Borgerkrig i USA?

Af Niels Frølich, medlem af Kritisk Revys redaktion.

Som Peer Møller Christensen gør opmærksom på i sin kommentar ”Fejlslagent fascistisk kup i USA?”, er stormen for nylig på USA's kongres intimt forbundet med det amerikanske præsidentvalg. Men hvorfor fik Trump denne gang flere stemmer end ved valget til sin første periode og hvilke perspektiver har dette resultat i tiden fremover for amerikansk politik i almindelighed og for den amerikanske venstrefløj? Det har Mike Davis skrevet en meget grundigt researchet artikel om i New Left Review: ”Trench Warfare” (Skyttegravskrig). Vi anbefaler varmt artiklen til Kritisk Revys læsere og bringer herunder et uddrag i oversættelse:

“… Med det yderste højre rendende omkring og sætte fælder for demokraterne, vil lynch-stemningen blandt republikanerne blive endnu mere farligt anti-demokratisk og eksplosiv.

Den velkendte politolog, Larry Bartels, gennemførte i januar i fjor en foruroligende undersøgelse blandt republikanere. De fleste af dem var enige i, at ”den traditionelle amerikanske livsform er ved at forsvinde så hurtigt, at vi muligvis må bruge magt for at redde den”’ Og to femtedele troede, at ”der kommer en tid, hvor patriotiske amerikanere er nødt til at tage loven i egne hænder”. ”I begge tilfælde”, tilføjer Bartels, ”sagde de fleste af de resterende, at de var usikre; kun en ud af fire er uenig.” Efter omhyggeligt at have analyseret svarene på sine spørgeskemaer, konkluderede han, at de hvides frygt for immigranters og farvedes voksende politiske og samfundsmæssige magt under Trump havde udviklet sig til en forbitret afvisning af demokratiske normer. Reelt synes et flertal af Trumps hardcore-tilhængere at være enige med Proud Boys og resten af det alternative højre om, at politisk vold var retfærdig, når det drejede sig om at forsvare hvidt overherredømme og ’traditionelle værdier’. Terrortilstande er naturligvis lige så amerikanske som æblekage. Det der i de sene 1950eres og 60eres Syden gik under navnet ’massiv modstand’ omfattede i hundredtusindvis af hvide fra overordnede bankansatte til husmødre, der var i aktiv opposition til borgerretsbevægelsen og som utilsløret støttede politiets og pøblens vold. På samme måde mindes man den enorme popularitet som en version to af Ku Klux Klan, der vendt mod folk, der kom udefra, nød i midtvestlige stater som Ohio og Indiane i 1920erne. Fortidens dybtliggende strukturer er blevet hevet op af graven igen og har fået lov til at bremse fremtiden. Borgerkrig? En vis lighed er uundgåelig og bør ikke afvises uden videre. ”