Anmeldelse: Krigen og venstrefløjen
Af Lars Bo Petersen, medlem af koordinationsudvalget i ”NEJ til oprustning - JA til bæredygtig sikkerhedspolitik”
„Zu sagen was ist, bleibt die revolutionärste Tat.“ (Rosa Luxembourg)
Den tyske publicist og forfatter Peter Wahl har skrevet en relativt kort og koncentreret bog om de sikkerhedspolitiske udfordringer, som venstrefløjen kun famlende og dilemmafyldt har beskæftiget sig med i de seneste årtier.
De grundlæggende magtforskydninger i verden siden 1989 og frem for alt Ruslands overfald på Ukraine har blotlagt store uenigheder og analyseforskelle mellem forskellige aktører på venstrefløjen; og selvom Peter Wahl tager udgangspunkt i den tyske situation, synes de problemer, som beskrives, at være nogenlunde kongruente med problemerne i det politiske terræn her til lands. Og minsandten om ikke Peter Wahl helt i bogens konkrete ånd starter med at definere, hvad han forstår ved ”venstrefløjen”, nemlig bevægelser, partier og enkeltpersoner med et vist mål af kapitalismekritisk substans. Lidt bredt måske ”aber immerhin”!
Bogen er stærkt anbefalelsesværdig og udfylder på visse områder et tomrum i debatten om venstrefløjens holdning til aktuelle og essentielle sikkerhedspolitiske udfordringer.
Venstrefløjen skal tilegne sig konkret viden
Overordnet betragtet er Peter Wahls kernebudskab til venstrefløjen metodologisk: Tilegn jer mere konkret viden og saglig kompetence, brug den erhvervede viden til at analysere den sikkerhedspolitiske dynamik, omsæt jeres konklusioner til praktiske politiske forslag - og lad jer ikke skræmme af den næsten altoverdøvende, militaristiske diskurs med statsministre i F-16 cockpits og grønne politikere med våde kampvognsdrømme.
Geopolitikken skal med
Peter Wahl indleder med en meget stringent beskrivelse af de modstridende holdninger, som boltrer sig på venstrefløjen - fra nærmest kritikløs accept af oprustning og våbenhjælp til krav om stop for al militær understøttelse til Ukraine. En af de mulige grunde til de stærkt divergerende meninger, kunne ifølge forfatteren skyldes mangelfuldt analysearbejde og manglende konkret viden, som let fører til en forenklet og overfladisk beskrivelse af de politiske, økonomiske og militære interaktioner, der har skabt den forandrede internationale dynamik.
Efter en nødvendig og interessant, men for denne anmelder at se lidt usystematisk, historisk gennemgang af venstrefløjens forhold til krig og fred, beskriver Peter Wahl klassisk sikkerhedspolitisk tænkning baseret på såkaldte geopolitiske parametre og magtressourcer. Det anføres, at dele af venstrefløjen har og har haft et noget anstrengt forhold til det geopolitiske begrebskompleks, som anses for beliggende uden for periferien af sund imperialismerelateret teoridannelse. Men Wahl argumenterer overbevisende for, at systemisk analyse af konkrete, objektive fænomener bestemt ikke er et fremmedelement i ”venstreorienteret” endsige marxistisk tænkning. Hvis USA, Kina eller Rusland delvist eller helt handler ud fra en geopolitisk kontekst, er det selvklart nødvendigt at gå analytisk ind i denne materie. Ligesom man ikke kan forklare udviklingen af sygdommen diabetes mellitus ud fra profitratens faldende tendens, vil der sikkerhedspolitisk være bevægelsesområder, som ikke udelukkende kan bearbejdes og forstås med overordnede polit-økonomiske teorier. Som Freud siges at have sagt: ”Nogle gange er en cigar bare en cigar”.
Fredsbevægelsen fremstilles som håbløst naiv
Bogen gennemgår systematisk de største aktører i dette geopolitiske teater og efterlader læseren med masser af viden og en sund nysgerrighed til at udbygge denne. Peter Wahl har derudover en fin og spidsfindig pointe, som adresserer og udfordrer de fremherskende politiske trivialforklaringer i den aktuelle mediepolitiske monolog: Typisk bliver fredsbevægelsens generelle budskaber om forhandling, diplomati og etablering af alternative, gensidigt tillidsfremmende sikkerhedspolitiske tiltag beskrevet som velmenende, men håbløst naive, nærmest hippie-øse utopier i en verden af realeksisterende magtrelationer.
Men forbløffende nok fremstår hele den officielle socialdemokratisk-borgerlige konsensus blottet for realpolitiske endsige geopolitiske positioner og er reduceret til stærkt forenklede, krigeriske, moralske fortællinger om truslen mod vor nationale (europæiske) eksistens og Putins dæmonisk eller zaristiske ambitioner. Frit efter Bob Dylan: ”We pay in blood (but not our own)”. Man kan håbe på kolde hoveder bag de standhaftige politiske tinsoldaters officielle naivitet og en mere dybtgående langsigtet analyse af muligheder og begrænsninger i de aktuelle konflikter. Det forekommer desværre ikke sandsynligt ihukommende et bagkatalog af årtiers graverende sikkerhedspolitiske fejltagelser i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Klimakrisens betydning mangler
Den danske fredsforsker Ole Wæver bruger tre komponenter til at anskueliggøre den forandrede sikkerhedspolitiske situation i verden:
Genkomsten af den traditionelle militærpolitiske konflikt med en fuld-skala krig i Europa og en stigende spænding i Asien, som sammenlagt har aktualiseret og skærpet risikoen for atomare konflikter.
Klimakrisen, der af de fleste betragtes som den største trussel mod den humane civilisation i sin nuværende form.
Et såkaldt Globalt Syden som i stor udstrækning har frigjort sig fra den vestlige verdens direkte politiske kontrol, og hvis økonomisk-politiske indflydelse er stigende.
Dynamikken mellem disse tre søjler er på mange måder uklar og ikke lineær. Konflikten med Rusland har f.eks. øget fokus på selvforsynende og grøn energiforsyning i Europa, men øget energiafhængighed af USA. Den massive militære oprustning, som planlægges i Europa, vil have en betydelig negativ indflydelse på de klimatiltag, som skal gennemføres, hvis vi skal overholde de minimumskrav til reduktion af klimagasser og opretholdelse af biodiversitet, som skitseret i internationale aftaler.
Den latente spænding mellem USA og Kina betyder, at USA forsøger at binde sine potentielle forbundsfæller tættere til sig med bl.a. krav om yderligere oprustning samt bilaterale baseaftaler af den type, som nyligt er indgået mellem USA og de skandinaviske lande. Peter Wahl medtager kun i yderst begrænset omfang disse problemer - og specielt klimakrisens betydning (tænk også flygtningestrømme) er vidtgående udelukket fra hans sikkerhedspolitiske overvejelser.
Krigsskyld og krigsårsager
Til gengæld leverer bogen en grundig gennemgang af baggrunden for Ukrainekrigen. Siden 24. februar 2022 har der de facto i Danmark hersket et offentligt, stærkt indskrænket meningsrum. Det er stort set ikke muligt at drøfte og debattere krigens historiske og politiske baggrund uden intellektuelle blodstyrtninger hos både borgerlige og venstre-midtsøgende politikere eller debattører. Selv den mindste afvigelse fra en stærkt moralsk præget tilskrivning af krigsskyld og forsøg på at drøfte krigsårsager afvises med beskyldninger om knæfald for Putins regime. I det danske politiske landskab har SF frivilligt tilsyneladende fraskrevet sig enhver selvstændig sikkerhedspolitisk tankegang, og Enhedslisten synes at have ordineret sig selv mundkurv i spørgsmålet.
Peter Wahl gennemgår ikke blot historien og den politisk-økonomiske dynamik op til det russiske overfald i 2022, men stiller også en række vægtige spørgsmål, som burde indgå i enhver refleksion over det blodbad, der finder sted. Et blodbad som vi er en aktiv del af, uanset om man fravælger at fortolke situationen som et proxy-krigs-scenarie. Peter Wahl skriver under overskriften ” De Andres død”:
”Kan man moralsk forsvare i et uforudsigeligt tidsrum at sende et uforudsigeligt antal mennesker i døden for at opnå Kiev´s officielle krigsmål eller for at opnå en bedre forhandlingsposition, et resultat som synes at blive mere urealistisk for hver dag der går ”. Wahls realisme understreges videre af en gennemgang af relationen mellem moral og politiske handling. Disse to kategorier udelukker i sig selv selvfølgelig ikke hinanden, og alle beslutninger er i sidste instans truffet på baggrund af en mere eller mindre åbent defineret, etisk orientering. Men Peter Wahl understreger, at maksimale fordringer til en moralsk acceptabel løsning af en konflikt som i Ukraine kan forvandle moral til amoral.
Bogen medtager aspekter af den igangværende konflikt i Gaza, men hovedtyngden ligger i beskrivelsen af de dilemmaer, som Ukrainekrigen har bragt på dagsordenen. Men først og fremmest holder Peter Wahl et spejl foran os og stiller essentielle spørgsmål til venstrefløjens fortolkning af nutidens yderst komplekse, sikkerhedspolitiske virkelighed.
En klog, skarp og nødvendig udgivelse.
Peter Wahl: ”Krigen og venstrefløjen”, Solidaritet, 124 s., 150 kr.