Hed sommer øger inflationen
af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
Den hede og tørre sommer har vist, at klimaforandringerne nu også slår alvorligt igennem i Europa, men også bidrager til de store prisstigninger med sociale konsekvenser i kølvandet. – Klimakampen og den sociale kamp hænger sammen.
En halv snes bjergbestigere blev i juli dræbt under bestigning af Dolomitterne, den sydlige del af Alperne. De blev ramt af en dynge is og sten, da et stykke af en gletsjer rev sig løs forårsaget af de stigende temperaturer. Gletsjere i flere af de centraleuropæiske bjergkæder og i Island og Grønland er hårdt ramt af klimaforandringerne - der i sommeren 2022 blev ekstra mærkbare som den tørreste sommer i 500 år!
Allerede i maj og juni blev der i Spanien, Frankrig og Italien målt temperaturer på 40 grader, der holdt ved i mange dage i resten af sommeren og også nåede både London og Hamburg. Mens der i Danmark næsten blev slået varmerekord med 35,9 grader en enkelt dag i Abed på Lolland. De høje temperaturer gik hånd i hånd med lange perioder uden regn, så tørke bredte sig i store områder af Sydeuropa, men også dele af England - med alvorlige følger for landbrugsproduktionen lige fra korn på Po-sletten til vin i franske vingårde. Samtidig bredte naturbrande sig og tog et i Europa hidtil ukendt omfang med risiko for mennesker, dyr og afgrøder.
Da sommerheden ved indtoget af et lavtryk fra nordvest bragte lavere temperaturer og regn over det sydvestlige Europa, skete det som et brat omsving med uvejr og voldsomme oversvømmelser i dele af Italien og Frankrig, ligesom hede flere steder i sommerens løb blev afløst af massive skybrud, der forvoldte store skader på huse og infrastruktur. Vildt og voldsomt vejr slår i stigende grad igennem i Europa ligesom i andre dele af verden.
Tørke forstærker prisstigninger
I august førte den varme, tørre sommer også til, at vandstanden i store floder som Rhinen og Donau faldt så meget, at skibstrafikken blev stærkt berørt og måtte indskrænkes betydeligt. Dermed blev sommerheden ikke blot svedende ubehagelig og gik ud over vores velvære, men forstærkede også den inflation, der gennem prisstigninger allerede havde gjort det økonomisk surt for mange mennesker. De store floder i Europa er vigtige transportveje for fragt af både råvarer og færdigprodukter; men når transportvejene indsnævres, som det også skete sidste år med et strandet containerskib i Suezkanalen, påvirker det også transportpriserne og bliver dermed ekstra benzin på den inflation, som allerede er blusset op.
På samme måde bidrager lavere fødevareproduktion på grund af tørken til, at fødevarepriserne - der allerede var begyndt at stige sidste år på grund af fejlslagen høst gennem flere år i dele af Afrika - siden er blevet yderligere forstærket af krigen i Ukraine. Aftalen om at lade skibe med hvede, majs og solsikkeolie sejle ud af Sortehavet kan måske sænke fødevarepriserne lidt, men vil næppe have den store betydning.
Med både sidste års og dette års høst er det 40 millioner tons fødevarer, der skal udskibes fra kun tre havne i Ukraine – og de første afskibninger er ikke kommet alt for heldigt afsted. Dertil kommer, at selv om prisen på råvarer er faldet lidt den senere tid, stiger energipriserne derimod fortsat stærkt og fordyrer produktion, distribution og salg.
Dyrere elregninger rammer hårdt
Udgifterne til el er siden starten af året tredoblet hos COOP, der forventer yderligere prisstigninger hos især de producenter, som bruger meget energi i fremstillingsprocessen. Disse prisstigninger vil afspejle sig, når der skal forhandles nye kontrakter, forventer både COOP og Salling Group. Også de mindre købmænd og minimarkeder mærker voldsomme omkostningsforøgelser på grund af stigende el-regninger. Fire mindre butikker har det seneste halve år med elprisernes stigning som medvirkende årsag måttet dreje nøglen om ifølge De Samvirkende Købmænd, der forventer flere lukninger af disse lokale butikker, som i forvejen med et begrænset kundeunderlag er hårdt presset. Flere supermarkeder kan for at komme igennem de økonomiske skær forventes at skære ned på sortimentet ved at begrænse antallet af varer, der skal på køl.
Krigen i Ukraine med de stærkt reducerede gasleverancer fra Rusland er en væsentlig årsag til energiprisernes himmelflugt. Men medvirkende faktor er også, at mindre regn sidste år og i år går ud over vandkraftværkerne, ligesom el-produktionen fra vindkraft er afhængig af, hvor meget vinden blæser - hvilket kan give store udsving i produktionen og ikke kan erstatte de beskårne gasleverancer. Medvirkende til de stigende energipriser har også været, at halvdelen af de 56 reaktorer i de franske atomkraftværker i foråret har været ude af drift på grund af enten rutinetjek eller fejl, så den franske energiforsyning i højere grad har måttet sikres via køb af strøm fra andre europæiske lande.
Dertil kan føjes, at Kina fortsat som led i bekæmpelsen af Corona i perioder lukker fabrikker og containerterminaler. Der er for tiden Corona-udbrud i omkring 40 byer, der tilsammen står for en tredjedel af Kinas BNP, hvilket påvirker produktion og transport ligesom tørke i dele af Kina. Derved reduceres eksporten af hel- og halv-fabrikata med stigende priser og forsinkede leverancer til følge, hvilket er mærkbart i EU-landene, hvor næsten halvdelen af vareimporten er fra Kina.
Hurtigt voksende inflation – af Corona, krig og klimaforandringer
Corona, krig og klimaforandringer udgør tilsammen en giftig cocktail, der nærer den inflation, som presser priserne op og udhuler reallønnen. I andet kvartal i år var lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening 3,4 % højere end på samme tid året før, mens priserne ifølge Danmarks Statistik var steget med 7,4 %. Siden er priserne steget yderligere, så inflationen i juli samlet set var nået op på 8,7 %. Fødevarer var dog 14,6 % dyrere end på samme tid sidste år, og mælk, ost og æg var endda steget med 24,5 %.
Også energipriserne er steget stærkt, men med meget forskelligt gennemslag. Hårdest rammes brugerne af gasfyr, der kan se frem til at skulle betale op til fire gange så meget for vintersæsonen; men de voldsomt stigende gaspriser smitter også af på de øvrige energiformer, da der også bruges gas til at producere el, ligesom mangel på gas betyder øget brug af kul, der så også stiger i pris og gør kulkraftværkers el-produktion dyrere – en prisspiral sættes i gang. Endelig betyder tørken også, at det bliver vanskeligere og dyrere at transportere brændstof på de udtørrede floder, ligesom kraftværkerne kan mangle kølevand. En gennemsnitlig familie kan derfor forvente en fordobling af el-priserne.
Hårdest ramt af prisstigningerne bliver de mennesker, der ikke har mulighed for at hente mere hjem ved lønforhandlinger på arbejdspladsen. Det er på det private arbejdsmarked alle dem, der ikke er på minimallønsområdet, men inden for en overenskomst baseret på normalløn uden årlige lokale lønforhandlinger. Også de offentligt ansatte vil opleve et betydeligt fald i realløn, da der kun er begrænsede midler til rådighed til de årlige lokale lønforhandlinger.
Hårdt ramt er også modtagere af dagpenge, kontanthjælp og SU såvel som pensionister, selv om nogle får en mindre kompensation for prisstigningerne i form af varmechecken på 6.000 kr., der dog har vist sig svær at administrere udbetalingen af. Den er blevet udbetalt til en del husstande, der slet ikke er berettiget til den, mens andre ikke har fået den, selv om de opfylder kriterierne for at få checken, men kan imødese først at på pengene til næste år.
Flere søger hjælp
Det er ikke så sært, at velgørende organisationer ligesom madudleverings-steder både forår og sommer har haft nok at se til med at give lavindkomstfamilier et gratis ferieophold eller blot en udflugt samt uddele mad til de mange trængende. Da Stop Spild Lokalt i juni åbnede en mad-oase under C-tribunen i Parken strømmede det til med mennesker. For selv på det pæne Østerbro er der behov for at få del i overskudsmad fra supermarkederne. “Og der er ikke længere bare tale om enlige mødre og studerende. Det er familier, hvor begge forældre har et arbejde, der er så pressede, at de står i kø for at få vores hjælp”, fortalte manden bag initiativet til lokalavisen Østerbro-Liv.
Supermarkederne har også mærket, at forbrugerne har ændret vaner og i højere grad shopper rundt mellem forskellige butikker efter de billigste tilbud og fravælger de dyrere kvalitetsprodukter til fordel for de billigere, hvilket blandt andet producenterne af tomater oplever. Der efterspørges i stigende grad de store, billigere tomater frem for de mere specielle delikatesse-varianter, ligesom de ofte dyrere danske grønsager fravælges til fordel for billigere udenlandske.
Forsyningsselskaberne oplever også, at stadig flere kunder har svært ved at betale deres varme- eller el-regning. El-leverandøren Norlys har den seneste tid fået 500 % flere henvendelser om henstand og afbetalingsordninger end normalt. Frygten for en mørk og kold vinter breder sig blandt danskere med en lav indkomst.
Kold vinter for briterne
Værre står det dog til i flere af vores nabolande, ikke mindst Storbritannien, hvor inflationen er på 10 % og prisstigningerne på fødevarer på over 12 % ifølge Bank of England. Flere grupper af arbejdere og fagforeninger har reageret med strejker og demonstrationer både i juli og igen i august. Det er især transportarbejdere inden for jernbaner, havne og postvæsenet, der er gået i aktion med krav om lønstigninger som kompensation for prisstigningerne. “Vi vil fortsat gøre, hvad der skal til for at forsvare job, løn og arbejdsforhold under denne krise for leveomkostningerne”, lyder udmeldingen fra Sharon Graham, generalsekretær i det store fagforbund Unite.
Mange briter kan også se en kold vinter i møde. Derfor forbereder biblioteker, museer og andre institutioner sig på at skulle være varmestuer for frysende borgere, men får med de nuværende bevillinger svært ved at betale de forhøjede varmeregninger. De britiske pub´er er også bekymrede, da de må hæve priserne og dermed risikerer at jage de økonomisk betrængte kunder væk!
Endnu værre kan det gå for de omkring 5.000 plejehjem, hvoraf flere står over for stigninger på 4-500 % i energiudgifterne ifølge Care England, der er erhvervsorganisation for de private udbydere af pleje, og derfor risikerer at måtte dreje nøglen om og sende beboerne ud i kulden.
Også i Frankrig har der været strejker blandt lufthavnsansatte med krav om højere løn til at kompensere for de stigende priser. I Grækenland, Spanien og Kosova har der også allerede i foråret blandt især transportarbejdere været strejker med krav om lønforhøjelser til at kompensere for de stigende priser.
Forventer social uro i Tyskland
I Tyskland har bekymringen for en kold vinter fået mange til at hamstre kul og især brunkulsbriketter, der er billigere end gas, selv om hamstringen fører til højere priser og leveringstider på op til to måneder.
Det store fagforbund IG Metall stiller ved de kommende overenskomstforhandlinger krav om lønforhøjelser på 8 %, mens den faglige hovedorganisation DGB har beregnet, at lønforhøjelserne skulle være på 15 % for fuldt ud at kompensere for prisstigningerne. Så store lønforhøjelser anser DGB for urealistiske og mener, at der også skal politiske løsninger på dagsordenen. Derfor opfordrer de regionale afdelinger af organisationen til, at hver af delstaterne bevilger en hjælpepakke på 100 millioner euro til de lavestlønnede med henvisning til, at det især går ud over børnene, når familierne må skære ned på husholdningsbudgettet og ikke har råd til ordentlig, nærende mad. Delstatsregeringen i Niedersachsen har allerede besluttet en sådan hjælpepakke.
Myndigheder i flere delstater er bekymrede for, at prisstigningerne vil udløse en protestbølge, som Corona-aktivister vil udnytte. Brandenburgs leder af kontoret til beskyttelse af grundloven, Jörg Müller, har i lighed med sin kollega fra Thüringen advaret om, at ekstremister vil kunne udnytte energikrisen og høj inflation til egne formål – de drømmer om en tysk vredes-vinter. Også forbundsregeringens indenrigsminister Nancy Faeser har udtrykt bekymring for, at højreekstremister vil prøve at misbruge prisstigningerne som nyt mobiliseringstema. Ministerens bekymring udspringer af en meningsmåling, der viser, at 44 % af tyskerne vil være indstillet på at deltage i demonstrationer imod de stigende energipriser – endda 60 % af de borgere, der vil stemme på Die Linke og 72 % af dem, der vil stemme på AfD.
Die Linke forudser ligeledes utilfredshed på grund af de sociale konsekvenser af prisstigningerne og opfordrer til protest imod regeringens utilstrækkelige initiativer. Regeringen har dog efter Ruslands totale og tidsubestemte lukning af gassen – samt presset af dårlige meningsmålinger - fremlagt en krisepakke på i alt 65 milliarder euro svarende til knap 500 milliarder kroner. Pakken indeholder en økonomisk håndsrækning til pensionister og studerende samt forhøjede dagpenge. Der er ikke midler afsat til lavtlønsgrupperne, som regeringen mener allerede at have kompenseret.
Pakken rummer desuden en fortsat reduktion af afgifterne på benzin og diesel samt taksterne på lokal og regional kollektiv trafik indført tidligere på året med det formål at kompensere pendlerne.
Også i Sverige er afgifterne på benzin og diesel blevet sænket med 5 % med støtte fra Vänsterpartiet, der har mødt en del både intern og ekstern kritik for således at øge klimabelastningen. Argumentet har været, at de pludselige prisstigninger har været så høje, at det var nødvendigt med afgiftssænkning, for at de lavere lønnede især på landet overhovedet havde mulighed for at komme på arbejde. Den kollektive trafik er ikke udbygget nok til at sikre pendlingen til og fra arbejde, ligesom el-biler er dyre i anskaffelse, og udbredelsen af lade-standere til elbiler ikke er tilstrækkeligt dækkende.
Forslag om inflationstillæg
Her til lands har Danske A-kasser foreslået, at arbejdsløse på dagpenge får et midlertidigt inflationstillæg på 677 kroner om måneden svarende til en stigning på 3,5 % finansieret af alle a-kassemedlemmer via en forhøjelse af kontingentet på 12 kroner. FH har tillige foreslået, at transportfradraget for pendlere forhøjes midlertidigt. Begge disse forslag vil dog kun delvist kompensere for prisstigningerne og langt fra komme alle ramt af prisstigningerne til gode.
Regeringen har i sit forslag til finanslov for 2023 lagt op til, at der afsættes en pulje på to milliarder kroner målrettet de borgere, som er allermest ramt af prisstigningerne; men det er ikke konkretiseret nærmere, hvem det er. Det skal fastlægges gennem forhandlingerne med de øvrige partier og vil derfor først kunne falde på plads hen imod december – og måske blive udskudt af et folketingsvalg.
Så der vanker ikke snarlig kompensation for prisstigningerne ud over den allerede udsendte varmecheck, der langt fra kommer alle til gode – og måske en sænkning af el-afgiften, hvilket både statsministeren og de to borgerlige statsministerkandidater lagde op til i en duel på DR1 for nylig. En sådan sænkning vil dog ramme socialt skævt og er derfor blevet afvist af regeringens støttepartier, som til gengæld stiller krav om flere penge til regionerne for at redde den kollektive trafik, der på grund af de store prisstigninger på brændstof og færre passager under Corona-lukningen mangler 233 millioner kroner med den konsekvens, at busdriften især på landet står over for beskæringer. I forvejen er den kollektive trafik uden for de større byer i de senere år blevet beskåret, hvilket især rammer dem med de laveste indkomster.
I flere andre europæiske lande er der mere fokus på at gøre noget ved de stigende priser. Den østrigske kansler og energiministrene i Tyskland og Belgien har slået til lyd for et prisloft for el-priserne, og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har givet udtryk for, at el-prisernes himmelflugt har vist, at el-markedet i Europa ikke længere er tidssvarende. Derfor arbejdes der i EU-Kommissionen på et hasteindgreb og en strukturel reform af elmarkedet; men en politisk gennemførelse af noget sådant kræver enstemmighed blandt EU-landene, hvilket kan tage lang tid at opnå. Flere lande, heriblandt Danmark, virker ikke til at være indstillet på en reform af elmarkedet, så det tegner usikkert i forhold til, hvor meget der reelt kommer til at ske.
En kombination af markante, målrettede energibesparelser i både den offentlige sektor, i virksomheder og i husstandene, som der lægges op til i Tyskland, kan skære toppen af energiforbruget og dermed prisen, især hvis det kombineres med øget indkøb af naturgas fra Norge og flydende gas fra USA og Golfstaterne, ligesom en genoptagelse af den danske gasproduktion i Nordsøen om et par år kan øge udbuddet og sænke energipriserne. Men selv disse tiltag og en afslutning af krigen i Ukraine og en nedkæmpelse af Corona vil ikke på relativ kort sigt bringe priserne ned på det tidligere lavere niveau. Erfaringer fra tidligere perioder med store prisstigninger viser, at der kan gå flere år, inden priser falder til det tidligere niveau, og denne gang kommer klimaforandringerne som en ny brik i spillet om priser og inflation.
Klimaforandringer påvirker priserne – og udløser tørke
Sommerens hedetur afdækkede for alvor, at klimaforandringer ikke blot påvirker vigtige samfundsfunktioner, men også har store økonomiske og sociale konsekvenser og formodentlig endda kun er begyndelsen til noget, der kan blive endnu værre. For ganske vist er temperaturer på op omkring 40 grader og perioder med manglende regn ikke noget nyt, og i Danmark snævert set har dette års sommer ikke afveget markant fra klimanormalen fra 1991 - 2020, men ligger kun 0,3 grader over normalen i de tre sommermåneder. Antallet af solskinstimer ligger også ganske normalt i løbet af sommeren, mens der dog har været 25 % mindre nedbør med mindst regn på Sjælland. For dansk landbrug har det derfor givet en rigtig god høst med forventning om høj indtjening i kraft af de højere kornpriser - så det er ikke så ringe endda set med bondens øjne.
Helt anderledes og værre ser det ud længere sydpå i Europa og andre steder i verden. På Afrikas Horn er en halv million mennesker ramt af hungersnød efter fire år med fejlslagen høst på grund af tørke. Yderligere 23 millioner mennesker i Somalia, Kenya og Etiopien lider af ekstrem sult ifølge de humanitære organisationer Oxfam og Red Barnet, mens en FN-rapport beskriver Afrika som det kontinent, der historisk har været hårdest ramt af tørke over de sidste 100 år. Af alle globale tørker har 44 % ramt Afrika og især Afrikas Horn. De globale klimaforandringer betyder, at tørkerne i dag både er voldsommere og hyppigere. Erfaringerne fra tidligere viser, at når regnsæsonen slår fejl, er der kun en kort overgang fra sult til hungersnød. Alene i Somalia er 5 millioner mennesker ramt af sult; men tallet forventes ifølge FN´s flygtningeorganisation UNHCR at stige til 7 millioner i den kommende tid på grund af tørken og de stigende fødevarepriser.
På grund af tørken er mere end 755.000 mennesker nu internt fordrevet i Somalia, hvilket bringer det samlede tal op på én million mennesker siden januar 2021, hvor tørken satte ind. Også i andre af landene er tusindvis sendt på flugt primært som internt fordrevne, men vil formodentlig øge flygtningestrømmen imod Europa.
Tørken er dog ikke længere blot et alvorligt problem i dele af Nordafrika, men nu også i flere dele af Sydeuropa. Vandmangel kan blive mere udbredt i Europa fremover, vurderer Verdensnaturfonden WWF, der forudser tørke og lav vandstand en række steder på kontinentet, så 17 % af Europas indbyggere vil blive direkte berørt af vandmangel i 2050. Hårdest ramt vil det sydlige Spanien, Grækenland og Tyrkiet blive, hvor tre fjerdedele af befolkningen risikerer vandmangel. En forsmag herpå blev denne sommers tørke, der blandt andet ramte Po-sletten i Italien hårdt og tog sin begyndelse allerede i det tidlige forår, hvor Po-flodens udspring efter en vinter uden regn begyndte at tørre ud, så vandstanden gradvist sænkedes ned mod flodens udløb ved Adriaterhavet. Derved trængte saltvand op i flodlejet og ødelagde forudsætningerne for avl af fisk og skaldyr. På Po-sletten fik manglen på vand store følger for afgrøderne i både køkkenhaver og landbrug – og kan betyde, at den samlede italienske landbrugsproduktion reduceres med en tredjedel.
Også på den iberiske halvø er flere floder tørret delvist ud med negative konsekvenser for landbrug i både Spanien og Portugal. Ifølge en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience er tørken over Sydeuropa forårsaget af vedvarende højtryk over øgruppen Azorerne i Atlanterhavet. Det blokerer for kold, regnfuld luft fra nord, som i stedet kaster sin nedbør over Storbritannien og Skandinavien. Forskerne bag artiklen har gennem simulationer over de seneste 1200 års vejrudvikling fundet ud af, at dette højtryk er forekommet oftere nu end før industrialiseringen. Før 1850 var kun hver tiende vinter mere tør end normalt i Sydeuropa, men nu er det hver fjerde, hvilket får forskerne til at konkludere, at den mindre nedbør over Sydeuropa er resultat af den menneskeskabte opvarmning.
At industrialiseringen har påvirket klimaet og medvirket til temperaturstigninger er gang på gang blevet fastslået af forskere og påpeget af FN´s klimapanel, der i sin seneste rapport påpeger, at udledningerne af CO2 skal reduceres med 48 % og helt elimineres i 2050, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader frem mod 2100. At nå de mål vil kræve et markant skift fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hedder det i rapporten, men det møder modstand fra store olie- og kulproducerende lande som Indien og Saudi-Arabien.
Fortsat vækst uden grænser
Med en del fodslæbende lande kan det blive svært at nå rapportens mål, og endnu sværere vil det være, hvis der også skal gøres op med dogmet om fortsat vækst, som bogen Grænser for vækst udgivet for 50 år siden lagde op til. Bogens budskab er, at de sociale betingelser for verdens udvikling må ændres for at opnå langsigtet velfærd og ligevægt, hvilket ikke nås via teknologiske løsninger, men ved at sætte en stopper for den uhæmmede vækst til fordel for en udvikling, hvor produktionen skal fokusere på holdbare produkter, genbrug og bæredygtighed. Disse tanker er i de seneste år da også kommet i fokus, men har ikke grundlæggende ændret ved, at vækst fortsat i den økonomiske politik anses for omdrejningspunktet for samfundsudviklingen, hvor grøn omstilling ganske vist søges indarbejdet på mange felter lige fra el-biler til sparepærer, men slet ikke opvejer klimabelastningen, der ifølge FN´s klimapanel nu er så stor, at udledningerne har overskredet jordens bæreevne.
For de mennesker, hvis hverv og job bliver berørt, er tørken en social og økonomisk udfordring, der kan tvinge dem til at opgive deres hidtidige hverv og finde et andet, ja måske flytte helt væk. De kan blive en slags klimaflygtninge i enten deres eget land eller i EU, hvis de er EU-borgere og kan benytte sig af arbejdskraftens fri bevægelighed. En større eller mindre strøm af arbejdssøgende fra Sydeuropa kan således bevæge sig mod Nordeuropa, ligesom det skete ved udvidelsen af EU mod øst, hvor mange borgere fra de nye medlemslande søgte job i vest – med udfordringer for fagbevægelsen.
Atomkraftværker på vej ind
Denne mulige migrantstrøm vil kun være én af de samfundsmæssige udfordringer ved klimakrisen, der har igangsat en ny debat om at satse mere på atomkraft. I Sverige foreslår de borgerlige partier at genåbne ellers lukkede atomkraftværker, hvilket næppe - hvis det også omfatter Barsebäck - vil falde i så god jord i Danmark, selv om en tredjedel af danskerne og især de unge er tilhængere af atomkraft. På kort sigt vil øget brug af kulkraft og eventuel genåbning af kulkraftværker øge klimabelastningen, men er én af måderne til at sikre energi til både husholdninger og virksomheder samt formodentlig dæmpe energiprisernes vækst, fordi der så skal købes mindre af den dyre, russiske gas.
Prisstigninger på fødevarer vil være en udfordring på både kort og længere sigt. Hvis tørke bliver et stadig mere fremherskende fænomen rundt om i Europa og andre steder i verden, vil markedsmekanismerne gøre, at prisniveauet ganske vist kan være svingende, men gennemsnitligt ligge på et relativt højere niveau end for år tilbage – og dermed øge den sociale ulighed, der i de senere år i forvejen har været stigende. Den kommende vinter kan blive en første prøve på, om prisernes himmelflugt kan tæmmes og kompenseres tilstrækkeligt til at dæmpe utryghed og frygt eller vil føre til mere omfattende protester og social uro.
Under alle omstændigheder har 2022 vist, at vi befinder os i en ny historisk situation. Tørken og den globale opvarmning har ikke blot forårsaget nogle uheldige bjergbestigeres bratte død, men bliver hele menneskehedens trussel, hvis der ikke handles på en måde, hvor klimakamp og den sociale kamp forbindes og forenes. Med genbrug og omskrivning af en gammel parole kunne det hedde: Ingen klimakamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden klimakamp!
Links:
Danske a-kasser: inflationstillæg:
https://fagbladet3f.dk/artikel/kasser-giv-de-ledige-et-inflations-tillaeg
FH-forslag om forhøjet transportfradrag:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fagbevaegelsen-lonmodtagere-skal-have-storre-befordringsfradrag?publisherId=13559244&releaseId=13657090
Artikel fra Nature Geoscience:
https://www.nature.com/articles/s41561-022-00971-w