Kritisk Revy

Vild strejke på Femern tunnelen

af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

Omkring 300 polske arbejdere strejkede i sommer i Rødby. De aktionerede mod byggekonsortiet FLC (Femern Link Contractors), som bygger den nye tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland. De protesterede mod lønforskellen mellem dem og danske arbejdere. En historisk aktion, da udenlandske migrantarbejdere normalt ikke tør protestere, fordi truslen om hjemsendelse bestandigt hænger over deres hoveder, hvis de brokker sig. Men her viste solidariteten sin stærke side - og ifølge 3F på Lolland sluttede danske arbejdere sig også til aktionen, hvor man blokerede arbejdspladsen. Strejken startede.tirsdag 28. juni 2022, og lørdag 2. juli blev arbejdet genoptaget - efter at arbejderne havde opnået resultater, som de udlagde som en sejr. En kamp som også handlede om anerkendelse.

Bygherren er den danske stat, som har oprettet selskabet Femern A/S. Det bliver verdens længste sænketunnel og koster 53 mia. kroner (60 mia. i 2021 kurs). En række selskaber står for byggeriet. Det hollandske konsortium Femern Belt Contractors (FBC) står for de dele af byggeprojektet, der foregår til vands, samt landvinding til lands. Konsortiet Femern Link Contractors (FLC) med en række europæiske firmaer, bl.a. også Aarsleff A/S, står for at bygge dele på land som tunnelfabrik, tunnel, tunnelportal, motorvej, broer og betalingsanlæg.

Den 29. juni 2022 kunne 3F/Fagbladet fortælle om en kæmpe-strejke på danmarkshistoriens største byggeplads. De polske arbejdere var gået i strejke i kampen for lige vilkår med de danske arbejdere på projektet. I alt 500 arbejdere endte i Arbejdsretten.

Ifølge Fagbladet handlede konflikten om, at de danske FLC-ansatte fik omkring 185 kroner i timen og deres polske kolleger omkring 140 kroner. De udenlandske arbejdere bor i en skurby opført tæt på byggepladsen med henblik på, at arbejdere som kommer udefra kan bo her. Hvis de fik samme løn som danske arbejdere, ville de selv betale for deres bolig, skriver Fagbladet. Aktionen fik også støtte fra danske arbejdere, og Rasmus Pedersen fra 3F Lolland udtalte til Fagbladet:

”De polske medarbejdere har haft held til at få en del af deres danske kollegaer til at bakke op om deres protest mod den ulige løn på projektet.

- Det er ret historisk. Vi har opfordret dem til at genoptage arbejdet, men de virker meget stålsatte - det er svært at se for sig, at de går tilbage til arbejdet, hvis ikke der kommer et gennembrud i forhandlingerne mellem de polske medarbejdere og FLC.”

De Strejkende blev som forventet truet med Arbejdsretten og bøder, hvis de ikke genoptog arbejdet. FLC oplyste, at de ikke ville forhandle, når arbejdet var nedlagt. Ligesom 3F helt efter de fagretslige regler opfordrede arbejderne til at stoppe strejken.

Strejken startede som nævnt tirsdag 28 juni 2022, og allerede dagen efter blev parterne indkaldt til fællesmøde hos Dansk Arbejdsgiverforening i København - så hele det fagretslige maskineri var kørt i stilling for at knuse den overenskomststridige strejke. En strejke hvor arbejderne også blokerede for indkørslen til fabrikken, hvor tunnelelementerne til tunnelen skal støbes. Der støbes ikke elementer før 2023, men i de dage strejken forløb skulle man i gang med en prøvestøbning af et element. Produktionen var dermed effektivt stoppet. Men strejken var ikke så let at undertrykke, og arbejderne ville have resultater for at genoptage arbejdet. Desuden var der begyndt at komme strejkestøtte udefra, både fra aktivister og gennem en indsamling af økonomisk støtte. Strejken stoppede ikke onsdag, som arbejdsgiverne håbede, og konflikten blev derfor sendt til Arbejdsretten. Se Fagbladet: Arbejdsretten har talt, og Fagbladet om at de strejkende beordres i arbejde

Arbejdsretten taler

Torsdag afgjorde Arbejdsretten som forventeligt, at arbejdet skulle genoptages, og DA og 3F Byggegruppen opfordrede helt efter bogen til, at strejken skulle stoppe. Kravet om lige løn for lige arbejde stod stærkt, og over for FLCs afvisning stod en lige så afvisende front af arbejdere, som ville se resultater. Der var demonstration uden for Arbejdsretten med folk fra Rødby samt støtter fra aktivister i fagbevægelsen. Se også video her.

Arbejdsrettens afgørelse satte tillidsfolkene under pres, da de jo så skulle opfordre deres kolleger til at gå i arbejde uden at have opnået nogen resultater. En noget utaknemmelig opgave. Men som deres polske tillidsmand udtalte: ”Nu må vi spørge kollegaerne om, hvad de ønsker at gøre, og så må vi se, hvad der sker. Jeg ved ikke, hvad de beslutter”(Fagbladet).

Ifølge Fagbladet skal de 500 ansatte betale bod for ikke at gå i arbejde. 50-56 kroner i timen for de første to døgn og derefter 30 kroner højere i timen for hver time. Da de polske ansatte på Femern-forbindelsen arbejder 55 timer om ugen, er der tale om betydelige beløb.

Arbejderne strejker videre og trodser Arbejdsretten

Selvom Arbejdsretten torsdag beordrede 500 ansatte på Femern-byggeriet tilbage i job, tydede det ikke på, at det ville ske. En frustreret fagforeningsmand fra 3F Lolland måtte konstatere, at blokaden på byggepladsen fortsatte. Den polske tillidsmand udtalte til Fagbladet:

”Vi strejker stadig af den samme grund. Vi vil have det samme i løn som danskerne på byggepladsen. Vi vil gerne tilbage i arbejde, men vi venter på, at virksomheden vil forhandle med os”.

Ifølge 3F skulle der afholdes møde med FLC i weekenden. Samtidig blev truslen om fritstilling af arbejderne luftet, hvis man fortsatte strejken, så der blev indkaldt til et nyt møde i Arbejdsretten.

Arbejdet genoptages

Forhandlingerne med FLC - som åbenbart godt ville forhandle alligevel, selv om der blev strejket og blokeret - medførte at der blev forelagt et resultat, som fik arbejderne til at gå i arbejde igen. Strejken og blokaden varede 4 dage, og ifølge Fagbladet: ”FLC i forhandlingerne med medarbejdernes tillidsrepræsentanter har givet sig på flere afgørende forhold”. Det skulle nu være slut med den store lønforskel, og ”der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, som inden for 10 dage skal nå frem til en aftale, som resulterer i en mærkbar lønstigning til de polske ansatte”. Dertil lovede man, at ingen deltagere i strejken må fyres.

Stor solidaritet

De strejkende har mødt stor solidaritet fra den mere aktivistiske del af fagbevægelsen, medens den øvrige fagbevægelse har set på og været svinebundet af det fagretslige system, som indebærer, at selv sympatistøtte til en overenskomststridig strejke kan medføre enorme bøder i Arbejdsretten.

Der blev oprettet en indsamlingskonto, og der kom også beløb ind fra udlandet, hvor man havde lagt mærke til strejken, hvor en gruppe migrantarbejdere sagde fra. En gruppe som ellers er meget usynlig som kapitalens lønslaver nederst i hierarkiet.

Søndag 3. juli blev aftalen fejret i Rødbyhavn, da polske og danske bygningsarbejdere glædede sig over den aftale, de havde godkendt. Der var høj stemning, og Fagbladet citerede Rasmus Pedersen fra 3F Lolland: ”Medarbejderne er meget tilfredse med resultatet. De føler, at de har taget en kamp for hele det danske arbejdsmarked.” En polsk bygningsarbejder og tillidsrepræsentant i FLC udtalte: ”Jeg er enormt glad for, at vi endelig har fået FLC til forhandlingsbordet og landet en aftale, som sikrer forhandlinger om et lønløft. Vi håber, at vores krav om at få det samme i løn som vores danske kollegaer bliver en realitet.”

På tidspunktet for strejkens afslutning vidste man altså ikke, om der ville komme en reel lønforhøjelse. Man vidste kun, at der inden 10 dage skulle forhandles en lønstigning på plads. Sidste nyt er, at de strejkende langt hen ad vejen føler sig snydt, da de kun har fået en minimal lønforhøjelse. Samt at FLC nu trækker et betydeligt beløb for deres indkvartering i en skurby tæt på byggepladsen. Så måske har vi ikke hørt det sidste ord fra arbejderne.

Også i Tyskland har den vilde strejke fået en vis dækning, se Noter.

Den danske model og vilde strejker

Den meget lovpriste danske model for samarbejde og konfliktløsning på arbejdsmarkedet har en bagside, som sjældent omtales. At det er forbundet med store omkostninger at nedlægge arbejdet i en overenskomstperiode. Det lovprises som ”fred på arbejdsmarkedet”, men fakta er, at selv strejker mod urimelige vilkår - også sundhedsskadelige forhold - ikke er tilladt i overenskomstperioden. En periode som ofte løber op til 3 år. Aktioner i form af arbejdsnedlæggelser, faglige møder m.m. kan af arbejdsgiverne indbringes for Arbejdsretten som værende overenskomststridige og medføre bod. Retorikken er skærpet, og ofte omtales det i medierne som ulovlige aktioner, hvad der er et ganske effektivt skræmmemiddel. For hvem ønsker umiddelbart at overtræde loven? Dette er dog en manipulation og usandt, da strejkeretten eksisterer, men den er kraftigt reguleret og beskåret i et system, som bygger på klassesamarbejde og disciplinering af arbejdskraften, så arbejdsro og udbytning sikres - uden der sættes spørgsmålstegn ved dette system.

Men alligevel strejkes der jo, og Femern-strejken er et eksempel på, hvad der også er blevet kaldt for en vild strejke. Som resultatet af strejken viste, kan korte og effektive arbejdsnedlæggelser evt. med blokader være ganske slagkraftige til at lægge pres på arbejdsgivere. Ofte kommer det som et chok for en fagbevægelse, som har glemt alt om klassekamp, men har tilpasset sig systemet så meget, at de bruger al deres kraft på at få banket de genstridige arbejdere på plads. En vigtig betydning af selvorganiserede strejker uden om fagbevægelsens funktionærer er den kollektive bevidsthed, som udvikles gennem aktionen. Fra at være individualiseret og opsplittet optræder man samlet. Det øger både selvtillid og klassebevidsthed, og får man ikke officielt støtte fra fagforeningen, så er det vigtigt, at faglige aktivister går ind og støtter, både moralsk og med strejkestøtteindsamling. Så de strejkende kan se - at der er kræfter i fagbevægelsen, som støtter dem. Begge dele så vi ske i strejken på Femern-byggeriet.

Markedets frihed

Vores kapitalistiske samfundssystem bygger på den private ejendomsret, men arbejdsgiverne kan ikke producere uden arbejderne. Arbejderne har deres arbejdskraft at sælge, men kan jo ikke producere uden de produktionsmidler, som arbejdsgiverne ejer. Arbejdsvilkårene kan dikteres af staten, men kan også overlades til parterne at aftale indbyrdes. Denne såkaldte aftalefrihed betyder ikke, at parterne er ligestillede, og det er kun gennem langvarige arbejdskampe, at man er nået frem til et retssystem som det danske.

En model som også er gældende for offentlige arbejdspladser. Her har arbejdsgiveren beholdt ledelsesretten, og man har således effektivt blokeret for demokrati på arbejdspladsen. Det sker gennem hovedaftalen og kollektive overenskomster i et strengt reguleret system, som stort set har begrænset strejkeretten til ingenting. Der er således fredspligt i overenskomstperioden, og selv om en arbejdsgiver snyder og bedrager, så berettiger det ikke til arbejdsstandsning. Det er på denne baggrund, at man kan forstå, at der undertiden er vilde strejker eller andre kollektive kampskridt taget af arbejdere, som ikke kan acceptere deres løn og arbejdsforhold. Se Ole Krarup: Håndbog i arbejdsret, Politisk Revy.1987.

Del og hersk

Brug af migrantarbejdere til større byggerier og infrastrukturprojekter er udbredt, og man kan bare nævne METRO-projektet i København, hvor tusindvis af migrantarbejdere var ansat. På METRO var den københavnske fagbevægelse meget aktiv med at organisere disse arbejdere og sikre deres løn og arbejdsforhold. Muligheden for at udnytte en opsplittet arbejdsstyrke blev dermed bekæmpet - både med støtte udefra og gennem arbejdernes egen organisering. Erfaringer herfra er opsamlet af Jakob Mathiesen. Se artiklen: Miraklet i Metroen: Organisering af udenlandsk arbejdskraft.

Et eksempel på en helt opsplittet arbejdsplads er Lighthouse højhusbyggeriet i Aarhus, hvor betonarbejdet på det 140 etager høje byggeri blev udført af polske betonarbejdere. De var indhyret af hovedentreprenøren Per Aarslef A/S, og det var en tydelig anti-fagforenings-strategi, som lå bag. Gennem afvisning af forhandling med fagforeningen 3F og forbud mod at fagforeningen fik adgang til byggepladsen, så medførte denne del og hersk strategi, at ikke en eneste polsk bygningsarbejder blev organiseret i 3F. En segregeret arbejdsplads som var der tale om hvide og sorte.

Faldende organisationsprocent og mere udenlandsk arbejdskraft

Den danske model har problemer, som ikke mindst fremgår af nylige undersøgelser fra FAOS, der viser en faldende organisationsprocent. Så når polske arbejdere på Femern strejker og laver blokade, så er det et positivt tegn på, at disse arbejdere jo faktisk tager fagbevægelsens hæderkronede effektive kampmidler i brug. De strejkende burde fremhæves som rollemodeller, men desværre har den danske model også medført, at fagbevægelsen har kneblet sig selv og ikke tør og må udtale støtte til de aktionerende.

Ifølge analysen lavet af FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisations-studier på Københavns Universitet) har man set på den seneste udvikling, og en af forskerne kalder resultaterne - et ”wakeup-call for både fagbevægelse og politikere”.

Ifølge analysen er den faglige organisering nu nede på 53 %, hvor den i 2000 lå på 69 %. Det drejer sig om, at medlemmerne er organiseret i de fagforeninger, som har overenskomsten. De gule fagforretninger som KRIFA og Det faglige Hus har vundet kraftigt frem gennem deres tilbud om billige kontingenter - og på baggrund af manglende bevidsthed om betydningen af den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Også kaldet den danske model, som bygger på treparts samarbejde, kollektive overenskomster og en høj organiseringsgrad. Ifølge PioPio netavisen - som kalder de gule for arbejdsmarkedets gøgeunge - sker det ikke mindst på baggrund af kontingentet, der er 468 kr. om måneden for et fuldtidsmedlemsskab af 3F, medens det hos Det faglige Hus koster 69 kr. De gule bidrager ikke til opretholdelsen af den danske model, men er snyltere, som bruger falsk markedsføring ved at kalde sig fagforeninger. Men at det godt kan lade sig gøre at organisere de udenlandske kolleger, viser et eksempel fra Danish Crown i Horsens.

Noter

Kræver lige vilkår: Kæmpe strejke på Danmarks største byggeplads | Fagbladet 3F

LÆS OGSÅ: Femern-firmaer mangler arbejdskraft, men afviser ansøgere

Kæmpe konflikt: 500 strejkende på Femern-byggeri beordres tilbage på arbejde | Fagbladet 3F

Arbejdsretten har talt: 500 Femern-ansatte skal tilbage på job | Fagbladet 3F

LÆS OGSÅ: Kæmpe konflikt fortsætter: 500 strejkende på Femern beordres tilbage på arbejde

Trodser Arbejdsretten: 500 bygningsarbejdere fortsætter strejke på Femern | Fagbladet 3F

Se billederne: Tunnelbisser fejrer afslutning på storkonflikt | Fagbladet 3F

Har lavet aftale: Strejkende på Femern genoptager arbejdet | Fagbladet 3F

Über 300 polnische Bauarbeiter in Wildem Streik auf größter dänischer Baustelle

https://www.jungewelt.de/artikel/429614.arbeitskampf-blockade-f%C3%BCr-gleichen-lohn.html

Interview mit Cassian bei youtube