Hamburgs havn – salg til kineserne vækker opstand
af Stig Hegn
Der har i den senere tid været en del opstandelse i Tyskland, nærmere betegnet omkring regeringen. For nogen tid siden var der utilfredshed med kansler Scholz’ egenrådige forlængelse af driften af atomkraftværker, hvor han bare sagde: ’Basta’, så var den sag afgjort.
Denne gang handler det om en anden del af den kritiske infrastruktur, nemlig havnen i Hamburg. Kineserne har her lagt billet ind på køb af en containerhavn og presser på for en afgørelse. Der har været forhandlet i lang tid, men nu vil de have en afgørelse, ellers vil de investere andre steder. Formelt er det det kinesiske statsejede rederi, Cosco, der vil købe 24.9 % af aktierne i containerterminalen Tollerort.
Først havnen i Piræus, nu Hamburg
Det er almindeligt kendt, at Kinas forsøg på at skaffe sig indflydelse via megaprojektet Den nye Silkevej, har betydet overtagelse af f.eks. havnen i Piræus i 2016. Den tyske fagforeningsleder Doris Heinemann-Brooks, har besøgt Piræus flere gange og gjorde allerede sidste år opmærksom på konsekvenserne af samarbejde med kineserne. I Piræus havde resultatet været at lønningerne gik ned og fagforeningen udelukket.
Heinemann-Brooks har en central rolle i det store forbund Verdi (Vereinigte Dienstleistungsgewerkschaft), hvor hun er næstformand for afdelingen i Hamburg. Verdi er et fagforbund, der bl.a. omfatter transportansatte og altså også havnearbejderne i Hamburg og blev stiftet i 2001, som et forbund for kontoransatte, funktionærer, mediearbejdere, bankansatte, telearbejdere, kulturarbejdere og transportarbejdere. Verdi er det næststørste forbund i tysk LO (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH), DGB (Deutsche Gewerkschaftsbund). Det var Verdi, der i august 2022 skaffede havnearbejderne en lønstigning på ca. 8% i år efter en 48 timers strejke, der lagde havn og containerterminaler øde.
Formanden for samarbejdsudvalget i Hamburgs havn (HHLA, Hamburger Hafen und Logistik AG) Norbert Paulsen udtalte sidste år sin frygt for den kinesiske investering: Ikke noget er sikkert, planerne kan betyde nedlæggelse af et firecifret antal arbejdspladser. Tempoet er allerede nu skruet op, så der er to-tre folk om at lave det arbejde, man tidligere var fire-frem om. I dag sørger overenskomsten for sikkerhed. Hvis det kinesiske Cosco kommer ind, kan det hurtigt ændre sig, sagde han dengang.
Til ovenstående kan føjes, at nogle også har bemærket sig kinesiske krigsskibes besøg i Piræus. Det er også værd at erindre det pres, der i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009 og faren om euroens kollaps, dengang blev rettet mod Grækenlands økonomiske politik. Et resultat af dette massive pres fra de ledende økonomisk magter i EU, ikke mindst Merkels Tyskland, var salget af havnen i Piræus.
De gule
I forbindelse med salget vakte det en vis opsigt, da der en dag lå et brev om på kansler Scholz’ skrivebord fra en tillidsmand, om hurtigst muligt at slutte overenskomst med kineserne. Det drejede sig om formanden for samarbejdsudvalget ved containerterminalen Tollerort. Tollerort er med sine 0,6 km2 den mindste af de fire terminaler i Hamburg og har omkring 600 ansatte. Det er her kineserne vil investere. Men tillidsmanden, Thomas Ringleb, skrev til kansleren, at han var bange for, at en afvisning af kineserne ville kunne koste 600 arbejdspladser, da godset eventuelt ville blive ledt andre steder hen. ’Den fare bør regeringen ikke udsætte havnearbejderne for,’ skrev Thomas Ringleb, men han støttede regeringens betænkelighed ved kinesernes politik i spørgsmålet om krigen i Ukraine, hvor Kina jo stiller sig neutral. Den holdning betegner han som ’mere end problematisk’. Men han påpeger, at en afvisning af kinesernes køb, vil medføre, at de vil betjene sig af havnene i Rotterdam, Zeebrügge og Antwerpen – her har Cosco allerede interesser og investeringer. Det fremgår af sammenhængen, at kineserne har planer om at gøre Tollerort til deres vigtigste anløbsplads i Europa.
Det interessante i denne sammenhæng er, at Thomas Ringleb i 2009 oprettede den gule fagforening Contterm, Fachgewerkschaft Hamburger Hafen. Contterm har ikke forhandlingsret og var medlem af den kristelige CGB, Christlicher Gerwerkschaftsbund Deutschlands fra 2009-2012. Hvor Verdi som nævnt er meget betænkelig ved en kinesisk aktieovertagelse, anbefaler Thomas Ringleb og Contterm den altså og henvendte sig til kansleren desangående.
Men historien er måske lidt mere kompliceret end som så. Der var i 2009 planer om at nedlægge Tollerort- terminalen og her skulle fællestillidsmanden (fra Verdi) have holdt informationer tilbage og ville klare sagen uden diskussion. Den første formand for Contterm, Wolfgang Kurz, kaldte det en socialpagt mellem havnen og fagforeningen – derfor blev Contterm stiftet. I 2013 havde Contterm 500 medlemmer i Hamburg, Bremerhaven og Bremen. Det er usikkert om foreningen stadig findes.
Den politiske side
Salget af dele af containerhavnen i Tollerort til det kinesiske rederi Cosco er også blevet mødt med modstand fra regeringspartnerne, De Grønne og FDP. Også de seks ministerier, der er involveret, har været imod. Den grønne økonomiminister Robert Habeck har udtalt frygt for, at Kinas aggressive udenrigspolitik vil give landet øget indflydelse, så han er imod aftalen, og en repræsentant for FDP har netop fremhævet følgerne af kinesernes overtagelse havnen i Piræus . I forbindelse med kanslerens nylige besøg i Kina vedtog regeringspartiet FDP et dokument med elleve punkter mod aftalen med Kina. I vedtagelsen krævede FDP en ny politik, der skal beskytte Tysklands kritiske infrastruktur. Her står også, at ’forbryderstater og diktaturer og deres koncerner skal udelukkes fra denne.’
Dagbladet TAZ rejste 21.oktober spørgsmålet om det videre politiske perspektiv for tysk industri: Hvad sker der med BASF, VW & Co, hvis Kina overfalder Taiwan, og de tyske firmaer bliver ramt af vestlige sanktioner?
I den forbindelse udtalte partiet Die Linke sig mod salg af kritisk infrastruktur til Kina. Talsmand for parlamentsgruppen, Wiebke Esdar, sagde 21. oktober, at hun ikke mente, at kansleren havde truffet en endelig beslutning, så hun ville heller ikke fælde en endelig dom. I forbindelse med sagen i Hamburg husker de fleste jo, at Scholz inden sin tiltræden som kansler jo fra 2011 til 2018 var overborgmester i Hamburg.
Den tidligere formand for de Grønne, nu medlem af Europa-parlamentet, Reinhard Bütikofer, understreger, at de involverede ministre finder risikoen med Kinas investering for høj. Men at den nuværende overborgmester, Peter Tschentscher, nok regner med, at hans forgænger i embedet stadig føler sig så meget forbundet med Hamburg, at aftalen bliver gennemført. De Grønnes gruppeformand i delstaten Hamburgs parlament, senatet, Dominik Lorenzen, har tilsluttet sig den nye aftale. Men rundt om i partiet er der stadig modstand. Også efterretningstjenesten har betænkeligheder. Således udtalte formanden for BND, Bundesnachrichtendienst, Bruno Kahl, i forbundsdagen 17. oktober, at man forholdt sig meget kritisk overfor kinesisk deltagelse i kritisk infrastruktur.
Ledelsen
Ledelsen af havnen, HHLA, fastholdt så sent som 22. september sin aftale med det i Hongkong noterede selskab, Cosco Shipping Ports Limited, angående kinesernes overtagelse af 35% (senere 24,9%) af aktierne i Hamburger Containerterminal Tollerort (CTT), en del af HHLA. Man skal her bemærke sig, at 69% af aktierne i HHLA ejes af byen Hamburg. Chefen for HHLA, Angela Titzrath, siger, at havnen og kineserne har et fælles mål, nemlig at sikre terminalens fremtid og en endnu stærkere forbindelsen til kinesisk logistik med centrum i Hamburg. Aktuelt er det sådan, at hver tredje container, der ankommer til Hamburg, er fra Kina. Cosco er således havnens vigtigste kunde og nummer to blandt verdens containerrederier. Kineserne har sat sidste frist for indgåelse af aftalen om køb til udgangen af 2022, men allerede den 3. november kunne Bild Zeitung meddele, at Cosco havde accepteret regeringens kompromis med den mindre indflydelse, som nedsættelsen af aktieandelen fra 35% til 24,9%, kom til at betyde, blandt andet, at Cosco ikke kan udpege en forretningsfører og ikke vil få vetoret i bestyrelsen.
Scholz’ Kinarejse
Kansleren har lige været et smut i Kina, og det var ikke i overensstemmelse med den franske præsident Macrons Europaplaner. Heller ikke dagbladet Informations Martin Gøttske var 28. oktober enig: Ingen læring af fejl , lød hans overskrift. Kansleren havde lagt op til en konfrontation omkring menneskerettigheder, Kinas neutralitet i Ruslands krig i Ukraine. Den skete ikke, men Scholz’ venner fremhævede det som en fjer i hatten, at han fik den kinesiske leder Xi Jinping til at sige, at han ville afvise både brug af og trussel om brug af atomvåben. Scholz kritiserede Kinas restriktioner over for udenlandske investeringer, hvilket dagbladet TAZ 4. november mente måtte være balsam for iværksættersjælen hos den tolv mand store medrejsende delegation af ledere fra virksomheder som Adidas over BASF til Volkswagen. Men pressen har ikke nævnt noget om drøftelser omkring Hamburgs havn.
Kineserne kommer – eller hvad siger havnearbejderne?