Priserne stiger, og varerne skrumper

af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion

Voldsomme prisstigninger slår igennem over alt, men sløres af producenter og butikker

En fastelavnsbolle til fem kroner var i februar slagvaren, der skulle lokke kunderne ind i en række supermarkeder. Denne sæsonvare blev solgt til langt under den normale pris – i modsætning til mange andre varer, der er steget i pris den seneste tid. En hindbærsnitte er typisk blevet en krone dyrere, ligesom mælk og yoghurt er steget med en til to kroner. Udviklingen går i retning af generelle prisstigninger på op imod 5% i år på dagligvarer; men prisstigningerne er til en vis grad sløret af flere forhold.

I efteråret og specielt i julemåneden udspandt sig en voldsom priskrig, hvor de forskellige supermarkeds- og discountkæder udfordrede hinanden med heftige rabatter på udvalgte fødevareprodukter lige fra julemedister til smør. Priskrigen er stilnet noget af i de første måneder af 2022, men viser sig dog lidt op til påsken på nogle sæsonbetonede varer som f.eks. påskebryg på dåse til to kroner.

Prisen på svinekød har i længere tid været lav, fordi der har været overproduktion, da Kina og flere andre lande har lukket for import af svinekød på grund af frygt for svinepest. EU har nu lagt op til, at lægge en del af kødet på lager for at presse prisen op, hvilket kan føre til, at svinekød ligesom oksekød vil stige i pris, så det er slut med en billig flæskesteg.

Dagligvarebutikkerne sætter for at undgå madspild i øget grad prisen ned på varer, der er ved at nærme sig sidste salgs- eller forbrugsdag, så en del fødevarer med held kan købes til pænt under den normale salgspris og dermed kan gøre indkøbsturen billigere.

Mindre indhold, men samme pris

Endelig og ikke mindst sløres prisstigningerne af, at varer nærmest ubemærket skrumper. Pris og indpakning ser uændret ud; men der er mindre indhold i pakken eller emballagen end før, så man får mindre for samme pris. Det opdages ikke uden et nærmere kik på vægtangivelsen eller optælling af antallet af pålægs- eller brødskiver, men giver måske nok en undren ved frokostbordet, hvis makrelsalaten ikke rækker til lige så mange rugbrødsmadder som tidligere.

At varerne skrumper er ikke noget helt nyt, men kaldes “shrinkflation”, der betegner det fænomen, at der fjernes lidt af indholdet i en pakke havregryn eller bakke smør. En af begrundelserne for at skrumpe varerne er at undgå madspild. Husholdningernes størrelse har ændret sig, fordi børneflokken er blevet mindre, og der er kommet flere singler. Derfor kan mindre pakninger tilpasse fødevareindkøbene bedre til den enkelte husstand, så der smides færre fødevarer ud og ikke spises og drikkes mere end der er behov for – og er sundt.

Miljø og sundhed er derfor argumenter, som producenter og butikker bruger til at legitimere, at varerne skrumper uden tilsvarende prisfald. I nogle tilfælde synliggøres det da også, ved at emballagen ændres - især hvis indholdet er reduceret i så betydeligt omfang, at det ret nemt opdages. Ofte er der dog tale om en mindre reduktion, så prisen kan fastholdes. For prisen er ét af danskernes vigtigste konkurrenceparametre – og derfor er det vigtigt for hver enkelt butik at kunne matche konkurrentens priser. Alternativet kan være at bruge billigere ingredienser i et produkt for at holde prisen uændret.

Inflation fører til skrump

Ifølge den amerikanske ekspert i forbrugerret Edgar Dworsky kommer “shrinkflation” i bølger og især ved stigende inflation, som vi oplever for tiden. Fødevarepriserne begyndte allerede at stige i 2021 forårsaget af øget tørke og fejlslagen høst i flere lande samt stigende transportudgifter.

I vores nabolande begyndte prisstigningerne derfor allerede i efteråret, mens de i Danmark mest var mærkbare på elektronik og andre forbrugsgoder, men kun i begrænset omfang på fødevarer og andre dagligvarer, hvor prisstigninger til gengæld nu slår igennem i stigende grad. Det skyldes dels, at mange aftaler om levering, produkter og priser er udløbet ved årsskiftet og skal genforhandles og dels krigen i Ukraine, der har sat en prisspiral i gang i første omgang med stærkt stigende energipriser, som smitter af på mange andre produkter og kan forstærkes yderligere af, at Ukraine og Rusland er storproducenter og eksportører af korn. Hvis produktionen og eksporten fra dette Europas kornkammer formindskes på grund af krigen, vil prisen på korn stige og føre til øget efterspørgsel på blandt andet ris, som derfor også vil blive dyrere.

Så store prisstigninger kan ikke camoufleres eller omgås ved at formindske varerne, og mange butikskæder har da også meldt ud, at der kan ventes prisstigninger den kommende tid. Råvarepriserne er allerede stærkt stigende – danske bagere oplever stigninger i kornpriserne på 40% og stigninger i smør- og mælkeprodukter på 20-30%, mens hindbær fordobles i pris. Både det daglige brød og kagen til kaffen kommer derfor til at stige i pris, ligesom et kornprodukt som pasta er steget med 15 %. Prisstigningerne slår forskelligt igennem på varegrupperne, men fødevarer er blevet 5,7 % dyrere i februar sammenlignet med samme måned sidste år ifølge Danmarks Statistik. Det er den største prisstigning på kort tid siden fattig-firserne.

Reallønsfald rammer forskelligt

For en del mennesker kommer prisstigningerne til at betyde fattigdom; men det vil være meget forskelligt, hvordan prisstigningerne rammer den enkelte. Bankøkonomer regner med, at inflationen i år vil blive på mellem 4,5 og 5 %, mens den gennemsnitlige lønudvikling vil være på 2,5% - på den private del af arbejdsmarkedet dog 3,2 %.

Både Dansk Metal og HK opfordrer til, at der gives klækkelige lønstigninger ved de årlige lokale lønforhandlinger, hvilket nok også vil være muligt i en del brancher og virksomheder med god gang i hjulene og måske mangel på kvalificeret arbejdskraft. Adskillige private arbejdspladser med ekstraomkostninger på grund af store stigninger i energi- og råvarepriser vil derimod være mere afvisende over for større lønkrav. På det offentlige arbejdsmarked er der aftalt lønstigninger på omkring 2 % og kun begrænsede muligheder for at opnå lønforbedringer ved de årlige lønforhandlinger.

Derfor vil mange lønmodtagere opleve et reallønsfald og en udhuling af købekraften. Endnu værre vil det dog være for de mange borgere på overførselsindkomster, der i forvejen er sakket bagud i forhold til løn- og prisudviklingen. For at finansiere satspuljeordningen er overførselsindkomsterne nemlig blevet reguleret med en lavere sats end lønningerne. SU og folkepension reguleres med kun 1,2 % i år, mens førtidspensionen kun stiger med 0,15 % - svarende til 15 kroner mere om måneden før skat. Den laveste regulering i 20 år.

Krav om kompensation

Ældresagen har da også fået mange henvendelser fra bekymrede pensionister, der tillige har oplevet stigende priser på transport, el og opvarmning. Ældresagen kræver derfor en forhøjelse af folkepensionen, hvilket skal gøres ved at give en ekstraordinær regulering af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser på 3,5% i 2022. Den løsning vil her og nu give ca. 6.500 kr. mere om året hos en enlig folkepensionist, der ikke har anden indkomst.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har kvitteret for Ældresagens engagement i sagen, men henviser ligesom statsministeren til, at de ældre kan søge om varmehjælp i kommunen. Det svar fra statsministeren givet i Folketingets spørgetime har fået Ældresagens direktør Bjarne Hastrup til i BT (25. marts) at give udtryk for, at Mette Frederiksen er for langt væk fra virkeligheden.

Også fagbevægelsen har været på banen med krav om kompensation for især prisstigningerne på energi. Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betyder prisstigninger på 5 % årligt, at en gennemsnitlig husholdning skal betale over 15.000 kroner mere om året for det samme forbrug som året tidligere. Har man gasfyr, bliver regningen væsentligt højere. FH foreslår derfor en økonomisk håndsrækning ved at afsætte mindst 2,5 milliard kroner udover den ene milliard, som regeringen allerede har afsat til varmehjælp.

Regeringen har delvist imødekommet ønsket fra FH ved at supplere aftalen fra februar med en række partier om målrettet varmecheck med yderligere 1 milliard, så checken løftes fra 3.750 til 6.000 kroner, og indkomstgrænsen for årlig husstandsindkomst øges fra 550.000 til 650.000 kroner, så omkring 419.000 hjem forventes af modtage den højere check mod tidligere estimeret 320.000 hjem.

Mens udbetaling af hjælpepakker til trængte virksomheder under Corona kunne iværksættes med kort varsel, vil udbetaling af varmechecken dog til stor undren for mange politikere først ske til august og september, hvilket også kritiseres af FH, hvor formand Lizette Risgaard foreslår en a konto-udbetaling til de mest pressede familier.

Spænd livremmen ind

Regeringen har dog ikke til sinds at kompensere bredt for prisstigninger. På et pressemøde d. 21. marts gjorde finansminister Nicolai Wammen det klart, at “vi som regering ikke kan kompensere alle for de økonomiske slag, som kommer efter invasionen af Ukraine. Det kommer ikke til at ske, selv om det vil kunne mærkes i husholdningerne.” Så med denne udmelding må mange belave sig på at spænde livremmen ind, men nogle mere end andre.

Mens nogle kan nøjes med at droppe en storbyferie i en forlænget weekend og købe en lidt billigere rødvin, må andre helt skippe sommerferien og spare på de daglige madindkøb. Det bliver den billigste leverpostej, spegepølse og pasta, der kommer på spisebordet, ligesom hver en øre må vendes for overhovedet af få et discount-liv til at hænge sammen. Og meget tyder på, at prisstigningerne ikke bare bliver et kortvarigt fænomen, men kan strække sig over flere år. Selv når råvarepriserne falder, kan der gå flere år, før det slår igennem på forbrugerpriserne. Da især brødpriserne steg hurtigt under finanskrisen for knap 15 år siden, var prisen efterfølgende 4 år om at falde.

Så det bliver næppe til næste fastelavn, at en fastelavnsbolle kan fås for fem kroner. Tværtimod kan vi se frem til flere magre år med øget ulighed, hvor fattigdommens grimme ansigt atter viser sig.