Socialdemokratierne og den yderste højrefløj
Af Peer Møller Christensen, medlem at Kritisk Revys redaktion.
Socialdemokratiske partier i Europa mister kun få vælgere til partierne på den yderste højrefløj, og det giver derfor ingen mening, at de forsøger at genvinde deres tidligere vælgertilslutning ved at efterligne den indvandrerpolitik, der føres af partierne på den yderste højrefløj.
Det fremgår af en netop offentliggjort analyse fra Progressive Politics Research Network af tilgængelige europæiske vælgerdata. Progressive Politics Research Network er et samarbejde mellem forskere fra University of Oxford, University of Barcelona, Central European University, University of Zurich og Humboldt University Berlin.
Myten: De socialdemokratiske partiers tilbagegang skyldes, at deres vælgere slutter op om partier på den yderste højrefløj
Socialdemokratiske partier i Vesteuropa har i de seneste tyve år oplevet en markant vælgermæssig tilbagegang. Samtidig har højreradikale partier i Vesteuropa oplevet en lige så betragtelig vælgermæssig fremgang, og højreradikale partier har nu etableret sig som vigtige politiske aktører i næsten alle vesteuropæiske lande.
Det har fået mange politikere og kommentatorer til at konkludere, at de socialdemokratiske partiers tilbagegang må hænge sammen med de højreradikale partiers fremgang, altså at de socialdemokratiske partiers problem er, at de har mistet vælgere fra arbejderklassen til de højreradikale partier, fordi de har ført en for slap indvandrerpolitik.
Det er denne myte, forskerne fra Progressive Politics Research Network har sat sig for at undersøge; og ud fra omfattende dataset om vælgeradfærd i de europæiske lande når de frem til den konklusion, at myten ikke har noget på sig.
Hvilke grupper af vælgere har socialdemokratierne mistet?
Vælgere fra arbejderklassen udgør den største gruppe blandt de højreradikale partiers vælgere, men det samme gælder ikke for de socialdemokratiske partier.
Dataene viser, at den største gruppe blandt de moderne socialdemokratiske partiers vælgere ikke som for 50 måske 20 år siden er industriarbejdere, men i højere grad hvad forskerne beskriver som ”mere kulturelt progressive og økonomisk venstreorienterede vælgere” med mellemlange eller længerevarende uddannelser.
Desværre præsenterer forskerne i deres rapport ikke nogen tal for, hvordan de socialdemokratiske vælgere fordeler sig efter uddannelsesniveau.
Den nye vælgersammensætning betyder, at det kun er et mindretal blandt de frafaldne socialdemokratiske vælgere, der søger mod partierne på den yderste højrefløj.
Af de vælgere, der ikke længere stemmer på et socialdemokratisk parti, er kun lidt over 10 % skiftet til højreradikale partier, mens størsteparten - lige under 30 % - stemmer på grønne partier, lidt færre - ca 25 % - på traditionelle højrefløjspartier og lidt under 20 % på venstreorienterede partier.
Opdelt efter uddannelsesniveau i korte, mellemlange og længerevarende uddannelser er billedet også overraskende. Som andel af frafaldne socialdemokratiske stemmer udgør de vælgere med kort uddannelse, der er gået over til de højreradikale partier, kun ca 3 %, mens ca 8 % er skiftet til traditionelle højrefløjspartier. Også som andel af frafaldne socialdemokrater er ca. 17 % med mellemlange uddannelser skiftet til grønne partier, lidt under 15 % til traditionelle højrefløjspartier, mens 7-8 % er gået over til partier på den yderste højrefløj eller venstreorienterede partier. Ca. 13 % vælgere med længere uddannelser er skiftet til grønne partier, ca 8% til traditionelle højrefløjspartier, 4 % til venstreorienterede partier og kun et par procent til højreradikale partier.
Samtidig viser data, at kun et mindretal af det radikale højres nuværende støtter tidligere har opfattet sig selv som socialdemokrater - og meget få vælgere er i tvivl, om de enten skal stemme på et socialdemoktratisk parti eller et højreradikalt parti.
Forskernes konklusion
Socialdemokratiske partier har altså ikke i højere grad mistet vælgere med kortere uddannelse end andre grupper vælgere. Tværtimod har de socialdemokratiske partier først og fremmest mistet stemmer fra den del af vælgerne, som har længerevarende uddannelser. Selv blandt vælgere med kortere uddannelser er det kun et lille antal, der er skiftet til højreradikale partier. Eksempelvis er det kun få af de vælgere, der i Tyskland stemmer på Alternative für Deutschland, som nogensinde har identificeret sig med det tyske socialdemokrati.
Den udbredte opfattelse, at de europæiske socialdemokratiske partier mister stemmer til de højreradikale partier og kun kan vinde disse stemmer tilbage ved at søge ind til det politiske centrum-højre og føre en stram indvandringspolitik er, ifølge forskerne, en illusion.
Gælder det også for Danmark?
Forskningsprojektet har også inddraget data om vælgeradfærd i Danmark, og om danske forhold skriver de: ”Selv i Danmark, hvor en regering ledet af Socialdemokratiet har indført en af de hårdeste indvandrerpolitikker i Europa, viser vælgerdata, at det at begrænse indvandrernes rettigheder ikke er populært hos en stor gruppe af partiets vælgere.”
Hvilken politik bør de socialdemokratiske partier så vælge?
For at vinde de tabte stemmer tilbage nytter det som sagt ikke noget for de socialdemokratiske partier at overtage de højreradikales stramme indvandrerpolitik eller at søge mod centrum-højre. Ved at føre en sådan politik skubber man det, som nu er den største gruppe socialdemokratiske vælgere fra sig, nemlig vælgere med mellemlange og længere uddannelser, som typisk er tilhængere af en mere humanistisk indvandrerpolitik og en grønnere klimapolitik.
Det som er det største problem for de socialdemokratiske partier er, ifølge forskernes analyse, at det er vanskeligt for dem at tiltrække nye vælgere. Måske ville det være mere effektivt, hvis de socialdemokratiske partier vil genvinde tidligere tiders dominerende position i europæisk politik, dels at vinde de vælgere tilbage, som er skiftet til mere grønne og i indvandrerpolitisk forstand mere humanistiske partier, dels at tiltrække nye yngre vælgere. Det vil formentlig kun kunne ske, hvis man vender tilbage til en mere humanistisk indvandrerpolitik og bevæger sig mod en mere grøn klimapolitik.
Kilder :
Tarik Abou-Chadi, Daniel Bischof,Thomas Kurer, Markus Wagner: The myth of vote losses
to the radical right. Progressive Politics Research Network.2024
https://politicscentre.nuffield.ox.ac.uk/media/1awhrcvv/abouchadi_etal-090124.pdf