COVID -19 og de flammende ligbål i Indien
af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion
Vi har set rystende billeder fra Indien med flammende ligbål hvor coronavirus høster død og kaos. Der efterlyses politisk ledelse og premierminister Narendra Modi er kommet i voldsom modvind, og der er ligefrem blevet udsendt en efterlysning af ham og hans ledende ministre. Coronaepidemien har virket som en brandforstærker og blotlagt Indiens brutale kapitalisme og kronisk svage sundhedssystem.
Raseriet er enormt, og Modi`s hindu-nationalistiske politik,som har skaffet hans parti BJP stor fremgang, er for første gang i en alvorlig krise. De mange som har mistet familiemedlemmer som følge af mangel på hospitalssenge, ilt, respiratorer og medicin, stiller spørgsmålstegn ved Modi`s lederevner. Der er landsbyer hvor man ikke længere ønsker at se politikere fra BJP, og mistilliden er voksende i alle de sociale klasser (1).
Den anden bølge har bragt Indien i knæ med et officielt dødstal over 250.000. Modi valgte at ignorere advarsler om at være forsigtig og tillod afholdelse af delstatsvalg, politiske møder og religiøse festivaler. Samtidig har udrulning af vaccinationer været lammet af manglende forsyninger og planlægning. Først på året så det ud til, at man havde kontrol, men siden har man haft travlt med et ”blamegame” for at give alle andre end regeringen skylden.
Shashank Yadaw efterlyste april 2021 på Twitter ilt til sin døende bedstefar. ” Need oxygen cylinder asap”. Et ganske uskyldigt Tweet som ikke engang nævnte Covid. Hans Tweet gik viralt og udløste en politiaktion, hvor han blev arresteret for at overtræde loven ved at fremkalde uro og frygt i offentligheden. Det skete i delstaten Uttar Pradesh, som har en befolkning på 240 mio mennesker med over 1 mio smittede og over 11.000 døde, men der sættes et stort spørgsmålstegn ved tallene medens ligbålene flammer. Statens chefminister Yogi Adityanath som er en højreorienteret hardliner har truet med at slå hårdt ned på rygter og propaganda med trusler om konfiskation af folks ejendom. (2)
Premierminister Modi prøver at kontrollere medierne, men hashtagget #ResignModi breder sig og er et symptom på Modis krise. Han er berygtet for sin passivitet under pogromer mod muslimer i hans hjemstat Gujarat , hvor han var leder af lokalregeringen, og han har aldrig udtrykt nogen beklagelse, kun at han ikke havde været bedre til at kontrollere medierne.
Hans brutalitet og hensynsløshed viste sig også ved annonceringen af en nedlukning af Indien på grund af stigende Covid-19 smitte. Om aftenen d. 24 marts 2020 annoncerede han nedlukning i 3 uger som skulle starte 4 timer efter hans annoncering. En beslutning med omfattende konsekvenser for Indiens 1,3 mia store befolkning. En nedlukning som blev forlænget i april og maj. De fattigste blev hårdt ramt da millioner var afhængige af deres gadehandel. Migrantarbejdere blev de store tabere og kunne ikke komme hjem med offentlig transport og nogle måtte gå hundreder af kilometer til fods,hvilket førte til at mange omkom.(3)
En af verdens største vaccineproducenter var ikke i stand til at vaccinere sin egen befolkning. Den manglende prioritering af sundhedssystemet har blotlagt den indiske kapitalismes grimme ansigt. De nylige delstatsvalg har vist, at Modis arrogance er blevet straffet ved valgurnerne, men protesterne mod et ineffektivt sundhedssystem er ikke det eneste. Vi ser også i Indien et oprør af enorme dimensioner da bønderne er begyndt at organisere landsdækkende protester med millioner af deltagere. Indien er i dag en krudttønde med skærpet klassekamp.
Hvad er årsagerne?
Hvorfor er det gået så galt i verdens femtestørste økonomi med et kolossalt militær og en udviklet rumfarts- atom- og farmaceutisk industri? Hvorfor kunne landet ikke skaffe noget så basalt som ilt til sine syge gispende borgere, brænde til at kremere de døde,mens lig i stedet blev dumpet i floderne?
Satya Sagar(4) giver et svar:
“Svaret er simpelthen at den moderne indiske republik, opbygget efter den britiske kolonistat, er designet til at tjene et lille mindretal af inderne, og efterlader det store flertal til at klare sig selv. Elitens kontrol med den politiske og administrative magt er ikke specielt for Indien – men her er det forstærket voldsomt af flere specielle forhold.
En faktor er selvfølgelig det apartheid-lignende kastesystem, som betyder mangel på enhver form for empati i det indiske samfund, hvor en stor del af befolkningen ikke engang betragtes som mennesker”.
Satya Sagar nævner lægen Binayak Sen som har kaldt den udbredte underernæring i Indien for et folkemord, og peget på at store dele af befolkningen overlades til en tidlig død af magthaverne. Den almindelige forklaring er mangel på og svigtende adgang til sundhedstilbud som følge af bureaukrati og politisk svigt. Lægens brug af ordet folkemord skyldes at denne underernæring er ulige fordelt og især findes hos de såkaldte scheduled tribes and scheduled castes, som er stammefolk og de laveste kaster. De udgør over 29 % af befolkningen, men står for over halvdelen af de underernærede. Ligesom de bærer den største byrde når det gælder tuberkulose, malaria og børnedødelighed som følge af diarre og lungebetændelse. Andre lavere kaster som udgør 41% af befolkningen har det ikke meget bedre. Således ligger Indien helt nede som nr. 94 ud af 107 lande på det globale index for sult.
”En anden systemisk årsag til den katastrofale udvikling med Covid-19 i Indien er den kolossale koncentration af rigdom i landet. De øverste 10% ejer 77% af den samlede rigdom i et land, som også rummer de fleste mennesker som lever i absolut fattigdom…..Indiens offentlige sundhedsudgifter er på 1,28% af BNP, en af de laveste i verden og en skammelig rekord som har været opretholdt siden landets uafhængighed fra britisk kolonistyre syv årtier tilbage.
Den offentlige sundhedstjenestes dårlige kvalitet sammen med det forhold at 75 % af sundhedsydelserne findes i den private sektor betyder at sundhedsudgifterne er blandt verdens højeste – på 62,6%. For de fleste indere betyder det, at adgang til sundhed ikke er til at betale, og sundhedsudgifter er en hovedårsag til at mange står i gæld. Sundhedsproblemer anses for at være årsag til over 20 % af alle selvmord i Indien.”
“Uden en politik som fjerner kastesystemet og gennemfører en drastisk økonomisk omfordeling, så vil håbet om bedre sundhed for de fleste indere forblive udenfor rækkevidde. Læren af Covid19-krisen er at valget i dag står mellem deres egen overlevelse eller et system som er både kolonialistisk og racistisk”.
Kort sagt er det et sygt og brutalt samfundssystem som betyder at indere lider og dør for at dette system kan opretholde sig selv.
Noter
1. Everybody is angry: Modi under fire over India`s Covid second wave, The Guardian, 17 maj 2021 https://www.theguardian.com/world/2021/may/17/everybody-is-angry-modi-under-fire-over-indias-covid-second-wav
2. India coronavirus: Man charged over oxygen SOS for dying grandfather, 28 april 2021, https://www.bbc.com/news/world-asia-india-56894757
3.Raj Patel: #ResignModi, Maj 2021, https://rajpatel.org/2021/05/20/resignmodi/#more-4285
4. Satya Sagar:Caste, Class and India’s Covid Catastrophe,21 maj 2021
https://countercurrents.org/2021/05/caste-class-and-indias-covid-catastrophe/