Kritisk Revy

Endnu en WordPress-blog

Kritisk Revy

Seneste nummer: Kritisk Revy nummer 24. Ansvarshavende redaktør : Niels Frølich

 

Udskriv artiklen

 

Hvem har købt den eksplosivt voksende amerikanske statsgæld?

af Wolf Richter

Oversat fra engelsk med tilladelse fra “Who Bought the Incredibly Spiking US Government Debt, Now $30.4 Trillion in Treasury Securities”, Wolf Street af Niels Frølich

19. maj 2022

USAs samlede statsgæld har nu nået 30,4 billioner USD [på amerikansk engelsk 30,4 trillioner USD, o.a.] – efter at være vokset eksplosivt med 7 billioner USD siden marts 2020. Hver eneste af disse amerikanske statsobligationer har skullet sælges, og de ejes af institutionelle investorer, banker, statsinstitutioner eller personer i USA eller over hele verden.
Det brændende spørgsmål er: Hvem pokker har opkøbt og sidder med alle de statsobligationer?

Den eksplosivt voksende amerikanske statsgæld er nu på 30,4 billioner USD

Amerikanske statsobligationer er i år blevet mere attraktive i takt med, at afkastene [på værdipapirer] i almindelighed er vokset, men er desværre forblevet lavere end inflationen, som udtrykt ved forbrugerpris-indekset. Afkastene er vokset, fordi investorerne krævede højere afkast for til gengæld at købe værdipapirerne. Hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på statsobligationer, stiger afkastet - indtil efterspørgslen er stor nok. Hvis afkastet stiger tilstrækkeligt, køber jeg. Et godt afkast løser alle efterspørgsels-problemer.

 

Forbundsbanken – The Fed – der indtil begyndelsen af dette år var den største enkelte opkøber, forøger ikke længere sine beholdninger. Og i juni vil banken begynde at indskrænke sin beholdning, selvom staten på samme tid forøger sin gæld - og nogen skal opkøbe den.

Så hvem er det, der sidder på den amerikanske statsgæld i disse utrygge tider?

 

Den amerikanske stats udenlandske kreditorer

Udenlandske indehavere af statsobligationer: 7,61 billioner USD ved udgangen af første kvartal ifølge data fra finansministeriets Treasury International Capital (TIC) - et fald på 134 milliarder USD i forhold til det foregående kvartal, men en stigning på 575 milliarder USD i forhold til året før.

 

Omtrent 4,07 billioner USD af gælden ligger hos udenlandske centralbanker og statslige foretagender; resten hos udenlandske institutionelle investorer, virksomheder, banker og individer.

 

Gennem årene er stigningen i USA's samlede statsgæld løbet fra stigningen i den del, som udenlandske kreditorer sidder med, og sneg sig ved slutningen af første kvartal med 25,1 % dermed over det lavpunkt, der havde varet i adskillige år, et fald fra 34 % i 2012 til og med 2015. (dollar = blå kurve, venstre skala; % af samlet amerikansk gæld = rød kurve, højre skala)

 

Udenlandske kreditorers beholdning af amerikansk statsgæld, opgjort pr. kvartal

 

Japan: 1,23 billioner USD ved udgangen af marts, efter et styrtdyk på 74 milliarder USD i løbet af denne måned. Japan er stadig USA's største udenlandske kreditor og er med styrtdykket i marts nogenlunde tilbage på det niveau, det havde for et år siden.

 

Kina: 1,04 billioner USD og er ved at nedskære sine beholdninger:

 

Japans og Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, opgjort pr. måned

 

Japan og Kina har været meget mindre vigtige som USA's kreditorer i takt med, at den samlede statsgæld er fortsat med at overstige disse landes forholdsvis stabile beholdninger. I marts faldt Japans andel (lilla) til 4,1 % og Kinas andel (rød) faldt til 3,4 %:

 

Kinas og Japans beholdning af amerikanske statsobligationer som procentdel af USA's statsgæld

 

Andre store, udenlandske kreditorer

De fleste af de ti største udenlandske kreditorer efter Japan og Kina er skattely og finanscentre, hvoraf nogle blot er småstater, der betjener de globale virksomheder – herunder amerikanske virksomheder - og eliten, og som kan gemme deres kapital i offshore postboksfirmaer, hvor nogle af deres beholdninger af statsobligationer er registreret.

 

Den tredje største kreditor efter Japan og Kina er Storbritannien med 635 milliarder USD i amerikanske statsobligationer. De ligger i Londons finanscentrum, ”Møntvaskeriet London”, og indehaverne af obligationerne kan være hvem som helst og befinde sig hvor som helst. Frankrig og Canada er for nylig strømmet ind på scenen med massive forøgelser [af deres beholdninger af amerikanske statsobligationer].

 

De ti største kreditorer efter Japan og Kina:

 

  • UK: $635 milliarder (+43 % ift. året før)

  • Irland: $316 milliarder (+2 % ift. året før)

  • Luxemburg: $301 milliarder (+6 %)

  • Cayman Islands: $293 milliarder (+36 %)

  • Schweiz: $274 milliarder (+8 %)

  • Belgien (hjemsted for Euroclear1): $265 milliarder (+12 %)

  • Frankrig: $247 milliarder (+117 %)

  • Taiwan: $251 milliarder (+3 %).

  • Brasilien: $237 milliarder (-7 %)

  • Canada: $222 milliarder (+109 %)

 

Den amerikanske stats indenlandske kreditorer

Den amerikanske stats ”interne” beholdninger: 6,52 billioner USD, ifølge finansministeriets data en rekord og en stigning på 48 milliarder i forhold til det foregående kvartal og på 411 milliarder i forhold til året før.

 

Disse aktiver indehaves af den amerikanske stats pensionsfonde for militært og civilt ansatte, USA's Social Security Trust Fund og andre af forbundsstatens fonde, der udelukkende investerer deres formuer i amerikanske statsobligationer. Staten skylder disse penge til nuværende og fremtidige medlemmer af disse fonde - og ikke til sig selv.

 

Fondenes andel af den utroligt eksplosivt voksende amerikanske nationalgæld er fortsat faldende og nåede i marts et lavpunkt set over flere årtier på 21,5 %, et fald fra en andel på 45 % i 2008. (dollar = blå kurve, venstre skala; % af samlet amerikansk gæld = rød kurve, højre skala):

 

Amerikansk statsgæld der indehaves af amerikanske statslige fonde

 

Forbundsbanken: 5,76 billioner USD ved udgangen af marts, en stigning på 818 milliarder USD i forhold til forrige år og en stigning på 2,42 billioner fra marts 2020, hvor banken startede sit mest letsindige pengetryknings-orgie nogen sinde.

 

Forbundsbankens beholdning af statsobligationerne som andel af den samlede gæld begyndte at falde sidste år, og ved udgangen af marts var den dykket til 19,8 % af den eksplosivt voksende, amerikanske statsgæld. Tallene dækker kun de statsobligationer, der er bogført i Forbundsbanken og ikke det store antal obligationer med sikkerhed i fast ejendom og andre obligationstyper, Forbundsbanken sidder inde med:

 

 

Forbundsbankens beholdning af amerikansk statsgæld

 

Amerikanske banker: 1,7 billioner USD ifølge data vedrørende bankernes statusopgørelser fra Forbundsbankens bestyrelse. Det var en stigning på 40 milliarder USD i forhold til det foregående kvartal og på 410 milliarder USD for hvert år. Bankerne, der er fyldt til bristepunktet med penge, mæsker sig i statsobligationer, nu hvor de giver et mærkbart afkast. De sidder for tiden på 5,6 % af den eksplosivt voksende, amerikanske statsgæld:

 

Amerikanske bankers beholdning af amerikansk statsgæld

 

Andre institutionelle og individuelle, amerikanske investorer: 8,8 billioner USD, en stigning på 722 milliarder USD i forhold til det foregående kvartal og på 2,4 billioner USD fra marts 2020. Disse tal omfatter investeringsforeninger, der investerer i obligationer og pengemarkedsfonde, individuelle investorer – som mig selv – amerikanske forsikringsselskaber, delstater og kommuner og andre amerikanske virksomheder:

 

Amerikanske institutioners og individers beholdning af amerikansk statsgæld

 

Og her kommer så de største indehavere af den eksplosivt voksende, amerikanske statsgæld stablet ovenpå hinanden:

 

​​ USAs statsgæld ordnet efter ejerskab

1

​​ Euroclear er et belgisk firma, der leverer finansielle tjenesteydelser med speciale i clearing af transaktioner, som omfatter værdipapirer, og i opbevaring af og betalinger, der vedrører disse papirer. Firmaet blev stiftet I 1968 som en del af den amerikanske bank J.P. Morgan & Co. for at kunne handle på det dengang nyligt opståede marked for Eurobonds (https://en.wikipedia.org/wiki/Euroclear)