Den europæiske venstrefløj på vej mod et svært EU-parlamentsvalg
Af Inger V. Johansen
De seneste mange valg rundt om i Europa har vist en uhyggelig tilbagegang for mange venstrepartier. Mens højrefløjen, og også den yderste højrefløj buldrer frem. Næste EU-parlamentsvalg afholdes i juni 2024.
Der er naturligvis flere forklaringer på venstrefløjens problemer: dels interne - primært at man er uenig om, hvordan tidens store problemer skal løses eller tackles. Læs især: Krigen i Ukraine og den medfølgende oprustning. Men også at netop de problemer pt betyder, at venstrefløjen agerer i en helt ny virkelighed.
De seneste Eurobarometer-undersøgelser (se noter) viser således, at der efter det russiske angreb på Ukraine har udviklet sig nogle radikalt andre holdningstendenser i EU-landenes befolkninger, hvis man sammenligner med det forrige EU-parlamentsvalg i 2019. Der hersker i dag en usædvanlig opbakning til EU på 68-70 % i gennemsnit, 77 % går ind for en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, 80 % ønsker en styrkelse af det militære samarbejde m.v. Danske vælgeres holdninger ligger ifølge undersøgelserne over dette gennemsnit! Det er noget helt nyt. Det har gjort det svært for venstrefløjen at navigere. Uenigheder om den politiske linje og prioriteringerne har skærpet de indre modsætninger i partierne. Det er udfordringer for venstrefløjen, som kræver både solide politiske erfaringer og nytænkning.
Det yderste højre fik en lussing i Spanien
På baggrund af de mange negative valgresultater for venstrefløjen de seneste par år gav det seneste parlamentsvalg den 23. juli i Spanien heldigvis grund til lidt mere optimisme: Den yderste højrefløj – partiet Vox – fik en lussing ved valget og gik 19 mandater tilbage (til 33), men stadig blev det konservative PP (Partido Popular) den helt overbevisende vinder af valget med 136 mandater – 47 mandater frem - ud af 350 medlemmer i parlamentet. Dvs. vælgermæssigt et stort ryk til højre, som også sås ved lokalvalgene i Spanien i maj i år, der gav anledning til, at den socialdemokratiske (PSOE) premierminister Pedro Sánchez udskrev parlamentsvalget.
Dog har Vox’ tilbagegang betydet, at der ikke er noget klart flertal til nogen af fløjene i parlamentet, og der venter svære forhandlinger med de mindre partier, især i regionerne som fx i Catalonien. Venstrefløjsalliancen Sumar (15 partier og grupper) gik tilsammen 7 mandater tilbage til 31 mandater sammenlignet med forrige parlamentsvalg i 2019, men opnåede langt flere stemmer ved dette valg end ved lokalvalgene i maj. Alliancen har fordoblet sine stemmer siden lokalvalget i maj - fra 1,5 mio. til 3 mio. stemmer -, hvor partierne stillede op hver for sig, og er i spil i forhold til en eventuel ny regering med PSOE, der opnåede 122 mandater. Denne sejr for den spanske venstrefløj er en vigtig opmuntring i en periode med dårlige tendenser for venstrefløjen.
Vox er ikke det samme slags ekstremt højreparti som fx Marine le Pens Rassemblement National. Det er et parti med basis i det højere borgerskab, som tidligere bejlede til Franco, og partiet er især kendetegnet ved politikker, der afviser enhver form for modernitet og fornyelse - herunder abort, indgreb mod kønsbaseret vold mod kvinder, feminisme, lgbt, m.v., samt benægter klima-forandringerne.
Venstrefløjens tilbagegang
I Norden gik venstrepartierne i både Sverige, Finland og Danmark hver 4-5 mandater tilbage ved de seneste parlamentsvalg i 2022, så den generelle tendens ses også hos de nordiske venstrepartier. Mens begge venstrepartierne i Norge derimod havde et godt valg i 2021, især partiet Rødt der gik 7 mandater frem - sandsynligvis et resultat optimeret af trætheden efter 8 års borgerligt styre og privatiseringer, men også løfter om mere grøn politik.
Det græske venstreparti SYRIZA har lidt et sviende nederlag i to på hinanden følgende parlamentsvalg i maj og juni i år: i første runde fik partiet 20 % af stemmerne og gik dermed 11,5 % tilbage i forhold til det foregående valg i 2019, og i anden runde den 23. juni gik det endnu engang tilbage til 17,8 % af stemmerne. Mens det konservative Nyt Demokrati opnåede 40,4 % af stemmerne i valget den 23. juni.
Endnu værre ser det ud i Central- og Østeuropa, hvor venstrefløjen selv i Tjekkiet - hvor den tidligere stod ret stærkt - nu er nærmest udraderet.
Denne situation skaber også interne problemer i mange venstrefløjspartier. Nogle som fx Die Linke trues af splittelse på grund af uenigheder om den politiske linje. Partiet nåede med 4,9 % end ikke over 5 pct. spærregrænsen ved parlamentsvalget i 2021 og lykkedes kun at komme i Bundestag med 3 direkte valgte mandater. Desuden blev der suppleret op med indirekte valgte mandater, så mandaterne kom op på 39, hvilket betød en tilbagegang på 30 mandater sammenlignet med valget i 2017.
Efter et år med strejker og uro i Storbritannien ses en venstredrejning især i den yngre del af befolkningen under 40 år. Udviklingen er præget af de mange strejker, der har fundet sted. Det omtales i en af de seneste artikler på openDemocracy, der dog også omtaler det store problem i Storbritannien med et manglende parti eller organisation, der kan opsamle utilfredsheden og samle til kampe for alternativer.
Voksende tiltro til EU
Der har været foretaget nogle analyser på baggrund af de omtalte seneste Eurobarometer undersøgelser, dels fra februar 2023, dels fra juni 2023, af de europæiske vælgerbefolkningers præferencer. De viser dramatiske ændringer, der ikke mindst skal ses på baggrund af krigen i Ukraine, klimaopvarmningen og inflationen/fordyrelsen af folks hverdag. Frygten for fremtiden er vokset i befolkningerne, der først og fremmest higer efter sikkerhed og stabilitet. Men disse store forandringer i befolkningernes holdninger og prioriteringer kan ikke undgå at få en indvirkning på de kommende valg - og gør det samtidig svært for venstrefløjen at tackle den nye situation.
Det viser sig fx umiddelbart i befolkningernes holdninger til EU, der har opnået en ekstrem stor opbakning. EU ses som en kilde til beskyttelse og sikkerhed. Denne stigning i tiltroen til EU har været markant siden Eurobarometer undersøgelser i vinteren 2021-22. Ifølge de seneste Eurobarometer undersøgelser går 68 % af befolkningerne ind for EU-medlemskabet, 72 % mener, at deres land har gavn af EU-medlemskabet. Over 70 % støtter en fælles handels- og monetær politik, over 80 % i Euro-landene. 77 % går ind for en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, 70 % støtter en fælles udenrigspolitik, 80 % ønsker en styrkelse af det militære samarbejde, 69 % ønsker at EU styrker sin evne til at producere militært udstyr, og 66 % mener at der skal bruges flere midler til forsvaret.
Dette afspejles også i Eurobarometer undersøgelsen foretaget i Danmark i januar og februar 2023 – faktisk ligger de danske borgeres positive holdninger til EU og EU’s politikker over gennemsnittet i det øvrige EU. 81 % ser Ruslands invasion i Ukraine som en trussel mod Danmarks sikkerhed, en stigning på 11 % siden Eurobarometer undersøgelsen i juni-juli 2022.
Vedørende NATO viser Eurobarometer en stigende tillid til NATO i de fleste EU-lande, gennemsnitligt 50 % i EU-landene i den seneste undersøgelse. Den største tillid findes i Danmark (86 %), Holland (76 %), og Finland (75 %). I Finland en stigning på 25 % sammenlignet med året før, mens procenttallet var 7 % for Sveriges vedkommende. Kun i Estland ses en mindsket tillid til NATO på hele 22 %, der sandsynligvis skyldes Estlands udsatte position ift. Rusland samt et stort russisk mindretal i landet på ca. en fjerdedel af befolkningen, som ikke er NATO-tilhængere og ser NATO som en trussel mod freden. Men de støtter den estiske hær. I både Letland og Litauen ses en styrkelse af tilliden til NATO på 7-8 %.
De største problemer for befolkningerne
Som de største problemer for befolkningerne opfattes de stigende leveomkostninger, inflationen, risikoen for at glide ud i fattigdom og social udstødelse, klimaforandringerne og en eskalering af krigen i Ukraine, der er frygt for atomvåben, dvs. den internationale situation.
Det er noget nyt, at klimaforandringerne er kommet så højt op som et væsentligt problem, og at det ses som et af de største problemer op til EU-parlamentsvalget i 2024. Det var ikke tilfældet i EU-landene op til EU-valget i 2019.
Men mens det sociale spørgsmål tidligere var knyttet til krisen i kapitalismen, som vi fx så op til EU-valget i 2014, handler det nu snarere om det russiske angreb på Ukraine, krigen og dens konsekvenser. Dvs. nedskæringspolitikkerne, de stigende energi- og leveomkostninger forstås nu i lyset af nødvendigheden af at støtte kampen i Ukraine eller mod Putin.
Et andet kendetegn ved denne nye udvikling er nemlig også, at de klassemæssige forskelle tenderer mod at udviskes, fordi de store og vanskelige internationale spørgsmål og frygten for fremtiden dominerer, hvilket igen skaber vanskeligheder for venstrepartierne.
Det skal dog tilføjes, at hvis man ser nærmere på procenttallene i meningsmålingerne, viser der sig også udsving i forhold til de overvældende positive holdninger til EU og EU-politikken i Eurobarometer-undersøgelserne. Tilliden til EU er størst blandt de yngste og de mest veluddannede vælgergrupper. Dog er 25 % af de unge imod Frontex.
Mens det er blandt arbejdere, husmødre og de arbejdsløse i EU-landene, at man finder den største utilfredshed med EU-politikkerne. Det gælder også fx en fælles udenrigs- og immigrations-politik, en fælles forsvarspolitik. Flere i disse grupper end gennemsnittet er også mod tiltag imod løngabet mellem kvinder og mænd, mod klimatiltagene og immigrations- og asylpolitikken. Men samtidig er der også overvældende opbakning i de samme grupper (80 – 90 %) til tiltag mod løngabet, tiltag mod klimaforandringerne, beskatning af de store selskaber. Dvs. et noget modsatrettet billede af situationen.
Men dette viser under alle omstændigheder, at de sociale spørgsmål og klima- og miljøspørgsmålet vil være særdeles vigtige i den kommende EU-valgkamp.
Hvad med EU-parlamentsvalget i 2024?
Det er svært at vurdere, hvor vedvarende og konsistente disse forandringer i vælgernes holdninger vil være. Åbne spørgsmål der kan få situationen til at ændre sig, er en uændret fortsættelse af krigen i Ukraine og dens omkostninger, inflationen og den økonomiske krise, den sociale nød, samt en skærpelse af klimaforandringerne. Men som situationen ser ud nu, kan EU-parlamentsvalget i 2024 blive en gyser for den europæiske venstrefløj.
Der har været meningsmålinger, som har vist, at THE LEFT, venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, kunne opnå op mod 50 medlemmer i det næste EU-parlament. En stigning på 11 i forhold til de 39 medlemmer, gruppen har i dag. Men dette gunstige udfald beror på fremgang for ganske få venstrepartier i EU: Sinn Féin i Irland, der i meningsmålingerne i Republikken Irland ligger på omkring 35 %, Det belgiske Arbejderparti (PTB) på 10-15 %, og hvis venstrefløjen i Frankrig kan holde sammen i NUPES kunne det give 25 % af stemmerne. Die Linke forventer op mod en halvering af deres gruppe i EU-parlamentet – fra 5 til 3, mens SYRIZA i Grækenland og Izquierda Unida (Det Forenede Venstre - IU) i Spanien begge ser ud til at miste stemmer. Den portugisiske Venstreblok (Bloco de Esquerda) vil også få en tilbagegang i lighed med det seneste parlamentsvalg i Portugal. Det ser desuden ud til, at venstrepartierne i de Central- og Østeuropæiske lande kan risikere slet ikke at blive repræsenteret i EU-parlamentet efter næste EU-valg. Men husk, at hverken Norge eller Storbritannien har mandater i EU-parlamentet.
Der er nu kun tre stærke venstrepartier tilbage i Europa: SYRIZA i Grækenland, der er svækket, men som vil opnå repræsentation i EU-parlamentet, Sinn Féin i Irland og AKEL på Cypern. AKEL fik 22 % i parlamentsvalget i maj 2021, men led et markant nederlag til højrefløjen ved præsidentvalget i februar 2023. Cypern har kun 6 pladser i EU-parlamentet.
I forvejen er EU-valgene en udfordring for venstrefløjen, idet de grupper som venstrepartierne især henvender sig til – de unge og de mindrebemidlede – i forvejen ikke deltager så meget i valgene som befolkningen i øvrigt. Desuden forholder de europæiske venstrepartier sig forskelligt til EU, og partierne er meget forskellige i deres tilgang, idet de både relaterer sig til EU- og til nationale spørgsmål.
Men det skal understreges, at den største fare ved EU-parlamentsvalget i 2024 er, at det kan betyde en markant styrkelse af højrefløjen i EU-parlamentet med alvorlige konsekvenser - såsom en svækkelse af klima-og miljøpolitikken. Der har netop været en afstemning i EU-parlamentet om den ny lov om genopretning af naturen, hvor det kom til en dramatisk afgørelse, hvor loven – der end ikke er fuldt ud tilfredsstillende og kan ende med at forværres i en senere udgave – kun kunne stemmes igennem med et snævert flertal.
Hvad angår EU-parlamentsvalget i Danmark, er det fuldt af udfordringer for venstrefløjen, for ikke at sige EU-modstanden, eller blot den kritiske EU-holdning - i en situation hvor meningsmålingerne viser, at der er ringe plads til kritik. Et andet problem er fx også, at Socialdemokratiet, SF og Alternativet allerede er gået sammen i et valgforbund. Vi har endnu til gode at se, hvilke politikker disse partier evt. kan enes om (selv om valgforbundet ikke er bindende politisk), men et godt gæt er en støtte til oprustning og militarisering. Men det betyder jo også en stigning i CO2-udledningerne, som tilsyneladende ikke medregnes. En fordel for venstrefløjen kunne være, at Danmark ser ud til at få et mandat mere ved EU-parlamentsvalget i 2024 og går fra 14 til 15 mandater, idet to parlamentarikere har lagt op til, at der tilføjes yderligere 11 pladser i EU-parlamentet, heraf et til Danmark. En endelig afgørelse af dette sker sandsynligvis til oktober, efter det har været igennem såvel EU-parlamentet som Ministerrådet.
Desuden viser Eurobarometer undersøgelserne, at der er god plads til at fremhæve nødvendigheden af at styrke klima- og miljøpolitikken - hvor hverken EU eller Danmark lever op til de krav, klimaforandringerne stiller - samt pege på flere midler til udviklingen af en bæredygtig og socialt retfærdig grøn omstilling.
Noter
Eurobarometer: En meningsmåling, der stiller de samme spørgsmål i alle EU-lande. Dermed giver det et indblik i, hvad et repræsentativt udsnit af europæerne mener. Det er også i høj grad de samme spørgsmål, der stilles flere år i træk, så man kan se, hvordan folks holdning udvikler sig. Den omtalte Eurobarometer undersøgelse i Danmark baserer sig på data indsamlet blandt 1015 personer bosiddende i Danmark.
Se Eurobarometer undersøgelserne fra vinter 2022-23 og juni 2023:
https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail Standard Eurobarometer winter 2022-2023
Press release 10 July 2023:
https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3052
Se også analyse fra den 22. Juni 2023 foretaget af Cornelia Hildebrandt, medforperson for transform!europe: Notes on the new conflict lines and their perception based on the Eurobarometers 97 (winter 2021/22), 98 (winter 2022/23) and 98.1 (February 2023) in the form of working theses. Samt webinar afholdt af European Left og transform!europe den 3. juli 2023 og oplæg til dette.