Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 22. Ansvarshavende redaktør : Niels Frølich

 

Udskriv artiklen

Anmeldelse af Jens-Andrè P. Herbener: Økokrati. Sådan skaber vi en bæredygtig verden.

 

Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.

 

Jens-Andrè P. Herbener har med bogen Økokrati skrevet en omfattende indføring i klima- og biodiversitetskrisen, hvordan de to kriser er opstået, og hvordan man gennem et folkeligt oprør vil kunne løse kriserne ved at erstatte det nuværende repræsentative demokrati med hvad forfatteren kalder et økokrati (økocentrisk demokrati).

 

Bogen er inklusive noter og litteraturhenvisninger på næsten 600 sider, så det er en grundig gennemgang af både problemer og forslag til løsninger. Hvis man føler at det er voldsomt at læse sig igennem dette omfattende værk, kan man i stedet eller som et første skridt læse den sammenfatning af bogens pointer, som forfatteren har skrevet, og som er offentliggjort både i Politiken(1) og på hans egen hjemmeside. (2). Desuden har forfatteren i begyndelsen af juni i år udgivet bogen Modvækst (3), som udgør en mere kortfattet sammenfatning – dog stadig på over 230 sider - af den omfangsrige Økokrati.

Jeg vil i det følgende imidlertid tage udgangspunkt i den originale bog, Økokrati.

 

Klimakrise og biodiversitetskrise.

På bogens første små 150 sider præsenterer forfatteren ​​ omfattende og detaljerede fakta om biodiversitetskrisen og klimakrisen, hentet fra en lang række rapporter fra forskere, NGOere og internationale organisationer, som alle peger i samme retning. Der er ikke tale om en præsentation af forskellige synspunkter på de to kriser, for - som forfatteren skriver - er benægtelser af eksistensen af de to kriser efterhånden så sjældne, at ingen længere kan være forpligtet til at referere deres synspunkter.

 

Det er imponerende, så mange fakta forfatteren har samlet sammen som dokumentation af de to kriser, og det er fint, at få samlet alle disse oplysninger et sted, men det er hårdt at arbejde sig igennem denne mængde af dystre data.

 

Bogen bliver mere spændende, når forfatteren begynder at beskrive de nødvendige forandringer, der skal til, hvis planeten skal overleve kriserne og det paradigmeskifte, som menneskeheden, efter forfatterens opfattelse, er nødt til at gennemføre.

 

Økokrati og antropocentrisme

Økokrati, som bogens titel lyder, beskriver forfatteren som et politisk/socialt system, der nødvendigvis må erstatte det han kalder den antropocentrisme, som overalt i den moderne verden er den dominerende verdensopfattelse, snævert knyttet til vækstøkonomi og liberalt repræsentativt demokrati.

Ifølge den antropocentriske verdensopfattelse er menneskenes behov det suverænt ​​ vigtigste på planeten jorden. Mennesket er et enestående væsen ​​ – evolutionens højdepunkt - det eneste væsen, der er skabt i Guds billede, har en sjæl og er hellig. Mennesket er den naturlige verdenshersker, og andre arter har kun værdi i det omfang , de er til gavn for mennesket.

Antropocentrismen er vævet sammen med en vækstideologi og opfattelsen af, at den moderne vestlige kultur befinder sig på et højere kulturtrin end alle andre og tidligere kulturformer, og ​​ at fremtiden vil blive til en rigere og bedre verden for menneskene.

Ifølge forfatteren er dette paradigme og den samfundsmodel, der dominerer i dag, opstået meget sent i et verdenshistorisk perspektiv, og da han af uddannelse er religionshistoriker beskriver han, hvordan dette religiøse verdensbillede har udviklet sig historisk.

 

Et religionshistorisk perspektiv

Han tager udgangspunkt i jæger- og samler- samfundene, som ifølge ham har udgjort 97% af menneskehedens – homo sapiens’ – historie. Jægere og samlere havde et animistisk verdensbillede, hvor man opfattede verden som befolket af ”besjælede” personer, hvoraf kun nogle var menneskelige. De ikke - menneskelige personer, som omfatter dyr, planter, sten osv., ​​ opfattedes som slægtninge, der har samfund og kultur, ligesom mennesker. Grundlæggende har jægere og samlere et positivt, holistisk syn på verden, hvor mennesket indtager sin plads på linje med verdens øvrige ”personer”.

 

Denne verdensopfattelse erstattes historisk gennem landbrugsrevolutionen. De nomadiske jægere og samlere afløses med denne revolution af fastboende landbrugere, som ryddede naturen i stor stil, for at blive i stand til at dyrke jorden, og begyndte at domesticere visse planter og dyr. På denne måde kom menneskene til at indtage en ophøjet stilling på jorden, og dermed var spirerne sået til det moderne antropocentriske vækstsamfund, hvor menneskene har tiltaget sig en gudelignende status på bekostning af jordens andre arter.

 

Der opstår en ny verdensopfattelse og ​​ religioner, hvor opfattelsen af menneskets rolle i verden fundamentalt forandres. I tiden omkring midten af 1. årtusind f.v.t ​​ udspiller der sig en religiøs revolution. Verden skifter fra at være hellig til ikke- hellig. Det guddommelige adskilles fra verden, og målet for mennesket bliver at undslippe verden og den død, der en del af denne verden. I nogle afarter af disse religiøse retninger, indarbejdes forestillinger om verdens undergang, som betragtes som en befrielse af mennesket.

Forfatteren fremdrager i denne forbindelse Bibelen som eksempel. Det gamle og det nye testamente opstod imellem ca. 2500 f.v.t. og 400 e.v.t, og i disse skrifter beskrives forholdet mellem menneskene og den Gud, som ifølge Bibelen har skabt verden, men selv er forskellig fra den. Mennesket er imidlertid – som det eneste væsen - skabt i Guds billede og skal herske over alle dyr, underlægge sig jorden og brede sig udover den. Næstekærlighed er kun rettet mod mennesker, og den evige frelse i himmerige er begrænset til mennesker.

( Jeg kom på dette sted i bogen til at mindes Teddy Edelmanns sang Himmelhunden fra 1984, hvor han stiller spørgsmålet: "Må man ta’ hunden med sig ind i himlen?". Det må man jo nok ikke. PMC)

Satan, denne verdens fyrste, er den inkarnerede ondskab. Verden bliver på den måde associeret med ondskab, den skal gå under, og de retfærdige skal få del i et efterfølgende Guds Rige. Samlet set repræsenterer Bibelen dels en guddommelig legitimering af landbrugskulturernes antropocentrisme, dels en afhelliggørelse af denne verden.

Den anden af de to store verdensreligioner, Islam, indeholder en lignende ambivalent holdning til naturen og forestillinger om både Paradis og Helvede.

 

I det 1. årtusinde f.v.t. indledtes således et epokegørende skift fra verdenspositive religionsformer til verdensskeptiske dualistiske religionsformer. Samlet har denne religiøse revolution bl.a. den konsekvens , at den fremmer en menneskelig udnyttelse af verden, uagtet at målet ofte var at vende den ryggen til fordel for en anden verden.

 

Den antropocentriske virkelighedsopfattelse videreføres ifølge forfatteren i en række revolutioner: Den videnskabelige revolution, den industrielle revolution, den kapitalistiske revolution, den neoliberalistiske revolution.

 

Økocentrisk demokrati

Hvis de to store aktuelle kriser – biodiversitetskrisen og klimakrisen – skal imødegås må denne antropocentrisme ifølge forfatteren erstattes af et økocentrisk demokrati, et begreb han sammenfatter i udtrykket økokrati.

Økokratiet er baseret på forestillingen om, at mennesker og jordens andre livsformer udgør en stor biologisk familie, og at menneskets etiske fælleskrav ikke kun omfatter det selv, men hele økosfæren, som derfor skal omgås med respekt, empati og gensidighed. Det indebærer en egalitarisme, der betyder, at mennesket ikke skal nyde en særlig fortrinsret på kloden.

Det økocentriske demokrati skal grundlæggende bygge på langt større lighed mellem mennesker og langt større lighed mellem mennesker og andre arter.

Bagsiden af de liberale demokratiers fokus på menneskers frihed, medbestemmelse og rettigheder har været systemets nære tilknytning til en antropocentrisme med stærke negative konsekvenser for naturen. Et økokrati skal råde bod på vore demokratiers magtmisbrug i forhold til jordens andre livsformer, og der skal sættes en stopper for de livsfjendtlige plutokratier, som mange liberale demokratier i større eller mindre grad er blevet forvandlet til.

Økokratiet skal fordele jordens goder langt bedre mellem menneskene, så sult og fattigdom afskaffes. Det skal sikre at der er en leveværdig verden for mennesker – også i fremtiden.

 

​​ Plan for overgangen til Økokrati

I overensstemmelse med bogens undertitel ”Sådan skaber vi en bæredygtig verden” opridser

forfatteren en konkret plan for det han kalder ”et økocentrisk paradigmeskift”, en plan som indeholder forskellige skridt, som må foretages, hvis man vil afværge de to kriser – biodiversitetskrisen og klimakrisen. Planen, som nærmest har karakter af et politisk program, ​​ er delt op i 9 hovedpunkter, som udgør overskrifter til de følgende kapitler i bogen:

 

1. Afsæt halvdelen af jordens land og hav til vild natur.

2. ​​ Afskaf industriel dyreproduktion, og spis langt mere plantebaseret kost.

3. Udsted en Verdenserklæring om Naturens Rettigheder, og indfør dem i forfatninger og love.

4. Erstat fossil energi med vedvarende energi og atomenergi, og indfør lavenergisamfund.

5. Udskift vækstøkonomien med ligevægtsøkonomi, og redefiner det gode liv.

6. Reducer verdensbefolkningen til 2-3 milliarder.

7. Udbred økocentriske verdenssyn og værdier.

8. Lav en økocentrisk reform af skole- og uddannelsessystemet.

9. Lav en økocentrisk reform af medierne.

 

Denne plan skal føres ud i livet gennem et grønt folkeoprør, som forfatteren ovenikøbet præsenterer en ”køreplan” for. Gennem bevidstgørelse, opbygning af en folkelig modstandsbevægelse, konfrontation af magthaverne og en beskrivelse af, hvad der skal ske, når oprøret har sejret.

 

Konklusion.

Jens-Andrè P. Herbener har skrevet et imponerende værk, der præsenterer en kolossal mængde af faktuelle oplysninger om de to største kriser i nutidens verden, biodiversitetskrisen og klimakrisen. At alle disse oplysninger er samlet et sted, gør bogen til en guldgrube for læsere, der har brug for dokumentation om disse to kriser. Den religionshistoriske analyse af udviklingen af det antropocentriske verdensbillede og den antropocentriske vækstideologi er interessant, fordi analysen ikke blot viser historien bag de religiøse bevidsthedsformers udvikling, men også knytter dem til udviklingen i de menneskelige samfunds sociale og økonomiske opbygning.

Hans plan for udviklingen af et økocentrisk demokrati skriver sig ind i den utopiske (socialistiske) tradition, og den indeholder en række problemer og modsætninger. Kravet om en mere egalitær verdensorden, som også inkluderer rettigheder for naturen og andre arter end mennesket, er et godt udgangspunkt, men når han kræver, at halvdelen af klodens jord- og hav-områder skal omdannes til natur, må man stille sig spørgsmålet (og det gør forfatteren også selv) hvordan det skal kunne lade sig gøre, når væksten i verdens befolkning vil kræve øget inddragelse af jord til fødevareproduktion. Som svar på dette spørgsmål forudser forfatteren, at jordens befolkning må reduceres til 2-3 milliarder. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, når jordens samlede befolkning i dag er på over 8 milliarder og i 2050 forventes at være vokset til 10 milliarder er svært at se. Ganske vist falder befolkningsvæksten ​​ i mange af jordens regioner, og ​​ i eksempelvis Kina vil befolkningstallet i de nærmeste år falde betragteligt, men der er langt ned til de 2-3 milliarder, forfatteren opfatter som det optimale.

Forfatteren forslår, at de fossile brændsler erstattes af vedvarende kilder i energiproduktionen, og her nævner han sol, vind og atomkraft. Forslaget om øget brug af atomkraft udspringer tildels af desperation hos forfatteren. At opføre sol- og vindanlæg kræver jordarealer, som gør det umuligt at udlægge disse til natur, men selv om atomkraftværker kræver mindre plads, er det problematisk at inddrage dem i løsningen af de to kriser, fordi de er dyre og tager lang tid at bygge og desuden overlader problemet med brugt radioaktivt brændsel til eftertiden. Det må kunne lade sig gøre, at etablere sol- og vindkraft på lokaliteter, hvor de ikke optager plads fra naturen – vindmøller på havet og solceller på tage, indbyggede i vejenes asfalt osv.

Økokrati er bestemt spændende læsning, og spørgsmålet er, om den desperate tone, der løber gennem bogen, ikke snart er på sin plads. Bogen eller en af de kortere sammenfatninger kan absolut anbefales.

 

1. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9301359/Forfatter-skriver-den-store-drejebog-S%C3%A5dan-afv%C3%A6rger-vi-klimakatastrofen

2.: https://www.herbener.dk/10-nyheder/273-drejebog-til-en-b%C3%A6redygtig-verden.html

3. Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte. Gaia: Danmarks grønne forlag. 236 sider. 1. udgave.