Skal arbejdsgivere kunne miste retten til at drive virksomhed
af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion
Kan det tænkes, at det vil lykkes at fradømme arbejdsgivere retten til at drive virksomhed? Retten til at købe og udbytte arbejdskraft på et marked? En af kapitalismens og liberalismens centrale frihedsrettigheder, lige så hellig som paven i Rom? Nye toner fra regeringen og et forslag om lovgivning mod arbejdsgiveres grove udnyttelse af illegal arbejdskraft tyder på viljen til dette. Det er mødt med begejstrede og positive reaktioner fra de dele af fagbevægelsen, som dagligt er vidne til det. Lad os se nærmere på forslaget, som givet vil løbe ind i hård modstand. I 2004 forsøgte man det samme, men det lykkedes ikke. Vil vi se det samme igen?
Forslaget er fremsat af daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som vil slå hårdere ned på misbrug af ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Den nyvalgte forbundsformand for 3F Henning Overgaard har udtalt: ”Kæmpe, kæmpe ros skal der lyde. Endelig nogle folkevalgte politikere - en regering - der har mod til at foreslå det, der er de værste arbejdskriminelle arbejdsgiveres mareridt. Misbruges ledelsesretten til at udnytte sine udenlandske ansatte groft, så skal den - der udøver det - kunne fratages retten til at drive virksomhed. Sådan! Bravo! Hvor er det forslag godt! Det her har jeg peget på som det værn, der kan have den mest positive præventive effekt på dem, der ved udnyttelse af mennesker skaber unfair konkurrence for ordentlige arbejdsgivere, undergraver danske løn- og arbejdsforhold og behandler udenlandske kollegaer som undermennesker. Jeg er virkelig glad for regeringens forslag. Det er så bragende godt. Nu vil vi i 3F holde godt øje med, hvilke partier der støtter regeringens forslag. Jeg støtter det fuldt og helt, tak regering” (Facebook, 28 april 2022). Også fra Godschaufførernes Brancheklub lyder der rosende toner, og det er fra en branche, som leverer mange grove eksempler.
Men vil der ske noget i praksis, hvis det skulle blive vedtaget? I 2004 udtalte Rigsadvokaten, at han ikke kendte til sager om frakendelse af retten til at drive virksomhed, selv om det var nævnt som strafbart i Straffelovens §79.
Ministeriets pressemeddelelse
28. april 2022 udsendte daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye en pressemeddelelse og udtalte, at man ville slå hårdt ned på misbrug af ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Virksomhedsejere skal kunne blive fradømt retten til at drive virksomhed, hvis de groft udnytter illegal arbejdskraft og omgår de udlændinge-retlige regler. Man taler om unfair konkurrence for ordentlige og lovlydige virksomheder, og henviser til, at man i juni 2020 hævede bødestraffen for virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft under særligt skærpende omstændigheder. Der skal være tale om groft misbrug af illegal arbejdskraft, og man skal kunne frakendes retten til at drive den type virksomhed, hvor vedkommende beskæftigede den ulovlige arbejdskraft og således, at man ikke bare kan åbne en ny virksomhed.
Grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i EU
Forslaget forsøger at opsætte en barriere, hvor der med EUs indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed i et kapitalistisk system, systematisk er fjernet barrierer for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Et indre marked, hvor der i øget omfang er både legal og illegal indvandring fra lande uden for EU, såkaldte tredjelande. Så langt hen ad vejen er det et forslag med gode intentioner - men ringe muligheder for at blive omsat til praksis i en politisk virkelighed, hvor arbejdsgiverne har fået masser af medvind og hårdnakket vil bekæmpe enhver indskrænkning. Og hvor en rettighedsfrakendelse givet vil blive bekæmpet og anket af erhvervslivets advokater. I øvrigt er forslaget kun rettet mod fysiske personer, og en dømt ledelsesperson kan fortsat arbejde i den virksomhed, som har udnyttet illegal arbejdskraft.
I bemærkninger til lovforslaget siger regeringen: ”Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs. Det underminerer den danske samfundsmodel, når der er et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold. Regeringen vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode.”
Lovforslaget betyder, at den, som dømmes for under særligt skærpende omstændigheder at overtræde udlændingelovens bestemmelser om beskæftigelse af udlændinge, kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædelsen. Det udgør en ”særligt skærpende” omstændighed, at forholdet er begået som led i erhvervsvirksomhed og under ét eller flere af følgende forhold: Forholdet er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, der er ved overtrædelsen opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, og udlændingen har ikke haft ret til at opholde sig her i landet.
Rettighedsfrakendelse kan ske i tilfælde, der kan medføre større bøder og fængselsstraf. Det vil særligt være tilfældet, hvor overtrædelsen omfatter flere udlændinge eller strækker sig over en længere periode, hvor flere af de ovennævnte skærpende omstændigheder er til stede, eller hvor den pågældende mange gange tidligere har overtrådt udlændingelovens bestemmelser om beskæftigelse af udlændinge. En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædelsen. Kort sagt er der en lang række kriterier, som skal opfyldes for at der kan rejses sigtelse og tiltale.
Det gamle lovforslag fra 2004
Lovforslaget er stort set en genfremsættelse af et forslag B 168 fra 2004 fremsat af Socialdemokratiet under Anders Fogh Rasmussens regering, hvor Lene Jespersen fra de konservative var justitsminister. Forslaget endte den gang med at blive afvist. Det lød: ”Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til, at arbejdsgivere, som gentagne gange beskæftiger illegal arbejdskraft, bliver frakendt retten til at udøve virksomhed”. Man begrundede denne skærpelse med, at man ville skærpe straffesanktionerne yderligere over for arbejdsgivere, som benytter sig af illegal arbejdskraft fra tredjelande. Ganske særligt i forbindelse med udvidelsen af adgangen til det danske arbejdsmarked fra foråret 2004 Citaterne i det følgende er fra folketingsdebatten om lovforslaget).
”Brug af illegal arbejdskraft har nogle negative konsekvenser. Firmaer, som overholder reglerne om overenskomstmæssig betaling og lignende, bliver udkonkurreret, at lønningerne presses, at arbejdsløse går glip af jobmuligheder, at skattevæsenet mister indtægter, og at vejen til fremtidens lovlige indvandring af østeuropæisk arbejdskraft fra de nye EU-lande brolægges med løntrykker-firmaer og illegale jobformidlings-netværk ...”
”… Det er de arbejdsgivere, som beskæftiger sort arbejdskraft, der skaber behovet for illegal indvandring. Ulovlig indvandring ville ikke være så attraktiv, hvis det ikke var muligt at få arbejde. Denne årsagssammenhæng gør det berettiget at iværksætte effektive foranstaltninger, der har tungtvejende økonomiske konsekvenser, på dette område. Sådanne foranstaltninger kunne også være med til at forhindre unfair konkurrence”.
Forslaget var til første behandling i Folketinget 4. maj 2004, og der var 18 talere. Her er et par udpluk fra debatten:
Justitsministeren afviste på regeringens vegne forslaget og henviste til, at man i grove tilfælde kunne bruge straffelovens §79, så der var ikke brug for ny lovgivning. Samtidig kunne Rigsadvokaten fortælle, at han ikke havde kendskab til, at der var rejst en sag om frakendelse - men at det jo ikke kunne udelukkes, at det kunne lade sig gøre. Og når der er tale om gentagne overtrædelser, er to sager jo ikke ens! Kort sagt en lang gang udenomssnak fra ministeren. Man diskuterer forhøjelse af straframmer, og regeringen vil henvise det til udvalgsarbejdet og fremsætte lovforslag til efteråret. Der udtales bekymring for den kommende ”østarbejdskraft”, men integrationsminister Bertel Haarder vil vente og se på erfaringerne. Søren Søndergaard fra Enhedslisten mener, problemerne jo allerede er der - og hvorfor så vente?
Freddy Dam fra Venstre:
”Forslagene tager afsæt i det faktum, at EU nu pr. 1. maj 2004 har optaget yderligere ti lande, hvoraf nogle ligger i Danmarks umiddelbare nærhed. Egentlig troede vi i Venstre, at Socialdemokraterne var enige med os i, at det ikke er særlig sandsynligt, at de nye EU-borgere vil oversvømme det danske arbejdsmarked med billig arbejdskraft, nu hvor de lovligt kan prøve lykken i de gamle EU-lande. Alt andet lige tror vi vel på, at der de næste 25 år, altså indtil år 2030, højst vil komme i alt ca. 50.000 arbejdssøgende fra de nye lande. Og det er jo ikke noget skræmmende tal. Så meget vanskeligere er det at forestille sig, at der nu i særlig grad skulle komme illegale arbejdstagere til Danmark, nu hvor de har lovlig adgang, og hvor man må forvente, at deres incitament til at søge ud svækkes som følge af forbedringen af de økonomiske forhold i deres hjemlande i forbindelse med optagelsen i EU”.
At arbejdsgivere skal kunne frakendes retten til at drive erhvervsmæssig virksomhed efter gentagen anvendelse af illegal arbejdskraft, samt at straframmen skal hæves, afvises af Venstre, da ”disse forslag har væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer, og det foreslåede strafniveau står ikke umiddelbart i rimeligt forhold til karakteren af de lovovertrædelser, som forslaget tilsigter at ramme”.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten støttede forslaget, som blev fremsat sammen med et forslag om at hæve straframmen. Han sagde bl.a.:
”Sagen er, at misbrug af illegal arbejdskraft udgør en reel trussel, ikke bare en imaginær, men en reel trussel mod anstændige løn- og arbejdsforhold ikke alene for dem, der arbejder illegalt, men også for dem, der organiseret arbejder inden for de berørte brancher og arbejdsområder.
Et af de mest udsatte områder er rengøringsbranchen. Siden Restaurationsbranchens Forbund i 1991 offentliggjorde et omfattende materiale om de såkaldte pirat-rengøringsselskaber, har problemets omfang været velkendt. Pirat-firmaerne opererer ved hjælp af en uskøn blanding af sort og illegalt arbejde, og over for de ansatte bruges ofte mafialignende metoder for at undgå, at myndigheder, fagforeninger eller andre får kendskab til, hvad der reelt foregår ….. Fra Enhedslistens side har vi tidligere fremsat forslag om, at firmaer - der udliciterer serviceopgaver - skal kunne gøres medansvarlige, hvis underleverandørerne gør brug af illegal eller sort arbejdskraft, et forslag som vi vil genfremsætte i næste samling.
Når vi snakker om ansvar, er det for mig at se slående, at lovgivningen aktuelt tenderer mod at behandle forbryderne mildere end ofrene. De arbejdere, der som sidste udvej for at kunne forsørge sig selv og deres familie arbejder illegalt i Danmark og bliver misbrugt til at arbejde under kummerlige vilkår, straffes øjeblikkeligt med hjemsendelse, mens arbejdsgiverne enten slipper helt fri for straf på grund af uvidenhed eller kun straffes med bøder i en størrelsesorden, så det end ikke opvejer deres gevinst ved at underbetale folk… Jeg vil her fremhæve et problem, som er skabt af partierne bag aftalen om overgangsregler i forbindelse med øst-udvidelsen. I bestræbelserne på at være så restriktive som muligt, ikke over for arbejdsgiverne, der tænkes at misbruge billig arbejdskraft fra Østeuropa, men over for de østeuropæiske arbejdere, har østaftale-partierne skabt en ladeport for illegalt arbejde. Sagen er jo, at en østeuropæer - der kommer her til landet og arbejder på ordinære vilkår - bliver ladt økonomisk i stikken, hvis vedkommende mister sit job. Ingen kontanthjælp, ingen arbejdsløshedsdagpenge, men trods alt mulighed for at blive her i landet i op til 6 måneder for at søge et nyt job. Enhver, der vil gøre sig ulejlighed med at sætte sig ind i den østeuropæiske arbejders situation, kan se, at vedkommende vil være ret så motiveret for at påtage sig et næsten hvilken som helst arbejde for at kunne overleve i de 6 måneder og dermed forlænge fristen for at kunne fortsætte sin tilværelse i Danmark. Og det er måske også forståeligt, hvis de østeuropæiske arbejdere risikerer at få et lettere anstrengt forhold til det danske samfund, hvis de efter at have arbejdet, efter at have skabt profit til arbejdsgiveren, have betalt skat og moms i 3, 4 eller 5 år som tak får en fyreseddel, en udvisning og nul kroner derefter. Jeg må altså sige, at jeg savner lidt mere stringens, lidt mere logik og konsekvens i bl.a. forslagsstillernes bestræbelser på at begrænse arbejdsgivernes misbrug af illegal arbejdskraft”.
Når det gælder brug af billig underbetalt og ofte udenlandsk arbejdskraft, så får man oplevelsen af en ”never ending story”. Medierne er fyldt med aktuelle eksempler, hvor arbejdsgivere slipper af sted med det - også på store offentlige infrastrukturprojekter som f.eks. Storstrømsbroen.
At læse fagforbundet 3Fs historier i Fagbladet er lærerigt. Meget tyder på, at det kun er alvorlige og klækkelige straksbøder som kan sætte en stopper for misbruget. At kunne fradømme arbejdsgivere retten til at drive virksomhed er en mulighed, men vil givet få en svær gang på jorden, når først erhvervslivets advokater går i gang.
Men arbejdsmarkedet er langt hen ad vejen et tag-selv-bord, fordi lovgivningen er svag eller ikke-eksisterende til at kunne stoppe arbejdsgivere og firmaer som groft udnytter den billige arbejdskraft, så det står tilbage at se, om ord følges af handling.
Kilder
Straffelovens § 79: Straffeloven § 79 (danskelove.dk)
Pressemeddelelse. Udlændinge-og Integrationsministeriet, 28. april 2022, Misbrug af udenlandsk arbejdskraft skal kunne koste retten til at drive virksomhed (uim.dk)
Nyt lovforslag fra 2022: Lovforslag nr. L 189, Folketinget 2021-22, fremsat den 28. april 2022
Lovforslag og 1. Behandling i 2004: Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af retten til at udøve virksomhed for arbejdsgivere, som gentagne gange har beskæftiget illegal arbejdskraft (retsinformation.dk)
Henning Overgaard. Facebook opslag, 28. april 2022.
Godschaufførernes Landsklub, Facebook opslag, 28. april 2022.