Socialdemokratiet og janteloven
Socialdemokratiet har endelig genopdaget Jantelovens egentlige betydning - ” de fattige skal ikke tro de er noget ”
Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.
De rige og Janteloven
I Danmark har vi i årtier fået tudet ørerne fulde med klager over den danske jantelov, som efter sigende er rodfæstet dybt i den danske folkesjæl. Den økonomiske elite har konstant beklaget sig over, at Jantelovens misundelse rettes mod dem, fordi de - gennem hårdt arbejde - har opnået et misundelsesværdigt niveau af rigdom. Det klareste eksempel på denne jantelovs - misundelse er det progressive danske skattesystem, hvor de rige absolut skal bertale mere i skat end de fattige. Politikerne flår de hårdt tjente penge ud af ens lommer, så man nærmest bliver tvunget til at emigrere til Schweiz, Monaco eller Nice eller anbringe pengene på en tropisk ø i skattely for at beskytte dem mod det grådige danske skattevæsen.
Hvad Janteloven egentlig siger
Den danske økonomiske elite har imidlertid fuldstændigt misforstået meningen med den Jantelov, som Aksel Sandemose formulerede i bogen En Flygtning Krydser sit Spor, og det er lykkedes dem at udbrede denne fejltolkning til størstedelen af den danske befolkning, som istemmer det nationale selvhad over den modbydelige misundelse rettet mod de rige, som bunder i Janteloven.
Janteloven, som den er formuleret af Aksel Sandemose, indeholder en række regler, som efter hans mening beskriver arbejderklassens uudtalte kollektive sociale selv - undertrykkelse. Janteloven lyder i sin helhed :
1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.
11. Du tror måske ikke, at vi ved noget om dig?
Det Janteloven beskriver er ikke misundelse rettet mod de rige, men derimod regler, som holder de fattige – arbejderklassen – nede og straffer den, der skiller sig ud ”og tror han/hun er noget”.
Socialdemokratiet og Janteloven
Det er denne Jantelovens oprindelige betydning, som Socialdemokratiet genopliver med kritikken af visse indvandrerers ”herskerattitude” og ”dominansadfærd”.
Der er sgu indvandrere, der ”tror de er noget” ! ! !
Begreberne ”herskerattitude” og ”dominansadfærd” blev introduceret af det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad Nielsen i et interview i Berlingske Tidende. Frederik Vad Nielsen har tidligere været formand for DSU og er for nylig blevet valgt til posten som Socialdemokratiets udlændinge - og integrations-ordfører. Ifølge ham ” .. udviser en gruppe af indvandrere en »herskerattitude« og »dominansadfærd«, der blandt andet viser sig, når de fylder hele fortovet og tvinger andre til at gå i en stor bue ud på kørebanen.”
Det er en alvorlig sag, for som han i interviewet påpeger :
”Islamisme, fundamentalisme og herskerattitude er farligere for vores samfund end ureguleret kapitalisme. Det er på niveau med klimaforandringerne, konsekvenserne af det, fordi det er irreversibelt.”
Visse indvandrere stimler sammen på fortovet på en måde, så vi andre almindelige pæne mennesker er nødt til at gå ud på gaden for at komme forbi. Det er efter Frederik Vad Nielsens mening et problem, der er farligere end ”ureguleret kapitalisme” og ”på niveau med klimaforandringerne.”
Nu kunne man jo fristes til at tro, at disse udtalelser er ”finker der er røget af panden”, altså fortalelser, som et parti som det socialdemokratiske så hurtigt som muligt ville forsøge at trække tilbage og bortforklare. Men nej, det lader til, at udtalelserne er udtryk for Socialdemokrtatiets holdninger til indvandrere.
Frederik Vad Nielsens uhyrlige udtalelser bakkes i en kronik i Politiken op af Kåre Dybvad, regeringens socialdemokratiske udlændinge - og integrationminister, og samme regerings digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre fra partiet Venstre. De skriver i kronikken :
”De fleste danskere vil formentlig kunne genkende visse indvandreres fjendtlige og larmende dominansadfærd og herskerattitude. En livsstil, som er med til at forpeste hele bydele og boligområder, og som bidrager til utryghed i nattelivet, særligt for unge kvinder.”
Og så griber de også tilbage til Jantelovens 11. bud , ”Du tror måske ikke, at vi ved noget om dig ?”
Vi ved jo alle sammen, at mange af disse indvandrertyper er tilhængere af islamisme, fundamentalisme og jihadisme, udøver negativ social kontrol over pigerne i deres miljø og endda tyr til ”æresdrab”, når de synes det er nødvendigt.
For at finde et eksempel på ”æresdrab” er de to ministre godt nok nødt til at henvise til en 20 år gammel sag. Som de skriver :
”Det er snart 20 år siden, at den 18-årige dansk-pakistanske Ghazala Khan blev likvideret på Slagelse Banegård.”
Men der er jo nok ikke så meget, der har ændret sig siden da. Visse indvandrertyper kunne sikkert stadig finde på den slags.
I et svar på de to ministres kronik skrev Gretelise Holm i Politiken, at de holdninger til indvandrere, som kommer til udtryk i kronikken, bringer uhyggelige mindelser om noget, der fandt sted i tredivernes Tyskland. Men dengang var det jo rettet mod jøderne.
Man kunne anbefale Frederik Vad Nielsen og de to ministre, hvis de nu synes det er så forfærdeligt at almindelige pæne mennesker skal gå ud på kørebanen for at komme forbi disse indvandrere med ”herskerattitude”, at man simpelthen forbød indvandrere at gå på de samme fortove som os andre. Det er der historiske fortilfælde for. Eksempelvis beskriver den berømte jazz-vise ”On the sunny side of the street”, hvordan de sorte i USA i perioden med formaliseret racediskrimination var henvist til kun at gå i den ene side af gaden.
Man kunne også stille bænke op – specielt til indvandrere – så de kunne sidde der og brede sig med deres ”herskerattitude”, mens vi andre kunne få lov til at sidde i fred og ro på bænke specielt udpeget til os. Det havde man også en gang både i USA og Sydafrika.
Hvis man vil nærme sig en forklaring på, at nogle unge indvandrere – ligesom nogle unge indfødte danskere – til tider kan virke provokerende, skal man måske se på, hvordan personer, som i deres dagligdag føler sig ydmygede, i trods mod ydmygelserne tilstræber lige netop ikke at virke ydmyge, men tværtimod overdrevent selvsikre. Sorte amerikanere har som en del af deres subkultur udviklet en særlig gangart, der gør, at de virker som om, de ejer hele verden. Det kaldes ”swagger”, en gangart som Obama err en forbilledlig udøver af.