Femern byggeriet og ulvehungeren efter merarbejde
af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion.
En række store byggerier i Danmark har de seneste år været plaget af skandaler med grov udbytning af udenlandske arbejdere. Det mest kendte eksempel er nok Metro byggeriet i København. Staten, som bygherre, vasker hænder. Der er lavet en kontrakt som er vundet gennem et EU-udbud og så må fanden tage de sidste. Gennemgående er, at der er meget lange arbejdstider. Vi ser fagforeningerne kæmpe mod underbetaling og svindel, det være sig på supersygehuse eller Storstrømsbroen hvor Arbejdstilsynet kan uddele byger af påbud. I rækken af sager ser vi nu byggeriet af en Femern tunnel mellem Danmark og Tyskland.
Der er ikke noget bedre end offentlige kontrakter, for det offentlige kan ikke gå konkurs. Så det er en kæmpestor malkeko, og der er mange som gerne vil have del i den sikre profit. Men arbejdernes løn- og arbejdsforhold er kun meget vagt beskrevet i kontrakterne og det er en direkte invitation til dumping af løn- og arbejdsforhold og union busting. Faglig organisering bekæmpes systematisk, ikke mindst gennem trusler og afpresning af de arbejdere som har fået jobs på disse projekter. Samtidig er det et lærestykke i marxismens politiske økonomi. Hvordan kapitalen maksimerer merværdien og skummer fløden. Marx taler om ”ulvehungeren efter merarbejde”(1).
Ville du arbejde 28 dage i træk spurgte Fagbladet 18 sept. 2020(2), og det var en historie som gik landet rundt. Det var virkeligheden for udenlandske ansatte på Femern-byggeriet uden overenskomst og med myndighedernes godkendelse. Byggeriet koster over 50 milliarder kroner.
Men fagbevægelsens kamp mod denne groteske sociale dumping lykkedes og den 28 sept. 2020 skriver Fagbladet efter en demonstration foran Arbejdsretten: ”Demonstration forvandles til sejrsfest, efter at den hollandske hovedentreprenør FBC (Fehmarn Belt Contractors) har skrevet under på overenskomst med danske byggefagforbund. Det sætter også en stopper for "groteske" arbejdstider, siger byggeformand i 3F.”(3)
Femern-skandale ændrer Arbejdsmiljøloven
Denne overskrift kunne man læse i magasinet Byg-Tek d. 2. okt. 2020(4), hvor Beskæftigelsesministeren oplyser at han har taget initiativ til en ændring af arbejdsmiljølovgivningens regler om hvileperiode og fri-døgn. Det var efter ministeren ikke kunne modstå presset fra fagbevægelsen og politikere på Christiansborg.
Skandalen var opstået efter at fagforeningen 3 F opdagede at Arbejdstilsynet i forbindelse med Femern-byggeriet havde givet tilladelse til at 2 hollandske underleverandører kunne arbejde i 12-timers vagter 28 dage i træk uden hviledag, og en godkendelse som gælder indtil byggeriet er forventet færdigt i 2024. Altså 4 ugers arbejde i et stræk for de arbejdere det drejer sig om. Det var sket efter ansøgning fra det hollandske selskab FBC som har fået kontrakten på tunnelbyggeriet. Og helt i strid med lovgivningens krav om at arbejdere skal have et ugentligt fridøgn/hviledag. Regler som er et værn mod udbytning og nedslidning, som hollænderne med hjælp af et dansk advokatfirma Lund, Elmer & Sandager prøvede at slå hul på.
Ministeren mente ellers frejdigt at Arbejdstilsynets godkendelse var i orden:
”Ifølge ministeren fremgår det af arbejdsmiljølovgivningen, at de ansatte inden for hver periode på syv døgn skal have et ugentligt fridøgn i tilslutning til en daglig hvileperiode. Denne regel kan fraviges ved partsaftale, som – afhængig af niveauet af fravigelse – skal godkendes af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har godkendt to aftaler om, at ansatte på Femern Bælt-byggeriet kan arbejde fire uger i træk uden fridøgn. Arbejdstilsynet har ved godkendelse af aftalerne blandt andet lagt vægt på, at der ikke sker fravigelse i den daglige hvileperiode, og at en fravigelse af det ugentlige fridøgn er mere acceptabel end en fravigelse af den daglige hvileperiode, oplyser Peter Hummelgaard.”(4).
Men ikke nok med det. Ministeren bagatelliserer også de sundhedsmæssige konsekvenser af et så massivt overarbejde. Han bygger her på hvad Arbejdstilsynet har indhentet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA),
”Med hensyn til de helbredsmæssige forhold er Arbejdstilsynet ikke bekendt med forskningsmæssig viden, der afdækker de helbredsmæssige konsekvenser ved fire ugers arbejde og fire ugers frihed, oplyser beskæftigelsesministeren”(4).
Han kunne dog samtidig oplyse om:
Overrisiko for hospitalsindlæggelse.
”På Storebæltsbroen blev bygningsarbejde under danske forhold undersøgt i en videnskabelig artikel. Her arbejdede bygningsarbejderne ved broen typisk 7 dage af 12 timer, 7 dage fri og 7 nætters arbejde i af 12 timer og 7 dage fri samt 5 dages arbejde af 12 timer, weekend fri, 5 nætters arbejde, 7 dage fri.
Resultaterne viste, at der var en overrisiko på 129 procent for førtidspension i forhold til erhvervsaktive mænd i Danmark.
Der blev ligeledes fundet en signifikant øget risiko for hospitalsindlæggelse blandt bygningsarbejdere på Storebæltsbyggeriet (1988-1998) på mellem 15 og 67 procent afhængigt af årsag til indlæggelsen i forhold til andre bygningsarbejdere. Der var ikke en statistisk signifikant højere dødelighed i forhold til andre bygningsarbejdere”(4).
Også Fagbladet havde fokus på den forøgede risiko for ulykker:
”De udenlandske medarbejdere på Femern-byggeriet, der er omfattet af den omstridte arbejdstidsaftale, arbejder fire uger i træk uden fri-døgn i vagter på 12 timer. Derefter har de fri i fire uger. I løbet af en vagt har de cirka to timers pauser, så den effektive arbejdstid er omkring 10 timer. Men dertil kommer, at de arbejder på særligt designede flydepramme flere hundrede meter ud for Lollands kyst, så de hver dag skal bruge ekstra tid på at blive fragtet frem og tilbage fra den gigantiske flydepram.
Ifølge Kent Jacob Nielsen, ph.d. og forsker i arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, giver det en markant øget risiko for ulykker at arbejde så lang tid ad gangen.
I Danmark arbejder man ikke 28 dage i træk, det har jeg simpelthen ikke hørt om før, og det er ikke noget, man tillader i velregulerede lande. Vi ved fra forskningen, at når man kommer over otte timers arbejde på en dag, så er risikoen for at komme ud for en ulykke dobbelt så stor. Der indtræder en udtrætningseffekt, hvor de ansatte begynder at lave fejl, og så går det galt – især når der arbejdes med farlige maskiner, siger forskeren”(5).
Arbejdstilsynet med hovedet under armen
At Arbejdstilsynet godkendte ansøgningen fra advokaterne, rystede fagbevægelsen og folk ude på arbejdspladserne. Dette var et spørgsmål som menigmand kunne forstå: At arbejde 4 uger i træk var da helt skørt og hvem kan holde til det ? Og med mulighed for, at det kunne brede sig - lidt ligesom man giver fanden en lillefinger og hanså tager hele armen.
Loven siger klart, at skal der ske afvigelser og dispensationer fra arbejdstidsreglerne i arbejdsmiljølovens § 21 om hvileperiode og fri-døgn, og hviletidsbekendtgørelsen så kræver det en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverparter og lønmodtagerorganisationer.
Arbejdstilsynet var særdeles imødekommende overfor FBCs advokater. Man accepterede deres forklaring om at der i Holland var indgået aftaler mellem underleverandørerne og bedriftsrådene i disse virksomheder. Altså ikke med en dansk lønmodtagerorganisation. En smart måde at lave social dumping på og undergrave dansk lovgivning og årelang praksis på området. Denne udstrakte tjenstvillighed overfor en udenlandsk koncern gav nu bagslag, og Arbejdstilsynets jurister og chefer har fået en alvorlig hovedpine efter denne skandale. Ligesom ministeren nu vil have loven præciseret. Takket være en målrettet faglig aktion mod denne dumping.
Sejr for fagbevægelsen med overenskomst.
Det lykkedes fagbevægelsen at tilkæmpe sig en overenskomst med FBC, og det kom til udtryk d. 28 sept. 2020 i Fagbladet(3):
”Noget af det vigtigste ved vores overenskomst er, at tilladelsen til den helt groteske arbejdstid, som arbejdstilsynet har givet FBC, er sat ud af kraft ”, siger Claus von Elling fra 3F Byggegruppen.
”Med aftalen med FBC laver vi i stedet en forsøgsordning for arbejdstiden, som er afgrænset til at omfatte det arbejde, der udføres fra prammene ude på vandet, og som i hovedtræk minder om det, vi kender fra boreplatformene. Det er en aftale, som sikrer de ansatte ret til hviledøgn, løntillæg for transport frem og tilbage mellem deres hvilested og pram, og et tillæg for det arbejde, de laver på prammene ”, uddyber Claus von Elling.
”Derudover indeholder overenskomsten kædeansvar, så FBC bærer at ansvar for forholdene hos alle deres underentreprenører, ligesom fagforbundene under BAT-Kartellet sikres adgang til kontrol af arbejdet på Femern-projektet ”.
Men der er også kritiske røster til denne aftale. I en kommentar i Fagbladet til aftalen om arbejdstid, som jo var meget fremme i offentligheden skriver en kritiker:
”Hvem vil dog ligeledes arbejde 12 timer i tolv dage. Prøv lige at kalde det en kæmpe sejr von Elling. Jeg har i tidens løb, oftere og oftere arbejdet sideløbende med østeuropæisk arbejdskraft på "parallelle beton projekter," hvor en dansk og en udenlandsk hovedentreprenør har vundet hver sin etape. Danske arbejdere har en 37 timers arbejdsuge og udenlandske arbejdere har en arbejdsuge på helt op til 60 timer. Det har i de fleste tilfælde vist at danskerne var først færdige med råhuset. Ingen synderlige fejl/efterreperationer, mens der hos de udenlandske har været efterreparationer på nogle gange op til 10 mil. kroner eller mere. Derudover kan vi tale om en signifikant forskel i ulykkesstatistikken. Forklaringen er simpel. Meget få mennesker kan i 12 timer opretholde energi og fokus og da slet ikke i 12 døgn i streg. Jeg håber ikke at denne overenskomsttiltrædelse danner præcedens for vores unge danske og håbefulde bygningsarbejdere, som har et liv ved siden af arbejde”(3).
Merværdien og Marx
Karl Marx har grundigt undersøgt hvad der sker, når arbejderen sælger sin arbejdskraft, og der ikke sættes grænser. Pengebesidderen er køber og arbejderen er sælger, og fri ejer af sin arbejdskraft. De er juridisk set ligestillede, og her siger Marx så, at hvis dette skal blive ved med at gælde ”kræver det at arbejdskraftens ejer altid kun sælger den for en bestemt tid, for hvis han sælger rub og stub af den, én gang for alle, så sælger han sig selv, han forvandles fra en fri mand til slave, fra varebesidder til vare. Som person må han bestandig behandle sin arbejdskraft som sin ejendom og dermed som sin egen vare, og det kan han kun, hvis han kun forbigående, kun for et bestemt tidsrum stiller den til rådighed for køberen, overlader ham den til brug, altså ikke giver afkald på sin ejendomsret til den, når han sælger den”(6).
Marx har jo her præcist beskrevet, at det drejer sig om at beskytte sig mod grov udbytning, og det kan arbejderen kun hvis han sætter grænser for hvor meget han vil sælge. Her er jo kilden til profit for kapitalbesidderen. For eksempel som vi har set det i denne sag, hvor arbejdere skal arbejde 28 dage i træk. Lokkemidlet er jo flere penge til arbejderen, men prisen kan blive alt for høj når det gælder liv og helbred. ”Som en der har båret sit eget skind til marked og nu ikke har andet i vente end at få det – garvet.”(7).
Noter:
1. Karl Marx: Kapitalen, 1, s. 372, Kbh. 1970.
2. Podcast: Femern i fokus: Ville du arbejde 28 dage i træk?, Fagbladet 18 sept. 2020. https://fagbladet3f.dk/artikel/femern-i-fokus-ville-du-arbejde-28-dage-i-traek
3. Efter trusler om konflikt:Femern-entreprenør indgår overenskomst, Fagbladet. 28 sept. 2020. https://fagbladet3f.dk/artikel/femern-entreprenoer-indgaar-overenskomst
4.Femern-skandale ændrer Arbejdsmiljøloven. Byg-Tek, 2-10-2020. https://bygtek.dk/artikel/byggeri/femern-skandale-ndrer-arbejdsmiljloven?fbclid=IwAR0D4teWTWtEh5LsG3JxpzRc0x_lvsPg1ne2ogTphML6TtYWlk78dnKx87M#.X3lbPQ-qa-u.facebook
5. Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider. Fagbladet, 16 sept. 2020.
https://fagbladet3f.dk/artikel/myndighed-giver-groent-lys-til-uhoerte-arbejdstider
6. Karl Marx: Kapitalen. Bind 1, s.283, Kbh. 1970
7. Karl Marx: Kapitalen. Bind 1, s.293, Kbh. 1970