinalindustrien, samledes alle vigtige borgerlige og erhvervsmæssige kræfter sig mod dette ’overgreb’. Resultatet var, at Socialdemokratiet ikke siden har turdet gribe ind mod medicinalindustrien, selv om dens profitrate ligger omkring 50 % over indtjeningen i resten af industrien. Men at SF og EL ikke forsøger at rejse problemstillingen kan undre.