Kritisk Revy

Landbrug og klima – globale og danske problemstillinger

Af Jørgen Lindgaard Pedersen

Hvad er sammenhængen mellem landbruget og klimaforandringerne? Jørgen Lindgaard Pedersen tegner i denne artikel et historisk funderet billede af den intime sammenhæng mellem de to.

År 1900 var verdens befolkning på 1,6 milliarder mennesker. I dag er tallet vokset til 8 milliarder. Det mest interessante i dag er dog, at væksthastigheden er aftagende - og i Europa samt i Østasien som Kina og Japan går folketallet i absolutte tal mod slutningen af dette århundrede tilbage eller stagnerer. Det er kun i Afrika, at der fortsat er betydelig vækst. Det skønnes, at kontinentets nuværende folketal på 1,3 milliarder vil vokse til 2,5 milliarder i 2050 og 4,5 milliarder i år 2100. Der er dog en betydelig usikkerhed om den fremtidige befolkningsudvikling. FN fremskriver en vækst på op til 9,7 milliarder i 2050 og10,4 milliarder mennesker ved år 2100.

Grænserne for folketallet bestemmes primært af sundhedsforholdene, fødevareproduktionen og statslig politik som f.eks. Kinas étbarnspolitik eller heltemødre-dyrkelsen i Sovjetunionen og Nazityskland. I dagens Danmark ser vi også en lettere hysterisk debat om et faldende antal fødsler og en skjult eller åben angst for, at der vil ske en vækst i muslimske befolkningsgrupper (”Den store udskiftning”).

Fødevareproduktionen bestemmes af det opdyrkede areal og den tilgængelige landbrugs- og fødevare-teknologi. Desuden er mulighederne for at transportere store mængder af korn, sojabønner og kød og mejeriprodukter over store afstande til lave priser vigtig.

Landbrug og kapitalisme

Sundhedsforhold og landbrugsproduktion er fra kolonialismens start i det 15. århundrede og den senere imperialisme i slutningen af 1800-tallet tæt forbundet med kapitalismens udvikling med start i Vesteuropa. Klimakrisen fra midten af 1900-tallet kan heller ikke forstås uden udviklingen i verdenskapitalismen. Her tænkes først og fremmest på den stigende energi-intensitet - det relative indhold af energi i produktionsprocesser og produkter voksede på bekostning af arbejdskraft og i nogen grad maskinydelser. Energien blev især frembragt af fossile energikilder (kul og olie) og i nogle tiår med voksende andel elektricitet fremstillet af atomkraft.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig tog USA over efter Storbritannien og Frankrig som den ledende magt i den globale kapitalisme. Disse to landes tab af kontrollen med Suezkanalen i 1956 markerede magtskiftet. Dette indebar amerikansk kontrol over olieforsyningerne og priserne på denne olie. Det amerikansk-britisk arrangerede kup i Iran i 1953 - der bragte marionetten Reza Pahlavi til magten som landets shah - indebar frem til hans flugt fra landet 16. januar 1979 faldende realpriser (inflationskorrigerede priser) på olie. Denne vestlige kontrol over olieforsyningerne og prisen herpå var en vigtig forudsætning for - den stærke udbredelse af privatbilismen, masseflytransporten og brugen af plastik som nyt materiale. Landbrugsproduktionen undergik en enorm stigning i brugen af oliebaseret kunstgødning i den vegetabilske landbrugsproduktion. Den stigende produktion af foder var på sin side afgørende for den stigende animalske produktion.

​​ 

Men det, der blev set bort fra i perioden frem til Yom Kippur-krigen mellem Israel og de to arabiske lande Egypten og Syrien i slutningen af 1973, var den enorme effekt på klimaet, som udpumpningen i atmosfæren af drivhusgasser som CO2, metan, lattergas og vanddamp forårsagede. Landbrugets brug af kunstgødning - med udstrømning af overskudsgødning til vandløb, søer og havmiljø - har desuden ødelagt store ressourcer af fisk og skaldyr.

Marshallhjælpen 1949 - 53

Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser blev Vesteuropas erhvervsliv moderniseret i en høj grad og i et højt tempo. Igangsættelsen og ressourcerne til denne genopbygnings første faser skete på amerikansk initiativ og takket være amerikanske ressourcer. Det var den såkaldte Marshallhjælp 1948 – 53, som samlet beløb sig til 13 milliarder dollars. Den amerikanske interesse var økonomisk at få reetableret et europæisk marked, hvortil USA efter nedgangen i den militære efterspørgsel kunne eksportere fra sin store industrielle produktionskapacitet i stål, aluminium, biler og flyvemaskiner. ​​ Hertil kom den hastigt voksende, politisk genererede antikommunisme, som under hele den kolde krig frem til Sovjetunionens sammenbrud ved årsskiftet 1990-91 var USA’s strategiske hovedmål. Danmark modtog 305 millioner dollars eller 30 milliarder 2010 kr., hvilket er knap 40 milliarder 2023 kr. I forhold til det langt lavere bruttonationalprodukt i årene 1948 – 53 var hjælpen meget betydelig.

De modtagne ressourcer var amerikansk udviklet teknologi som samlebånd og transportmidler. Hertil kom organisationsfornyelser som tidsstudier, lønsystemer og samarbejdsorganisationer mellem fagbevægelse og arbejdsgivere. Klassesamarbejdet - som allerede var stærkt i Danmark fra 1. verdenskrig - blev ideologisk talt op ved fagforeningsstudiebesøg i USA og amerikansk støtte til danske kulturelle aktiviteter.

Det industrialiserede landbrugs bidrag til produktions- og produktivitets-vækst

I det egentlige landbrug var den helt centrale modernisering indførelse af traktorer og mejetærskere i planteproduktionen og malkemaskiner i kvægholdet. Lidt efter kom nye plantesorter og forædling af kvæg og svin. Lidt senere voksede importen af sojabønner og andet foder til svin og kvæg. En stor del af produktivitetsvæksten blev skabt ved øget brug af kunstgødning samt bekæmpelsesmidler mod ukrudt, skadedyr og svampe.

Disse fornyelser krævede langt større kapitalinvesteringer samt væsentlig større brugsstørrelser såvel arealmæssigt som i form af staldbygninger. Ligeledes var det økonomisk hensigtsmæssigt at specialisere produktionen i enten planteavl eller husdyr. Denne specialisering resulterede også i produktivitetsfordele takket være ejerens og de ansattes øgede kvalifikationer. Men også stordrifts-, mekaniserings- og automatiserings-fordele ved anskaffelse af maskiner og udstyr til en større produktion var ud over produktivitetsvæksten vigtig. Det betød et brud med fortidens alsidige familie-landbrug, der tillod en udnyttelse af arbejdskraften hele året, men uden høje stordriftsfordele. I Danmark var der ved besættelsens ophør i 1945 en beskæftigelse i det primære landbrug på 500.000 personer. I 1950 var antallet af landbrugsbedrifter 1.800 større brug, 60.000 mellemstore gårde samt 130.000 husmandsbrug, altså knap 200.000 brug. De store brug producerede korn, de mellemstore korn, græs og roer plus husdyrprodukter som svin og mælk; husmandsbrugene producerede især mælk og svin.

Fra 1950 til i dag har der således været tale om en voldsomme stigning i produktiviteten i landbruget, selv om det dyrkede areal gik 10 % tilbage. Men det er stadigvæk knap 2/3 af landets samlede areal, der er opdyrket som landbrugsareal.

I dag er fordelingen på bedriftsstørrelser som følger: antallet af heltidsbedrifter er siden 2012 faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med ét til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med over 10 årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021.

EU’s landbrugspolitik

Allerede i 1957 blev EF eller Fællesmarkedet etableret. Dette var fra starten fokuseret på at stimulere medlemslandenes landbrugsproduktion og den grænseoverskridende samhandel. Begrundelsen var mangelsituationen under verdenskrisen og krigen. Dvs. at staten blot fire år efter ophøret af Marshallhjælpen i europæiske kernelande som Tyskland, Frankrig og Italien greb ind i landbrugsforholdene ved at indføre importtold på produkter som korn; politikerne ønskede høj EF- senere EU - egenproduktion af ud fra en begrundelse om at sikre selvforsyning.

Det resulterede i højere priser på fødevarer og indkomstfremgang for landmændene. Efter femten års mangelsituation og kaos var den offentlige mening positivt indstillet herfor. I de sydeuropæiske lande som Italien og Frankrig med store kommunistpartier efter afslutningen af 2. verdenskrig var der også et fælles mål mellem USA, de borgerlige partier og socialdemokratierne om at begrænse væksten i byernes arbejderbefolkning, som i begyndelsen stemte på kommunisterne. Dette krævede, at småbønderne kunne overleve, og det hjalp de politisk forhøjede priser på landbrugsprodukter med til. At byernes befolkninger af arbejdere og funktionærer og Den tredje Verdens bønder blev ofre i dette spil viste sig først senere.

Danmark blev først medlem af EF pr. 1. januar 1973, altså 15 år efter Fællesmarkedets etablering. Det skyldtes, at de to største afsætningsmarkeder for danske landbrugsprodukter Tyskland og Storbritannien først da begge blev medlemmer af samme handelsblok.

Det industrialiserede landbrugs klimaeffekter

Den mest omtalte effekt fra landbruget på klimaet er udslippet af drivhusgasser i Danmark på 10,6 millioner CO2 -ækvivalenter (alle andre drivhusgasser omregnet til CO2 -klimaaftryk), dels fra planteavlen, hvor der slipper CO2 ud i atmosfæren, dels fra kvægbruget, hvorfra der slipper den meget stærkt virkende drivhusgas metan ud fra køernes fordøjelsesprocesser; metan er 25 gange kraftigere end CO2. Klimaeffekten opstår ved, at drivhusgasserne hindrer jordens varme i at slippe ud i verdensrummet. Herved fordampes mere vanddamp fra havene og andre vandressourcer. Ligeledes smelter is fra gletsjere og de store is-forekomster i Arktis og Antarktis. Også de store tundraområder i Sibirien, Canada og Alaska tør op, hvorved ikke mindst metan frigøres. Imidlertid er lattergas den allermest skadelige drivhusgas, ca. 300 gange kraftigere end CO2. - Lattergas opstår ved anvendelse af naturlig gødning og kunstgødning.

Samfundsmæssigt underskud, privatøkonomisk overskud

I økonomisk teori og analyse skelnes mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi. Forskellen består i, at der kan være forskel mellem de fordele og ulemper i produktion og forbrug, der tilfalder samfundet som helhed eller dele af dette. I den økonomiske litteratur kaldes disse effekter positive eller negative eksternaliteter.

Et eksempel på en positiv eksternalitet er befolkningens evne til at kunne læse og skrive. Den enkelte borger har naturligvis gavn af det Men samfundet har også en fordel ved, at det er muligt på grund af læse- og skrivefærdigheden at kunne sprede viden hurtigt og billigt til alle voksne borgere i stedet for, at mange mennesker ellers skulle opsøge læse- og skrivekyndige dele af samfundets borgere for mundtligt at formidle den relevante viden.

En negativ eksternalitet kan være forureningen fra en produktionsproces eksempelvis brugen af kvælstofgødning, der ledes ud i vandløb og dræber fiskebestanden. Landmændene, der bruger kunstgødningen, opnår et merudbytte herved, men samfundet som helhed pålægges miljø- og klima-omkostningerne ved den del af gødningen, der føres ud i vandløb og havet.  ​​​​ 

​​ Dette forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik:

Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021” ¹.

Det er måske overraskende, at i de to perioder 2012-2016 og 2017-2021 modtager dansk landbrug mellem 76 % og knap 100 % af sit driftsresultat som tilskud især fra EU, men også fra den danske stat og fra diverse fonde, landbruget har dispositionsret over med statens godkendelse. Disse fonde stammer fra den tid, hvor landbrugets økonomiske og dermed politiske vægt var langt større end i dag. Denne store vægt skyldtes især landbrugseksportens store betydning for Danmarks permanente betalingsbalanceunderskud fra 1929 frem til medlemsskabet i EF i 1973.  ​​ ​​​​ 

Perspektiver

Ud fra ovenstående kan vi iagttage udviklingen i de to afgørende faktorer bag udviklingen i global og dansk landbrugsudvikling - forsyningen med mængden af fødevarer i forhold til efterspørgslen efter disse samt produktiviteten i produktionen af fødevarer. Disse to faktorer skal vel at mærke ses i sammenhængen med en klimakrise, der kræver løsninger på emissionen af drivhusgasser fra de dominerende brugsformer inklusive de anvendte teknologier. Det skal bemærkes, at det ikke alene er husdyrholdet med udslip af metan og CO2, men også vegetabilske affaldsrester, som kan resultere i de lattergas-emissioner, der som nævnt er 300 gange så potente som CO2 - udledningerne.

Befolkningstallet vil globalt fortsat vokse de kommende 25 år, men væksten vil være ujævnt fordelt med stagnation eller fald i Europa, Kina og Japan og stærk vækst i Afrika. Fødevareforsyningen kan og må forventes at vokse stærkt i Afrika² som har gode naturmæssige forudsætninger og ikke behøver at gentage de natur- og klima-ødelæggende fejl fra Europa. Hvis Afrika ikke opnår en stærk vækst i egenproduktionen, vil væksten i folketallet ikke realisere sig. Kontinentet vil ikke kunne betale sig til fødevareimporten til merbefolkningen på 1,2 milliarder personer allerede i 2050 og 3,2 milliarder ved dette århundredes udgang. - En betydelig udvandring mod Europa må i dette tilfælde forudses.

Det er interessant, at dansk landbrug i de kommende årtier vil stilles over for udfordringer fra verdensøkonomien og forandringer i denne, lige som tilfældet også var fra slutningen af 1870’erne. Dengang var det oversvømmelsen af billigt korn fra Nordamerika transporteret med nyanlagte jernbaner fra den amerikanske midt-vestlige prærie og til Europa på store dampskibe, der tvang dansk landbrug ind i forvandlingen fra kornproduktion til eksport til animalsk eksport (smør og bacon). I øvrigt suppleret med hvede fra Ukraine. I dag vil Afrikas enorme landarealer ved forbedrede dyrkningsmetoder kunne øge produktion og produktivitet flerfold. En forudsætning herfor vil være udvikling og ibrugtagning af plantesorter og husdyrracer, der kan leve under høje temperaturer og svingende nedbørsmængder. Dansk landbrugsforskning og -teknologi med en stærk historik fra omkring 1860 vil måske kunne bidrage væsentligt.

Man kan nu stille sig det spørgsmål om de sidste to – tre årtiers udvikling mod nogle få hundrede godsejere og landbrugskapitalers dominans vil overtage al landbrugsjorden og produktionen i dansk landbrug og i Europa i øvrigt. Det er svært at give et klart svar på dette spørgsmål. Det skyldes især, at der fra forbrugerne stilles krav om sunde og velsmagende produkter. Her er det især små producenter og kollektive brug, der har drevet udviklingen.

Den tyske socialdemokratiske analytiker og politiker Karl Kautsky havde omkring 1. verdenskrig en forestilling om et eller nogle få supermonopoler, som dominerede verden og dermed overflødiggjorde krige for at omfordele verdensøkonomien. Lenin og Trotsky kritiserede denne forestilling ud fra en opfattelse af, at der kunne tjenes højere profitter af nogle kapitaler ved at udvikle ny teknologi, processer og produkter. Indtil nu forekommer det mig, at supermonopol-teorien ikke har vist sig stærkest. ​​