Putins krig skader udviklingslandene
af Jayati Ghosh, professor i økonomi, Amherst University, USA.
Oversat fra engelsk af John Graversgaard med tilladelse fra Project Syndicate “Putin’s War Is Damaging the Developing World”, 11. maj 2022.
Ruslands invasion af sin nabo har forårsaget yderligere stigninger i olie- og fødevarepriserne og dermed skadet udviklingslandene endnu mere, mens disse lande kæmper for at komme sig over pandemien. Multilaterale organisationer bør stille finansiering til rådighed for at hjælpe disse økonomier med at klare de chok, der kommer oven i hinanden og støtte reguleringer for at forhindre spekulation på de vigtigste markeder.
NEW DELHI - Det er svært at se nogen vindere i den igangværende krig, der er forårsaget af Ruslands irrationelle og ødelæggende invasion af Ukraine. Men de, der taber, er langt flere end befolkningen i det Ukraine, som bliver angrebet, og befolkningen i Rusland, der ikke valgte denne krig, men nu må døje med en økonomi, der ødelægges af handels- og økonomiske sanktioner. De økonomiske konsekvenser af konflikten vil kunne mærkes over hele verden, herunder i mange udviklingslande, der allerede kæmper for at komme sig over COVID-19-pandemien.
Drastiske prisstigninger på olie og gas
En umiddelbar bekymring er virkningen af stigende oliepriser. Prisen på den toneangivende Brent-olie steg for nylig med 20 % til mere end 139 USD pr. tønde, det højeste niveau siden 2008 – sandsynligvis som svar på nyheden om, at USA og dets europæiske allierede diskuterede et muligt forbud mod import af russisk olie, der hidtil havde været undtaget fra vestlige sanktioner (8. marts indførte et forbud mod import af russiske energiprodukter, mens Storbritannien lovede at udfase importen af russisk olie og olieprodukter inden udgangen af 2022).
Men de globale energiprisers himmelflugt havde allerede været i gang efter en periode med dramatiske prissvingninger under pandemien. Prisen på den toneangivende Brent-olie, som var faldet så lavt som $9 pr. tønde i april 2020 på højden af pandemiens første bølge, steg til over $90 pr. tønde i januar 2022. Siden da har Ukraine-krigen lagt et yderligere opadgående pres på olie- og gaspriser.
Vestlige medier har fokuseret på virkningen af stigende energipriser i Europa, som er stærkt afhængig af naturgasimport fra Rusland. Men de fleste af verdens olie- og gasimportører er meget fattigere. Mange af disse lande var ikke i stand til at iværksætte finanspolitiske reaktioner på pandemien i samme omfang som USA og andre avancerede økonomier og har siden oplevet meget svagere opsving i produktion og beskæftigelse. Den seneste olieprisstigning er et slag, de dårligt har råd til, da det sandsynligvis vil skabe betalingsbalanceproblemer og et indenlandsk inflationspres, som vil være svære at bekæmpe i den nuværende, usikre sammenhæng.
Selvfølgelig komplicerer det yderligere inflationspres fra Ukraine-krigen også den udfordring, som politikere i rige, vestlige økonomier står over for, når det gælder om at tackle stigende priser uden at forårsage en hård økonomisk opbremsning. Olien er et universelt gode, der udgør et mellemled, som på mange måder både påvirker omkostningerne til råvarer, tjenesteydelser og transport.
Olieprisstigninger kan derfor selv i de bedste tider være en væsentlig drivkraft bag en inflation, der presser omkostningerne. Men inflationen i de rige lande var allerede på et niveau, man næsten havde glemt. Politikerne ser også ud til kun at overveje de simpleste våben mod inflationen, som at hæve renten og stramme likviditeten, der ikke gør meget for at imødegå omkostningspresset og kan forårsage en reel økonomisk nedtur.
Stigende olie-, gas- og kornpriser sætter udviklingslandene endnu mere tilbage
Men udfordringerne er endnu større i udviklingslandene, noget der giver politikerne endnu mindre spillerum. Den seneste, dramatiske stigning i oliepriserne påvirker naturligvis olieimporterende lande direkte og vil slå igennem alle andre priser i form af stigende input- og transportomkostninger.
Tragedien, der udspiller sig i Ukraine, øger også de globale fødevarepriser og skaber endnu mere lidelse i udviklingslandene, hvor sulten allerede var steget dramatisk under pandemien. Før krigen var Ukraine verdens femtestørste hvedeeksportør og også en stor eksportør af byg, majs, raps og solsikkeolie. Priserne på disse råvarer er i den globale handel steget betydeligt, hvilket generelt føjer sig til de seneste stigninger i afgrødepriserne.
Nu viser der sig en yderligere fare: Finansielle investorer - der havde satset på spekulative finansmarkeder - bliver nødt til at finde andre steder at parkere deres penge, og fødevare-futures kan vise sig som et yndet investeringsmål. I de første fem dage af marts steg prisen på hvede-futures hos Chicago Board of Trade med 40 % - den største ugentlige stigning siden 1959.
Afgrødeproduktionen i udviklingslandene kan også blive ramt af mangel på gødning. Rusland - verdens største hvedeeksportør - er også en stor gødningsproducent, og forstyrrelser i denne eksport vil presse de globale fødevarepriser endnu højere op.
Vi har tidligere i ellers fredelige tider, nemlig lige før den globale finanskrise, set noget af det samme billede tegne sig, og det var allerede dengang en dyster og deprimerende historie. Fødevarekrisen, der var et resultat af spekulationen på finansmarkederne i 2007-08, førte til en massiv stigning i sulten og ødelagde livet for hundreder af millioner af mennesker i udviklingslandene. Den krise opstod, selvom det globale udbud af og efterspørgsel efter fødevarer ikke ændrede sig meget. Men nu, hvor faktiske reduktioner i den globale fødevareforsyning næsten er uundgåelige, kan prisstigningerne blive større og længerevarende. Hvis det spekulative pres stiger, vil allerede skrøbelige økonomier blive skadet endnu mere.
Det er måske ikke overraskende, at G7 (hvis seneste resultater som selvudnævnt leder af den globale økonomi næppe kan kaldes fremragende) ikke udtrykker megen bekymring over disse reelle og presserende farer. Men multilaterale organisationer må naturligvis skride til handling i denne krisetid, i det mindste ved kompenserende finansiering for at hjælpe udviklingslandene med at klare flere prischok og foreslå og muliggøre reguleringer for at forhindre spekulation på de vigtigste markeder.
Uden en sådan indsats vil Ruslands krig mod Ukraine anrette meget mere skade på den globale økonomi - og de fattige lande vil være blandt de hårdest ramte.
Noter
Om Jayati Ghosh. PERI - Jayati Ghosh (umass.edu) PERI - Interview with Jayati Ghosh (umass.edu)
Interview på You Tube fra Democracy Now om bla. profitmageri og mangel på regulering som betyder, at monopolkapitalen tjener fedt på krigen i Ukraine. Og Vestens dobbelt moral er svære at få øje på den vestlige verden Vesten, men ses tydeligt i den sydlige del noget Jayati Gosh forklarer godt.