Tanker ved løvfaldssommer
September blev den varmeste måned nogensinde i Danmark til både behag og bekymring i en tid med krig og klimaudfordringer.
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
Løvfaldssommer kaldes det, når sommeren forlænges helt hen i slutningen af september som i år. Med nogle til tider efterårslignende dage i juli og august har de lune, solfyldte sene septemberdage kunnet opleves som en både fysisk og mental vitaminindsprøjtning, som også kunne dæmpe det vemod, der ofte melder sig, når sommeren går på hæld. Med C.V. Jørgensens ord fra sangen Sæsonen er slut om sommeren, der ”nærmest fløj afsted, tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med”.
De lune septemberdage, der kunne give behagelig stemning af sommer, er dog ikke et nyt fænomen, men er forekommet før. September 1941 var lun, solfyldt og uden frost, hvilket givetvis blev nydt af danskerne i en ellers mørk tid, hvor landet var under tysk besættelse, og krigen rasede ikke så langt borte.
I den russiske millionby med det daværende navn Leningrad var der ikke tid og lejlighed til at nyde det usædvanligt gode september-vejr. En bomberegn fra kanoner og fly spredte død og ødelæggelse over byen. Tyske hære nærmede sig i højt tempo, og mens soldater i Den Røde Hær desperat forsøgte at bremse tyskernes fremrykning, blev byens borgere – mænd, kvinder, unge og gamle – sat til at grave volde og skyttegrave, samtidig med at fabrikkers produktionsanlæg i hast blev pakket ned og sendt østpå. Stalins ordre var, at Leningrad ikke måtte opgives, men det virkede stadig mere håbløs at efterkomme, efterhånden som tyske soldater nåede byens forstæder - så soldater og frivilligt kæmpende kunne tage sporvognen direkte til fronten!
Tyskerne følte sig sejrssikre. Både hærledelsen og Hitler proklamerede flere gange, at Leningrads fald var nært forestående, så byen snart ville være helt på tyske hænder; men sådan gik det ikke. Byens borgere kæmpede indædt imod de fremstormende, militært overlegne tyske tropper. I stedet for indledte tyskerne en belejring af den næsten helt omringede by, hvor den store Ladoga-sø var eneste åbne vej ind og ud, men under løbende beskydning fra tysk hold. Ud over fortsatte massive bombardementer var Hitlers plan at udsulte byen til overgivelse; men med voldsomt nedskårne madrationer holdt sultende soldater og borgere stand i 900 dage, indtil de stadig mere trængte tyske hære måtte trække sig tilbage, da krigslykken vendte. De menneskelige omkostninger for den belejrede by havde været enorme. Det er aldrig lykkedes at fastslå det samlede antal døde, men det antages at være på omkring en million – næsten ti gange så mange dræbte som ved atombomben over Hiroshima.
Krig uden ende
Også i 2023 er der i et sommervarmt september krig ikke så langt herfra i områder, der på samme tid i 1941 var udsat for brutale krigshandlinger. Det er på steder, som også i dag optræder på mediernes kort over krigens gang. Ukraines næststørste by Kharkiv blev to gange erobret og generobret af de stridende parter. Hovedstaden Kiev blev efter heftige kampe indtaget af tyskerne, hvilket bidrog til at lette vejen for de tyske kampvogne og motoriserede enheders videre færd mod øst og syd i fuld fart.
Helt så hurtigt kom det ikke til at gå, da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine. En større militærkolonne på vej imod Kiev gik helt i stå undervejs og nåede aldrig helt frem. I stedet for en lynkrig blev Putins militære specialaktion til en skyttegravskrig i stil med vestfronten i første verdenskrig. Russerne har gravet sig ned og søgt beskyttelse i bygninger, mens ukrainerne forsøger at rykke frem med store tab til følge, som det altid er den angribendes lod. Der kæmpes fra landsby til landsby og fra hus til hus, men rykkes ikke meget på fronten, selv om Ukraine har fået tilført nye og mere offensive våben fra NATO-lande. Med de længerækkende, offensive våben samt droner kan Ukraine føre krigen ind på russisk territorium. Om det vil styrke russiske krigsmodstandere eller øge opbakningen til Putins krigsførelse er et åbent spørgsmål, men det vil ikke på kort sigt hverken vælte Putin af pinden eller standse krigen.
De fleste militæranalytikere forudser, at krigen vil fortsætte ind i næste år – og måske endnu længere, hvis ikke en forhandlingsløsning politisk stopper krigen, hvilket der ikke umiddelbart ser ud til at være mange chancer for. Ukraine havde først på året proklameret en forårsoffensiv, som så blev til en sommeroffensiv uden de helt store resultater. En efterårsmanøvre vil kræve fortsat godt vejr, men blive hæmmet af muddersæsonens indtræden, der i sin tid også blev en alvorlig udfordring for først Napoleon og siden Hitlerhæres felttog imod Rusland. Med bekymring kan ukrainerne derfor se frem til endnu en vinter, hvor der i perioder ikke vil være varme, vand eller elektricitet.
Kornleverancer i spil
Også fødevaremangel vil nogle formodentlig lejlighedsvist kunne opleve, men egentlig sult som ved den tyske belejring af Leningrad vil være usandsynlig – i Ukraine. Sult som indirekte følge af krigen vil derimod kunne ramme mennesker andre steder i verden. I kombination med flerårig tørke har en af krigen reduceret eksport af korn og majs fra Ukraine og Rusland medvirket til, at mange mennesker i landene på Afrikas Horn har sultet og i flere områder været på randen af hungersnød.
Til gengæld kan sultne mennesker et helt andet sted måske nyde godt af, at krigen giver Rusland afsætningsproblemer. Ved septembers møde mellem Putin og Nordkoreas leder blev der tilsyneladende forhandlet om levering af korn til Nordkorea. Også over for afrikanske lande har der været luftet løfter om kornleverancer, hvilket Rusland har såvel økonomiske som politiske interesser i. Rusland vil givetvis gerne fastholde den goodwill – næsten taknemlighedsgæld – som flere afrikanske lande nærer over for Rusland, der i Sovjettiden under den antiimperialistiske kamp sammen med Cuba understøttede frihedsbevægelser, ligesom mange afrikanere tog videregående uddannelser i Rusland.
Goodwill er også vigtig for Ukraine ikke mindst fra nabolandene, som landet er meget afhængig af i forhold til blandt andet at kunne eksportere korn, som nu i betydeligt omfang søges transporteret ad andre veje end via Sortehavet, nemlig med lastbil via forskellige øst- og centraleuropæiske lande. Ukraine er imidlertid kommet i verbalt slagsmål med den polske regering, da polske – ligesom ungarske – bønder mener, at ukrainerne sælger deres korn urimeligt billigt og ved at dumpe prisen udkonkurrerer bønderne i Polen. Landbefolkningen udgør en betydelig del af de polske vælgere og er derfor en central vælgerskare ved det forestående parlamentsvalg søndag 15. oktober, hvor det regerende PiS-parti ifølge meningsmålinger står tæt på at miste flertallet.
Selv om ukrainerne nyder bred opbakning og velvilje blandt befolkningen i Vesten, er der også tegn på, at den mindskes. I USA taler nogle republikanske politikere for at nedskære eller fjerne den økonomiske og militære støtte til Ukraine, da de ønsker mere fokus på truslen fra Kina. I flere europæiske lande tales der også fra især nationalkonservative politikere, men også fra dele af venstrefløjen om at sadle om og ikke bruge så mange penge på våbendonationer til Ukraine, hvilket der ifølge nogle meningsmålinger synes at være en vis klangbund for blandt en del vælgere i blandt andet Tyskland. I Slovakiet er ikke blot kandidaterne ved det netop gennemførte præsidentvalg, men også befolkningen delt på spørgsmålet om Ukraine. 40 % af vælgerne går ind for militær støtte til Ukraine, mens lige så mange er imod.
Såvel våbenleverancer til Ukraine som genopfyldning af egne lagre og generel oprustning med henblik på at leve op til NATO-målet om at bruge mindst to procent af BNP på forsvar koster mange penge, der skal tages andre steder fra. Ikke blot i Danmark, men også i andre lande går det ud over velfærd og ikke mindst et nødlidende sundhedsvæsen, men også over indsatsen imod klimaforandringerne, der endnu voldsommere har vist sig i år.
Varmeste september nogensinde
Den varme september var - med ti meteorologiske sommerdage og en gennemsnitstemperatur tre grader højere end normalen på 16,5 grader - den varmeste september målt nogensinde i Danmark, hvilket da også kan give anledning til bekymret eftertanke. For maj og juni var ligeledes varmere og mere tørre end normalt. Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har opgjort, at de tre sommermåneder i år var de varmeste, der nogensinde er målt siden målingerne påbegyndtes i 1880´erne. I Grønland er også målt højere sommertemperaturer end normalt, og i den anden ende af verden er større dele af Antarktis observeret isfri end nogensinde før set.
De usædvanligt høje temperaturer satte ind allerede tidligt på året. Det begyndte i april, hvor data for verdenshavenes temperaturer viste et rekordhøjt niveau. Efter tre år med vejrfænomenet La Niña, som holdt temperaturen nede, var en ny El Niño – La Niñas vejrmæssige modfænomen - på vej med stigende havtemperaturer til følge og rekordhøje temperaturer i Nordatlanten og Middelhavet med negative konsekvenser for livet i havet. På landjorden opstod fra april og frem langvarige hedebølger i Sydeuropa, USA, Indien og Østasien med temperaturer over 40 grader - endda helt op i Tyskland og det sydlige England. I kombination med manglende nedbør udtørres naturen, hvilket fremmer naturbrande, som hærgede i ugevis i Canada med mærkbare røggener helt ned i USA og målbart i Norge.
I Europa blev Rhodos og flere andre områder i Grækenland ramt af skovbrande, som også danske turister måtte flygte fra. Udover turisterhvervet er tørken også gået ud over fødevareproduktionen, da store landbrugsområdet i Italien og Spanien har manglet vand, hvilket kan give højere priser på grøntsager også i danske butikker. Da sydeuropæiske vinbønder også var ramt af tørken, tegnede vin også til at blive dyrere. Det glade budskab i september er imidlertid, at på grund af overproduktion af vin på verdensplan og faldende efterspørgsel på vin, ser priserne ud til at falde resten af året … ligesom danske vinbønder drager nytte af de stigende temperaturer.
En effekt af de høje temperaturer er også udvikling af stor fordampning, hvilket giver skybrud og langvarig regn med deraf følgende oversvømmelser og hændelser som voldsomme haglbyger, hvilket også danske turister oplevede ved ferie i det nordlige Italien. Næste år, når El Niño er fuldt udviklet, forventes temperaturerne at stige yderligere med endnu mere vildt vejr til følge og store kontraster, som vi allerede har set eksempler på i år.
Mens der i det nordligste Sverige helt uventet faldt op til 38 centimeter sne midt i september, kunne vi i Danmark tage endnu nogle ture til stranden og få en dukkert i det stadig lune vand, der for andre levende væsener har betydet døden. Ifølge forskere fra blandt andet Aarhus Universitet står vi nu med det største iltsvind i 20 år i de indre farvande på et areal større end Sjælland, hvilket er katastrofalt, som én af forskerne udtalte til TV2. For alt liv i de pågældende farvande kvæles. Fisk og bunddyr må enten søge andre steder hen eller ligesom havets planter dø. Iltsvindet skyldes udledning af næringsstoffer fra især landbruget, men er blevet forstærket af septembers varme og ret vindstille vejr. På blot en måned er iltsvindet blevet ottedoblet, da livet i havet indtil da var blevet reddet af stormene i juli og august. Politikerne har da også reageret på meldingen om det omfattende iltsvind og lovet handling, selv om det er hørt før uden at have haft den helt store effekt – eller i alt fald er blevet overhalet af de stadig større udfordringer med klimaforandringer.
Klimaindsats bremses
Bekymrende kan også være, at regeringer og partier er tøvende - og i flere tilfælde ved at sætte klimaindsatsen i bakgear. Først har præsident Emmanuel Macron i Frankrig og sidenhen premierminister Rishi Sunak i Storbritannien meldt ud, at klimamål og initiativer må udskydes af hensyn til samfundsøkonomien, ligesom EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen er begyndt at træde på bremsen, samtidig med at strammere regler om miljø og klima møder modstand i EU-parlamentet og ofte ender med at blive vedtaget i en udvandet udgave.
I USA afviser republikanerne klimaforandringerne som menneskeskabte og vil ikke gøre noget, selv om blandt andet det republikansk styrede Florida har været hårdt ramt af orkaner og oversvømmelser, og store dele af millionbyen Miami står til at blive oversvømmet i løbet af få år på grund af stigende vandstand i det omkringliggende hav forårsaget af temperaturstigningerne. Samtidigt øger de højere havtemperaturer omfanget af giftige alger, hvilket går ud over både fiskeri og turisme. Store dele af delstatens vandforsyning er tillige truet af, at saltvand er ved at trænge ind i vandboringer i takt med faldende vandstand i floder og søer. Klimaforandringerne vil således gå ud over både boliger, erhverv og infrastruktur, hvilket ifølge en rapport fra den amerikanske regering vil resultere i store tab, der årligt kan løbe op i hundredvis af milliarder dollars, hvis der ikke tages markante skridt til begrænsning af CO2.
Danske virksomheder såvel som den danske regering vil gerne træde til med en hjælpende hånd til amerikanerne; men selv om Mette Frederiksen og hendes ministre gerne vil fremstå som frontløbere på grøn omstilling, kniber det med at komme fra ord til handling.
Det af regeringen nedsatte Klimaråd har flere gange i årets løb kritiseret regeringen for at være bagud i forhold til at nå det politisk vedtagne klimamål fastsat i klimaloven om en reduktion i 2025 på 50 - 54 procent af udledningerne set i forhold til 1990. I rådets 2023-rapport hedder det således: ”For 2025-målet undervurderer fremskrivningen reduktionsbehovet. Dermed er der et større behov for politisk handling, end fremskrivningen viser”. Senest har rådets kritik rettet sig imod, at regeringen læner sig for meget op ad tekniske løsninger, der endnu ikke er udviklet, bl.a. til fangst af CO2. Den kritik vil blive brugt imod regeringen af flere oppositionspartier, der også har kritiseret manglende fremdrift i forhold til landbrugets udledninger, hvilket er blevet ekstra aktuelt med konstateringen af det store iltsvind.
Den strukturkommission, der er blevet sat til at se på landbruget, er blevet forsinket. Især regeringspartiet Venstre vil helst undgå at lægge sig ud med landbruget på et tidspunkt, hvor Danmarksdemokraterne forsøger at byde sig til som landbrugets alliancepartner og politiske talerør. Jakob Ellemann-Jensen har dog op til Folketingets åbning erklæret, at der bliver indført en CO2-afgift på landbruget; men Venstre såvel som Socialdemokratiet understreger, at det skal være en afbalanceret løsning, der ikke lægger for store byrder på landbruget.
Den danske regering virker tøvende og uden en konsekvent linje i indsatsen imod klimaforandringerne. I september offentliggjorde transportminister Thomas Danielsen, at der til oktober vil blive fremlagt lovforslag om, at der som forsøg fra næste år gives tilladelse til at køre med ekstra lange lastbiler på op til 34 meter på udvalgte veje med den begrundelse, at de vil kunne fragte mere per køretøj og derved give en CO2-besparelse. Men der forlød intet om, at perspektivet er at få langt mere godstransport flyttet til jernbanen. Og mens Tyskland og flere andre lande har sænket billetpriserne i den kollektiv trafik for at flytte flere trafikanter fra biler over til tog af hensyn til miljø og klima samt trængsel på vejene, har DSB og trafikselskaberne meldt om takstforhøjelser på gennemsnitlig 10 % fra januar næste år, samtidigt med at den kollektive trafik især i landområderne beskæres. Reaktionen fra samme minister har været et traditionelt, undvigende politikersvar.
Efter en sommer med mærkbare klimaforandringer står det uklart, om det giver politikerne anledning til at sætte ekstra turbo på initiativer, der kan modvirke en yderligere eskalering af vejr og klima, som i den grad påvirker vores hverdag og levevilkår på både godt, men i stigende grad især ondt.
Regeringens svar på kritik er, at der skam politisk er aftalt at etablere flere vindmølleparker; men opstillingen af nye vindmøller både til lands og til vands går meget langsomt, hvilket Mette Frederiksen også nævnte i sin tale ved Folketingets åbning, hvor hun relativ kort adresserede behovet for grøn omstilling. Hovedbudskabet gik på, at der er et dilemma mellem klima og miljø – vil vi have vindmøller eller flagermus? Undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser, langsommelige sagsgange hos myndigheder samt mangel på kvalificeret arbejdskraft er årsagerne til, at det trækker ud med udbygningen af vindkraft, var pointerne i statsministerens omtale af klimaproblemerne. De blev således behændigt spundet sammen med nogle af regeringens mærkesager om beskæring af den offentlige administration og styrkelse af erhvervsuddannelserne. Så fra regeringen intet nyt på klimafronten i retning af mere markante, konsekvente initiativer.
Det er ikke til at forudse, om løvfaldssommeren efterfølges af en såkaldt Indian Summer, som kan forekomme, hvis en periode med nattefrost følges af dage med sol og temperaturer på 18-20 grader. Ifølge forskerne vil efterår og vinter som følge af klimaforandringerne være præget af mere regn end tidligere, men også af en højere gennemsnitstemperatur, end vi har været vant til. Kortvarige perioder med sne og frost på især såkaldt udsatte steder vil fortsat forekomme, men udsigten til landsdækkende hvid jul er længere væk end længe og noget, vi må drømme om eller se på gamle film. Som kompenserende trøst til de skuffede byder alskens forretninger dog på masser af tilbud om endnu en glædelig, materialistisk jul, der kan få os til at glemme alverdens trængsler og bekymringer. De første julevarer er allerede kommet på butikkernes hylder, inden den første nattefrost har fået skoven til at falme trindt om land.
Måske den forlængede sommers eftertanke ikke blot skal gå på, at ”endnu en sommer er gået og blev igen forsømt”, som det også hedder i C.V. Jørgensens sang, men på hvordan det ikke også bliver det forsømte efterår - og snarere er tid til at handle i forhold til at skabe en bedre verden for os alle.
Læs mere: