Kina efter kommunistpartiets 20. kongres
Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.
Fra den 16. til den 22. oktober sidste år afholdt det kinesiske kommunistparti sin 20. kongres.
Kongressen symboliserede på mange måder et brud med fortiden. Den siddende generalsekretær for KKK, Xi Jinping, fik - som forventet - forlænget sit mandat, så han kan blive siddende på posten mindst fem år endnu. Det var et et brud på en regel, som har været gældende siden Maos død, at kinesiske ledere ikke må sidde på deres post i mere end to valgperioder. Xi jinping, vil helt sikkert også få forlænget sin embedsperiode på posten som Kinas præsident, når Kinas parlament, Den Nationale Folkekongres i marts måned i år skal vælge den nye kinesiske regering.
Hu Jintao føres ud af salen
Den episode på partikongressen, som vakte mest opmærksomhed i verden uden for Kina, var nok da Hu Jintao, som besad posterne som generalsekretær for kommunistpartiet og Kinas præsident, før Xi Jinping overtog begge poster i 2012, tilsyneladende ufrivilligt på partikongressens sidste dag blev ført ud af salen. De kinesiske medier har forklaret, at Hu Jintao havde fået et ildebefindende og derfor blev hjulpet ud af salen, men det kunne for udenforstående godt ligne et symbolsk farvel til tiden før Xi Jinping, ikke mindst fordi Hu Jintao, da han blev ført forbi den siddende premierminister Li Keqiang, klappede Li på skulderen og sagde et eller andet til ham. Li Keqiang blev ikke genvalgt til den allerøverste ledelse i kommunistpartiet, politbureauets stående udvalg, hvor de syv mest magtfulde mænd i Kina har sæde, og han vil derfor ikke- som Xi Jinping - kunne opnå en forlængelse af sit embede udover de to valgperioder..
Både Hu Jintao og Li Keqiang startede deres politiske karrierer i kommunistpartiets ungdomsorganisation. Xi Jinping har formentlig opfattet ungdomsorganisationen som en trussel mod sin position, for kort efter sin tiltræden besluttede han og flertallet i den politiske ledelse at nedlægge ungdomsorganisationens uddannelses- og forskningsinstitution, China Youth University of Political Studies (Zhongguo Qingnian Zhengzhi Xueyuan), hvis funktioner administrativt blev flyttet til Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi.
Den 20. partikongres markerede således tilsyneladende et symbolsk farvel til kommunistpartiets normer og ledere fra tiden før Xi Jinping.
Politbureauets Stående udvalg
Udover Xi Jinping blev Li Qiang, Zhao Leji, Wang Huning, Cai Qi, Ding Xuexiang og Li Xi valgt til politbureauets stående udvalg. De betragtes alle som Xi Jinpings loyale støtter, flere af dem har arbejdet direkte under Xi Jinping, og da Li Keqiang ikke opnåede genvalg til Det Stående Udvalg, har Xi Jinping med disse valg gjort sin position inden for kommunistpartiet endnu stærkere end den var før kongressen.
Xi Jinping havde desuden i en periode op til kongressen styrket sin position gennem et opgør med de kinesiske sikkerheds-institutioner. Nogle få uger før afholdelsen af partikongressen blev en række personer – en tidligere justitsminister, en tidligere viceminister for offentlig sikkerhed og tre politichefer fra Shanghai,Chongqing og Shanxi – idømt lange fængselsstraffe for bl.a. korruption. Den tidligere justitsminister og den tidligere viceminister for offentlig sikkerhed dømtes begge til døden, dog med mulighed for at straffen omgjordes til livsvarigt fængsel. Hovedanklagen mod de dømte var ganske vist korruption, men bemærkelsesværdigt nok blev de også anklaget for at ”danne en klike inden for kommunistpartiet” og ” brud på partiets disciplin”. Dommene kan derfor også siges at være politiske, og man må næsten gå ud fra, at den omtalte ”klike” var rettet mod Xi Jinping.
Li Qiang og nul-tolerancen over for Covid-smitte
Li Qiang indtræder på Li keqiangs plads som nummer to i hierarkiet og vil helt sikkert blive valgt til posten som premierminister på Den nationale Folkekongres i marts. Han kommer fra posten som partichef i Shanghai, og var den hovedansvarlige for den skrappe nedlukning af millionbyen, som skulle begrænse spredningen af covid-smitte. Mange har derfor opfattet hans centrale placering i partihierarkiet som en anerkendelse af netop denne politik og et signal fra partikongressen om, at den hidtidige nul-tolerance over for covid – smitten var en korrekt og effektiv politik.
Mindre end to måneder efter partikongressen blev denne logik imidlertid udfordret. I slutningen af november udbrød der brand i en bygning i Urumqi, hovedstaden i Xinjiang-provinsen, og ti personer, der befandt sig i bygningen indebrændte. Den skrappe covid- nedlukning havde gjort det vanskeligt for brandfolkene at nå frem til den brændende bygning og gjorde det umuligt at redde de indespærrede.
Denne tragedie førte til store demonstrationer over hele Kina imod kommunistpartiets nul-tolerance-politik. Det startede i Shanghai, hvor demonstranter i et kryds ved Urumqi - Gaden tændte lys til minde om de døde og viste skilte, hvor man krævede at nedlukningerne blev ophævet. På nogle af skiltene krævede demonstranter endog at Xi Jinping skulle træde tilbage.
Demonstrationerne som i første omgang blev slet hårdt ned af politiet, bredte sig til de fleste større byer i Kina, og pludselig - i begyndelsen af december – meddelte de kinesiske myndigheder, at man ville ophæve nedlukningerne og afblæse kravene om testning. Nærmest fra den ene dag til den næste ændrede kommunistpartiet sin Covid-poltik fra nul-tolerance til nærmest total åbning af samfundet.
Beslutningen om på denne måde pludselig at afblæse de indtil da – når man sammenligner globalt – uhørt stramme regler om nedlukning og smitte-tests, kan meget vel give store problemer i det kinesiske samfund. Immuniteten i Kina er langt lavere end i resten af verden, både fordi smitten ikke har fået lov til at brede sig og fordi vaccinationerne ikke har været så omfattende som i resten af verden, og den vaccine man har brugt ikke er så effektiv, som dem man har brugt i resten af verden.
Det kinesiske sundhedssystem er uhyre sårbart og kommercialiseret og dermed utilgængeligt for fattige kinesere. Mange udenlandske forskere regner derfor med, at de kommende covid-dødstal i Kina skal regnes i millioner.
Kommunistpartiet svækket eller styrket?
Det kinesiske kommunistparti har måttet bøje sig for det spirende oprør mod nedlukningerne og ændre sin politik af angst for at oprøret skulle brede sig. Sprørgsmålet er nu, hvad det betyder for kommunistpartiet – og i sidste ende Xi Jinpings – position.
Vil det, at man har bøjet sig for et folkeligt pres i den kinesiske befolkning blive opfattet som et svaghedstegn, som vil give befolkningen lyst til at stille yderligere krav til styret?
Eller vil det, at kommunistpartiet har bøjet sig for et folkeligt pres, af den kinesiske befolkning blive opfattet som tegn på styrke og bevis på, at kommunistpartiet er lydhør over for krav fra befolkningen og er villig til at rette sin politik, hvis der er et folkeligt krav om det?
Hvad betyder det, at den nye nummer to i partihierarkiet har opbygget sin politiske kapital gennem en meget håndfast nul-tolerance og nedluknings-politik, mens denne politik nu ser ud til at blive forkastet af den kinesiske ledelse?
Det kinesiske kommunistparti står efter den 20. partikongres over for en række indenrigspolitiske udfordringer. Fremtiden vil vise, om det vil føre til en svækkelse eller styrkelse af partiet.