Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 21. Ansvarshavende redaktør : Peter Raben

 

Udskriv artiklen

COOP klemt i kampen om kunderne

Lukningen af Irma afspejler et hårdt trængt dagligvaremarked, hvor også Aldi har givet op og flere lokale dagligvarebutikker er truet af lukning

Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion

Farvel til Aldi og Irma! Med få ugers mellemrum blev det meldt ud, at to dagligvarekæder med hver sit kundesegment og i hver sin ende af kvalitets- og prisskalaen forsvinder fra det danske gadebillede som ofre i den skarpe krig mellem kæderne.

Det bragte ikke den store opsigt eller var nogen stor overraskelse, at tysk ejede Aldi forlader Danmark, hvor det aldrig lykkedes at få overskud på bundlinjen. Aldi står for Albrecht-Diskont og blev etableret i 1962 med den første butik i den vesttyske industriby Dinslaken, hvorfra den bredte sig til både resten af Tyskland og efterhånden også otte andre europæiske lande, heriblandt Danmark i 1977 - ofte i sidegader med ret anonymt udseende butikker.

Forretningsmodellen var udformet med henblik på at tiltrække kunderne via lave priser og baserede sig på at effektivisere indkøbet. Derfor var butikslokalerne sparsomt indrettede, og varerne stod på paller og i kasser, hvorfra kunderne selv måtte fiske dem op. Servicen var minimal, og antallet af medarbejdere færrest muligt og til lave lønninger; men efter en del års indsats lykkede det dog HK at opnå overenskomst. I de første år var arbejdsforholdene under kritik med især fokus på en omfattende overvågning af de ansatte.

Første discountbutik i Danmark

Aldi var den første discountkæde i Danmark og kunne i en årrække også præstere at have de laveste gennemsnitspriser uden dog at sikre sig et gennembrud på dagligvaremarkedet, men blev snart overhalet af andre discountkæder som dansk ejede Netto og Fakta, tyske Lidl og norsk ejede Rema 1000 og Kiwi, der alle bortset fra Kiwi fortsat eksisterer og har et godt fodfæste. Deres succes baserer sig på i langt højere grad at have tilpasset sig de danske forbrugeres smag og behag end Aldi, der i mange år holdt fast ved at have mange tyske varer og var længere om at tage økologiske varer med i sortimentet end de øvrige kæder.

Selv om varerne i Aldi flyttede fra paller til hylder, og kædens butikker nærmede sig de øvrige discountbutikkers udseende og indretning, kom forretningen aldrig til at løbe rundt. Derfor var det ikke overraskende, at Aldi ved årsskiftet offentliggjorde, at kæden flager ud i Danmark. Af de 188 Aldi-butikker lukkes 59 helt, mens 118 butikker og tre logistikcentre overdrages til Rema 1000 under forudsætning af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Derudover er 11 butikker solgt til Salling Group/Netto, 4 til Lidl og en enkelt til Coop. Aldi har i Danmark haft i alt 2800 medarbejdere, hvoraf mange overføres til den nye ejer; men 625 ansatte i de lukningsramte butikker går ud i arbejdsløshed ligesom nok også en del fra hovedkontoret.

Lukning af butikker er sket i årets første måneder med op til 70% rabat på nogle varer, hvilket har trukket en del kunder til med også enkelte eksempler på hamstring af varer. En mand tog bilen rundt til flere af de lukningsramte butikker i Vestjylland for at sikre sig en pæn sjat Aldi-varer, ligesom Ældresagen på sin hjemmeside oplyste om, hvor og hvornår der var lukningssalg med fede rabatter. Men ellers har bortgangen af Aldi ikke affødt de store reaktioner, hvilket til gengæld dødsdommen over Irma udløste. Irma har nemlig en helt anden historie bag sig som Danmarks ældste dagligvarekæde, og er et fænomen med næsten ikonisk status.

Irma fødtes på Nørrebro

Grunden til Irma blev lagt for 137 år siden, da en lille butik med navnet Mælkeforsyningen Ravnsborg i det nye arbejderkvarter Nørrebro i København blev åbnet af Karen Marie Schepler. På det tidspunkt var det ifølge lovgivningen forbudt for en ejer af dagligvarebutikker at have mere end ét salgssted i hver kommune med den undtagelse, at en fabrik, der solgte sine egne varer, havde lov til at have flere butikker i en kommune. Det smuthul i lovgivningen benyttede Carl Schepler sig af, da han i 1898 overtog sin mors butik og indgik en aftale med Jørgen Rasmussens Margarinefabrik, JRMA, om levering af margarine og med andre leverandører af blandt andet æg og kaffe.

Dermed etableredes en landsdækkende kæde, der oprindeligt derfor hed JRMA og senere skriftede navn til det mere mundrette Irma. Der blev lagt vægt på at åbne butikker i det genforenede Sønderjylland, men også rundt i hele landet, hvor der i 1940 var over 100 butikker med hovedvægten i hovedstadsområdet i såvel det pænere borgerskabs kvarterer som de arbejderdominerede brokvarterer og med tiden også de hurtigt voksende forstæder i 1960´erne og 70´erne. Samtidigt hermed skærpedes kampen om kunderne i konkurrence med både FDB, der senere har skiftet navn til Coop, og det af Salling Group og A.P. Møller ejede Dansk Supermarked, der både etablerede større butikker og varehuse som Føtex og Bilka samt senere discountkæden Netto, der ekspanderede til flere andre europæiske lande.

Irma tabte terræn i provinsen og trak sig efterhånden tilbage til øst for Storebælt, men havde et vist held med at fastholde positionen i de større byer på Sjælland samt København med omegn, men løb i 1980´erne ind i tilbagegang med så store røde tal på den blå kædes bundlinje, at kæden så ud til at måtte dreje nøglen om, men næsten på falderebet i 1982 blev reddet af FDB, der besluttede at føre Irma videre som en del af den kooperative virksomhed.

10 år efter var det igen galt med økonomien i Irma forårsaget af blandt andet den såkaldte kartoffelkur, der gik stærkt udover forbrugernes købekraft. Omkring 50 Irmabutikker blev omdannet til SuperBrugsen eller Fakta og de resterende 66 sat til salg; men ingen købere viste tilstrækkelig interesse. Truslen om at afskaffe Irma fik sammen med økonomisk bedre tider i samfundet kunderne til at vende tilbage til Irma, så det efterhånden lykkedes at skabe overskud. Nye butikker blev åbnet flere steder i hovedstadsområdet, mens flere af de allermindste butikker til gengæld blev lukket. Et mindre fremstød vest for Storebælt blev også forsøgt med et par butikker i både Odense og Aarhus, der efter få par år måtte lukkes igen, da fynboer og østjyder ikke var til Irma, der blev opfattet som et københavner-fænomen, selv om Irma havde en fortid i også andre dele af landet.

Frontløber på mange felter

Både i tiden før og efter FDB´s overtagelse blev Irma frontløber på udvikling af dagligvarehandelen. Irma var den første kæde til at indføre selvbetjening efter amerikansk forbillede, til at sætte vin på hylderne med afsæt i danskernes glæde ved charterrejser til syden og i nyere tid være de første med et bredt sortiment af økologiske varer og produkter rettet mod allergikere i takt med den stigende opmærksomhed i befolkningen for miljø og sundhed. Sammen med de øvrige butikker under FDB var Irma med til at sætte miljø og etik på dagsordenen i dagligvaresektoren, så økologi ikke blev noget, som kunderne skulle i specialbutikker for at finde ligesom i mange andre lande, men er kommet til at fylde stadig mere i dagligvarebutikkerne – også i discountkæderne. Irma er dog fortsat den kæde, der har ​​ flest økologiske produkter. Irma har også de seneste år været i spidsen med at føre vegetariske og veganske fødevarer for at imødekomme en stigende efterspørgsel på dette felt.

Irma har næsten lige fra starten været gode til at profilere sine mærkevarer – først kaffen solgt i karakteristiske blåhvide pakninger og dåser i tilsvarende snit, der har sin plads i mange køkkener. Også logoet med Irma-pigen er bredt kendt selv fjernt fra Danmark. Japanske turister på besøg i Danmark – før Corona – invaderede Irma-butikker for at købe ting med Irma-pigen på! Irmas kundeunderlag har dog ændret sig i de senere årtier i takt med befolkningsudskiftningen i København og kædens geografiske begrænsning til primært hovedstadsområdet.

Mens København tidligere var en arbejder-by, er arbejderne rykket vestpå, og hovedstaden er blevet indtaget af den voksende middelklasse, hvis købemønstre Irma har været hurtige til at opfange og udvikle. Derfor er kvalitetsprodukter ofte produceret specielt til Irma blevet en central del af sortimentet i kombination med at tænke bæredygtigt og innovativt, men det har samtidigt bevirket, at Irma er blevet den i mange undersøgelser dyreste dagligvarekæde at handle i og dermed har afskåret sig fra de mindre købedygtige kunder, som tidligere lejlighedsvist handlede i Irma.

Selv om Irma med en gruppe af dagligvarer til relativt lave priser og flittig nedsættelse af prisen på varer nær sidste forbrugsdag forsøger at modvirke ryet som meget dyr, har den opfattelse bidt sig fast og gjort kæden sårbar, når kraftige prisstigninger slår igennem og udhuler også selv bedre lønnedes købekraft. Prisstigningerne er i alt fald begrundelsen fra ledelsen i Coop for at gennemføre en større omlægning af hele koncernen. Den indebærer, at butikker i kæderne Kvickly og SuperBrugsen samt de større Irma-butikker omdannes til butikker med navnet Coop, mens mindre Irma-butikker bliver til 365discount, omdøbes til Brugsen eller lukkes – de første i marts. En anden beslutning taget af ledelsen i Coop betyder tillige, at 12 butikker under navnet Dagli´ Brugsen i mindre byer landet rundt lukkes.

Sidste butik i landsbyen lukkes

Direktionens beslutning - forberedt i fortrolighed gennem et halvt år under kodenavnet ”Operation ABC” - taget i efteråret og godkendt af bestyrelsen har givet uro i baglandet. Butikschefer i Kvickly-butikkerne i Odder og Ry har offentligt givet til kende, at de ikke vil skifte navn til Coop, men bevare navnet Kvickly. ”Navnet ”Kvickly Odder” er vores brand, og jeg kan ikke se nogen grund til at ændre det. Selv om vi satte et nyt navn på facaden, tror jeg stadig, at vi i folkemunde vil komme til at hedde Kvickly Odder”, lød udmeldingen fra butikschefen, hvis holdning deles af hans kollega i Ry (TV2 Østjylland, 31.1.23.). De to Kvickly-butikker kan formodentlig fastholde navnet, da de er selvstændige butikker inden for Coop og derfor har en større selvbestemmelsesret end de Coop-ejede butikker, men er i dialog med Coop om sagen.

Beslutningen om at lukke 12 Dagli Brugsen blev effektueret allerede i februar og kastede 314 medarbejdere ud i arbejdsløshed. Begrundelsen fra Coop-ledelsen er et samlet underskud på 15 millioner kroner, men også at en tiltrængt udskiftning af inventar til blandt andet mindre energikrævende køleskabe og frysere gjorde det nødvendigt at lukke butikkerne. I mange af byerne som blandt andet Lime på Djursland er det byens sidste butik, der er lukket. Den solgte ikke blot dagligvarer, men stod også for post og medicin udover at være et socialt samlingspunkt. For beboere uden bil betyder det en meget sværere dagligdag, da den kollektive trafik er blevet skåret ned. Beboere retter kritik imod Coop for at have forbudt butikken også at rumme salg af blomster og pizza, der kunne have medvirket til at give en bedre økonomi (Ekstrabladet, 14.01.23.).

Mindre Irma, mere discount

Mens lukningen af de 12 lokale butikker mest har haft lokal bevågenhed, er lukningen af Irma blevet en landsdækkende sag, der har ført til omfattende medieomtale – 1.300 omtaler alene den første uge efter udmeldingen - samt tusindvis af opslag på sociale medier og en række debatindlæg i aviserne samt en hjemmeside for bevarelse af Irma. Opsigt vakte det også, da bekymrede Irma-kunder slog ring om butikken i Ordrup med afsyngning af den gamle Christiania-sang ”I kan ikke slå os ihjel”. Af de i alt 65 Irma-butikker slås 17 helt ihjel, mens 28 laves om til 365discount-butikker, 11 bliver til Brugsen, og de resterende, største butikker kommer til at indgå i kæden Coop sammen med Kvickly og SuperBrugsen. Omkring 400 medarbejdere risikerer at miste jobbet i forbindelse med afvikling af Irma-kæden, men Ikea rækker ud efter at ansætte nogle af de tiloversblevne Irma-medarbejdere i et nyt Ikea-varehus i København og er i forhandling med Coop herom.

I beslutningen om afvikling af Irma som selvstændig kæde indgår, at nogle Irma-produkter fortsætter som en særlig varegruppe, der beholder Irma-navnet og kan forhandles i alle Coop-butikker landet over. Dermed forsøger Coop at fastholde Irma-segmentet, men kan have forregnet sig. Det kan af logistiske årsager kun blive en mindre del af Irmas mange varenumre – cirka 250, der vil blive plads til i butikkerne. De kan så risikere at fremstå som rodebutikker med mange forskellige varer, der stritter i alle retninger. Det er også uklart, men nok tvivlsomt hvor meget omdannede Irma-butikker kan fastholde Irma-præget og -ånden, som flere butikschefer ellers håbefuldt har givet udtryk for.

Chefen for Irma Østerbrogade 52 vil gerne værne om den særlige Irma-ånd, der handler om at gå en ekstra meter for både kolleger og kunder og ”sørge for at få indflydelse på indholdet i forretningen” (Østerbroliv 8.2.23.). Hvis det ikke lykkes at bevare denne særlige ånd og kultur er risikoen for Coop, at engagerede og ellers loyale chefer og medarbejdere siver med uro, mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø til følge, hvilket også går ud over kundeservicen og kan bidrage til kundeflugt.

Netop fastholdelse af kunderne kan blive en udfordring. En hel del af de inkarnerede Irma-kunder kunne finde på at søge imod Meny og Føtex, der med udøvelse af dygtigt købmandskab vil kunne kapre nye kunder. I opslag på sociale medier har Irma-kunder udtrykt, at de ikke fremover vil handle i Coop. Og flere har truet med at slette medlemskabet af Coop, hvortil kommentaren fra andre har lydt, at det så er bedre at møde op ved de lokale butikkers generalforsamlinger, hvoraf mange finder sted i foråret.

Coop selv slår ofte som et stærkt konkurrenceparameter på at være en kundeejet virksomhed med knap to millioner medlemmer, der har indflydelse på forretningen dels via de lokale butikkers generalforsamlinger og butiksråd og dels mere indirekte via Landsrådet, der udover medarbejderrepræsentanter består af 102 valgte repræsentanter for medlemmer af Coop, heraf to valgt fra Irma. Landsrådet har ikke været inddraget i beslutningen om hverken at lukke Irma eller de øvrige dele af omlægningen; men håbet skulle så være, at protester fra de lokale generalforsamlinger skulle kunne ændre den øverste ledelses beslutninger. Så Irma enten fortsætter som en selvstændig kæde under Coop eller udbydes til salg til eventuelle interesserede investorer. Begge scenarier er nok tvivlsomme at opnå tilslutning til fra ledelsen; men folk med stort kendskab til dagligvarebranchen har dog set på mulighederne for at redde Irma.

Forsøg på redning

Tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen har siden november været i dialog med direktionen i Coop og finder det ikke afskrækkende, at Irma de sidste to til tre år har kørt med millionunderskud, hvis præcise omfang ikke er offentliggjort, men formodentlig er på et tocifret beløb og måske i 2022 endda trecifret. Ifølge Josefsen, der tidligere fik vendt et underskud i Irma til et overskud, betaler Irma et uforholdsmæssigt stort kontingent til Coop. Hvis det barberes ned, og Irma får mere frie hænder til at profilere sig, vil det efter hans mening være muligt at få rettet økonomien i Irma op igen: ”Profilen og værdierne er blevet udvandet, og det skal man bruge et par år på at genrejse og genskabe”, lyder Josefsens vurdering og han peger på, at der ikke lige nu er nogen til at overtage Irmas rolle, og at andre kæder har haft endnu større underskud end Irma (TV2, 31.1.23).

Andre peger på, at der de seneste år er brugt store beløb på at ombygge og modernisere mange Irma-butikker, hvilket har tynget på regnskaberne og kan være mere eller mindre spildte penge, da butikker enten lukkes eller skal transformeres til et andet design. Tidligere kædedirektør i Irma har peget på, at indtil Irma i 2012 var et selvstændigt aktieselskab, gik det det godt for Irma med omsætning og indtjening, men begyndte at gå skævt, da indkøbsafdelingen blev underlagt Coop. Etableringen af Coop Bank har også kostet Coop 600 millioner kroner over fem år, lyder kritikken fra Stine Bosse, der har mistet tilliden til ledelsen og derfor forlader den post, som hun har haft i bestyrelsen for Coop (Detailwatch, 23.2.23).

Den følelsesladede debat om lukningen af Irma afspejler også den tilbagevendende diskussion om provins kontra hovedstad, hvor provinsen føler sig overset og dårligt behandlet. Når beboere i Lime mister Dagli´ Brugsen, der er byens sidste butik, kan lukningen af Irma opleves som et luksusproblem – der er jo mange andre butikker i København!

Der kan også anlægges et klassemæssigt aspekt, hvor Irma-kunderne udråbes som forkælede akademikere fra middelklassen. Det var i alt fald budskabet fra formand for Metal Ungdom og næstformand i DSU Carl Emil Lind, da han talte ved demonstrationen foran Christiansborg d. 5. februar imod afskaffelsen af store bededag – dagen efter at 200 Irma kunder havde slået kreds om Irma i Ordrup. Som han sagde, så betød store bededag ikke så meget for hans konsulentvenner, ”hvis største bekymring er, at de ikke længere kan handle i Irma”. Billedet er måske mere nuanceret. En kvinde, der beskriver sig som opvokset i et arbejderhjem på Vesterbro, opponerer i et læserbrev imod den stereotype opfattelse af Irma-kunder: ”Jeg er kommet i Irma i hele mit liv, også selv om jeg kun har arbejdet på fabrik og kontor og aldrig har tilhørt den kreative klasse eller i øvrigt kender nogen derfra” (Politiken, 18.2.23).

Endnu en udfordring i ”Operation ABC” kan ifølge nogle kommunikations- og markedsføringsføringseksperter være, at ”Coop” som nyt navn for Kvickly, SuperBrugsen og nogle Irma-butikker ikke er særlig smart og virker uigennemskueligt. Der er uklarhed om, hvordan navnet overhovedet udtales – mange udtaler det som ”Kuup”, da de tror, at det skal udtales på engelsk og ikke er klar over eller fornemmer, at det udspringer af begrebet kooperation – et økonomisk samarbejde til fremme af fælles interesser, som det hedder i Dansk Fremmedordbog.

Sidste rest af kooperationen

Den kooperative tanke har sit udspring i utopiske socialister som engelske Robert Owen og franske Charles Fourier, der anså de kooperative tanker som løsningen på det sociale problem og lagde grunden til udviklingen af kooperative foreninger og foretagender. Gennembruddet kom med Rochdalevævernes brugsforening oprettet nær Manchester i 1844, hvilket inspirerede til lignende initiativer i andre lande og også nåede Danmark både i form af brugsforeninger og produktionsvirksomheder startende med Arbejdernes Fællesbageri i 1880´erne og derpå virksomheder inden for mange felter lige fra murerfirmaer over frisørsaloner til ligkistemagasin.

Tilslutningen til den kooperative tanke i den danske arbejderbevægelse var dog noget tøvende. På den socialdemokratiske kongres i 1898 blev det vedtaget ”at anbefale den største varsomhed ved oprettelse af kooperative virksomheder”; men med tiden ændrede holdningen sig. Ved partikongressen i 1908 anbefalede F. J. Borgbjerg kooperationen som en nødvendig tredje bestanddel af arbejderbevægelsen ved siden af den politiske og faglige organisation, og kongressen anerkendte i en vedtagelse kooperationen som et vigtigt middel i arbejderklassens frigørelseskamp. På baggrund af en vedtagelse fra en international socialistkongres etableredes i 1922 Det Kooperative Fællesforbund til at understøtte oprettelse og drift af kooperative foretagender, som i årene derefter udviklede sig til en omfattende sektor inden for både produktion og service med flagskibe som Bryggeriet Stjernen og Mejeriet Enigheden samt Arbejdernes Landsbank og forsikringsselskabet ALKA. Rundt i landet etableredes også på kooperativ basis fabrikker, der leverede til brugsforeningerne – samlet i Fællesforeningen af Danske Brugsforeninger (FDB) – i dag omdøbt til Coop.

I løbet af de seneste 50 år er stort set alle disse store som små kooperative virksomheder forsvundet – enten lukket eller overtaget af private virksomheder. Arbejdernes Landsbank, der investeringsmæssigt forvalter fagbevægelsens strejkekasser, er sammen med Coop de sidste rester af den tidligere så omfattende kooperation; men i mindre skala oprettes og drives dog nye kooperative virksomheder – ofte som socialøkonomiske virksomheder.

Den kooperative tanke er ikke helt død endnu og opnåede fornyet interesse med Pelle Dragsteds bog ”Nordisk Socialisme”, der vandt en del genklang hos medlemmer af både Socialdemokratiet, DSU, SF og Enhedslisten. Han ser kooperativer og fællesøkonomi som en udvidelse af demokratiet, ”hvor borgere og andelshavere kunne øve indflydelse efter folkestyrets principper om én person, én stemme, og som ikke koncentrerede ejerskab og velstand hos en snæver elite”, selv om kooperationen historisk også har vist svagheder. Mens han på trods heraf mener, at ”erfaringerne er et vigtigt bevis på, at demokratisk forvaltning af vores erhvervsliv, produktion og finanssektor er en fuldt ud mulig udviklingsvej for økonomien”, peger kritikere på, at han undervurderer svaghederne. Ikke mindst at kooperative virksomheder fungerer inden for en konkurrencestyret markedsøkonomi. PhD i filosofi Søren Mau formulerer det således:

”Dragsted har store forhåbninger til ”demokratiske virksomheder”, som f.eks. kooperativer, hvor medarbejderne selv ejer og driver virksomheden, men selv om sådanne virksomhedsformer har mange positive aspekter og udmærket kan fungere som et vigtigt skridt i en antikapitalistisk kamp, er det vigtigt at forholde sig til, at de er lige så udsatte for markedets tvang, som alle andre virksomheder er” (Information. 29.05.21.).

Det demokratiske aspekt har medlemmer og medarbejdere nok svært ved at genkende i forbindelse med Coop-ledelsens beslutning om ”Operation ABC”, der opleves som gennemført hen over hovedet på dem, men udtrykker den virkelighed, som Coop virker inden for og indretter sig efter, hvor konkurrencedygtighed er det afgørende parameter på et benhårdt marked, hvor konkurrencen nu skærpes yderligere.

For selv om Aldi var en mindre spiller på det danske dagligvaremarked, har den tyske kædes kapitulation i Danmark mærkbare konsekvenser for hele dagligvaresektoren. Med overtagelsen af 118 Aldi-butikker kan Rema 1000 – ejet af Reitan-gruppen med butiks- og kioskkæder over hele Norden - blive en stor og stærk spiller, der står over for Netto, som også udvider butiksnettet og under betegnelsen Netto 3.0 har givet en række eksisterende butikker et løft, der ser ud til at have gavnet omsætningen. Selvom Rema 1000 måske lukker nogle af sine butikker med en mindre fordelagtig placering og lader dem afløses af tidligere Aldi-butikker med en bedre placering, vil Rema 1000, som præsterer en dobbelt så høj indtjening i sine butikker som Aldi, kunne overhale Netto i markedsandele – måske allerede i år, vurderer Retail Danmark (pressemeddelelse 23.02.23.). Ved siden af disse to kapitalstærke kæder skal Coop med 365discount forsøge at tage kampen op, samtidigt med at endnu en aktør vinder andele, nemlig Lidl ejet af den tyske Schwartz-koncern med omkring 12.500 butikker i 33 lande, heraf omkring 130 Lidl-butikker i Danmark.

Skærpet konkurrence

Ved siden af de fremstormende discountkæder findes kæderne af de større supermarkeder som Meny, Føtex og de kommende Coop-butikker samt kæder af mindre lokale dagligvarekæder som MinKøbmand og Spar. Dertil kommer knap 2.500 specialbutikker, hvis antal har været næsten uændret de sidste 10 år, men mest retter sig imod en udsøgt kundekreds, der går efter lidt dyrere kvalitetsvarer. Disse kæder og butikker mærker alle i større eller mindre grad presset fra discountbutikkerne og oplever, at dagligvaremarkedet er svært at operere i – også med nye initiativer.

Blandt elementerne i omlægningen af Coop er også en lukning af hjemmelevering af fødevarer fra netbutikken med fyring af 200 medarbejdere til følge. Det gik ellers ganske godt under Corona, hvor mange tyede til at få varerne bragt hjem; men efterfølgende er efterspørgslen blevet næsten halveret. Når der skal betales overenskomstmæssig løn til chaufførerne, kan det ikke løbe rundt, har Coop erkendt. Salling Group har også omlagt og neddroslet sin hjemmelevering, men håber på, at der kan komme en forretning ud af det.

Trods underskud ser Nemlig.com mere lyst på fremtiden og har efter lang tids pres indgået overenskomst med 3F for chaufførerne og kan dermed måske rette op på sit blakkede ry. Wolt ser store fremtidsmuligheder i hjemmelevering og udbringer allerede udover varme retter fra restauranter i øget omfang også varer fra dagligvarebutikker og satser på samarbejde med blandt andet Meny og 7eleven. Wolt har ikke overenskomst med budene, der opfattes som partnere på selvstændig basis, der for egen regning og risiko stiller køretøj til rådighed.

Dagligvarebutikkerne i de mindre lokalsamfund har gennem flere år været hårdt presset, og butiksdøden har hærget. Nogle steder har beboere dannet foreninger, der på fælles, andelsbaseret basis har genåbnet en lokal butik og lønnet en købmand for at drive den. I Lime vil en initiativgruppe forsøge at købe bygningen, hvor den lukkede Dagli´Brugsen havde lokaler, oprette et anpartsselskab og genoprette en dagligvarebutik. De små lokalbutikker får nu en økonomisk hjælpende hånd via politikerne, der som led i pakken med inflationshjælp har afsat en ramme på 75 millioner kroner til midlertidig økonomisk støtte til mindre købmænd, bagere og slagtere i små byer.

I nogle landsbyer oprettes medarbejderløse butikker, hvor kunderne selv låser sig ind og ekspederer sig selv; men sortimentet er begrænset. Denne type selvbetjeningsbutikker og økonomisk støtte kan formodentlig bevare og genetablere butikker nogle steder, men næppe markant ændre, at der bliver færre butikker i både land og by. Ikke blot på landet, men også i København og Aarhus, hvor Coop de seneste år har lukket mindre butikker. Med lukning af tidligere Aldi- og Irma-butikker såvel som omrokeringer i nettet af Netto- og Rema 1000-butikker vil endnu flere butikker forsvinde og for en del mennesker gøre indkøbsturen længere og mere besværlig.

Lukning af Irma og de 12 Dagli´Brugsen begrundes af ledelsen i Coop med prisstigningerne forårsaget af krigen i Ukraine; men det virker lidt for nemt og bekvemt næsten at give Putin skylden for aflivningen af Irma-pigen. De store prisstigninger har ganske vist betydning og fået kunderne til at søge mod billigere butikker, men forstærker blot en udvikling, der har været i gang over flere år. Danskerne, der relativt set bruger færre penge på fødevarer end de fleste øvrige europæere, har også i tider med større købekraft flyttet stadig flere af indkøbene til discountbutikkerne, hvoraf de dygtigste har justeret konceptet og neddæmpet det skrabede udseende i kombination med en udvidelse af varesortimentet, hvilket har øget kundetilstrømningen. Aldi har ikke evnet at tilpasse sig og er trådt ud af kampen. Coop forsøger med 365discount at tage kampen op, men er oppe imod stærke kræfter.

Hvis ikke Coop skal miste terræn, skal det lykkes at fastholde også de utilfredse kunder og helst udvide kundegrundlaget i ikke blot 365discount, men også de øvrige butikker. Det kan blive svært, når Danmark i stor udstrækning har valgt at gå discount og vil kræve ikke blot øget købekraft, men også en større bevidsthed om og lyst til at sætte kvalitet mere i centrum. Men Coop vil stadig være underlagt konkurrencen og markedskræfternes brutale spil, der er en barriere for at virkeliggøre den gamle socialdemokratiske kongresvedtagelse om kooperationen som et vigtigt middel i arbejderklassens befrielseskamp.

Kilder:

Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, Politikens Forlag 1974

Per Bregengaard: Er nordisk socialisme en farbar vej? Forlaget Solidaritet 2022