Ny formand i utide
Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
Uden kampvalg skal en ekstraordinær kongres i FH vælge ny formand, der skal løfte mange udfordringer for en svækket fagbevægelse
Da Lizette Risgaard i utide måtte træde tilbage som fagbevægelsens frontfigur, stod Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i en helt uventet og udfordrende situation. Lizette Risgaard var uden modkandidat i november 2022 blevet genvalgt til posten som formand, som hun første gang med akklamation var blevet valgt til i 2018 ved etableringen af FH som en sammenlægning af LO og FTF, så hun som leder af den største faglige hovedorganisation talte som repræsentant for over 1,300.000 privat og offentligt ansatte organiseret i 65 forskellige fagforbund.
Da Lizette Risgaard efter en del virak i FH samt stor medieopmærksomhed og ikke helt godvilligt måtte forlade formandsposten, var der ingen oplagt efterfølger klar i kulissen. Morten Skov Christiansen blev som den ene af to næstformænd udpeget til fungerende formand, men meldte ikke umiddelbart ud som interesseret i at overtage den ledige formandspost, og heller ikke andre meldte sig hurtigt på banen. Efter en sommerferies tænkepause tilkendegav Morten Skov Christiansen, at han nu havde besluttet sig til at gå efter formandsposten. I kulissen spøgte også enkelte andre navne, men som mulig modkandidat pegede flasken mest på formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.
Mulig modkandidat
Han har med en baggrund som uddannet blikkenslager i mange år været fagligt aktiv og i 16 år udgjort en del af formandskabet i Blik- og Rørarbejderforbundet – først som næstformand og de sidste fem år som formand. Han har markeret sig som en dygtig faglig forhandler og på det politiske felt bidraget til at skabe opmærksomhed om faren ved asbest. Blik- og Rørarbejderforbundet er med 10.000 medlemmer én af de mindre medlemsorganisationer i FH og har tidligere vægret sig ved at fusionere med andre forbund, selv om tendensen i en del år i det daværende LO var, at mindre forbund lod sig optage i større forbund.
Forbundet med næsten kun privat ansatte og få kvindelige medlemmer kan på mange måder karakteriseres som værende af den klassiske type fagforening, der holder håndværksmæssige traditioner og dyder i hævd, men også har øje for udviklingen og ser jobmæssige muligheder i grøn omstilling og bæredygtighed. Af nogle kredse i FH har der været overvejelser om, at Henrik W. Petersen ved den ordinære FH-kongres i 2026 kunne være en efterfølger til Lizette Riisgaard, hvilket er blevet overhalet af den i mellemtiden opståede situation.
Da formanden for NNF, Ole Wehlast i A4 Overenskomst opfordrede Henrik W. Petersen til at stille op, var svaret: ”Man kan jo ikke være andet end beæret, når gode kolleger synes, at man kunne være et godt bud på en formand” – og ellers ”ikke mere at tilføje”. På de indre linjer lod han dog andre vide, at han kun ville stille op, hvis han havde chancen for at vinde, hvilket han efter alt at dømme ikke har ved den ekstraordinære FH-kongres d. 7. september.
Flertal for fungerende formand
Nogle af de store medlemsforbunds ledere var kort efter Mortens Skov Christiansen udmelding hurtigt ude med støtte til hans kandidatur. Lidt over en uge før kongressen havde ti forbund repræsenterende 203 ud af 398 kongresdelegerede udtrykt støtte til ham. Såfremt alle delegerede ellers følger deres forbunds beslutning, er sejren hjemme, og Morten Skov Christiansen kan indtage formandsstolen for resten af kongresperioden – valgt med akklamation.
Der kan være flere årsager til, at et flertal foretrækker Morten Skov Christiansen. En intern diskussion blandt medlemsorganisationerne i FH har været, om en ny formand skulle komme fra det private eller offentlige område. Lizette Riisgaard, der inden valget til formand for FH, også havde været først næstformand og dernæst formand for LO, kom oprindeligt selv fra det private område, som også var dominerende i LO, mens FTF havde en overvægt af offentligt ansatte. Mange offentligt ansatte - og nok også en del funktionærgrupper - vil have svært ved at identificere sig med en blikkenslager med erfaring hovedsageligt fra det private arbejdsmarked som deres faglige leder.
Ikke mindst i en tid hvor der er stærkt fokus på de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold stående over for implementering af Lønstrukturkomiteens rapport og forestående overenskomstforhandlinger. Morten Skov Christiansen har ganske vist også en baggrund i det private område, men har gennem en del år også fagforeningsmæssigt beskæftiget sig med det offentlige område og har en bredere indsigt i arbejdsmarkedet som helhed.
Lang karriere i fagbevægelsen
Den 41-årige Morten Skov Christiansen er uddannet som elektronikmekaniker, men blev allerede fire år efter at have fået svendebrevet i hånden ansat som ungdomskonsulent i Dansk Metal og senere hen faglig sekretær, hvor han blandt andet vandt stor anerkendelse for sin organiseringsindsats på københavnske cykelværksteder. Ved en ihærdig indsats fik han på ét år tegnet 30 nye overenskomster, hvilket var ti gange så mange, som Metal Hovedstaden normalt tegnede på et år. Når han præsenterer sig selv, nævner han ofte denne indsats som afsæt for sit videre faglige engagement, der førte til, at han som 32-årig blev valgt som formand for LO-Hovedstaden og allerede året efter ved etableringen af FH blev valgt som én af i alt seks næstformænd. Trods mugne miner blandt nogle fagforeningsfolk blev han af mange budt velkommen som en tiltrængt foryngelse og fornyelse af fagbevægelsen, der især har svært ved at rekruttere, fastholde og engagere yngre mennesker.
Af mange blev Morten Skov Christiansen, der blandt andet fik arbejdsmiljø som sit politiske ansvarsområde, opfattet som mere åben og dialogsøgende end det ofte havde været tilfældet med tidligere faglige topfolk. Selv om der inden for arbejdsmiljø var fælles fodslag på mange felter, var der også blandt forbundene uenigheder og forskellige opfattelser af, hvordan og hvor skarpt der skulle gås til arbejdsgiverne og politikerne, når det især gjaldt det psykiske arbejdsmiljø. Med Morten Skov Christiansen for bordenden i arbejdsmiljøudvalget i FH er det som regel lykkedes at nå til enighed om linjen, når der skulle forhandles med arbejdsgivere og politikere. Det resulterede blandt andet i, at en længe ønsket bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø efter megen modvilje i arbejdsgiverkredsen – både private og offentlige – blev til virkelighed og rummer en række forbedringer, selv om ikke alle fagbevægelsens ønsker blev opfyldt.
Tilstrækkelig gennemslagskraft?
Ifølge det generelle skudsmål opfattes Morten Skov Christiansen som en god forhandler, der kan opnå resultater; men internt i FH er der dog også røster, der betvivler hans evne til at holde fast og være vedholdende nok til at opnå tilstrækkeligt gode resultater. Ligeledes peges der på, at hans gennemslagskraft i medierne er for lille, hvilket han selv indrømmer og lover at arbejde med.
Tidligere formænd for LO og FTF har haft meget forskellig gennemslagskraft, hvor Thomas Nielsen nok var én af dem, der kom bedst ud over rampen med sin direkte facon og slagfærdige formuleringer, der også gik udover Anker Jørgensen som statsminister. Også Lizette Riisgaard trængte klart igennem i medierne – ikke mindst i spørgsmålet om afskaffelsen af Store Bededag, hvor hendes kritik af ”vennerne” i regeringen var skarp og kontant. Også SF fik med den verbale pisk, da hun som gæstetaler på SF´s årsmøde skosede partiet for ikke i Folketinget at stemme for en folkeafstemning om afskaffelsen af Store Bededag.
Med Lizette i spidsen fik FH som spydspids i kampen for bevarelse af Store Bededag tørret det noget støvede image af og profileret sig som en fagbevægelse, der også kan og vil kæmpe for medlemmernes sag. Denne fornyede goodwill er gået noget fløjten med krænkelsessagen, der har ført til FH-formandens afgang og den tøven og rådvildhed, som syntes at have indfundet sig. For selv en med akklamation valgt ny formand står med udfordringer, der skal håndteres.
Store udfordringer
Blandt udfordringer er, at der også er andre krænkelsessager inden for fagbevægelsens rækker. Formanden for HK Østjylland måtte i begyndelsen af sommeren også træde tilbage efter op til flere eksempler på krænkende adfærd over for medarbejdere i HK-afdelingen. Soldaternes organisation HKKF har også for nylig fået et påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre en ordentlig tone, efter at medarbejdere har følt sig krænket af en stødende og hård omgangstone i fagforeningen. Der har også tidligere været sager med krænkende adfærd i faglige organisationer, hvilket undergraver fagbevægelsens troværdighed og autoritet i indsatsen imod krænkende adfærd på medlemmernes arbejdspladser.
En anden udfordring er fagbevægelsens økonomisk trængte situation. FH har måttet spare og nedskære medarbejderstaben på grund af ikke blot stigende udgifter som følge af inflationen, men også som følge af faldende indtægter i form af færre kontingentkroner fra medlemsorganisationerne, der i forskellig grad har en svigtende medlemsudvikling. Hårdest ramt af medlemstilbagegang er de to største forbund, 3F og HK.
Selv om 20-25.000 hvert år melder sig ind i 3F, forlader endnu flere forbundet, hvis medlemstal over nogle år er faldet med over 100.000 og i dag er på omkring 260.000. 3F har derfor iværksat forskellige initiativer, der skal øge medlemstallet, blandt andet gratis kontingent for unge i brancher som hotel- og restauration samt lager. Indtil videre har disse initiativer ikke rettet op på medlemstallet eller på den skrantende økonomi, der i flere år har vist underskud i forbundets regnskab – sidste år på 489 millioner kroner især forårsaget af tab på de finansielle markeder – underskuddet på den ordinære drift var på 262 millioner ifølge Altinget (1.5.23.)
Også HK har gennem årene mistet medlemmer, og selv om medlemstallet for et par år siden så ud til at stabilisere sig, falder det nu atter, så HK nu har omkring 220.000 medlemmer. Et såkaldt kontingentudvalg er i gang med at se på, hvordan indtægter og udgifter i højere grad kan bringes i balance både ved besparelser og måske omstruktureringer i organisationen, samtidigt med at medlemstallet bringes i vejret. En mulighed, der også tidligere har været overvejet og undersøgt, er at nedsætte kontingentet for derved at fastholde og tiltrække medlemmer. Et sådant tiltag har ikke hidtil vundet gehør, da en kontingentnedsættelse skal være meget stor for at kunne konkurrere med de gule organisationer, der især tiltrækker unge og rekrutterer fra de tidligere LO-forbund. KRIFA har knap 200.000 medlemmer eller kunder, som de kaldes, og Det Faglige Hus omkring 160.000.
Siden årtusindeskiftet er andelen af medlemmer af en traditionel, overenskomstbærende organisation faldet fra 69% til 53%, hvilket også kan give problemer i forhold til EU i forbindelse med indførelse af en lovbestemt mindsteløn, hvor undtagelse herfra ser ud til at kunne opnås ved en tilstrækkelig høj organisationsgrad, hvordan den så end defineres. Håndtering af en lovfastsat mindsteløn bliver derfor også én af udfordringerne for den nye FH-formand.
Dertil kommer som nævnt de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold, der blev kortlagt af Lønstrukturkomiteen, hvori oprindeligt Lizette Riisgaard og derefter Morten Skov Christiansen repræsenterede FH. En vigtig opgave og måske svendeprøven for den nye FH-formand bliver at få omsat komiteens rapport til resultater, hvor konflikterne ikke blot bliver i forhold til regeringen og arbejdsgiverne, men i lige så høj grad mellem de forskellige faggrupper og -organisationer.
Nogle af de samme interne konfliktmønstre vil kunne optræde ved overenskomstforhandlingerne, der påbegyndes i begyndelsen af det nye år. FH som hovedorganisation er ganske vist ikke part i disse forhandlinger, der gennemføres af forhandlingsfællesskaberne på det offentlige område, CFU og Forhandlingsfællesskabet. Hvis forhandlingerne går i hårdknude, kan FH-formanden dog få en rolle at spille som ved overenskomstforhandlingerne på et offentlige område i 2018, men vil være en svær balancegang.
I en medlemsmæssigt svækket fagbevægelse med potentiel intern splid på det offentlige område og en truet dansk model får en ny formand rigeligt at se til, men vil trods en lidt tøvende beslutning om at stille op med formodentlig bred opbakning stå med et stærkt mandat til det kommende arbejde.
Læs mere:
Danmarks Statistik om faglig organisationsgrad:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=38323
Beskæftigelsesministeriet om Lønstrukturkomiteen:
https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/loenstrukturkomite/