En oversætters betragtninger
af Niels Jørgen Lindtner, cand. merc. fil.
Den 15. august 2021 blev der på hjemmesiden www.solidaritet.dk lagt en anmeldelse op af J. Philippe Rushton`s bog Race, Evolution & Adfærd – som jeg har oversat fra engelsk til dansk - af Peer Møller Christensen (PMC).
PMC undrer sig i sin anmeldelse over, at man vælger at oversætte og udgive denne bog på dansk. Han skriver: det er vanskeligt at forstå baggrunden for at oversætte (…) denne bog. Og det er jo for så vidt et spørgsmål til undertegnede, idet det jo altså er mig, der har oversat bogen. Altså, hvorfor oversætte en bog om racer?
For mig er sagen klar nok. Den verden vi lever i må forklares. Dvs. jeg er interesseret i hvorfor tingene, skaberværket, er som det er – og her vil nogen måske være interesseret i, fristes jeg at tilføje, hvordan en mand, der har oversat bogen ”Jesus har aldrig levet”, kan tale om skaberværket, men det må være et spørgsmål, der kan blive besvaret på et andet tidspunkt. Hvorfor er jeg så interesseret i hvorfor skaberværket er som det er? Jo – det har en betydning, at vi f.eks. ved at et træs stamme er en hård og solid ting og ikke blød som væggene i en hoppeborg; denne viden har den effekt på os, at vi undgår at gå ind i træer og faktisk slet ikke fristes dertil, hvad jeg i al fald selv ville fristes til, hvis de var så bløde som væggene i en hoppeborg – med andre ord: vor viden om verden har betydning for vores velvære og vores livsførelse.
Den verden vi lever i må forklares. Hvorfor er nogen mennesker hvide, andre sorte? Hvorfor er den menneskelige fremtoning så forskellig alt afhængig af hvor i verden vi kigger? Begrænser forskelligheden sig til den udvortes fremtoning eller er der også forskellighed at spore i det indvortes?
Jeg skammer mig ikke over at indrømme, at da jeg først læste Rushton, så forekom hans tese mig som værende forklarende. Den gav et for mig sandsynligt bud på hvorfor at menneskene er som de er i al deres forskellighed. Her tænker jeg på hans out-of-Africa-teori, som den nysgerrige læser selv kan stifte bekendtskab med ved læsning af bogen. For mig forekommer denne tese at være baseret på helt almindelig darwinistisk / evolutionær tankegang, altså, at det er den/de, der er bedst egnede til at overleve i et bestemt miljø, der overlever.
Nu er jeg hverken biolog, evolutionsforsker eller deslige, jeg er oversætter og jeg har oversat bogen fordi jeg synes, at den giver et godt bud på al den forskellighed vi ser i den menneskelige fremtoning. At der gives en bedre forklaring herpå vil jeg ikke afvise, men hvis jeg var stødt på en bedre i f.eks. en bog, så havde det måske været den bog, og ikke Rushton, jeg havde oversat - hvis den da ikke allerede var blevet det.