Når MitID bliver til skidt it
Af Peter Raben, medlem Kritisk Revys redaktion
Både borgere og den nye digitaliseringsminister har oplevet bøvl med MitID, der også har sikkerhedsmæssige brister
Kan du ikke hjælpe mig med det der MitID, unge mand? Som sælger i elektronikkæden Power har Rasmus jævnligt fået dette spørgsmål af især ældre borgere, der har haft besvær med at få installeret og bruge MitID. Svaret har været, at de må henvende sig til kommunens borgerservice, da han af sikkerhedsmæssige årsager ikke må træde til.
Ofte har ventetiden til at få hjælp hos borgerservice dog været lang, og i mellemtiden har borgere været afskåret fra at bruge en del digitale selvbetjeningsløsninger – ikke mindst bankernes. Bankerne var nemlig hurtige til at lade MitID afløse NemID og har i forvejen skåret kundebetjeningen i de tilbageværende fysiske filialer kraftigt ned, så det uden MitID har været besværligt og dyrt at foretage en betaling via banken. De offentlige myndigheders selvbetjeninger kan endnu benyttes med NemID, men kun frem til udgangen af juni, hvorefter MitID bliver eneste adgangsvej til digital betjening i størstedelen af den offentlige forvaltning.
Ikke blot ældre borgere, men også mange andre har oplevet udfordringer med MitID, der fungerer ustabilt og i perioder enten har virket meget langsomt eller slet ikke på nogle især offentlige selvbetjeningsløsninger eller generelt på alle løsninger – ofte blot med besked om, at der er opstået en ukendt fejl, hvilket ikke er til megen hjælp for brugerne. Til tider har systemet været helt nede, hvilket af og til også har været tilfældet med NemID.
Oven i problemerne med usikker drift til gene for brugerne er der også problemer med datasikkerheden, selv om begrundelsen for at erstatte NemID med MitID var en højnelse af sikkerheden. Fagbladet Ingeniøren har afdækket, at det relativ simpelt er muligt at gætte brugernavne. Via et såkaldt brute-force-angreb at gætte sig til 18.000 brugernavne (Ingeniøren 20.1.23.). Fagbladet har 20 gange gennemført en sådan manøvre. Efter første gang ændrede Digitaliseringsstyrelsen på systemet; men alligevel var det nemt succesfuldt at gentage manøvren blot ved køb af ekstra IP-adresser – et kneb som også benyttes af udenlandske it-kriminelle og russiske trolle. Ved hjælp af denne fremgangsmåde kan borgere udelukkes fra at bruge MitID.
Problemer med sikkerheden ved MitID er også blevet behandlet af Datatilsynet, der har rejst kritik af Digitaliseringsstyrelsen for dårlig sikkerhed på MitID. Kritikken er rejst på baggrund af klager vedrørende behandling af personoplysninger. Brugere har kunnet logge ind med hinandens id, hvis tidspunkt for login og bruger-id har ligget så tæt, at systemet ikke har kunnet kende forskel på to login-processer. Datatilsynet har derfor givet Digitaliseringsstyrelsen besked om at foretage de fornødne ændringer. Datatilsynet har været ni måneder om at behandle klagerne og holdt kritikken uden for offentlighedens lys (Version2, Finanswatch og BT, 9.3.23).
De påpegede sikkerhedsrisici ved MitID tillige med den usikre drift kan underminere tilliden til de digitale løsninger. En undersøgelse fra november 2022 foretaget af Rambøll og Dansk IT viste, at hver fjerde adspurgte mente, at MitID var en dårlig løsning. Og det fjerde mest populære spørgsmål på Google var, hvorfor MitID ikke virker!
Meget passende har SVM-regeringen udpeget en minister til særligt at have ansvaret for digitalisering. Selvom det tidligere har været foreslået af nogle af partierne, har ansvaret hidtil været fordelt blandt flere forskellige ministre, der sad med hvert sit hjørne af den digitale udvikling uden anden overordnet koordinering end Finansministeriets økonomiske rammer, der som altid har som hovedmål at effektivisere og rationalisere.
Ved dannelsen af regeringen blev den 36-årige jurauddannede venstrekvinde Marie Bjerre udnævnt til digitaliserings- og ligestillingsminister. Hun har tidligere haft ordførerskaber inden for klima og socialområdet, men havde ikke hidtil beskæftiget sig med digitalisering. I et interview med Altinget erkendte hun, at hun ikke havde den store praktiske erfaring på det digitale felt, da det i hjemmet er manden, der styrer alt det tekniske, men uden selv at være digital first mover opfatter hun fremtiden som digital (Altinget Magasin, nr. 60, februar 2023) og har til Kristeligt Dagblad givet udtryk for, at det ikke giver mening at opretholde et analogt samfund og ikke skal være en rettighed at leve analogt (Kristeligt Dagblad, 21.3.23).
Denne udmelding gav i avisen skarpe reaktioner fra borgere, der opfattede den som arrogant og uden forståelse for de udfordringer, der kan være ved den obligatoriske brug af digitale løsninger, der kan sætte ellers velfungerende mennesker ud på et sidespor. Lever vi efterhånden i et diktatur? – sådan lød én af kommentarerne i et læserbrev, der også pegede på risikoen for større ensomhed, når alt skal foregå via en pc. En anden læserbrevsskribent undrede sig over, at netop en ligestillingsminister udtrykker en sådan holdning, der ikke udtrykker særlig stor omsorg for dem, der har svært ved it. Andre indlæg har peget på den øgede risiko for misbrug af data, når alt digitaliseres.
Af et interview med Politiken ved sin tiltræden som minister fremgår, at Marie Bjerre selv måtte en tur omkring borgerservice for at komme på MitID, og hun tilkendegav, at der skal læres af borgernes bøvlede omstilling til MitID, ligesom der ikke må opstå en øget social ulighed (Politiken, 13.1.23.). ”Det skal være nemmere for alle at begå sig digitalt i vores samfund, for ellers ekskluderer vi nogen,” lød det i et senere interview (Ritzau, 2.2.23.) med Marie Bjerre, der vil lægge op til at gøre det nemmere at blive fritaget for digital selvbetjening. Det har gennem længere tid været et ønske fra flere sider, bl.a. tænketanken Justitia, der i sin årsrapport for 2022 påpeger, at retssikkerheden i Danmark er blevet forringet på grund af blandt andet digitalisering.
Blandt de borgere, der har udfordringer med digitalisering og MitID, er de hjemløse. Der skal bruges MitID for at søge boligstøtte, og det kræver en mailadresse for at blive skrevet op til en bolig, ligesom man skal have en mailadresse og have MitID for at kunne kommunikere med myndigheder, banken og mange organisationer og virksomheder. Nogle hjemløse er fuldt ud med på den digitale vogn, mens andre enten er fritaget eller med hjælp fra andre må forsøge at bruge de digitale løsninger. Det samme gælder for en del handicappede og for ældre.
Selvom digitaliseringsministerens intention er, at ingen skal ekskluderes fra samfundet på grund af digitalisering, der heller ikke kun skal være drevet af en effektiviseringsdagsorden, som hun siger i interviewet med Altinget, kan det blive svært at løsrive sig fra netop effektiviseringsdagsordenen. For den nuværende regering vil videreføre den forrige regerings målsætning om at frigøre 10.000 årsværk som led i sin digitaliseringsstrategi og lægger tillige op til markante besparelser på den offentlige administration. Derfor vil det blive svært at fritage flere for digital selvbetjening, for der vil ikke være medarbejdere nok i den offentlige forvaltning til at kunne give en personlig, analog betjening.