Ikke jobfest for alle – unge og ældre ledige hænges ud
af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion
Der er jobfest i Danmark, lyder det jublende budskab i medierne. For det er årevis siden, at beskæftigelsen har været så høj og antallet af opslåede jobs så stort, samtidigt med at den registrerede ledighed er faldet til under 100.000 arbejdsløse. Så det største problem synes at være mangel på arbejdskraft i nogle brancher og virksomheder.
Det er dog ikke alle, der er inviteret med til festen. Arbejdsløse unge og ældre har svært ved at finde job, uanset hvor meget de ønsker sig et og gør en stor jobsøgningsindsats.
Nyuddannede uden erfaring
For mange nyuddannede unge og yngre er det svært at finde et job inden for deres fag. Mens det langt om længe er blevet nemt med et svendebrev i hånden at få job inden for byggeri, industri samt hotel- og restaurant med mangel på kvalificeret arbejdskraft, er det vanskeligere for unge med andre erhvervsuddannelser og med videregående uddannelser - især med uddannelser fra erhvervsakademier og universiteter. For efterspørgslen på arbejdskraft inden for disse uddannelsers afsætningsområder er ikke så stor - og ofte ikke rettet imod nyuddannede.
Derfor kan nyuddannede med ingen eller kun kortvarig arbejdserfaring forgæves sende den ene ansøgning efter den anden og komme op på flere hundrede afslåede ansøgninger, der meget ofte begrundes med manglende erfaring. Jo længere tid der går efter afsluttet uddannelse med afslag på afslag, desto sværere kan det blive at komme i betragtning til et job - da nogle arbejdsgivere vil opfatte ansøgeren som mindre egnet til at være i et job med de faste forpligtelser, som det indebærer.
Stor erfaring er dog langt fra nøglen til at få et job. For ældre med mange års arbejdserfaring har svært ved at finde nyt job, hvis de først er blevet arbejdsløse. Mens både private og offentlige arbejdsgivere er blevet bedre til at beholde og fastholde ældre på arbejdspladserne, kniber det meget med at ansætte ældre, når der rekrutteres nye medarbejdere. Ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation mener 17 % af landets ledere, at det har en negativ betydning, hvis en ansøger er over 55 år - for ledere under 40 år gælder det 26 % (a4arbejdsliv.dk, 18.11.21).
Myter om seniorer
En undersøgelse gennemført af konsulentfirmaet Ballisager har afdækket, at hver femte arbejdsgiver frasorterer ældre på grund af alder – det sker i 22 % af de private virksomheder og i 14 % af de offentlige institutioner. Frasorteringen sker typisk ud fra opfattelsen af, at seniorer er langsommere, mindre effektive, ikke så nytænkende, har sværere ved it og har flere sygedage, hvilket ifølge forskning på blandt andet Københavns Universitet er fordomme, som ikke holder stik (TV2 Nyheder, 8.9.21). Tværtimod er seniorer mere stabile med færre sygedage, viser forskning støttet af ’Velliv’.
På trods heraf ender flere seniorer som langtidsarbejdsløse. Fra 2019 til 2020 blev antallet af ældre langtidsledige næsten fordoblet fra 5.262 til 9.885 personer; de udgjorde dermed omkring en tredjedel af de langtidsledige (Politiken, 13.3.21).
Ifølge Ballisager stiger risikoen for at blive mere arbejdsløs resten af livet statistisk set fra 48 års-alderen. Tilsvarende kan rekrutteringsfirmaer som AS3, der forsøger at hjælpe ledige i arbejde, konstatere, at det er sværere for arbejdsløse i 50´erne eller ældre at finde nyt job, selv om det lykkes for nogle. Foranlediget af den af Ballisager dokumenterede alders-diskrimination på arbejdsmarkedet tilkendegav beskæftigel-sesminister Peter Hummelgaard, at arbejdspladserne skal blive bedre til at ansætte ældre - ikke mindst i en situation med mangel på arbejdskraft. Det er dog ikke første gang, ministeren efterlyser mere handling på dette felt, det skete også i 2019 på baggrund af en rapport fra Seniortænketanken med opfordring fra ministeren til arbejdsgiverne om at holde op med at sortere seniorer fra (Politiken 30.12.19), men uden effekt. Ikke en gang hvor regeringen selv kunne gå i spidsen, er der sket ret meget.
Selv om undersøgelsen fra Ballisager viser, at aldersdiskriminationen er mindre i det offentlige, har staten som arbejdsgiver ikke været særligt åben over for at give plads til seniorer. Ikke blot er der, ifølge tal fra både DJØF og IDA, en overvægt af seniorer på listen, når der fyres statsansatte. Politiken dokumenterede i 2020, at der også kun ansættes meget få seniorer i centraladministrationen. I Finansministeriets departement var der i løbet af de seneste 4 år ikke blevet ansat en eneste medarbejder over 50 år. I Kulturministeriet var kun 5 ud af 88 nyansatte over 50 år og ingen over 60 år, mens Beskæftigelsesministeriet havde ansat 1 over 60 år og 8 over 50 år. I disse og flere andre ministerier var mindst to ud af tre nyansatte under 40 år. Ikke så sært at ældre ansøgere ikke følte sig velkomne – specielt ikke hvis de i stillingsannoncen eller ved kontakt til arbejdspladsen fik at vide, at “her er vi et ungt team”.
Staten diskriminerer
Afdækningen af statens aldersdiskrimination foranledigede et møde mellem skatteminister Morten Bødskov som statens øverste personalechef og formændene for DM, DJØF Offentlig og HK Stat, hvor ministeren lovede at få rettet op på den skæve ansættelsespraksis. Han udsendte et såkaldt hyrdebrev til de øvrige ministerier med opfordring til at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af ældre medarbejdere. Økonomistyrelsen har da også besluttet at fjerne de obligatoriske felter i de digitale ansøgningsskabeloner til stillinger i staten, hvor alder og køn skal angives, så ansøgere ikke automatisk via en algoritme kan sorteres fra på alder, men indgår i den videre rekrutteringsproces. Det giver ældre ansøgere lidt større chance for at komme med i feltet, men alder vil dog stadig på den ene eller anden måde fremgå af ansøgning eller CV ligesom køn, så der kun bliver tale om en delvis anonymisering.
Ældre ansøgere har derfor stadig til gode at se, om de i højere grad kommer i betragtning til job i staten. Eller får gavn af en aftale fra dette forår mellem regeringen og de fleste af partierne om forskellige initiativer til at hjælpe langtidsledige ind på arbejdsmarkedet - herunder et forhøjet tilskud frem til udgangen af 2022 til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtidsledige over 50 år i løntilskudsjob.
Når både unge og ældre har svært ved at finde job, beskyldes de af arbejdsgivere og borgerlige politikere samt til dels også statsministeren for at være for kræsne - der søges ikke bredt nok. Det skal ikke nødvendigvis være lystbetonet at gå på arbejde, som Mette Frederiksen udtrykte det i et interview (Politiken, 8.9.21). Umiddelbart virker det da også paradoksalt, at det med så mange jobopslag er så svært at finde arbejde – for “der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”, som Niels Hausgaard ironisk messede i én af sine gamle viser fra de arbejdsløshedsprægede 1980´ere.
Krav til kompetencer
Ja, der er mange ledige job; men en stor del af dem kræver faglige kvalifikationer, som de arbejdsløse ikke har og ikke lige kan få. Når Rambøll mangler 25 ingeniører, og Hotel Vejlefjord mangler faglærte kokke, tjenere og bartendere, er det ikke job, der kan besættes af en arbejdsløs akademiker fra humaniora eller en kontorfunktionær. Selv med en administrativ baggrund kan det være svært at komme i betragtning til kontorjob, hvor ikke mindst kommunerne stiller store krav om praktisk erfaring med specifikke kommunikations- og sags-systemer - og ikke er indstillet på at oplære eller uddanne en ny medarbejder i systemerne.
Ganske vist er der mangel på lærere, pædagoger og SOSU-assistenter, men politisk er det besluttet, at der inden for disse områder er brug for mere faguddannet personale og ikke endnu flere, der uanset uddannelse i øvrigt må regnes som ufaglærte.
Egentlige ufaglærte job er der langt færre af i dag end tidligere. Og mange af dem, der trods alt findes, er ikke blot lavt lønnede, men også på deltid og ofte af mere løs karakter. Det er derfor ikke stabile job med en løn til at leve af og vil sjældent give faglige kvalifikationer og arbejdserfaring, der er relevant for den type job, man er uddannet til og søger efter. Tværtimod kan ansættelse i sådanne job være en hæmsko for den jobsøgning, der gerne skulle føre til et relevant arbejde, hvor de faglige kompetencer bruges.
For aktiv jobsøgning er ikke nogen nem disciplin, men stiller tidsmæssigt også store krav til den enkelte. At søge job er inden for mange områder noget helt andet end før i tiden. Traditionelt har jobsøgning foregået enten ved at man møder personligt op på en arbejdsplads og spørger efter job – typisk inden for industri og håndværk og måske via bekendtskaber på en given arbejdsplads. Eller det er sket ved at sende en skriftlig ansøgning med CV og eksamensbeviser vedlagt ud fra stillingsannoncer i en avis eller et fagblad, hvilket har været den fremherskende form i forbindelse med funktionærstillinger og i hele den offentlige sektor.
Digitaliseret jobsøgning
Personligt fremmøde eller kontakt via bekendte bruges fortsat i nogle brancher og virksomheder, men rekruttering af nye medarbejdere sker i bredt omfang i dag digitalt, hvor ansøgere via en jobagent på nettet finder ledige job og via en digital formular søger jobbet og uploader CV og ansøgning og ofte eksamensbeviser, måske også foto eller video.
Tidligere var ansøgningen det centrale element, men i dag lægges hovedvægten på ansøgerens CV, som forventes at være veldisponeret i forhold til både indhold og layout, så øjet straks fanger de vigtigste data, der ikke må gemme sig langt nede i teksten, ligesom et velplaceret foto skal give et førstehåndsindtryk af ansøgeren. De faglige kvalifikationer og arbejdserfaring skal stå i centrum, men det forventes også, at der er lidt med om de personlige kvalifikationer – uden at det er rene floskler. Jobkonsulenter anbefaler, at der til hvert job, der søges, udformes en tilpasset udgave af CV, der lige præcist er rettet imod det pågældende job. Ansøgningen bliver dermed sekundær, men kan blandt andet bruges til at beskrive, hvorfor man netop er den rette til jobbet - og hvordan man kan bidrage til at udvikle jobbet og arbejdspladsen.
Efter de første etaper i jobsøgningsløbet med først via jobagenter at finde et relevant job og dernæst udforme og sende CV og ansøgning m.v., kommer næste etape. Den går, ifølge jobkonsulenters råd, ud på at ringe til den kontaktperson, der ofte angives i stillingsopslaget for at gøre opmærksom på sin eksistens og interesse for jobbet, da det kan fremme muligheden for at komme i betragtning som seriøs ansøger. Effekten heraf mindskes dog nok, hvis mange andre gør lige så, men omvendt kan man måske også opfattes som mindre interesseret ved som én ud af få ikke at gøre opmærksom på sig selv ved et opkald.
Hvis man ikke med et afslag ryger ud af løbet efter disse etaper, kommer der indkaldelse til en ansættelsessamtale. Den skal forberedes grundigt i forhold til det specifikke job og arbejdspladsen, hvilket ofte kræver noget research. Efter veloverstået samtale venter ofte endnu en samtale, som skal forberedes ved at udfylde en opgave, der fremlægges ved samtalen, og/eller der gennemføres en test til måling af faglige og personlige kvalifikationer. Først efter dette udskillelsesløb vælges den ansøger, der får stillingen. Denne fremgangsmåde bruges ikke kun ved ansættelse af ledere eller særlige specialister, men i stigende grad også ved rekruttering til menige akademiker- og HK-job såvel som flere andre typer job i både det private og det offentlige.
Denne form for ansættelsesprocesser stiller store krav til den enkelte ansøgers færdigheder i at formulere og præsentere sig skriftligt og mundtligt – ’kunne gøre sig lækker’, som det siges. Fagforeninger, a-kasser og konsulentfirmaer tilbyder da også at klæde de arbejdsløse på til at sælge sig selv i den skarpe konkurrence om job, hvor hver især skal fremstå med en klar profil og skille sig ud fra de andre som netop den eneste ene til jobbet.
Digitaliseret arbejdsløs
Et vigtigt værktøj i jobsøgningen er LinkedIn, der rummer jobopslag inden for mange kategorier lige fra akademiske specialiststillinger til ufaglærte job. Ikke blot store private virksomheder, men også offentlige institutioner og mindre firmaer som f.eks. en anlægsgartner bruger LinkedIn til søgning af nye medarbejdere. Den jobsøgende kan bruge LinkedIn til at finde relevante virksomheder i forbindelse med uopfordrede ansøgninger og til at danne netværk, der kan være nyttige som døråbnere til et job. Ligeledes er LinkedIn en mulighed for at gøre sig synlig med henblik på henvendelser fra arbejdspladser, der søger medarbejdere; men det forudsætter en løbende aktiv brug af LinkedIn - helst på daglig basis – for ikke at drukne imellem alle de mange andre håbefulde, jobsøgende brugere af LinkedIn.
Jobsøgning er derfor i høj grad blevet noget, der foregår online via kommercielle jobagenter og LinkedIn, ligesom kontakt med a-kasse og jobcenter i stort omfang er blevet digitaliseret – endda i øget omfang under Corona-pandemien. Digitalisering rummer fordele: jobsøgende sparer penge til porto, kuvert og papir ved fremsendelse af jobansøgninger digitalt og sparer også tid og penge, når en del møder i a-kasse og jobcenter er virtuelle. Den digitale udvikling forudsætter dog, at man har det nødvendige udstyr og kompetencer til at være digitaliseret arbejdsløs, hvilket kan være udfordrende for dem, der ikke i tidligere job har været vant til at arbejde med pc og internet. Så kan en ufaglært arbejdsløs oppe i årene blive nødt til at have hjælp fra voksne børn til online at søge og i jobcentrets system Jobnet registrere de job, der er pligt til at søge som ledig på dagpenge.
Den digitaliserede jobsøgning rummer også risikoen for at blive offer for hacking. Både jobcentrenes Jobnet og det private firma Jobindex, som formidler tusindvis af job online, blev i november udsat for et hacking-forsøg, der gik efter at fralokke brugerne, de arbejdsløse, oplysninger om bankkonti og koder, så de kunne lænses for penge. Begge disse forsøg på phishing blev dog afværget; men risikoen lurer konstant. så den jobsøgende skal også have godt styr på it-sikkerheden for ikke at blive lokket i en fælde.
Rådighedskrav
Søgning af job er i vid udstrækning overladt til den enkelte arbejdsløse med råd og vejledning fra a-kassen, der samtidigt skal kontrollere, at den ledige opfylder rådighedskravet og søger mindst et job om ugen, hvilket af de fleste a-kasser og jobcentrene fortolkes som to ugentlige ansøgninger og af nogle a-kasser som 6 om måneden. Om reglerne kan fortolkes sådan, har der været stillet spørgsmålstegn ved af blandt andet den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører Henrik Møller, som til TV2 udtalte, at det er en forkert udlægning af loven og noget, som a-kasser og jobcentre har besluttet. Han mente, at kravet er, at der skal søges relevante job, så hverken arbejdsløse eller virksomheder bruger unødig tid på ansøgninger, der ikke er relevante. (TV2 News, 31.7.21). Også Enhedslisten har forsøgt at rejse spørgsmålet, men kravet til antal ansøgninger er indtil videre ikke lavet om.
Der er i jobcentret ikke megen hjælp at hente til at skaffe sig et job. Mens den tidligere statslige Arbejdsformidling formidlede en del job, er det ikke noget, der bruges så mange kræfter på i de kommunale jobcentre, som i flere omgange har fået beskåret bevillingerne og endnu en gang står over for nedskæringer. Dog beordrede beskæftigelses-borgmesteren i København, Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre, op til kommunalvalget hovedstadens jobcenter til at iværksætte en særlig indsats i forhold til at henvise ledige til et job efter kritik i Berlingske af, at der de seneste to år i København ikke var blevet henvist en eneste arbejdsløs. Med den forstærkede indsats blev det indskærpet, at arbejdsløse skulle trækkes i dagpenge, hvis de sagde nej til et job, hvilket venstrefløjen i Borgerrepræsentationen har kritiseret skarpt. Nogle arbejdsgivere har billiget tiltaget, mens andre er skeptiske og frygter at modtage modvillige medarbejdere, der går efter hurtigst muligt at finde et andet job.
Uddannelse og aktivering
Af mange arbejdsløse opfattes jobcentret mest som en indpisker, der skal holde dem til ilden og gennem vejledning og pålæg af forskellige aktiviteter hjælpe den arbejdsløse til at få et job. Aktiviteterne kan bestå i uddannelse – alle faglærte og ufaglærte tilbydes 6 ugers jobrettet uddannelse i form af primært AMU-kurser, som skal være gennemført inden for de første 9 måneders ledighed, eller for under 25-årige første 6 måneder - men kan også være kompetencegivende fag fra erhvervsakademierne. Ledige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan via regionale puljer søge om forskellige former for uddannelse.
Rundt om i landet arbejdes der i varierende grad og på forskellig vis med uddannelsesforløb, der skal styrke arbejdsløse i at komme i job. I Nordjylland har tre jobcentre i samarbejde med tre a-kasser og AOF etableret et jobrettet forløb “Stadigvæk på arbejdsmarkedet” til ledige over 50 år under overskriften “Nye vaner, små skridt til store forandringer” og ifølge de foreløbige deltagerevalueringer med positivt resultat.
Også såkaldt aktivering står på jobcentrets spiseseddel til de arbejdsløse og kan bestå i op til 4 ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagere. Omkring 75.000 borgere om året er i virksomhedspraktik, hvoraf lidt over halvdelen er på dagpenge, mens de øvrige modtager kontanthjælp. Virksomhedspraktik er gratis for arbejdsgiveren, og den arbejdsløse modtager dagpenge. Hensigten er, at praktikken skal være afsæt til egentlig ansættelse eller en læreplads, hvilket langt fra altid lykkes på den pågældende arbejdsplads, men praktik kan dog give en bredere arbejdsmæssig erfaring.
Især virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere har rejst kritik, da de sjældent får job eller læreplads på praktikstedet, der typisk er et supermarked eller et byggemarked. Både COOP og Salling Group har mange kontanthjælpsmodtagere i praktik som gratis arbejdskraft. En undersøgelse lavet for HK Handel i 2019 viste, at kun 7 % var blevet ansat et år senere, og næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager i praktik i detailhandelen havde inden for to år været i tre praktikforløb. HK mener, at brugen af virksomhedspraktik er kørt af sporet. Der etableres alt for mange forløb alene med det formål, at kommunerne kan sikre sig en høj refusion fra staten. De har en økonomisk fordel i at aktivere ledige, hvilket er en kærkommen mulighed i en økonomisk betrængt situation, men virksomhedspraktik gavner ikke nødvendigvis de arbejdsløses behov for at komme tættere på et almindeligt arbejde.
En undersøgelse gennemført af Ankestyrelsen i 2021 baseret på 9 kommuners erfaring med virksomhedspraktik viser, at omkring hver tredje dagpengemodtager i virksomhedspraktik efterfølgende er i beskæftigelse i 2 ud af 3 måneder i et fuldtids- eller deltidsjob – flest inden for industri, transport samt social og sundhed. Ifølge undersøgelsen er nogle kommuner opmærksomme på, at virksomhedspraktik ikke skal fungere som gratis arbejdskraft, men skal befordre vejen til et job og for dagpengemodtagere være en slags udvidet jobsamtale og bidrage til et udvidet netværk. Nogle kommuner vurderer, at 4 uger er for kort tid til at føre til et job og efterlyser ligesom en del arbejdsgivere en udvidelse af praktikperioden.
Ved mere end et halvt års ledighed kan den arbejdsløse komme i løntilskudsjob i op til 6 måneder i en privat virksomhed eller 4 måneder på en offentlig arbejdsplads. Hensigten med denne ordning, hvor arbejdsgiveren får dækket en stor del af lønudgiften, er ligeledes at være platform for ansættelse på ordinære vilkår.
Endnu en mulighed er at sende arbejdsløse i nyttejob, der blev indført i 2014 og med den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ord går på at udføre samfundsnyttige opgaver, der “har værdi for os alle sammen, som fællesskab og samfund, og for den enkelte”. Det er op til de enkelte kommuner, hvad indholdet af nyttejob skal være. Opgaverne skal udføres for offentlige arbejdsgivere og kan for eksempel være renholdelse af kommunens grønne arealer. Dagpengemodtagere kan pålægges at påtage sig et nyttejob som del af et rådighedsafprøvende tilbud og kan sanktioneres med at blive modregnet i dagpenge for at udeblive. Det er omdiskuteret og forskelligt, hvor meget kommunerne benytter sig af dette tilbud, der ikke kan afslås.
Ifølge forskning på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet er det begrænset, hvor meget deltagerne i nyttejob får fra hånden på en arbejdsdag af typisk 5 timer. Der er ofte ikke så meget at bestille, så en del af tiden går med at vente eller drikke kaffe, ligesom en uskreven regel går på ikke at lave mere end højst nødvendigt (Politiken, 24.4.21). Måske er det meget hyggeligt, men med henblik på at opnå ny jobrelevant erfaring er nytten nok til at overse.
Hvis det ikke efter det første halve års ledighed er lykkedes at komme i job, begynder det uanset alder at blive endnu sværere, hvilket politikerne har haft øje for. Ud over flere penge til en håndholdt indsats for langtidsledige over 50 år, er virksomhedspraktikken for denne gruppe som forsøg udvidet til 8 uger, mens nyuddannede søges hjulpet med en forlængelse til udgangen af 2022 af en tidligere aftalt trainee-ordning, hvor nyuddannede med dagpenge på dimittendsats tilbydes en virksomhedsrettet indsats, målrettet CV-vejledning og et opkvalificeringsforløb. Effekten af disse politiske tiltag kendes endnu ikke, men hvis de ikke nytter, vil uret for mange arbejdsløse hurtigt tikke ned og betyde farvel til dagpengene, der ophører efter to års uafbrudt ledighed – og kan sende mange ud i et økonomisk og socialt sort hul. For kontanthjælp giver ikke mange penge i hånden og er langt fra noget, som alle er berettiget til.
Presset økonomi
Truslen om at falde ud af dagpengesystemet er et voldsomt pres på de arbejdsløse, der i forvejen kan føle sig pressede og stressede af de mange krav og forventninger til, hvad der skal gøres i jagten på et job. Mens i gennemsnit hver fjerde dansker rammes af stress, er næsten hver anden arbejdsløs stressramt ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017, hvilket både er belastende for den enkelte og dyrt for samfundet. Som konsulentfirmaet Hartmann skriver på sin hjemmeside:
“Gode råd bliver dyre, når vi både er uønskede på arbejdsmarkedet på grund af ledighed og uønskede på grund af stress, som følge af vores ledighed. På mange måder kan vi se ledigheds-stressen som et udtryk for en ulmende identitetskrise. Det er en periode, der er fyldt af uklarhed, usikkerhed og manglende retning, hvor vi skal gøre os attraktive over for kommende arbejdsgivere samtidig med, at vi oplever, at vores egen værdi er forringet. Det er veldokumenteret, at ledighed avler lavt selvværd, og at selv kort tids ledighed påvirker identitetsfølelsen; det vil sige den enkeltes opfattelse af egne evner, muligheder og værdier.”
Længere tids arbejdsløshed kan også føre til isolation, ensomhed og depression, fordi afslag på afslag er hårdt at bære, samtidig med at økonomien trykker, da det kan være svært at leve på dagpenge, der over årene er blevet udhulet og ikke har holdt takt med løn- og -prisudviklingen. Et vigtigt politisk krav fra fagbevægelsen har da også været at få rettet op på dagpengesatserne, der er blevet så forringede, at dagpengene for mange ledige nu udgør under halvdelen af den løn, de havde haft i deres hidtidige job.
Ændring af dagpengene
Regeringen har i efteråret delvist imødekommet fagbevægelsen med et udspil, hvor dagpengemodtagere - der kommer direkte fra beskæftigelse - de tre første måneder som ledige får hævet satsen fra 19.350 kr. til 24.500 kr. om måneden. Denne forhøjelse betales dog af nyuddannede, idet den i forvejen lavere dimittendsats for ikke-forsørgere under 30 år sænkes fra 13.815 kr. om måneden til 9.500 kr. og for forsørgere over 30 år til 12.000 kr. Beskæftigelsesministeren havde ellers for kun 1½ år siden lovet ikke at røre ved dimittendsatserne, og partiets erhvervsordfører Orla Hav havde få dage før offentliggørelsen af udspillet udtalt, at nyuddannede skal have en ordentlig understøttelse og betegnet sænkelse af satser som noget, der hører “piske-segmentet” til (Ekstra Bladet, 8.9.21.)
Ændringerne i dagpengene er del af et større udspil kaldet “Danmark kan mere” med det formål at skaffe 10.500 flere i job i 2030 – endnu en reform, der skal øge arbejdsudbuddet. De seneste 10 års arbejdsudbudsreformer har dog ikke haft den ønskede effekt i forhold til at få flere i beskæftigelse, vurderer direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk. Faktisk er beskæftigelsen blandt kernearbejdskraften faldet, og mens Danmark i 2008 havde Europas højeste beskæftigelsesfrekvens, er vi i mellemtiden blevet overhalet af andre lande, der ikke har gennemført udbudsreformer. Det gælder blandt andet Sverige, der har øget beskæftigelsen, samtidigt med at ydelserne er blevet hævet (Politiken, 19.6.21).
Det kan derfor være tvivlsomt, om det nye udspil med lavere dagpenge for nyuddannede og en kun begrænset forhøjelse af dagpengene for andre frem for en mere generel forbedring af dagpengene vil øge beskæftigelsen. Det er til gengæld en videreførelse af opfattelsen af, at arbejdsudbuddet øges ved at dagpenge- og kontanthjælpssatserne holdes lave, så det kan betale sig at arbejde. Tilstrækkelig stor forskel mellem ydelser til de arbejdsløse og mindsteløn skal få dem i arbejde, mener arbejdsgivere ligesom borgerlige politikere og økonomer.
Der er dog, ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), ikke belæg for den antagelse. AE opfatter det som et misvisende og forvrænget billede, når det fremstilles som om, at arbejdsløse skulle være mere interesserede i at modtage overførsler frem for at arbejde. I analysen peges på, at undersøgelser har vist, at kontanthjælpsmodtagere på laveste sats, på trods af et stort incitament, ikke i større udstrækning kommer i job. AE mener, at det er en snæversynet opfattelse at tro, at der 1:1 er en sammenhæng mellem arbejdsmotivation og antallet af kroner, der tikker ind på kontoen. Arbejdsløse faglærte og ufaglærte har den største kompensationsgrad i forhold til tab af løn - men ufaglærte har en tre gange større ledighed end faglærte og fire gange større end akademikere. Derfor er uddannelse af langt større betydning end dagpengenes størrelse. Tillige handler et job i høj grad for mange om identitet, fællesskab og at være til nytte, hvilket gør det mere attraktivt at være i arbejde end at være arbejdsløs (AE-analyse: Danskerne arbejder, når der er job, 2014).
Med de krav og det pres, som arbejdsløse er underlagt, vil de færreste formodentlig foretrække arbejdsløshed frem for et arbejde. At være arbejdsløs er ikke et mageligt liv på sofaen, men mere et langt forhindringsløb i ræset om at få et job, hvor særligt nogle grupper har svært ved at nå i mål.
I stedet for at svinge pisken er det nu med høj beskæftigelse og faldende arbejdsløshed snarere tiden til at lette de arbejdsløses vilkår ved at hæve dagpengene, forlænge dagpengeperioden og indrette rådighedsreglerne, så de arbejdsløse kan koncentrere sig om at søge relevante jobs og gennemføre relevant uddannelse.
I stedet for kun at stille krav til de arbejdsløse kan der også stilles krav til arbejdsgiverne om at stille arbejdsmarkedet til rådighed for alle jobsøgende - så også unge og ældre får en chance for at komme med i jobfesten og ikke som den lille pige med svovlstikkerne skal sidde ude i kulden og se de andre feste inde i varmen.
Links
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-09-08-forskning-afliver-myter-om-aeldre-paa-arbejdsmarkedet
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/virksomhedsrettede-redskaber/
https://ast.dk/publikationer/kommunernes-brug-af-virksomhedspraktik
https://hartmanns.dk/da/blog/ledighedsstress-det-aergerligste-tabu-paa-arbejdsmarkedet https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017 https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/september/danmark-kan-mere-i/