Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 21. Ansvarshavende redaktør : Peter Raben

 

Udskriv artiklen

 

 

 

Et laboratorium i overvågning og racisme - de udsatte boligområder

 

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion og Solveig Munk, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten

 

Danmark udstiller med ’ghettolisterne’ sin brutale, stigmatiserende politik over for lejerne i de almene boliger. En politik som møder fordømmelse langt ud over landets grænser. Med Socialdemokratiets højredrejning ​​ finder strukturel racisme støtte fra et stort flertal i Folketing og kommunalbestyrelser. Boligområder er blevet et laboratorium for racisme og overvågning af borgerne.

 

Med den nye ’ghettoliste’ fra 1. december 2022 blev Danmarks brutale politik over for lejerne i de almene boliger igen udstillet. Den er nu meget smagfuldt omdøbt til en “parallel-samfundsliste”, men indholdet er det samme. Staten offentliggør hvert år den 1. december, hvilke almene boligområder ministeriet har opført på forskelligartede” ghettolister”. Ialt kom 84 almene boligområder på listen over udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Det er to mere end sidste år, og listerne berører nu 158.803 mennesker.

 

Andelen af beboere med såkaldt ’ikke-vestlig’ baggrund er en afgørende parameter for ’ghettolisterne’, og registreringen har vidtrækkende konsekvenser for beboernes ret til selvbestemmelse. Det er en politik som bygger på en opdeling af mennesker i to slags menneskehed: En vestlig og en ikke-vestlig. Tallene leveres af Danmarks Statistik, som opererer med en opdeling, der stammer fra tiden, hvor man delte verden op i de udviklede og de underudviklede. Den falder sammen med en raceopdeling i ’hvide’ og ’brune’, ’europæere’ og ’ikke-europæere’. Derfor bliver opdelingen også kritiseret af menneskerettighedseksperter i både FN, EU og Europarådet. Men staten ignorerer denne kritik og fortsætter ufortrødent.

 

Et flertal af danske politikere er sunket så dybt, at almindelig anstændighed og respekt over for andre mennesker og deres boliger er i opløsning. Kapitalismen polariserer samfundet og praktiserer strukturel racisme, når det tjener et politisk formål.

 

Overvågning og dobbelt straf

Hetzen mod ’udsatte’ almene boligområder er en bevidst kynisk politik, hvormed staten Danmark har oprettet en slags indre kolonier, hvor overvågning af store befolknings-grupper bruges til at undergrave borgerrettigheder i ly af racistisk demagogi. I dag også pakket ind i forestillinger om at etablere blandede byer, men det er udelukkende beboerne i disse områder, som betaler prisen med tvangsflytninger og nedrivninger af deres boliger.

 

Materialet leveres af Danmarks Statistik, der med kommunernes og boligforeningernes indberetninger giver staten mulighed for at overvåge og opdele befolkningen i de almene spekulationsfrie boligområder. I dette system bliver menneskets etnicitet til et fængsel. Myndighederne overvåger ’ikke-vestlige’ mennesker, uden at de selv kan få indsigt deri – for aktindsigtsbegæring om registrering af egen etnicitet bliver afvist.

 

Særlige regler, registrering og overvågning er indført for at kontrollere borgerne i disse indre ’kolonier’. Der er etableret et usynligt hegn, som betyder, at dine rettigheder og værdighed er beskåret inden for hegnet.

 

Borgerne kan her sættes ud af deres hjem uden at have forbrudt sig mod husorden, regler eller love. Dømmes de for en forbrydelse, kan der udløses en dobbelt straf. Deres boliger og hjem kan nedrives, og de selv tvangsflyttes, uanset om boligerne er nyrenoverede og i øvrigt er gode, billige boliger.

 

Borgerens bevægelses- og valgfrihed er reduceret, og deres ejendomsret ophævet. De kan ikke frit vælge skole og daginstitution til deres børn. De kan ikke frit flytte ind i andre almene boliger eller flytte rundt i den afdeling, de bor i, eller hvis de bliver pensionerede, syge eller arbejdsløse. De kan ikke få familiesammenføring med deres ægtefælle.

 

Det er en lejragtig konstruktion, som ligger i forlængelse af de indhegninger og camps, man har brugt mod de indfødte folk i europæernes voldelige kolonisering af verden. Pigtråden er usynlig i de kategoriserede boligområder, men konsekvenserne mærkes. Metoder til at spærre indfødte inde bag hegn blev især udviklet i kolonitiden, og historien viser at metoderne blev adopteret i Europa (Barder 2015).

 

Kriterier nedvurderer mennesker og er ikke retvisende

Nedvurderingen af beboerne i de almene boliger viser sig også i spørgsmålet om uddannelse. Niveauet af uddannelse blandt beboerne er nemlig et afgørende kriterium for, om boligområderne ender på regeringens ’ghettoliste’. Den strukturelle racisme er åbenlys, når folks uddannelse taget i udlandet ikke tæller med som uddannelse.

 

En såkaldt ’ghetto’, som man nu har omdøbt til ’parallelsamfund’, skal have mere end 1.000 beboere og opfylde mindst to ud af fire kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og altså uddannelse.

 

Hvis over 60 procent af områdets beboere over 30 år er lavtuddannede – det vil sige ikke har en højere uddannelse end grundskolen – så opfylder boligområdet kriteriet.

 

BL, Boligforeningernes Landsforening repræsenterer 530 almene boligorganisationer i Danmark. - BL er med til at indsamle de data, som ligger til grund for listerne. De data har de analyseret og siger, at data for bl.a. beboernes uddannelsesniveau ikke er retvisende (BL, 2020). Beboere med en medbragt uddannelse tæller som ufaglærte, også selvom de bruger deres medbragte uddannelse i Danmark.

​​ 
Staten har indrettet et system, hvor man systematisk nedvurderer de mennesker, som mere eller mindre tilfældigt bor i almene boliger.
Ikke nok med at mennesker reduceres til deres etnicitet. For at sætte en ekstra streg under fornedrelsen, regner man ikke deres uddannelse for noget! Hvis man har læst til tandlæge i Syrien, svarer det med disse kriterier til, at man har taget grundskolen i Danmark.

 

Danmarks Statistik har siden 2016 indsamlet oplysninger om indvandreres medbragte uddannelser. Men grotesk nok bruges disse oplysninger ikke i ministeriets årlige opgørelse over såkaldte udsatte boligområder og ghettoområder. Så oplysninger om beboernes baggrund er helt misvisende. 

 

I 2019 opfyldte alle 28 boligområder på ’ghettolisten’ kriteriet om mere end 60 procent lavtuddannede. Men medregnes indvandreres medbragte uddannelser, ville ingen af områderne ifølge BL, opfylde kriteriet, og tyve områder vil slet ikke være en del af listerne.

 

Solveig Råberg Tingey, som er cheføkonom i BL, mener at denne måde at opgøre uddannelsesniveauet på tegner et alt for sort billede af beboernes faktiske uddannelsesniveau. Kort sagt synes kriterierne at være lavet med henblik på at sikre et grundlag for tvangsindgreb og tjener som symbolpolitik for at signalere, at man er hård over for udlændinge.

 

Unges uddannelse tæller ikke

Der tegnes altså et helt skævt billede af beboernes uddannelsesniveau og kompetencer. Listens nuværende definition for uddannelse anvender i dag en nedre aldersgrænse på 30 år. Dvs. at alle beboere under 30 år ikke tæller med, også selv om de har fuldført højere uddannelse end grundskolen. BL har også undersøgt denne skævhed, og bemærker at ”knapt ni ud af ti er færdige med deres første ungdomsuddannelse, før de fylder 26 år”. Og mener derfor, man bør tage udgangspunkt i en yngre målgruppe.

 

»Vi følger udviklingen i boligområderne løbende, og her kan vi se – og det er den tendens, vi ser i andre statistikker – at det går bedre med uddannelsen blandt unge, og at også flere efterkommere får uddannelse. Derfor synes vi, det er mærkeligt, at man ikke opgør uddannelse på en måde, så man får det billede med,« siger Solveig Råberg Tingey (BL 2020). Igen ser man, at mennesker ikke anerkendes som de er, men reduceres til at være ressourcesvage personer, selv om fakta viser det modsatte.

 

BLs analyse blev omtalt i Information (2020,) men blev ignoreret af politikerne, som ikke mente der var grund til at ændre noget. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) havde denne skriftlige kommentar: ”Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag parallelsamfunds-lovgivningen, og regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre i de kriterier, der lægger til grund for de årlige opgørelser”.

 

Kategoriseringerne som f.eks. krav til uddannelsesniveau er i øvrigt ændret flere gange siden indførelse af listerne i 2010. Kategorier og kriterier er fortløbende tilpasset, således at kategoriseringerne af borgerne sørger for at holde ’de rette’ boligområder på listerne, som ellers ville ryge af listerne. I takt med at de unges uddannelsesniveau et stiger, tages de ud af kriterierne. Stigmatiseringen er til at få øje på.

 

Spredning og stigmatisering 

Bor mange ’fremmede’ og fattige sammen, ses det i sig selv som en trussel mod samfundet. ’Fremmede’, som ikke har nogen fællesnævner. For eksempel bor der i den almene boligafdeling Gellerupparken i Århus Kommune cirka 80 forskellige nationaliteter. Det er grotesk, at det, de primært har tilfælles, er at et stort flertal af dem faktisk er danske statsborgere. For at sikre en spredning af de mange ’fremmede’ og kontrollere, at der ikke bosætter sig mange på det samme sted, bliver kommuner og boligforeninger pålagt at sikre, at den sædvanlige ret til frit at kunne flytte ind i ledige boliger på baggrund af medlemsanciennitet ophæves.

I Aarhus Byråd støtter alle partier undtagen Enhedslisten disse overgreb. ”Ghettolister” er et konkret eksempel på den overvågning og racisme, som såkaldt ikke-vestlige, fattige og arbejderklassen udsættes for i Danmark. Denne statsracisme - som ofte bare kaldes ’den stramme udlændingepolitik’ - skaber påskud for at undergrave solidaritet og fordyre og kapitalisere boligerne og legitimere overgreb.


Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt. Afskaf ghettolisterne.
Stop nedrivningerne. Stop statsracismen.

 

Noter

Barder, Alexander D., Empire within - International Hierarchy and Its Imperial Laboratories of Governance, New York, 2015

Analyse: Betydning af medbragt uddannelse for almene beboeres profil (bl.dk), BL, 2020

Analyse: Aldersgrænse i ghettokriteriet for uddannelse, BL, 2020

20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med, Information, 23. november 2020