Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 24. Ansvarshavende redaktør : Niels Frølich

 

Udskriv artiklen

Krig og oprustning fremskynder klima-sammenbruddet

 

af Inger V. Johansen, Transform Danmark

 

Det Nationale Kompromis om dansk sikkerhedspolitik drejer sig ikke om sikkerhed for befolkningen – der går en langt større usikkerhed i møde med oprustningsspiralen. Hvis man skal afbøde klimaforandringerne, vil det kræve nedrustning og ikke oprustning.

 

FN’s klimapanel (IPCC) er den 4. april 2022 kommet med en rimeligt optimistisk rapport om mulighederne for at kunne reducere CO2 udledningerne og sætte fart på den grønne omstilling. Men den udkommer for tæt på krigen i Ukraine til at kunne nå at inddrage konsekvenserne for klimaet.

 

Krigs-fokus og -frygt har fået alt for mange til at overse, hvor stor en pris oprustnings-dagsordenen har. Dels hvad angår nedskæring af velfærden – der på sigt er uundgåelig. Selv om folketingsflertallet af S-SF-RV-V-K her og nu vil søge at mindske problemet med nedskæringer via gældssætning, vil man næppe kunne gøre det i årevis for at dække de 18 milliarder kroner, som årligt skal gå til oprustning for at nå målet på 2% af BNP i 2033 for at tilfredsstille NATO.

 

Truende klimasammenbrud

Men også klimasammenbruddet er uundgåeligt kommet nærmere. Vil Danmark kunne nå målet at reducere CO2 udslippet med 70 % i 2030, når den grønne omstilling også kræver økonomiske midler, der nu i stigende grad skal gå til militærudgifter. Dertil kommer, at noget af det mest CO2 svinende netop er krig, militær og oprustning.

 

Bemærk at oprustning og militær i sig selv drastisk forøger CO2 udledningerne. Løsningerne kræver ikke bare investeringer og penge til den grønne omstilling. Hvis man skal afbøde klimaforandringerne, vil det kræve nedrustning og ikke oprustning. Dvs. det stik modsatte af hvad Det Nationale Kompromis dikterer.

 

Hvad med klimaftrykket for den besluttede oprustning? Det har vi intet hørt om.

Var det ikke halsløs gerning af en række partiledere at indgå det Nationale Kompromis - uden nogen form for demokratisk debat og indflydelse eller klimavurdering?

 

Ydermere er den militære opbygning også blevet en prioriteret EU-dagsorden. Det betyder, at endnu flere danske skattekroner skal gå til oprustning, hvis vælgerne ikke stemmer Nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet i forhold til EU ved folkeafstemningen den 1. juni 2022.

 

Ingen grøn omstilling af Forsvaret

Der er endnu ikke sket en grøn omstilling af fx det danske forsvar, hvilket betyder, at lastvogne, personbiler, kampvogne, fly, skibe og bygninger under Forsvaret stadig er på sort energi. En brøkdel er på biobrændsel. Opdateringen og oprustningen af forsvaret og sikkerhedspolitikken betyder således ikke automatisk, at energien bliver grøn. De nye F-35 fly som Danmark har indkøbt, øger således CO2 udledningerne med 60 % sammenlignet med de nuværende F16 kampfly.

 

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland kunne have været en oplagt anledning til at tænke og planlægge i grøn omstilling og energi. I stedet tales der nu om at skaffe olie, gas, og kul andre steder fra end Rusland – eller fortsætte en tid endnu med at få dem fra Rusland – alternativt at øge udvindingen af fossile brændstoffer, hvor man ellers var ved at lukke ned for kul, olie og gas. Alt tyder på en uundgåelig uændret stigning i CO2 udledningerne.

 

Krigen og sanktionerne gør det heller ikke nemmere at skaffe metaller mv. til den grønne omstilling, idet mange af de – til vindmøller, solpaneler, og elektriske køretøjer fx - findes i Rusland og Ukraine.

 

Militær forurening er en overset fare for klimaet

USA’s militære forurening gør den amerikanske hær til den 47. største udleder af CO2 i hele verden.

 

I 2019 offentliggjordes en rapport af Lancaster og Durham Universitetet, der dokumenterede, at det amerikanske militær er ”en af de største klimaforurenere i verden, der bruger flere likvide brændstoffer og udleder mere CO2 end de fleste lande.” Disse tal omfattede kun udledningerne fra brændstof-forbruget.

 

De amerikanske væbnede styrker har besluttet at trække sig ud af Kyoto Protokollen fra 1997, hvilket betyder - at de er fritaget fra at indrapportere deres militære udledninger.

 

På vej mod nye klimakatastrofer?

Samtidig har vi i marts i år oplevet hidtil usete temperaturstigninger, ja hedebølger, i Arktis og Antarktis, der ifølge The Guardian den 20. marts 2022 kan tolkes som tegn på, at man kan forvente et hurtigere og pludseligere klimasammenbrud: - Visse steder i Antarktis en temperaturstigning på 40 graders Celsius over det normale og i Arktis 30 grader. Det kan være en advarsel om et pludseligt skift i jordens klimasystemer. FN’s klimapanel har advaret om, at sådanne tegn på pludselig opvarmning kan være et tegn på irreversible forandringer.

 

Dette kommer samtidig med, at den nyeste rapport fra FN’s klimapanel advarer om, at udledningerne senest skal toppe inden for de næste tre år, hvis man skal kunne holde temperaturstigningerne inden for de 1,5 – 2 grader ved århundredskiftet, som Paris-aftalen foreskriver. Den globale opvarmning er i dag snarere på vej mod over 3 grader ved århundredskiftet. Denne tilsyneladende optimisme fra klimapanelet mht. at kunne nedbringe udledningerne hurtigt bygger på, at det de senere år er lykkedes at reducere tempoet i stigningerne af CO2fra nogle af verdens mest CO2svinende lande, og at de grønne energikilder er blevet billigere.

 

Men en af klimapanelets formænd siger også, at ”det er nu eller aldrig, hvis man vil begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.” Det vil kræve ”øjeblikkelige og dybe reduktioner på tværs af alle sektorer.” Rapporten advarer om, at hvis CO2 udledningerne bare fortsætter uændrede, vil man skulle slutte helt med CO2 udledende aktiviteter i 2030 - for overhovedet at kunne holde opvarmningen inden for 1,5 eller 2 grader.

 

Det vil også sige, at så længe oprustning skyder i vejret, er det ikke sandsynligt. Heller ikke med politikernes sædvanlige langsommelighed med klimaindsatsen og præferencen for fortsat at finansiere fossile brændsler. Hvis det blot overlades til markedet, sker det samme.

 

Som Klimapanelet skitserer, er det kun en ganske kort periode, hvor den såkaldte optimistiske model vil være en mulighed. ​​ Intet tyder pt. på, at den vil blive udnyttet. Hvis ikke, vil den globale opvarmning tage til – dvs. vi taler her og nu om klimakatastrofer af en helt anden størrelsesorden end i dag, der vil begynde at slå igennem i løbet af de næste 10 år.